Dato for udgivelse
08 dec 2021 10:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 nov 2021 13:38
SKM-nummer
SKM2021.665.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-50225/2018-ARH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Spil, lotteri, gevinster og væddemål
Emneord
Spilleautomater, forening
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgere, som udbød spil på spilleautomater, var berettiget til nedslag i spilleafgiften i henhold til den dagældende spilleafgiftslovs § 13 på baggrund af en række udlodninger til en nordsjællandsk sportsforening.

Ifølge bestemmelsen kunne der ske nedslag i spilleafgiften ved udlodning til velgørende foreninger med formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om foreningens formål, struktur, medlemsgrundlag og økonomiske forhold, samt det i øvrigt oplyste - herunder beskrivelsen på foreningens hjemmeside og dennes aktiviteter som værende målrettet elitesportsudøvere- fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at foreningen havde et formål af almennyttig karakter. Betingelserne for nedslag i spilleafgiften var derfor ikke opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 17

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2021-2, D.A.5.17.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit E.A.9.5

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 16-0866769

Parter

H1
(v/advokat Thomas Booker)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Afgørelse er truffet af landsdommerne

Hanne Rokkjær Fløe, Anne Segato og retsassessor Jimmy Bøgh Veitland.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 19. december 2018. Sagen, som er en delvis prøvelse af en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 24. september 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1, opfylder betingelserne for nedslag i spilleafgiften som følge af udlodninger til G1.

Sagsøgeren, H1, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgers afgiftstilsvar efter spilleafgiftsloven for angivelsesperioden 1. juni 2013 til 31. december 2014 skal nedsættes med 1.026.000 kr. fra 2.999.245 kr. til 1.973.245 kr., subsidiært med et mindre beløb end 1.026.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand er ubestridt.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 24. september 2018 afgørelse i sagen. Afgørelsen angik for Landsskatteretten spørgsmål om nedslag i spilleafgiften som følge af udlodning til flere foreninger. I afgørelsen er blandt andet anført følgende, idet oplysninger om udlodning til andre foreninger end G1 er udeladt:

"…

SKAT har ikke godkendt selskabets nedslag i spilleafgiften på 2.999.245 kr. i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2015, da SKAT ikke har anset selskabet for at have opfyldt betingelserne for udlodning af midler. Selskabet har accepteret at betale 1.809.465 kr. i spilleafgift for udlodninger til foreninger, der ikke er omfattet af reglerne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentant har udtalt sig på et møde i Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler, hvorvidt selskabet har iagttaget betingelserne for at opnå nedslag i spilleafgiften i perioden fra 1. januar 2013 til 31. maj 2015, på baggrund af udlodning af midler til almennyttige eller velgørende foreninger.

Selskabet har været registreret for spilafgiften hos SKAT siden den 1. januar 2003.

SKAT påbegyndte en kontrol af selskabets betaling af spilleafgift den 4. juni 2015, ved stikprøvevis at gennemgå de foreninger som selskabet havde udloddet midler til.

Den 16. september 2015 blev der afholdt et møde mellem SKAT og selskabet. På mødet blev det oplyst af selskabet, at de havde indhentet den nødvendige dokumentation fra foreningerne. Selskabet havde blandt andet indhentet vedtægter, medlemsliste og årsrapporter for foreningerne forud for mødet med SKAT. Selskabet havde ikke haft materialet liggende før SKATs kontrol den 4. juni 2015.

Selskabets repræsentant har, i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten anført, at der under SKATs kontrol blandt andet blev fremlagt vedtægter, årsrapporter og medlemslister for G1.

Som følge af SKATs kontrol af selskabets udlodning af midler, har SKAT ændret selskabets nedslag i spilleafgiften for en del af de foreninger, som selskabet har udloddet midler til i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2015.

Selskabet har accepteret at betale 1.809.465 kr. i spilleafgift på baggrund af udlodning af midler til 17 foreninger.

Selskabet har påklaget SKATs afgørelse for så vidt angår udlodning af midler til G1, G2, G3, G4 og G5, i alt et nedslag i spilleafgiften på 1.189.780 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2015.

Overtagelse af G6-A/S

Selskabet købte den 1. januar 2013 G6-A/S.

