Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte AIF-værdipapirfond og de enkelte afdelinger heri skal anses som selvstændige skattesubjekter?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den enkelte afdeling i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber?
3. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 2 benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte AIF-værdipapirfond for hver af sine afdelinger kan vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, såfremt den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber?
5. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 3 bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at udbytte, som udloddes til investorerne i de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond, er skattefrit, såfremt udlodningen sker til et dansk kapitalselskab, der besidder en ejerandel på mindst 10 procent af den afdeling, der foretager udlodningen?
6. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 2 bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan indgå i investorernes virksomhedsordning?
7. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 3 bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan indgå i investorernes virksomhedsordning?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse
4. Ja, se dog indstilling og begrundelse
5. Ja
6. Bortfalder
7. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en dansk kapitalforvalter, der tilbyder en lang række investeringsprodukter til sine investorer fordelt på kapitalforeninger, investeringsforeninger og ejendomsfonde.

Spørger har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter lov om finansiel virksomhed § 10 samt tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. ("FAIF-loven") § 11, stk. 3. Spørger forvalter følgende alternative investeringsfonde:

H1 P/S, H2 2 P/S, H3 A/S, H4 ApS, H5, H6, H7, H8, H9, H10, H11 og H12.

H1 P/S, H2 P/S og H3 A/S, der alle er fuldtegnet, investerer udelukkende i investeringsejendomme. De enkelte investeringsejendomme erhverves af ejendomsfondene gennem separate ejendomsselskaber, således at hver investeringsejendom er ejet af et tilhørende ejendomsselskab (der således er datterselskaber under ejendomsfondene).

Spørger påtænker nu at etablere en yderligere ejendomsfond - H13 - der etableres som en AIF-værdipapirfond ("AIF-værdipapirfonden") i overensstemmelse med afsnit VIII i FAIF-loven.

H1 P/S, H2 P/S og H3 A/S udbydes til professionelle investorer og semi-professionelle investorer efter FAIF-lovens § 5, stk. 5, hvilket også vil være tilfældet for AIF-værdipapirfonden. AIF-værdipapirfonden påtænkes etableret således, at denne har en variabel fondskapital, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 1. AIF-værdipapirfondens fondsbestemmelserne vil i overensstemmelse hermed angive vilkår for, hvordan der kan ske emission samt indløsning af andelene i AIF-værdipapirfonden.

Den påtænkte AIF-værdipapirfond organiseres med én eller flere afdelinger hver baseret på en bestemt del af aktiverne i overensstemmelse med fondsbestemmelserne, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 2. Investeringerne i AIF-værdipapirfonden sker således igennem dennes separate afdelinger, hvorved de enkelte investeringsejendomme erhverves af afdelingerne i AIF-værdipapirfonden, hvilket som udgangspunkt vil ske gennem separate ejendomsselskaber.

Hver afdeling hæfter alene for sine egne forpligtelser, idet afdelingen dog også hæfter for sin andel af de omkostninger, der er fælles for afdelingerne i AIF-værdipapirfonden, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 3. Investorerne i en af AIF-værdipapirfondens afdelinger hæfter alene med sit indskud, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 5.

Investorerne i en af AIF-værdipapirfondens afdelinger vil i fondsbestemmelserne blive tillagt samme rettigheder, som de øvrige investorer i den pågældende afdeling, og investorerne i alle afdelinger i AIF-værdipapirfonden vil blive tillagt samme rettigheder for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i AIF-værdipapirfonden, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 6.

Hver afdeling i AIF-værdipapirfonden vil herved udgøre et lukket økonomisk kredsløb. Investorerne i AIF-værdipapirfondens afdelinger har tilsvarende alene ret til udbytte fra den afdeling i AIF-værdipapirfonden, som den pågældende har indskudt kapital i, ligesom et eventuelt likvidationsprovenu vil blive fordelt i forhold til den indskudte kapital i den pågældende afdeling.

Af udkastet til vedtægter for AIF-værdipapirfonden fremgår følgende om andelsklasser:

"8. Andelsklasser

8.1 En afdeling kan opdeles i andelsklasser, hvortil der kan være knyttet klassespecifikke aktiver. En afdelings andelsklasser har grundlæggende den samme investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, jf. pkt. 8.4.

8.2 En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. En andelsklasse har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje, og afkastet af de klassespecifikke aktiver, som er den del af porteføljen, som det alene er den pågældende andelsklasse der oppebærer afkast af.

8.3 Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt en afdeling skal opdeles i andelsklasser. Bestyrelsens beslutning om opdeling i andelsklasser kan træffes både ved etablering af en ny afdeling, samt ved opdeling af en eksisterende afdeling. Beslutning om opdeling i andelsklasser skal ske i overensstemmelse med pkt. 8.4 og pkt. 8.5.

