Skattestyrelsen har for indkomstårene 2006 - 2014 givet klageren [A] afslag på genoptagelse af ejendomsværdiskat, der har været beregnet på baggrund af en ejendomsvurdering med et forkert antal m2. Skattestyrelsen har desuden genoptaget og forhøjet klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2015 - 2017.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren overtog ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, den 10. januar 2003 i lige sameje med sin ægtefælle. Ejendommens bebyggede areal udgjorde i henhold til oplysninger fra BBR 118 m2 ved klagerens overtagelse.
Klageren har oplyst, at ejendommen i perioden 2001 - 2005 fik en tilbygning på 40 m2 og gennemgik en større renovering. Ejendommens bebyggede areal udgjorde herefter 158 m2, men ved indberetningen af de nye oplysninger om ejendommen i BBR registrerede By Y2 Kommune, at ejendommen i stedet havde et bebygget areal på 276 m2. Endvidere blev ejendommen registreret med ét badeværelse i stedet for to.
Af BBR-oplysningerne i Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) fremgår, at ændringen af ejendommens bebyggede areal fra 118 m2 til 276 m2 blev ajourført den 1. oktober 2005.
Ved brev af 14. september 2008 gjorde klageren By Y2 Kommune opmærksom på fejlen i BBR:
"I forbindelse med klage til SKAT over en usædvanlig høj ejendomsvurdering, er vi blevet opmærksom på en fejl i BBR registeret.
I BBR registeret er vores ejendom registreret med et bebygget areal på 276 kvm. Det rigtige areal er imidlertid 158 kvrn.
Hertil er der nu 2 badeværelser og ikke et, som det fremgår af BBR meddelelsen på nuværende tidspunkt.
Ret venligst til."
By Y2 Kommune rettede herefter fejlen i BBR, og i SVUR blev oplysningerne om ejendommens bebyggede areal ajourført fra 276 m2 til 158 m2 den 30. september 2008.
Klagerens ejendomsværdiskat blev i indkomstårene 2005 - 2014 beregnet som følger:
2005:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1.
10 prom. af 2.100.000 | 21.000,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 21.000,00 | 10.500,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 2.100.000, pr. 1/1 2002, 2.200.000, eller pr. 1/10 2005, 2.450.000" | |
2006:
"Specifikation af ejendomsværdiskat
| Ejendomsnr. […]. Adresse Y1.
10 prom. af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 prom. af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Max stigning til helårlig ejdv.skat i 2005 (21.000) + 20 %. Nedslag 57.325 - 25.200 | - 32.125,00 |
| 25.200,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 25.200,00 | 12.600,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2006, 5.700.000" | |
2007:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Max stigning til helårlig ejdv.skat i 2006 (25.200) + 20 %. Nedslag 57.325 - 30.240 | - 27.085,00 |
| 30.240,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 30.240,00 | 15.120,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2007, 7.850.000" | |
2008:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Max stigning til helårlig ejdv.skat i 2007 (30.240) + 20 %. Nedslag 57.325 - 36.288 | - 21.037,00 |
| 36.288,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 36.288,00 | 18.144,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2008, 7.850.000" | |
2009:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Max stigning til helårlig ejdv.skat i 2008 (36.288) + 20 %. Nedslag 57.325,00 - 43.545,60 | - 13.779,40 |
| 43.545,60 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 43.545,60 | 21.772,80 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2009, 4.100.000" | |
2010:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Max stigning til helårlig ejdv.skat i 2009 (43.545) + 20 %. Nedslag 57.325,00 - 52.254,72 | - 5.070,28 |
| | 52.254,72 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 52.254,72 | 26.127,36 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2010, 4.100.000" | |
| | | |
2011:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 57.325,00 | 28.662,50 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2011, 4.550.000" | |
2012:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 57.325,00 | 28.662,50 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2012, 4.550.000" | |
2013:
"Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 30.400,00
30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) 26.925,00
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 57.325,00 28.662,50
Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%,
3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2013, 4.400.000"
2014:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 57.325,00 | 28.662,50 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2014, 4.400.000" | | |
Beregningen og opkrævningen af ejendomsværdiskatten indgik i klagerens årsopgørelser, der blev lagt i klagerens skattemappe på følgende datoer:
| Årsopgørelse | Nummer | Skattemappedato |
| 2005 | 1 | 14. marts 2006 |
| 2006 | 1 | 12. marts 2007 |
| 2007 | 1 | 10. marts 2008 |
| 2008 | 1 | 12. marts 2009 |
| 2009 | 2 | 29. juni 2010 |
| 2010 | 2 | 3. april 2011 |
| 2011 | 1 | 2. marts 2012 |
| 2012 | 1 | 1. marts 2013 |
| 2013 | 1 | 7. marts 2014 |
| 2014 | 1 | 26. marts 2015 |
Ved mail af 3. november 2017 anmodede klageren SKAT om at få ændret vurderingen af ejendommen for 2001 samt få tilbagebetalt den for meget opkrævede ejendomsværdiskat:
"Genoptagelsesanmodning (haster fordi huset er sat til salg) Adresse Y1, By Y1 ([…], By Y2)
Har dd. (03.11.2017) været i kontakt med SKATs afdeling der sidder med ejendomsvurdering.