Selskabets souschef har den 16. september 2015 oplyst til SKAT, at selskabet i forbindelse med købet overtog en udlodningsaftale med G1. Selskabet havde udelukkende kontakt med VK, og ikke andre fra G1.

G6-A/S havde indgået en aftale om et lån med VK mod pant (virksomhedspant) i selskabets spillemaskiner. VK tilbød den 30. maj 2013 selskabet at købe pantebrevet til kurs 50. SKAT har oplyst, at der ikke er tinglyst et pantebrev i tingbogen for selskabet.

Selskabet har den 22. juli 2013 foretaget fire udlodninger til G1, i alt 270.000 kr. I perioden 21. oktober 2013 til 21. oktober 2014 har selskabet udloddet 45.000 kr. pr. måned til G1.

Selskabets repræsentant har efterfølgende oplyst, at selskabet ikke har lånt penge af VK og, at selskabet ikke har indgået en udlodningsaftale med G1.

G1 (G1):

Selskabet har i perioden 1. juni 2013 til 30. september 2014 udloddet 945.000 kr. i midler til G1.

Foreningen blev stiftet den 1. august 2009, og havde dengang 12 medlemmer.

Foreningens træning er et tilbud for unge som går i 10. klasse eller i gymnasiet, således at de kan komme og udvikle deres sportslige kompetencer. Foreningens tanke var oprindeligt, at tilbuddet skulle gælde for 10. klasses elever på G7 eller på G8, men foreningen har medlemmer fra mange forskellige skoler i Y1-område. Bestyrelsesformanden har oplyst, at foreningen ikke har afvist nogle medlemmer på grund af sportslige eller økonomiske aspekter. Der er blevet afholdt eftermiddagstræning to til tre gange om ugen, hvor foreningens træning primært har været fodboldaktiviteter, men der har også været træning for håndboldspillere. Træningen har foregået i grupper, men de tilknyttede trænere har tilpasset træningen individuelt til det enkelte medlem, idet der ikke har været tale om holdtræning i traditionel forstand. De fleste medlemmer har samtidig med medlemskab af foreningen også været medlem af den lokale fodboldklub.

Det fremgår af foreningens hjemmeside, at foreningens har fokus på udvikling, teknik, sammenhold og træning på højt niveau. De unge kan sideløbende med en skoleuddannelse udvikle deres sportstalent, idet foreningen har det mål, at få unge fodbold- og håndboldtalenter til at fortsætte med den sport de dyrker sideløbende med deres uddannelse. Det fremgår ligeledes af hjemmesiden, at foreningen havde ca. 40 medlemmer på tidspunktet for hjemmesidens sidste opdatering, og at foreningen forventede at have ca. 50 medlemmer pr. 1. august 2014.

Foreningen har udover det daglige tilbud om ekstra træning for unge, bl.a. afholdt flere fodboldskoler for handicappede unge (ca. 200 deltagere pr. gang), fodboldskole for børn i alderen 10-14 år (ca. 250 deltagere), og været medarrangør ved en børnekulturfestival med håndbold-og fodboldaktiviteter (ca. 4.000 deltagere).

Det fremgår af foreningens vedtægter, at: 

"3.1. Foreningens formål er at drive et sportscollege, herunder at undervise medlemmer og trænere, for herved at højne niveauet og rammerne for udøvelse af idræt.

3.2. Herudover kan foreningen anvende et eventuelt overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål." 

Det fremgår endvidere af foreningens vedtægter, at enhver som kan tilslutte sig foreningens formål, og medlemsbetingelser, og som kan godkendes af bestyrelsen, kan optages som medlem. Ved foreningens opløsning, tilfalder det overskydende beløb en forening i Y3-by, med lignende formål og aktiviteter, jf. § 12.4 i vedtægterne.

[…]

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt selskabets nedslag i spilleafgiften på 2.999.245 kr. i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2015, da SKAT ikke har anset selskabet for at have opfyldt betingelserne for udlodning af midler. Selskabet har accepteret at betale 1.809.465 kr. i spilleafgift for udlodninger til foreninger, der ikke er omfattet af reglerne.