8.4 Andelsklasserne kan foruden på navn indbyrdes variere på følgende karakteristika:

1) Denominering i valuta.

2) Udlodningsprofil.

3) De typer af investorer andelsklasserne markedsføres overfor.

4) Minimumsindskud.

5) Anden karakteristika end de i nr. 1-4 anførte, hvis fonden kan godtgøre, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse.

8.5 Det fremgår af afdelingens navn, såfremt Bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen. Hedder afdelingen "A-afdelingen" kan denne, såfremt der er mulighed for etablering af andelsklasser, kaldes "A-afdelingen KL" e.l.

8.6 AIF-værdipapirfonden oplyser på sin eller sin forvalters hjemmeside, hvilke andelsklasser der er oprettet, herunder give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørgsmål 1 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmål 1 omhandler, hvorvidt AIF-værdipapirfonden og de enkelte afdelinger heri skal anses som selvstændige skattesubjekter.

Ved styresignal nr. 9317 af den 24. februar 2016, offentliggjort i SKM2016.98.SKAT, ændrede SKAT sin hidtidige praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde. I styresignalet anføres, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Styresignalet er efterfølgende indarbejdet i Den juridiske vejledning. Af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde fremgår blandt andet følgende (repræsentantens fremhævelser):

"Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. (…)

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. (…)

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c."

Selskabsformen AIF-værdipapirfond blev indført ved lov nr. 706 af 8. juni 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.).

Reglerne om AIF-værdipapirfonde findes i FAIF-loven, primært afsnit VIII.

AIF-værdipapirfonde er direkte inspireret af selskabstypen værdipapirfonde, der er kendt fra UCITS-området.

I henhold til FAIF-lovens § 3, nr. 13, defineres en AIF-værdipapirfond som:

"En alternativ investeringsfond, jf. nr. 1, som er etableret af en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, og hvis fondsbestemmelser angiver, at fonden er en AIF-værdipapirfond."

Af bemærkninger til lovforslag nr. 184 af 14. marts 2018 til ovennævnte lov, hvorved selskabstypen AIF-værdipapirfonde indførtes, fremgår blandt andet følgende af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 6, nr. 2, om AIF-værdipapirfonde (repræsentantens fremhævelse):

"Selskabstypen AIF-værdipapirfond svarer til værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til lovens § 3, stk. 8, må værdipapirfonde alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen værdipapirfond, hvorfor det er nødvendigt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til brug for etablering af en alternativ investeringsfond."

I lighed med øvrige værdipapirfonde er en AIF-værdipapirfond en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 6, nr. 2, om AIF-værdipapirfonde fremgår blandt andet:

"En AIF-værdipapirfond bliver en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ikke vil være en juridisk person, der kan være part i retssager og at den ikke vil få en selvstændig ledelse. Rent juridisk bliver AIF-værdipapirfonden en del af den FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod bliver den en selvstændig enhed, og de midler, som tilhører en AIF-værdipapirfond, vil alene skulle anvendes til fordel for investorerne og de vil skulle holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige midler."

Dette svarer til øvrige værdipapirfonde, der etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, jf. Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at AIF-værdipapirfonde og de enkelte afdelinger heri skatteretligt skal behandles som øvrige værdipapirfonde, hvorved en AIF-værdipapirfond og de enkelte afdelinger heri kan udgøre et selvstændigt skattesubjekt. Dette er bekræftet af Skatterådet i bindende svar af 26. februar 2019, der er offentliggjort i SKM2019.122.SR.

I afgørelsen bekræftede Skatterådet, at afdelingerne i en AIF-værdipapirfond efter en konkret vurdering skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter. Af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, der blev tiltrådt af Skatterådet, fremgår blandt andet følgende (repræsentantens nummerering):

"I det foreliggende tilfælde er Skattestyrelsen af den opfattelse, at AIF-Værdipapirfonden skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, (i) at AIF-Værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), (ii) at der skal udarbejdes særskilte regnskaber, (iii) at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen, (iv) at investorernes hæftelse er begrænset til deres indskud, (v) at der er mulighed for udvidelse og kredsen af investorer, (vi) at fordelingen af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, (vii) at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved udtræden/opløsning, og (viii) at FAIF’en, der har oprettet den, agerer på vegne af alle investorer."

Særligt i relation til de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden fremgår følgende af Skattestyrelsens indstilling (repræsentantens nummerering):

"Skattestyrelsen finder endvidere efter en konkret bedømmelse, at de enkelte afdelinger i AIF-Værdipapirfonden tillige skal anses for at være selvstændige skattesubjekter.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, (i) at vedtægterne er gældende for afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden, herunder at afdelingerne har separate aktiver, der holdes adskilt fra øvrige afdelinger og AIF-Værdipapirfondens kreditorer, der ikke specifikt har krav mod den pågældende afdeling, (ii) at investorerne alene vil have ret til at modtage afkast fra den pågældende afdeling, hvori der er investeret, og (iii) at evt. likvidationsprovenu fra afdelingen alene kan udbetales til de investorer, der har investeringsbeviser udstedt af den specifikke afdeling."