Anledning er feedback fra interesserede købere, som siger at de faste udgifter er meget højere end tilsvarende ejendomme i området. Jeg sammenligner derfor huset ejendomsvurdering med naboejendomme og ser at den er ca. dobbelt så høj (2001).
Efter samtale med SKAT ved jeg nu, at 2001 vurderingen siden 2005 har været for høj grundet en BBR fejl i fbm. færdigmelding af tilbygning.
BBR registrerer 2005 at der i huset er 276 m2, men det korrekte er 158 m2.
Fejlen medførte i 2005 omberegning af ejendomsværdi som blev sat til 4.4M, men burde - i flg. den medarbejder jeg i dag har talt med hos SKAT - have været 2.65M.
Det betyder at vi siden 2005 har betalt en for høj ejendomsværdiskat, og at de faste udgifter der knyttes til vores ejendom i fbm. ejendomsmæglers salgsopstilling er alt for høje.
Det forhindrer at vi kan sælge huset. Flere interesserede har valgt det fra med henvisning til de faste udgifter som relativt til området er alt for høje.
Vi klager derfor over vurderingen og anmoder om
1. At 2001 vurderingen rettes til korrekte 2.65M
2. At den ejendomsskat vi har betalt for meget tilbagebetales
Som nævnt forhindrer den ukorrekte 2001 vurdering, at vi kan sælge vores hus, så vi håber meget på, at I vil hastebehandle sagen."
SKAT Ejendomsvurdering traf herefter afgørelse den 6. december 2017:
"Du har kontaktet os og fortalt, at du er uenig i vores forslag om at ændre vurderingen af ejendommen Adresse Y1, By Y1, ejendomsnummer […].
Du mener at vi skal tilbagebetale for meget betalt ejendomsværdiskat siden 2005. Efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, har de ændringer vi foretager fremadrettet virkning. Vi har altså ikke mulighed for at tilbagebetale for meget betalt ejendomsværdiskat, uanset hvornår arealoplysningerne blev korrekt registreret i BBR. Sagen bliver derfor afgjort i henhold til tidligere udsendte forslag.
Vi ændrer vurderingerne for 2005 og 2007 sådan:
| Fra | Til |
| Vurderingen 2005 | | |
| Ejendomsværdi | 5.200.000 kr. | 3.850.000 kr. |
| Om beregnet ejendomsværdi 2001 + 5 % | 3.937.500 kr. | 2.625 .000 kr. |
| Omberegnet ejendomsværdi 2002 | 3.950.000 kr. | 2.750.000 kr. |
| | |
| Vurderingen 2007 | | |
| Ejendomsværdi | 7.850.000 kr. | 6.100.000 kr. |
Du kan i vedlagte vurderinger se, hvordan de nye vurderinger pr. 1. oktober 2005 og 2007 ser ud.
Hvad betyder det for skatten?
Ændringerne har skattemæssig virkning fremadrettet. Med de ændringer vi foretager vil beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten fremadrettet blive lavere.
Derfor ændrer vi vurderingen
Ejendommen har efter ombygningen i 2005 været registreret med et forkert areal i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ejendommen var registreret med et bebygget areal på 276 m2.
Det har resulteret i, at ejendomsværdierne for 2005 og 2007 har været forkerte. Det har også resulteret i at den omberegnede ejendomsværdi har været beregnet forkert.