SKAT har bl.a. anført, at:
"(…)

0. Udlodning til G1

(…)

Formålsbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 17 

Det er SKATs opfattelse, at selskabet for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 har udloddet midler til et formål, som ikke kan anses for at være alment velgørende efter bestemmelsen i momsloven.

Ud fra de faktiske forhold om G1 og G10 er det SKATs opfattelse, at G1 og G10 ikke kan anses for at være almene velgørende formål i den forstand.

Dette begrundes ud fra, at G1 tilbyder undervisning i teknisk og taktisk fodbold- og håndboldtræning, jf. afsnittet ovenfor vedrørende fakta om G1. Det fremgår heraf, at "G1 er et supplement til den træning, som eleven eventuelt får i sin fodbold- eller håndboldklub. I G1 får eleven individuel teknisk og taktisk træning. G1 ved, at mange af vores spillere også skal til træning i deres respektive klubber. G1 har stor opmærksomhed på kroppen og de belastninger mange timers træning bevirker. Vi laver derfor ikke fysisk træning, men fokuserer på det tekniske."

SKAT anser derfor G1 for at være en skole, hvor fodbold- og håndboldtræning skal kvalificeres som undervisning. I forlængelse heraf anser SKAT undervisningen i G10 for at være en integreret del af undervisningen i G1, idet G9, jf. fakta fra G10 hjemmesiden, er sportsligt og økonomisk smeltet sammen med G1. De øvrige G10 ses også økonomisk sammensmeltet med G1, jf. årsrapporten for 2013.

Hertil bemærker SKAT også, at G10, i daglige tale kaldet (red. navn fjernet), var tiltænkt som fødekæde, til G1, hvor G10 skulle levere talentfulde elever til G1, i daglig tale kaldet (red. navn fjernet), jf. afsnittet ovenfor vedrørende fakta om G10.

G1 og G10 tilbyder fodbold- og håndboldtræning, som efter SKATs opfattelse heller ikke kan kvalificeres som undervisning i legemsøvelser i momslovens forstand, jf. fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 3. Ifølge denne bestemmelse er undervisning i legemsøvelser fritaget for moms.

Der lægges i sondringen mellem "afgiftsfri undervisning i legemsøvelser" og "anden fysisk træning" vægt på bredden af den fysiske træning, der udøves. Det skal således dreje sig om gymnastikunder-visning i bred forstand med henblik på en almen styrkelse af legemet. Undervisning i forskellige mere specifikke sportsgrene, f.eks. golf, ridning og tennis anses ikke for omfattet af begrebet "undervisning i legemsøvelser", jf. TfS1996.127MNA, TfS1996.125MNA og Den Juridiske Vejledning 2015-1 afsnit D.A.5.3.4.

SKAT anser ikke undervisning i teknisk og taktisk fodbold og håndbold for at være gymnastik undervisning med henblik på almen styrkelse af legemet, men SKAT sidestiller undervisningen med undervisning i specifik sportsgren på linje med golf, ridning og tennis, jf. TfS1996.127MNA, TfS1996.125MNA og Den Juridiske Vejledning 2015-1 afsnit D.A.5.3.4.

Da SKAT anser G1 og G10 for at være en skole med udbud af en specifik sportsgren, er det samtidig SKATs opfattelse, at skoledriften i G1 og G10, herunder aflønning af undervisere/trænere, ikke er formål, der kan omfattes af velgørenhed.

Dette suppleres af TfS2000.154.LSR, hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler, at "uddannelse og undervisning er et integreret element i skolens drift, og bidrag til den ordinære drift af skoler er ikke omfattet af bestemmelsen".

Supplerende skal bemærkes, at følgende faktiske forhold om G1 og G10 ligeledes peger i retningen af skoledrift: 

- at den enkelte elev ved indmeldelse på skolen bliver vurderet egnet ud fra det talent, som vedkommende har, 
- at den enkelte elev har mulighed for at ansøge om et scholarship, hvor eleven kan tildeles et ¼ scholarship, hvis eleven enten har deltaget i G10 træningen, har været på udvalgt hold i G19 eller repræsenterer Danmark i landsholdsregi, og
- at G1 selv omtaler de unge, der undervises i fodbold og håndbold, som elever.