De kriterier, som Skatterådet har lagt vægt på i deres afgørelse offentliggjort i SKM2019.122.SR, vil på tilsvarende vis gøre sig gældende for den påtænkte AIF-værdipapirfond og de enkelte afdelinger heri, idet der henvises til det angivne omkring de faktiske forhold.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at AIF-værdipapirfonden og de enkelte afdelinger heri må anses som selvstændige skattesubjekter.

Spørgsmål 2

Spørgsmål 2 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmålet omhandler, hvorvidt den enkelte afdeling i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber (ejendomsselskaber).

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at AIF-værdipapirfondens afdelinger alene investerer i helejede ejendomsselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at disse selskaber alene ejer en eller flere investeringsejendomme.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelser):

"Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, udgør et investeringsselskab; (i) et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor investor har en indløsningsret, eller (ii) et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og virksomheden består i kollektiv investering, hvilket vil sige, at der mindst er 8 deltagere/investorer.

Skattestyrelsen kan ved besvarelsen af spørgsmålet lægge til grund, at de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond alle har mindst 8 deltagere.

AIF-værdipapirfondens afdelinger investerer i kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet er at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. De enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vil således alene eje værdipapirer i form af kapitalandele i et eller flere ejendomsselskab, der vil være etableret som kapitalselskaber.

Vedrørende investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hvor investorerne har indløsningsret, indeholder aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., følgende bestemmelse (repræsentantens fremhævelse):

"Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v."

Vedrørende investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., hvor dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v., indeholder aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 3.-5. pkt., følgende bestemmelse (repræsentantens fremhævelse):

"Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab."

De enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond vil alene foretage kollektiv investering i værdipapirer m.v. Baseret på dette og ovenstående er det Spørgers opfattelse, at der afhængig af fortolkningen af aktieavancebeskatningslovens § 19 kan argumenteres for, at de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden udgør et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorfor Spørger foreslår, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Spørgsmål 3 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmål 3 omhandler situationen, hvor Skattestyrelsen måtte finde, at de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond ikke vil udgøre investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Spørger ønsker i tilfælde heraf afklaret, hvorvidt de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelse):

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) …

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,"

Bestemmelsen sigter til selskaber, der ikke er aktie- eller anpartsselskaber, men som har nogle af de samme karakteristika, nemlig at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og at overskuddet fordeles i forhold til den af deltagerne i selskabet indskudte kapital.

Som beskrevet under de faktisk forhold hæfter ingen af investorerne i de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden personligt for AIF-værdipapirfonden eller den enkelte afdelings forpligtelser, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 5. Ligesom der sker fordeling af overskuddet i de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden på baggrund af den af investorerne indskudte kapital i den pågældende afdeling, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 6.

Af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde fremgår blandt andet følgende (repræsentantens fremhævelser):

"Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c."

Spørgsmål 3 vedrører den situation, hvor de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond ikke kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og hvor AIF-værdipapirfonden ikke har valgt at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter efter ligningslovens § 16 C.

På baggrund af ovenstående, er det Spørgers opfattelse, at de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, således at AIF-værdipapirfonden og de enkelte afdelinger heri vil blive beskattet efter de almindelige regler om dansk selskabsbeskatning.

Spørgsmål 4

Spørgsmål 4 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmål 4 omhandler, hvorvidt AIF-værdipapirfonden for hver af sine afdelinger kan vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, stk. 1, såfremt den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber (ejendomsselskaber).

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at AIF-værdipapirfondens afdelinger alene investerer i helejede ejendomsselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at disse selskaber alene ejer en eller flere investeringsejendomme.

Ligningslovens § 16 C, stk. 1, har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelse):

"Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne."

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Som det er beskrevet ovenfor, vil afdelingerne i AIF-værdipapirfonden tillige opfylde kravet om, at investorernes afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i afdelingen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2.

AIF-værdipapirfondens afdelinger investerer i kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet er at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. De enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vil således alene eje værdipapirer i form af kapitalandele i et eller flere ejendomsselskab, der vil være etableret som kapitalselskaber.

De enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond vil alene foretage kollektiv investering i værdipapir m.v. Baseret på dette og ovenstående er det Spørgers opfattelse, at der afhængig af fortolkningen af ligningslovens § 16 C kan argumenteres for, at aktivmassen i de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden udelukkende er placeret i værdipapirer, hvorfor Spørger foreslår, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Spørgsmål 5 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmål 5 omhandler situationen, hvor Skattestyrelsen måtte finde, at de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond ikke vil udgøre investeringsselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, og hvor AIF-værdipapirfonden ikke har valgt at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, idet de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden herved vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. tillige spørgsmål 3. Spørger ønsker i tilfælde heraf bekræftet, at udbytteudlodninger fra de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden til investorer i den pågældende afdeling, der besidder en ejerandel på mindst 10 procent af afdelingen, er skattefrie for den pågældende investor.