Vi ændrer vurderingerne i 2005 og 2007, sådan, at ejendomsværdierne og den omberegnede ejendomsværdi bliver beregnet ud fra det korrekte bebyggede areal på 158 m2 og et kælderareal på 118 m2.
Sådan er vi nået frem til ændringerne
Ejendomsværdien udgøres af grundværdien og bygningsværdien. Bygningsværdien beregnes ud fra flere forskellige parametre, hvor boligens størrelse er et af dem. Når vi beregner en bygningsværdi anvender vi data om bygningen fra BBR. Når BBR-data er forkerte, bliver den bygningsværdi vi beregner også forkert.
I den nye beregning af ejendomsværdien, anvender vi derfor det faktiske areal, sådan, at ejendomsværdien bliver korrekt. Ligeledes anvender vi det faktiske areal i beregningen af den omberegnede ejendomsværdi, så den også bliver korrekt.
Love og regler
Reglerne om, at vi ekstraordinært kan genoptage en vurdering, står i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Du kan læse mere om reglerne i Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.4.1 De fra 1. januar 2013 gældende regler, på skat.dk/ juridiskvejledning.
Reglerne om, hvordan vi fastsætter vurderingen, står i vurderingslovens § 6 og 13.
Reglerne om, hvordan vi fastsætter de omberegnede ejendomsværdier står i vurderingslovens § 33, stk. 12-15."
Den 21. juni 2018 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen med henblik på ekstraordinær genoptagelse af sine årsopgørelser:
"Siden 2005 har vores ejendom, Adresse Y1/[…]/By Y2, været vurderet for højt. Vurderingen har været knap fire millioner, men er korrekt nu sat til 2.645M. Se j.nr. 17‐1811391. Jeg retter nu til korrekte 2.645M i årsopgørelsen 2016 og 2015, men jeg anmoder hermed om ekstraordinært, at rette årsopgørelserne til i årene 2005 ‐ 2014."
Den 21. juni 2018 ændrede klageren sine årsopgørelser for 2015 og 2017. På baggrund af klagerens ændring af årsopgørelsen for indkomståret 2015 blev der den 28. juni 2018 dannet en ny årsopgørelse for 2016. Ejendomsværdiskatten for de pågældende indkomstår - der før klagerens ændringer udgjorde 28.662,50 kr. - blev herefter ændret til følgende:
2015:
| "Ejendomsnr. […]. Adresse Y1
10 promille af 2.625.000 | 26.250, 00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 26.250,00 | 13. 125,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2015, 2.625.000 | |
| Ejendomsoplysninger markeret med # har du selv selvangivet via TastSelv." | |
2016:
| " Ejendomsnr. […]. Adresse Y1 | |
| 10 promille af grundbeløb 3.040.000 | 30.400,00 |
| 30 promille af resten 897.500 (3.937.500 - 3.040.000) | 26.925,00 |
| Max stigning til helårlig ejdv.skat i 2015 (26.250) + 20 %. Nedslag 57.325 - 31.500 | -25.825,00 |
| 31.500,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 31.500,00 | 15.750,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 3.937.500, pr. 1/1 2002, 3.950.000, eller pr. 1/10 2016, 4.400.000" | |
2017:
| " Ejendomsnr. […]. Adresse Y1 | |
| 10 promille af 2.625.000 | 26.250,00 |
| Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 26.250,00 | 13.125,00 |
| Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 2.625.000, pr. 1/1 2002, 2.750.000, eller pr. 1/10 2017, 2.625.000" | |
Den 12. september 2018 fremsendte klageren en yderligere genoptagelsesanmodning til Skattestyrelsen. Af begrundelsen for genoptagelsen fremgik:
"I fbm. hussalg - Adresse Y1/By Y1 - 2017/2018 blev vi af ejendomsmægler gjort opmærksom på, at vores faste udgifter var markant højere end områdets øvrige ejendomme. Årsagen viste sig at skyldes en myndighedsfejl tilbage i 2006 hvor By Y2 Kommune indtaster ukorrekt antal m2 i BBR. Dette korrigerer vi i fht. By Y2 kommune/BBR så snart vi ser fejlen. BBR fejlen rettes, men korrigeres ikke hos SKAT hvorfor vi i perioden 206-2017 betaler ejendomsværdiskat af ca. dobblet så mange m2 som vores ejendom består af.