Sammenholdes ovennævnte forhold med det faktum, at midlerne ikke kommer den brede kreds af medlemmer til gode, og at det niveau, som den enkelte elev skal have indenfor enten fodbold eller håndbold, ligger væsentligt højere, end hvad en gennemsnitlig amatøridrætsudøver indenfor de to sportsgrene normalt præsterer i en amatøridrætsklub, er det SKATs opfattelse, at G1 og G10 ikke kan anses for at være amatøridræt i en almen velgørende forening, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 17.

Det, at G1 ikke kan anses for at være en almen velgørende forening indenfor amatøridræt, styrkes endvidere af vedtægterne for G1.

Efter en nærmere gennemgang af vedtægterne er SKATs opfattelse om, at G1/G10 ikke opfylder formålsbestemmelsen i SPILAL § 13, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 17, om et alment velgørende formål, alene bestyrket.

SKAT har i vurderingen lagt vægt på, at vedtægterne ikke er underskrevne, og at vedtægterne i sin helhed helt tydeligt ikke ligner G16s standardvedtægter for en amatøridrætsforening. Det er SKATs opfattelse, at betingelsen i G16s standardvedtægter omkring medlemsdemokrati ikke er at finde i vedtægterne for G1. G1 har dermed ikke bredden i medlemskredsen og kan således ikke anses for at være almen velgørende.

I vurderingen af medlemsdemokrati har SKAT tillagt følgende forhold vægt: 

- medlemmerne skal godkendes af bestyrelsen, 
- bestyrelsen vælges for 4 år af gangen, 
- man kan kun opstille til bestyrelsen, hvis man har været medlem af G1 i 3 år,
- tegningsretten ligger hos bestyrelsesformanden og et bestyrelsesmedlem eller tre bestyrelsesmedlemmer,
- opløsningsbestemmelsen siger, at overskud efter opløsning tilfalder en forening i Y3-by med lignende formål og aktivitet.

Efter SKATs opfattelse er vedtægterne udformet således, at det er en snæver kreds af personer, der har styringen med foreningen, både angående økonomi men også ved optagelsen af medlemmer i foreningen og til bestyrelsen. Der ses ikke at være en åben tilgang for alle, idet alle medlemmer skal godkendes af bestyrelsen. Det fremgår tydeligt, at formålet med vedtægterne er, at meget få personer skal have styringen af G1.

I øvrigt finder SKAT ikke, at der ved en opløsning af G1 kan findes en forening i Y3-by med lignende formål og aktivitet.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det af materialet fra Y1-områdes Politi fremgår, at VK alene har tegnet G1, og at VK har haft styringen i G1 uden andres indblanding. De faktiske forhold ovenfor viser også tydeligt, at VK har tegnet G1 i forhold til jer.

Omkring vedtægternes formålsbestemmelse i § 3, stk. 2 om at bruge et genereret overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål, er tillige i strid med SPILAL § 13 og momslovens fritagelsesbestemmelser. Udlodningsmidler må udelukkende kun anvendes i den almene velgørende forening, som har modtaget dem.

Det fremgår af G1s årsrapporter for 2013 (dækkende 2012 og 2013) og 2014, at G1 udelukkende drives for udlodningsmidler, hvorfor viderestøtte til andre foreninger efter SKATs opfattelse ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i SPILAL § 13, bekendtgørelsen om afgifter af spil § 4 og ML § 13, stk. 1, nr. 17.

SKATs opfattelse er derfor, at G1 ikke opfylder kravet om almen velgørenhed i ML § 13, stk. 1, nr. 17, og dermed har selskabet udloddet til formål, som ikke er nedslagsberettigede, og den afgift, der er angivet nedslag for, kræves tilbagebetalt af selskabet.
(…)

0.5. SKATs endelige afgørelse
Da jeres indsigelser ikke har ændret SKATs opfattelse, træffer SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

[…]

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til at opnå nedslag i spilleafgiften for udlodninger foretaget til de fem foreninger i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2015, således at selskabets afgiftstilsvar nedsættes fra 2.999.245 kr. til 1.809.465 kr.