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af spørgsmålet lægge til grund, at de pågældende investorer er danske anparts- eller aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har en ejerandel af den pågældende afdeling på mindst 10 procent, samt at den udloddende afdeling i AIF-værdipapirfonden er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelser):

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) …

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab."

Det afgørende er herefter, om ejerandelen i den enkelte afdeling i AIF-værdipapirfonden udgør datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 A’s forstand.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelser):

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager."

Skattestyrelsen bedes som nævnt ved sin besvarelse lægge til grund, at de pågældende investorer besidder en ejerandel på mindst 10 procent af den afdeling i AIF-værdipapirfonden, hvorfra der udloddes udbytte til investorerne. Skattestyrelsen kan ligeledes lægge til grund, at aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3-5, ikke finder anvendelse.

Det bemærkes, at vurderingen af, hvorvidt AIF-værdipapirfonden og de enkelte afdelinger heri udgør selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, skal foretages individuelt for hver af de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden.

Der henvises til Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM2019.122.SR, der er omtalt ovenfor under bemærkningerne til spørgsmål 1 samt til Skatterådets bindende svar af 24. september 2019, der er offentliggjort i SKM2019.489.SR.

Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM 2019.489.SR vedrører den skattemæssige behandling af afdelinger i en AIF-SIKAV. Af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, der blev tiltrådt af Skatterådet, fremgår blandt andet følgende:

"En AIF-SIKAV skal være organiseret med en eller flere afdelinger, der hver især udgør selvstændige økonomiske enheder. Midlerne, som tilhører en afdeling, kan alene anvendes til fordel for investorerne i den pågældende afdeling. Se § 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsbeviser mv.

Skattemæssigt behandles disse økonomiske enheder som adskilte enheder. Der skal således principielt foretages en konkret vurdering af de respektive enheders organisatoriske forhold for at vurdere, om en enhed/afdeling efter dansk skatteret udgør et selvstændigt skattesubjekt eller en skattemæssig transparent enhed."

Organisatorisk er afdelingerne i en AIF-SIKAV opbygget på samme måde som afdelingerne i en AIF-værdipapirfond, hvorfor ovenstående tilsvarende må gøre sig gældende for afdelingerne i en AIF-værdipapirfond. Dette blev også lagt til grund i Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM2019.122.SR.

Når den generelle skattemæssige behandling af afdelingerne vurderes individuelt for hver enkelt afdeling, må dette tillige medføre, at vurderingen af, om andele i de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond udgør datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 A’s forstand, skal foretages individuelt for hver afdeling.

Dertil kommer, at en afdeling, alt efter hvilken aktivtype denne investerer i, kan beskattes efter forskellige regelsæt. F.eks. kan en afdeling i en AIF-værdipapirfond beskattes efter reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, mens en anden afdeling i samme AIF-værdipapirfond beskattes som et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes, at aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde fastlægges i lovens § 1, stk. 2, der har følgende ordlyd:

"Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b."

Det er på baggrund heraf Spørgers opfattelse, at andele i de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan udgøre datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 A’s forstand, og at vurderingen af, om den pågældende investors ejerandel udgør mindst 10 procent, skal foretages på afdelingsniveau, idet der i modsat fald opstår en række utilsigtede uoverensstemmelser mellem de forskellige beskatningsregler.

Såfremt en investor, der er et dansk kapitalselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har en ejerandel på mindst 10 procent af en afdeling i den påtænkte AIF-værdipapirfond, er det Spørgers opfattelse, at udbytte, der udloddes fra den pågældende afdeling til den pågældende investor, er skattefrit efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 6

Spørgsmål 6 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmålet omhandler den situation, hvor en afdeling i AIF-værdipapirfonden udgør et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, og en investor ønsker at anvende midler fra sin virksomhedsordning til investering i den pågældende afdeling, således at investeringsbeviset udstedt af den pågældende afdeling skal indgå i investorens virksomhedsordning.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er skattepligtige, kan vælge at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, indeholder en nærmere afgrænsning af, hvilke værdipapirer der kan indgå i virksomhedsordningen, idet bestemmelsen har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelser):

"Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af nærværende spørgsmål lægge til grund, at den pågældende investor ikke er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer mv., jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Nærværende spørgsmål vedrører den situation, hvor Skatterådet besvarer spørgsmål 2 bekræftende, således at den pågældende afdeling i AIF-værdipapirfonden udgør et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da det direkte følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 kan indgå i virksomhedsordningen, er det Spørgers opfattelse, at investorerne kan anvende midler fra virksomhedsordningen til indskud i den pågældende afdeling i AIF-værdipapirfonden, og investeringsbeviserne i den pågældende afdeling kan indgå i investorernes virksomhedsordninger.