Vi har klaget over fejlen og vurderingen er nu rettet hos SKAT. Vores ejendomsværdiskat er også rettet for 2017, 2016 og 2015, men for øvrige år skal der ansøges. Det gøres der hermed i det vi håber at Skattestyrelsen lever op til sit formål om, "at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen"."
Den 14. november 2018 fremsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse om, at klagerens genoptagelsesanmodning ikke kunne imødekommes for indkomstårene 2006 - 2014. Endvidere fremgår det af forslaget til afgørelsen, at Skattestyrelsen agtede at genoptage og forhøje klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2015 - 2017, idet Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de nye vurderinger for 2005 og 2007 først fandt anvendelse fra indkomståret 2018.
Den 3. december 2018 skrev klageren følgende til Skattestyrelsens medarbejder:
"Jeg har modtaget dit brev dateret 14. november 2018.
Jeg vil gerne mødes med dig i fht. den afgørelsen SKAT har truffet. Vil du foreslå nogle datoer?
Det jeg har brug for at forstå er, hvorfor SKAT ikke kan ændre vurderingen/ejendomsskatten i perioden 2005‐2014.
Jeg har levet op til mine forpligtigelser og sørget for, ved først kommende lejlighed, at ændre den fejl i registreringen af husets størrelse som By Y2 kommune i 2005 indførte i BBR‐registeret. Den myndighedsfejl som By Y2 Kommune begik på vores vegne om man vil, blev af SKAT registreret uden problemer, mens den efterfølgende rettelse ikke gjorde det. Det var altså en fejl mellem myndigheder der resulterede i at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag. Ikke en fejl som jeg har begået eller været skyld i."
I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klageren vedlagt et svar fra den daværende skatteminister af 21. december 2018 på et spørgsmål stillet af klageren vedrørende genoptagelse af uberettiget opkrævning af ejendomsskat. Af det pågældende svar fremgår følgende:
"Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling som rejses i henvendelsen af 3. december 2018 fra A vedrørende ejendomsskat, jf. SAU alm. del - bilag 73
Svar
Borgeren beskriver i henvendelsen, at han i en årrække har betalt ejendomsværdiskat på baggrund af en ejendomsvurdering på 4.000.000 kr. i stedet for 2.600.000 kr., som ifølge henvendelsen er den korrekte vurdering. Den højere vurdering skyldes ifølge borgeren, at Skatteforvaltningen ikke har registreret oplysningerne fra BBR-registret korrekt.
Forkert registrering af oplysninger, som borgeren her beskriver, er desværre endnu et eksempel, der udstiller svagheden ved det hidtidige vurderingssystem, og hvorfor vi i fællesskab har besluttet at udvikle et nyt system, der skal give danskerne mere retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger.
Med hensyn til adgangen til genoptagelse kan jeg forstå, at der verserer en klage herom hos Skatteankestyrelsen. Jeg har som skatteminister efter skatteforvaltningsloven ikke lov til at gå ind i konkrete sager, og jeg kan derfor heller ikke udtale mig om den konkrete sag, men jeg har fuld forståelse for, at fristreglerne i visse tilfælde kan virke firkantede.
Genoptagelsesreglerne skal sikre adgang til at ændre en forkert beskatning, men skal imidlertid samtidig - på samme måde som de almindelige forældelsesregler - sikre, at der hverken over for borgere og virksomheder eller skattemyndighederne kan rejses krav vedrørende forhold langt tilbage i tid. Generelt er det sådan, at der kan ske genoptagelse, hvis vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Der kan derimod ikke ske genoptagelse af rene beløbsmæssige vurderingsskøn.
Anmodningen om genoptagelse skal indgives senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget (ordinær genoptagelse). Der er dog mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter denne frist, hvis genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Ekstraordinær genoptagelse vil som udgangspunkt kun have skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor vurderingen ændres. Det gælder dog ikke, hvis genoptagelse er til ugunst for ejeren, og ejeren ikke har været i god tro.
Det er mit klare politiske udgangspunkt, at skatteborgerne ikke skal bære risikoen for fejl begået af skattemyndighederne. Samtidig er det helt afgørende, at reglerne har den rette balance, så adgangen til genoptagelse på den ene side ikke reelt bliver en forlængelse af klagefristen, og på den anden side giver rimelige muligheder for at rette op på en forkert beskatning. I lyset af, at Skatteforvaltningen kan genoptage sager i tilfælde, hvor der ikke er betalt skat, vil jeg bede mine embedsmænd om at se på, om der er behov for at ændre genoptagelsesreglerne for at løse sager som denne."