" 4. Argumentation
(…)
4.2.1 Ad G1

Det fremgår klart, jf. ordlyden af artikel 132, stk. 1, litra m, samt forarbejderne til momslovens§ 13, stk. 1, nr. 21, at idrætsforeninger, der ikke arbejder med gevinst for øje, er momsfritagne og dermed omfattet af både momslovens§ 13, stk. 1, nr. 5, nr. 17 samt nr. 21. Det skal hertil bemærkes, at afgrænsningen af begrebet "almennyttigt" er identisk i § 13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21, samt at det i forarbejderne til lovforslag L 137, der indførte § 13, stk. 1, nr. 22 (nugældende § 13, stk. 1, nr. 21), var klart forudsat, at ydelser leveret af idrætsforeninger, der ikke drives med gevinst for øje, er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 5.

Momsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 5, sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 132, nr. 1, litra m, omfatter sportsaktiviteter, der udbydes af sportsforeninger, klubber eller andre, som ikke arbejder med gevinst for øje, således at momsfritagelsen kommer sportsudøveren til gode.

Samspillet mellem bestemmelserne, samt det faktum at idrætsforeninger er momsfritaget og dermed omfattet af både momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nr. 17 samt nr. 21, understøttes af diverse afgørelser, som vil blive gennemgået i det følgende.
(…)
At idrætsforeninger anses for at have almennyttige formål understøttes - ud over forarbejder og praksis - også af SKATs juridiske vejledning, jf. nedenfor.

I henhold til Den Juridiske Vejledning 2016-1 afsnit C.D.9.9.1.3 om fonde og særlige foreningers uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål fremgår det blandt andet, at almennyttige formål foreligger; "når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål ... Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige."

I henhold til Den Juridiske Vejledning 2016-1 afsnit D.A.5.17 om velgørende arrangementer efter ML § 13, stk.1, nr. 17 fremgår blandt andet, at amatøridrætsarbejde er et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Undervisning og træning i klubregi kan udøves momsfrit som en sportsaktivitet, jf. Momsloven med kommentarer og EU-henvisninger af Lars Loftager Jørgensen, Børge Aagaard Pedersen og Lars Rasmussen, note 69 til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

[…]

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 5. juni 2018 sendt Skatteankestyrelsens indstilling til udtalelse hos SKAT. SKAT har den 19. juni 2018 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsen.

SKAT fastholder, at G1 og […] ikke kan anses at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. SKAT tiltræder den øvrige del af Skatteankestyrelsens indstilling. SKAT henviser blandt andet til, at G1 ikke er en traditionel amatøridrætsforening, at G1 er en skole, der underviser i teknisk og taktisk fodbold og håndbold, samt at G1s overskud ikke kan anses at komme en bredere kreds af medlemmer til gode. Herudover er SKATs bemærkninger i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at selskabet ikke har sikret sig, at udlodningsmodtagerne var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, jf. bekendtgørelsens § 4.

SKAT anfører, at G1 ikke udelukkende har anvendt udlodningsmidlerne til almennyttige formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, idet G1 blandt andet har anvendt udlodningsmidlerne til fodboldrejser i udlandet for en begrænset deltagerkreds, samt til sponsorater.

[…]

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse

Selskabets repræsentant er den 9. juli 2018 fremkommet med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse af 19. juni 2018.

[…]

Det fremgår af bemærkningerne, at selskabets repræsentant er af den opfattelse, at selskabet på udlodnings-tidspunktet opfyldte dokumentationskravet i § 4 i bekendtgørelse nr. 1139 af 5. december 20111 om afgift af spil. Selskabets repræsentant har anført, at selskabet forud for samtlige udlodninger havde modtaget underskrevne udlodningskvitteringer fra bestyrelserne i de respektive foreninger, hvor foreningerne bekræfter, at udlodningerne sker til almennyttige formål, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

I forhold til G1, har selskabets repræsentant anført, at selskabet forud for første udlodning til G1 havde modtaget en erklæring fra en statsautoriseret revisor hvoraf det fremgik, at G1, efter revisors vurdering, havde almennyttige formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Herudover bemærker selskabets repræsentant, at selskabet blandt andet fremlagde vedtægter, årsrapporter og medlemslister under SKATs kontrol, og ikke i forbindelse med SKATs kontrol.