Spørgsmål 7

Spørgsmål 7 foreslås besvaret med "ja".

Spørgsmålet omhandler den situation, hvor Skattestyrelsen måtte finde, at de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond ikke vil udgøre et investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, men derimod være omfattet af den almindelig selskabsbeskatning i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og en investor ønsker at anvende midler fra sin virksomhedsordning til investering i den pågældende afdeling, således at investeringsbeviset udstedt af den pågældende afdeling skal indgå i investorens virksomhedsordning.

Der henvises til bemærkninger til spørgsmål 6 vedrørende hvilke værdipapirer m.v., der kan indgå i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen bedes ligeledes ved besvarelsen af nærværende spørgsmål lægge til grund, at de pågældende investorer ikke er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer mv., jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Aktieavancebeskatningslovens § 1 definerer aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde og har følgende ordlyd (repræsentantens fremhævelser):

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28."

Investeringsbeviser i en afdeling i en AIF-værdipapirfond fremgår ikke direkte af ordlyden i aktieavancebeskatningslovens § 1, og det er herefter afgørende om investeringsbeviser i en afdeling i en AIF-værdipapirfond skal anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, som "lignende værdipapirer".

Investeringsbeviser udstedt af en afdeling i AIF-værdipapirfonden udgør ikke anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser eller omsættelige investeringsbeviser, idet afdelingen i AIF-værdipapirfonden forudsættes ikke at være en akkumulerende investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C.

Baseret på dette og ovenstående er det Spørgers opfattelse, at der, afhængig af fortolkningen af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, kan argumenteres for, at investeringsbeviser udstedt af en afdeling i AIF-værdipapirfonden ikke kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, hvorfor Spørger foreslår, at spørgsmål 7 besvares med "ja", således at investorerne kan anvende midler fra virksomhedsordningen til indskud i den pågældende afdeling i AIF-værdipapirfonden, og investeringsbeviserne i den pågældende afdeling kan indgå i investorernes virksomhedsordninger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte AIF-værdipapirfond og de enkelte afdelinger heri skal anses som selvstændige skattesubjekter.

Begrundelse

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2018 blev der indført nye former for alternative investeringsfonde i dansk ret, herunder AIF-værdipapirfonde. Til definitionen af en AIF-værdipapirfond, der blev foreslået indført i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 3, stk. 1, nr. 13, blev blandt andet angivet følgende i de specielle bemærkninger (Skattestyrelsens fremhævelser):

"Det foreslås desuden at indsætte et nyt nr. 13 med definition af en AIF-værdipapirfond, hvorved forstås en alternativ investeringsfond som er en økonomisk enhed, der ikke er en juridisk enhed, som er etableret af en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde og hvis fondsbestemmelser angiver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.

Selskabstypen AIF-værdipapirfond svarer til værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til lovens § 3, stk. 8, må værdipapirfonde alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen værdipapirfond, hvorfor det er nødvendigt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til brug for etableringen af en alternativ investeringsfond.

En AIF-værdipapirfond bliver en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ikke vil være en juridisk person, der kan være part i retssager og at den ikke vil få en selvstændig ledelse. Rent juridisk bliver en AIF-værdipapirfond en del af den FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod bliver den en selvstændig enhed, og de midler, som tilhørere en AIF-værdipapirfond, vil alene skulle anvendes til fordel for investorerne og, de vil skulle holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige midler."

AIF-værdipapirfonden

Selskabstypen AIF-værdipapirfonde svarer til værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v., dog med forskel i forhold til blandt andet de tilladte investeringer.

Det er Skattestyrelsens praksis, at danske værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. er selvstændige skattesubjekter, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde.

En dansk AIF-værdipapirfond, der er opbygget på samme måde som en dansk værdipapirfond, må på tilsvarende vis anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet har i overensstemmelse hermed i SKM2019.122.SR anset en dansk AIF-værdipapirfond for et selvstændigt skattesubjekt.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den danske AIF-værdipapirfond i nærværende sag tilsvarende skal anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Afdelingerne

I henhold til § 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. skal danske AIF-værdipapirfonde være organiseret med en eller flere afdelinger, der hver især udgør selvstændige økonomiske enheder, og hvor midlerne, som tilhører en afdeling, alene kan anvendes til fordel for investorerne i den pågældende afdeling.

Skattestyrelsen finder efter en konkret bedømmelse, at de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden skal anses for at være selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, (i) at ingen af investorerne hæfter personligt, (ii) at fordelingen af overskuddet som udgangspunkt sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, og (iii) at vedtægterne er gældende for afdelingerne i AIF-værdipapirfonden. Se i det hele FAIF-lovens § 134.