Klageren har endvidere i forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremlagt artiklen "Ny fejl: 1.200 ejendomsejere slap for boligskat" fra DR af 19. december 2019: https://www.dr.dk/nyheder/penge/1200-boligejere-faar-mindre-skatteregning-end-frygtet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2006 - 2014 givet klageren afslag på genoptagelse af ejendomsværdiskat, der har været beregnet på baggrund af en ejendomsvurdering med et forkert antal m2. Skattestyrelsen har desuden genoptaget og forhøjet klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2015 - 2017.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
"Indkomstårene 2005-2014
Du kan ikke få genoptaget din skat, fordi fristen for ordinær genoptagelse er udløbet og du opfylder
ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse. Se nærmere begrundelse nedenfor. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27.
Indkomståret 2015
Vi ændrer ejendomsværdiskatten for Adresse Y1 fra 13.125 kr. til 28.662,50 kr. Se nærmere begrundelse nedenfor.
Indkomståret 2016
Vi ændrer ejendomsværdiskatten for Adresse Y1 fra 15.750 kr. til 28.662,50 kr. Se nærmere begrundelse nedenfor.
Indkomståret 2017
Vi ændrer ejendomsværdiskatten for Adresse Y1 fra 13.125 kr. til 28.662,50 kr. Se nærmere begrundelse nedenfor.
Reglerne står i ejendomsværdiskattelovens § 4 a og § 5.
(…)
Skattestyrelsens begrundelse
Indkomstårene 2005-2014
Hvis en skatteyder ønsker at få ændret sin skat, skal denne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, indsende oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2005-2014 udløb den 1. maj i årene 2009-2018. Vi modtog din ansøgning den 21. juni 2018. Den er derfor indsendt for sent.
Efter fristens udløb kan vi kun genoptage dine skatteansættelser, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, herunder at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, er overholdt.
Der kan bl.a. ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Det er vores opfattelse, at der ikke er indtrådt en ændring i grundlaget for ansættelsen. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, at for ejendomme, hvor der er foretaget om- eller tilbygning og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Det betyder, at uanset, at de ændrede vurderinger vedrører 2005 og 2007, så finder de først anvendelse fra 2018. Dette fremgår ligeledes af afgørelsen fra SKATs ejendomsvurdering. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det er ejerens ansvar, at oplysninger i BBR er korrekte.
På baggrund af ovennævnte kan vi ikke genoptage og ændre din ejendomsværdiskat for indkomstårene 2005-2014.
Indkomstårene 2015-2017
Formalitet
Skatteforvaltningens frist for at varsle en ændring af en skatteansættelse er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For personer med enkle økonomiske forhold gælder der en forkortet frist.
For disse personer skal Skatteforvaltningen sende varsel om ændring senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1.
Fristen for at sende varsel om ændring af indkomstårene 2015 og 2016 udløb henholdsvis den 30. juni 2017 og 30. juni 2018.
Den forkortede frist gælder imidlertid ikke, når en ændring skyldes et forhold og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse for et tidligere indkomstår. I dét tilfælde gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb). Det står i bekendtgørelsens § 1, nr. 4.
Eftersom vi ændrer indkomståret 2017, kan vi genoptage indkomstårene 2015 og 2016, da ændringen vedrører samme forhold.
Ejendomsværdiskat
Da de nye vurderinger for 2005 og 2007 først finder anvendelse fra 2018, skal du betale ejendomsværdi ud fra de tidligere fastsatte ejendomsværdier i indkomstårene 2015-2017.
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten udgør den laveste af følgende værdier, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a:
• Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.
• Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. (her: 3.937.500 kr.)
• Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002 (her: 3.950.000 kr.)
Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5 % er den laveste i alle årene, hvorfor ejendomsværdiskatten beregnes af denne. Ejendomsværdiskatten udgør 10 promille af grundbeløb 3.040.000 kr. og 30 promille af resten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 5.
Afslutningsvis skal vi bemærke, at hvis Skatteankestyrelsen ændrer SKATs ejendomsvurderings afgørelse, således at det får betydning for ejendomsværdiskatten, så vil dine skatteansættelser blive ændret i overensstemmelse hermed.
Dine bemærkninger
I mail af 3. december 2018 beder du om at få et møde med Skattestyrelsen, da du har brug for at forstå, hvorfor SKAT ikke kan ændre vurderingen/ejendomsskatten i perioden 2005-2014.
Du skriver, at du har levet op til dine forpligtelser og sørget for, ved først kommende lejlighed, at ændre den fejl i registreringen af husets størrelse som By Y2 kommune i 2005 indførte i BBR-registeret. Den myndighedsfejl, som By Y2 Kommune begik på jeres vegne om man vil, blev af SKAT registreret uden problemer, mens den efterfølgende rettelse ikke gjorde det. Det var altså en fejl mellem myndigheder, der resulterede i, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag. Ikke en fejl som du har begået eller været skyld i.
Der er den 19. december 2018 kl. 15 afholdt møde i Skattecenter […].
Du ønskede at få en nærmere drøftelse af sagen samt oplysninger omkring mulighed for at klage over afgørelsen. Du oplyste, at du er klar over, at Skattestyrelsen følger de fastsatte regler, men mener ikke, at det er rimeligt, at ændringen kun har fremadrettet virkning.
Du oplyste endvidere, at du henvendte dig til By Y2 Kommune kort tid efter, at ombygningen var færdig, da du opdagede, at der var sket en fejl ved indberetningen til BBR-registreret. Registreringen blev rettet og du mente derfor, at det var i orden. Du var ikke klar over, at fejlen havde fået skattemæssige konsekvenser, hvilket du først opdagede i forbindelse med salget.
Skattestyrelsens bemærkninger og endelige afgørelse
Dine bemærkninger kan ikke medføre, at vi træffer en anden afgørelse end den foreslåede.
Forslaget er en konsekvens af den afgørelse, som SKATs ejendomsvurdering har truffet, hvor ejendomsværdierne blev ændret. I de regler, som gælder, når SKATs ejendomsvurdering (nu: Vurderingsstyrelsen) genoptager en vurdering ekstraordinært (hvilket er skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7), står der, at en sådan genoptagelse tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted. Dette gælder, medmindre genoptagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag."
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:
"Der er ikke nye faktiske oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi skal bemærke, at SKATs afgørelse af 2. januar 2019 er en konsekvens af SKATs Ejendomsvurderings afgørelse af 6. december 2017, hvorefter de ændrede omberegnede ejendomsværdier pr. 2001 + 5% og 2002, som ligger til grund for beregningen af ejendomsværdiskatten, har skattemæssig fremadrettet virkning."
Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
"I nærværende sag har Skattestyrelsen ved afgørelse af 2. januar 2019 nægtet genoptagelse af klagers ejendomsværdiskat for indkomstårene 2005-2017.
Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.
Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at der under klagebehandlingen ikke ses at være fremlagt nye faktiske oplysninger af betydning for spørgsmålet om henholdsvis ordinær samt ekstraordinær genoptagelse.
Skattestyrelsen vil således henvise til den påklagede afgørelse af 2. januar 2019 i sin helhed, hvoraf det fremgår at anmodningen om genoptagelse afvises, da en genoptagelse af en ejendomsvurdering alene tillægges skattemæssig virkning fremadrettet, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
Da vurderingen først ændres ved afgørelse af 6. december 2017, vil denne alene kunne tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget fra indkomståret 2018 og frem. Henset til dette faktum, fastholder Skattestyrelsen således at betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse ikke ses opfyldt.
Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse."
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage og tilbagebetale uberettiget opkrævet ejendomsværdiskat i indkomstårene 2006 - 2017.
Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:
"Klage over afvisning af tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsværdiskat i perioden 2006 til 2017 jf. vedhæftede afgørelse 6. december 2016
Pga. en væsentlig og objektiv myndighedsfejl mellem BBR registeret og SKAT har vi siden 2006 hvert år betalt mere end 30.000 kroner i uretmæssigt opkrævet ejendomsværdiskat.