Den enkelte afdeling vil dog alene være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, såfremt den ikke vælger at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. besvarelsen af spørgsmål 4. Såfremt de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vælger at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, vil den respektive afdeling i stedet være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den enkelte afdeling i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber.

Begrundelse

For at der kan være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er det en grundlæggende betingelse, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Se Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.2 herom. Som det er fastslået med besvarelsen af spørgsmål 1, er de enkelte afdelinger selvstændige skattesubjekter, hvorfor denne betingelse er opfyldt.

Da der ikke er tale om en UCITS i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EU, er den enkelte afdeling allerede af denne grund ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, udgør et investeringsselskab også:

1) et selskab m.v., hvis virksomheden består i investering i værdipapirer m.v., og hvor investor har en indløsningsret, jf. § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Selskabet udgør dog ikke et investeringsselskab, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2., jf. § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

2) et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og virksomheden består i kollektiv investering, dvs. mindst 8 deltagere, jf. § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Selskabet udgør dog ikke et investeringsselskab, hvis mere end 15 procent af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori der ejes mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab. Hvis der ejes kapitalandele i et selskab, hvori man har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgøres af de 15 procent bort fra disse kapitalandele og i stedet medregnes den andel af datterselskabets aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab, jf. § 19, stk. 2, 3-5. pkt.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Det er relevant for vurderingen af, om der foreligger et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorvidt de enkelte afdelinger har datterselskaber efter definitionen heraf i ligningslovens § 2, stk. 2.

Efter det oplyste vil de respektive afdelinger i AIF-værdipapirfonden alene investere i helejede kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da de respektive afdelinger i AIF-værdipapirfonden ejer 100 procent af disse selskaber, har de således bestemmende indflydelse i disse selskaber, idet dette kræver, at der enten ejes over 50 procent af kapitalandele eller rådes over mere end 50 procent af stemmerne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Det er oplyst, at de helejede kapitalselskabers aktiver alene vil bestå af investeringsejendomme. Investeringsejendomme anses ikke for værdipapirer m.v. i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 19.

Der kan på baggrund heraf ikke være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., idet selskaber, hvis formue gennem datterselskaber efter definitionen i ligningslovens § 2, stk. 2, hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v., direkte er undtaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der kan heller ikke være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., idet mere end 15 procent af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt ikke må være placeret i andet end værdipapirer, og der i det tilfælde, hvor selskabet ejer datterselskaber efter definitionen i ligningslovens § 2, stk. 2, ved opgørelsen af de 15 procent ses bort fra disse kapitalandele og i stedet medregnes den andel af datterselskabets aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab, jf. § 19, stk. 2, 3-5. pkt. Da afdelingernes aktiver alene består i ejerandele i datterselskaber, og da datterselskabernes aktiver alene består i investeringsejendomme, er der heller ikke tale om et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

De enkelte afdelinger udgør således ikke investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 2 benægtende, ønskes det bekræftet, at de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse

Det er bekræftet ved besvarelsen af spørgsmål 1, at de respektive afdelinger i AIF-værdipapirfonden er selvstændige skattesubjekter efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

De enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vil således blive beskattet efter de almindelige regler om dansk selskabsbeskatning.

Denne besvarelse forudsætter, at de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden ikke vælger at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. besvarelsen af spørgsmål 4. Såfremt de enkelte afdelinger i AIF-værdipapirfonden vælger at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, vil den respektive afdeling i stedet være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte AIF-værdipapirfond for hver af sine afdelinger kan vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, såfremt den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber.

Begrundelse

For at der kan være tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut omfattet af ligningslovens § 16 C, er det en grundlæggende betingelse, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Denne betingelse er opfyldt for afdelingerne i AIF-værdipapirfonden. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Det lægges til grund for besvarelsen af dette spørgsmål, at AIF-værdipapirfondens afdelinger alene investerer i helejede ejendomsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at disse selskaber alene ejer en eller flere investeringsejendomme.

I SKM2003.420.LSR fandt Ligningsrådet, at et helejet datterselskab var omfattet af begrebet værdipapirer m.v.

I nærværende sag opfylder de enkelte afdelinger således tilsvarende betingelsen om, at aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v.

Det er endvidere en betingelse, at beviserne i afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2.

Det er oplyst, at investorernes afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i afdelingen.

Det er samtidig oplyst, at der er påtænkt en mulighed for opdeling af afdelingerne i andelsklasser, jf. udkastet til AIF-værdipapirfondens vedtægter.

Det forudsættes ved nærværende besvarelse, at beviserne er omsættelige, og at beviserne i den enkelte afdeling berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen.