Som det vil fremgå af vedhæftede, har min kone og jeg, pga. af en objektiv fejl mellem to myndigheder, siden 2006 betalt mere end 300.000 for meget i ejendomsværdiskat hvert år. Ifølge afgørelsen ligger fejlen så langt tilbage i tid, at SKAT ikke har mulighed for at betale os pengene tilbage. Det har ingen betydning, at fejlen opstod mellem vores kommune, som i 2006 tastede forkerte oplysninger i BBR registeret, og SKAT, som brugte forkerte oplysninger i omvurderingen af vores hus. Det har ingen betydning at vi fik rettet BBR i 2006 og at denne rettelse ikke slog igennem hos SKAT.
Vi anmodede 3. november 2017, efter vejledning fra SKAT, om at den ukorrekte ejendomsvurdering rettes. Dette er sket fremadrettet med afgørelsen 6. december, men vores anmodning om tilbagebetaling imødekommes ikke under henvisning til "reglerne for ekstraordinær genoptagelse". Det klager vi hermed over i forventning om, at afgørelsen kan omgøres til vores fordel således at omvurderingen skattemæssigt har virkning fra 2006."
Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"Kommentar til skrivelse fra Skatteankestyrelsen dd. indeholdende svar fra Skattestyrelsen 29. juli: Skattestyrelsens svar er læst og forstået. Vi resumerer dog alligevel sagen set fra vores synspunkt: Vores klage, vores anke har fokus på at den dobbelte ejendomsværdiskat, der over en 10 årsperiode uretmæssige og pga. en myndighedsfejl blev opkrævet af SKAT. Sagen er, som beskrevet, udløst af vores ejendomssalg, hvor interesserede købere undrede sig over de relativt høje, faste udgifter. Det udløste en gennemgang af vores faste udgifter, herunder ejendomsværdiskat og vi opdagede, at SKAT havde opkrævet ejendomsværdiskat i hht. en forkert BBR-meddelelse. By Y2 Kommune havde efter en klarmeldt og godkendt ombygning fejlagtigt registrerer ejendommens areal dobbelt så stort. En fejl vi ved første lejlighed (første fremsendte BBR-meddelelse) korrigerede overfor By Y2 Kommune, som efterfølgende rettede i BBR. Myndighederne (SKAT og By Y2 Kommune) lykkedes desværre og uden vores viden i første omgang at dele oplysninger (300 kvadratmeter), men ikke i andet og korrekte tilfælde (160 kvadratmeter). Resultatet af myndighedsfejlen kostede os årligt 30.000 i for meget betalt ejendomsskat. Den økonomi ønsker vi tilbagebetalt.
Min klage - og beklager at dette formuleres i lægmands termer - har til mål at få fejlen rettet til vores fordel. Min kone og jeg bærer i Skattestyrelsens syn, ansvaret for myndighedsfejlen (5 års forældelse). I vores syn er det - som tillidsfulde borgere, der igennem et efterhånden langt lønmodtagerliv troligt og uden svig har betalt vores skat med glæde - uacceptabelt at vi som borgere betaler for myndigheders fejl og vi opfordrer ankestyrelsen til at omgøre SKATs beslutninger. Det er i øvrigt et synspunkt der deles af skatteudvalget og den (afgående) minister for området."
Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
"Jeg fastholder mit grundlæggende synspunkt; at jeg som loyal skatteyder føler det som et grundlæggende retstab, at to myndigheder kan begå indbyrdes fejl uden pligt til at rulle disse fejl tilbage. Jeg forstår efterhånden myndigheders eget syn på forvaltningsretten, og at det - i dette syn - er min egen fejl; at jeg ikke har taget sagen op i tide. Som almindelig borger er dette et ubehageligt faktum som jeg ønsker at forstå yderligere. Jeg ønsker derfor at møde landsskatteretten og modtage dens afgørelse. Det er fortsat mit mål at få tilbagebetalt den skat jeg har betalt for meget i perioden jf. sagens akter."
Landsskatterettens afgørelse
Skattestyrelsens genoptagelse af klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2015 - 2017
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skattemyndigheden ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder ikke for personer med enkle økonomiske forhold. Varsling for denne personkreds skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvilket følger af § 1 i bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Ved Skattestyrelsens afsendelse af agterskrivelsen den 14. november 2018 er fristen for genoptagelsen af indkomståret 2017 således overholdt, mens fristen for at genoptage klagerens ejendomsværdiskat for 2015 og 2016 er udløbet.
Det fremgår imidlertid af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at den forkortede ligningsfrist ikke gælder, såfremt en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.
Skattestyrelsens genoptagelse af klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2015 og 2016 er begrundet i et tilsvarende forhold om, at de nye ejendomsvurderinger i SKATs afgørelse af 6. december 2017 først kan finde anvendelse fra indkomståret 2018. Skattestyrelsen har derfor tillige været berettiget til at genoptage klagerens ejendomsværdiskat for 2015 og 2016.
Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagerens ejendomsværdiskat for 2015 - 2017.
Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens ejendomsværdiskat i 2015 - 2017
Af SKATs afgørelse af 6. december 2017 fremgår, at klagerens ejendomsvurderinger for Adresse Y1, By Y1, som følge af fejlregistrering i BBR er blevet genoptaget ekstraordinært i henhold til den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), der lyder som følger:
"Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis vurdering ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."
Klageren har den 21. juni 2018 ændret sin ejendomsværdiskat for Adresse Y1, By Y1, således, at ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2015 - 2017 blev beregnet på baggrund af de nye ejendomsvurderinger, jf. SKATs afgørelse af 6. december 2017.
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens ejendomsværdiskat, så der for beregningen af ejendomsværdiskatten for Adresse Y1, By Y1, tages udgangspunkt i de tidligere ejendomsvurderinger, som ikke er rettet for arealfejl i BBR. Skattestyrelsen har således anset de ændrede ejendomsvurderinger i SKATs afgørelse af 6. december 2017 for alene at have skattemæssig virkning fremadrettet, dvs. fra indkomståret 2018.
Af den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 7 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), fremgår følgende om den skattemæssige virkning for genoptagelse af ejendomsvurderinger efter bestemmelsens stk. 3:
"Stk. 7. Genoptagelse efter stk. 3 tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag. I så fald tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er blevet genoptaget"
Da bestemmelsen foreskriver, at genoptagelsen af en ejendomsvurdering efter stk. 3 alene tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted, og da de genoptagne ejendomsvurderinger i SKATs afgørelse af 6. december 2017 i øvrigt ikke er til ugunst for klageren, har klageren ikke været berettiget til at ændre sin ejendomsværdiskat for indkomstårene 2015 - 2017.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, har forhøjet klagerens ejendomsværdiskat for årene 2015 - 2017, og Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006 - 2014
Af skatteforvaltningslovs § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Klageren anmodede Skattestyrelsen om genoptagelse af ejendomsværdiskatten den 21. juni 2018, hvorfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for indkomstårene 2006 - 2014 er udløbet.
Hvis den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er overskredet, kan der alene ske ekstraordinær genoptagelse, forudsat at en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8, og at stk. 2 tillige er opfyldt.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en genoptagelsesanmodning i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26.
Skattestyrelsen har nægtet klageren ekstraordinær genoptagelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. Af bestemmelsen fremgår:
"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen"
Bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1 nr. 1, der blev indført ved lov nr. 381 af 2. juni 1999, og som fik sin nuværende formulering ved lov nr. 410 af 2. juni 2003.
I Betænkning 2003 nr. 1426 (Frist og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet), afsnit 7.2.2.5.1, hedder det, at det er et krav for bestemmelsens anvendelse, at periodiseringsbestemmelserne på et givent område giver mulighed for en tilbageregulering eller en tilbageførsel. Gælder der på et givent område ikke regler om periodisering på et andet tidspunkt end ændrings- eller afgørelsestidspunktet, er det allerede af den grund udelukket at foretage genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, forudsætter således, at de materielle regler giver hjemmel til periodisering tilbage i tid.
Det er for indkomstårene 2015 - 2017 lagt til grund, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens ejendomsværdiskat, idet klageren ikke har været berettiget til at nedsætte ejendomsværdiskatten for disse indkomstår, da de ændrede ejendomsvurderinger for Adresse Y1, By Y1, jf. SKATs afgørelse af 6. december 2017, alene kan anses for skattemæssigt at have fremadrettet virkning, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
Da skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, således udelukker, at de ændrede ejendomsvurderinger og dermed beregningsgrundlaget for den lavere ejendomsværdiskat kan have tilbagevirkende skattemæssig virkning, udelukker bestemmelsen derfor tillige ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Videre må skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, anses for at udelukke ekstraordinær genoptagelse i medfør af de øvrige bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Klageren kan derfor ikke få genoptaget sin ejendomsværdiskat ekstraordinært for indkomstårene 2006 - 2014. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.