Under disse forudsætninger kan det bekræftes, at den påtænkte AIF-værdipapirfond for hver af sine afdelinger kan vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 3 bekræftende, ønskes det bekræftet, at udbytte, som udloddes til investorerne i de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond, er skattefrit, såfremt udlodningen sker til et dansk kapitalselskab, der besidder en ejerandel på mindst 10 procent af den afdeling, der foretager udlodningen.

Begrundelse

Det lægges i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund for besvarelsen, at investorerne i de enkelte afdelinger er danske anparts- eller aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har en ejerandel af den pågældende afdeling på mindst 10 procent.

Det er fastslået ved besvarelsen af spørgsmål 1, at de enkelte afdelinger er selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, såfremt afdelingerne ikke har valgt beskatning som et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Det lægges til grund for besvarelsen af nærværende spørgsmål, at den enkelte afdeling alene investerer i kapitalandele i helejede kapitalselskaber, hvis aktiver udelukkende består af investeringsejendomme.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, bestemmer blandt andet, at udbytte, som selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, modtager fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, når der er tale om udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Det væsentlige for besvarelsen af spørgsmålet er således, hvorvidt andelene i de enkelte afdelinger under de nævnte forudsætninger er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Det er en betingelse for danske datterselskaber, at de er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2.

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer.

Det lægges i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund, at aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3-5, ikke finder anvendelse.

Da det er oplyst, at investorerne vil eje mindst 10 procent af den enkelte afdeling, og den enkelte afdeling er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er der tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Udbytte, der udloddes af den enkelte afdeling, er således skattefrit, idet det forudsættes, at de datterselskaber, som de enkelte afdelinger ifølge det oplyste kommer til at eje, ikke har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen i afdelingen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 3. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 2 bekræftende, ønskes det bekræftet, at investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan indgå i investorernes virksomhedsordning.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 2 besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 7

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 3 bekræftende, ønskes det bekræftet, at investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan indgå i investorernes virksomhedsordning.

Begrundelse

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan bl.a. aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Det lægges i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund, at de pågældende investorer ikke er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer mv., jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Afdelingerne i AIF-værdipapirfonden er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., kan bl.a. aktier og investeringsbeviser m.v. dog indgå i virksomhedsordningen, hvis de er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette er imidlertid ikke tilfældet for de i sagen omhandlede aktier. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

I SKM2020.94.SR fandt Skatterådet, at en investering i en AIF-værdipapirfond ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Den pågældende AIF-værdipapirfond var ikke et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kan således ikke indgå i investorernes virksomhedsordning, uagtet om de pågældende investorer i øvrigt opfylder betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås:

1)                  Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2)                  Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Investeringsforeningslovens § 8

Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i værdipapirfonden.

Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom.

Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer fonden.

Stk. 5. En afdeling i en værdipapirfond kan opdeles i andelsklasser i henhold til fondsbestemmelserne.

Stk. 6. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for værdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Stk. 7. Alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8.

Ligningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. (…)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

2) andre selskaber, i hvilke igen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 3, stk. 1, nr. 1 og 13

I denne lov forstås ved:

1)        Alternativ investeringsfond: En kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger deraf, som

a)      rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer og

b)      ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(…)

13)    AIF-værdipapirfond: En alternativ investeringsfond, jf. nr. 1, som er etableret af en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, og hvis fondsbestemmelser angiver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 134

En kapitalforening eller AIF-SIKAV skal have en forenings- eller selskabskapital, der kan variere efter de vilkår, som er fastsat i vedtægterne. En AIF-værdipapirfond skal have en fondskapital, der kan variere efter de vilkår, som er fastsat i AIF-værdipapirfondens fondsbestemmelser. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, betegnes som investor i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden og afdelingen.

Stk. 2. En kapitalforening, en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond skal organiseres med en eller flere afdelinger hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes bestemmelser herom. Bestyrelsen for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV kan etablere nye afdelinger og foretage hermed forbundne vedtægtsændringer, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Bestyrelsen for en AIF-værdipapirfonds forvalter af alternative investeringsfonde kan etablere nye afdelinger, medmindre andet fremgår af fondsbestemmelserne.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de omkostninger, der er fælles for afdelingerne i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes bestemmelser herom.

Stk. 5. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens, AIF-værdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Stk. 6. Alle investorer i en kapitalforening, AIF-SIKAV eller alternativ AIF-værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til udbytte og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor i en kapitalforening eller AIF-SIKAV dog mindst skal have én stemme.

Stk. 7. Det skal fremgå af en kapitalforenings eller AIF-SIKAV’s vedtægter eller af en AIF-værdipapirfonds fondsbestemmelser, efter hvilke regnskabsregler kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden vil aflægge årsrapport.

Forarbejder

Bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget, L 98 folketingsåret 2004-05 (2. samling) til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7

"2 a. Investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af

forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,"

Lovforarbejder til lov nr. 706 af 8. juni 2018 - L 184

Ved lov. nr. 706 af 8. juni 2018 blev der indført nye former for alternative investeringsfonde, herunder AIF-værdipapirfonde. Til definitionen af en AIF-værdipapirfond, der blev foreslået indført i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 3, stk. 1, nr. 13, blev blandt andet angivet følgende i de specielle bemærkninger (Skattestyrelsens fremhævelser):

"Det foreslås desuden at indsætte et nyt nr. 13 med definition af en AIF-værdipapirfond, hvorved forstås en alternativ investeringsfond som er en økonomisk enhed, der ikke er en juridisk enhed, som er etableret af en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde og hvis fondsbestemmelser angiver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.

Selskabstypen AIF-værdipapirfond svarer til værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til lovens § 3, stk. 8, må værdipapirfonde alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen værdipapirfond, hvorfor det er nødvendigt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til brug for etableringen af en alternativ investeringsfond.

En AIF-værdipapirfond bliver en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ikke vil være en juridisk person, der kan være part i retssager og at den ikke vil få en selvstændig ledelse. Rent juridisk bliver en AIF-værdipapirfond en del af den FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod bliver den en selvstændig enhed, og de midler, som tilhørere en AIF-værdipapirfond, vil alene skulle anvendes til fordel for investorerne og, de vil skulle holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige midler."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

"Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål."

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

"Omfattede selskaber og foreninger m.fl.

Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i ABL § 19, stk. 1, herunder investeringsforeninger/SICAV'er/værdipapirfonde m.fl, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglen i ABL § 19.

(…)

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for ABL § 19, stk. 1, nr. 1. Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder."

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

"Ny praksis

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

(…)

Bemærk

Skattestyrelsen finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen."

SKM2019.489.SR

Skatterådet bekræftede, at en afdeling i en AIF-SIKAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at danske investorer i afdelingen skulle beskattes efter den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19. Endvidere bekræftede Skatterådet, at løbende indskud i afdelingen skulle anses for en skattemæssig anskaffelse af andele i afdelingen på tidspunktet for indskuddet. Sidst bekræftede Skatterådet, at en regulering af selskabskapitalen i forbindelse med tilbagesalg af andele i afdelingen skulle anses for en skattemæssig afståelse omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

SKM2019.122.SR

Skatterådet bekræftede, at en dansk AIF-værdipapirfond og afdelingerne heri skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter.

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet blev udstedt på baggrund af SKM2016.6.SR. Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter. Derudover indeholder styresignalet en beskrivelse af, at udenlandske værdipapirfonde, der administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ledelsens sæde i Danmark.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)  (…)

2)  andre selskaber, i hvilke igen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

"Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c."

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C, stk. 1 og 2

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne.

Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.8.1 Hvad er et bevisudstedende investeringsinstitut med minimumsbeskatning?

"Bemærk

Det er en betingelse for at en investeringsforening kan anses for en forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er en investeringsforeningsafdeling opdelt i andelsklasser, omfattes afdelingen derfor af ABL § 19, medmindre forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C, stk. 2.

Skattestyrelsen finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklaserne består i, hvilken valuta der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen omfattes af ABL § 19.

(…)

Et bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsinstitut

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL § 16 C, stk. 1, 1. pkt.

(…)

Det er en betingelse for, at der foreligger et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at beviserne i investeringsinstituttet eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i investeringsinstituttet eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i investeringsinstituttet eller afdelingen."

SKM2003.420.LR

Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der ville have til formål at investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerer andre selskaber, der alene må erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvender sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber samt midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der udstedes omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det forespurgtes, om foreningen skattemæssigt ville blive behandlet som en udloddende investeringsforening, såfremt vedtægterne var afstemt i overensstemmelse med kravet i ligningslovens § 16 C om hvert år inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret at foretage en udlodning i overensstemmelse med minimumsudlodningen. Ligningsrådet fandt, ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2

"Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b."

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager."

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)   (…)

2)   Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab."

Praksis

SKM2019.489.SR

Skatterådet bekræftede, at en afdeling i en AIF-SIKAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2019.122.SR

Skatterådet fandt, at en AIF-værdipapirfond og afdelingerne heri efter en konkret vurdering skulle anses for at være selvstændige skattesubjekter.

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2

"Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b."

Virksomhedsskattelovens § 1

"Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.5.2.2.4 Erhvervsmæssige aktiver

"Aktier mv.

Aktier mv. omfattet af ABL kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19 kan dog godt indgå i ordningen. Endvidere kan andelsbeviser indgå. Se nærmere ovenfor i afsnittet om andelsbeviser. Endeligt kan aktier indgå i ordningen, når den selvstændige driver næring med aktier."

SKM2020.94.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF'en alene investerede i værdipapirer mv. Allerede derfor

kunne investeringsbeviset ikke indgå i virksomhedsordningen, uden at dette ville blive betragtet som en hævning i virksomhedsordningen.