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om nedslag i betaling af spilleafgift fremgår af § 13 i lov om afgifter af spil nr. 698 af 25. juni 2010 (herefter benævnt spilleafgiftsloven).

Det følger af spilleafgiftslovens § 13, stk. 1, at der kan gives et nedslag på 95 % i den del af afgiften, der overstiger 31 % af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3, såfremt indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodder midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land. Det fremgår af § 13, stk. 2, at velgørende formål efter stk. 1, skal forstås som velgørende eller almennyttige foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 A eller har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

I bekendtgørelsen om afgift af spil nr. 1139 af 5. december 2011 (herefter benævnt bekendtgørelsen) §§ 4-6, fremgår en række betingelser for udlodning af midler.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen, at tilladelsesindehaveren før udlodning af midler foretages, skal sikre sig, at modtageren opfylder betingelserne for at kunne modtage en udlodning til velgørende formål efter spilleafgiftslovens § 13. Tilladelsesindehaveren skal sikre sig dokumentation for, at modtageren enten er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller har formål, som kan omfattes af reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Dokumentationen skal opbevares som en del af tilladelsesindehaverens regnskabsmateriale.

Foreningerne er ikke omfattet af ligningslovens § 8 A, og de skal derfor have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, for at selskabet er berettiget til at opnå nedslag i spilleafgiften for udlodning af midler til almennyttige eller velgørende formål.

Dokumentionskravet i bekendtgørelsens § 4

Selskabet har haft en forpligtigelse til forud for udlodning af midler til foreningerne, at indhente dokumentation på, at foreningerne var omfattet af reglerne i spilleafgiftslovens § 13, og havde formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Selskabet havde endvidere en forpligtigelse til løbende, at opbevare dokumentationen i sit regnskabsmateriale.

Selskabet har, i forbindelse med SKATs kontrol, indhentede blandt andet vedtægter, medlemslister og årsrapporter for G1 […]. Selskabet udleverede materialet til SKAT under et møde med SKAT den 16. september 2015.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan opnå nedslag i spilleafgiften for udlodning af midler til foreningerne, idet selskabet ikke opfylder betingelserne for udlodning af midler til velgørende formål, jf. spilleafgiftslovens § 13, jf. bekendtgørelsens § 4 Der lægges herved vægt på, at selskabet ikke før udlodningerne er foretaget har sikret sig, at foreningerne har haft almennyttige eller velgørende formål, samt at ud-lodningsmidlerne udelukkende skulle anvendes til almennyttige formål, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Herudover har selskabet ikke opbevaret dokumentationen som en del af sit regnskabsmateriale, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

G1

På baggrund af en konkret vurdering af G1s vedtægter og faktiske virke, finder to retsmedlemmer, herunder retsformanden, det godtgjort, at G1s formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at G1 har medlemmer fra 10. klasser og fra gymnasier i hele Y1-område, samt at G1 har medlemmer på alle niveauer. To retsmedlemmer finder således, at G1s overskud anses at komme en videre kreds til gode, og retsmedlemmerne finder derfor, at G1 kan anses for at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Et retsmedlem finder ikke, at det er godtgjort, at foreningens formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at foreningens formål er at drive et sportscollege med undervisning af medlemmer og trænere, og at der derfor er tale om aktiviteter af momspligtig karakter. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget L 137, at der må lægges afgørende vægt på foreningens vedtægter, i bedømmelsen af, hvorvidt en forening driver momspligtige eller momsfritagne aktiviteter, og retsmedlemmet finder derfor ikke, at foreningen kan anses at have et formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Landsskatteretten finder dog ikke, at selskabet har opfyldt dokumentationskravet for at kunne opnå nedslag i spilleafgiften for udlodning af midler til G1, jf. bekendtgørelsens § 4. Landsskatteretten henviser her til det indledende afsnit om dokumentationskravet.

Det er herefter Landsskatterettens samlede opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne for udlodning af midler til G1 i spilleafgiftslovens § 13, jf. bekendtgørelsens § 4.

Det er derfor berettiget, at SKAT har nægtet at give selskabet nedslag i betaling af spilleafgift for udlodning af midler til G1.

[…]

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

…"

Af SKATs afgørelse af 7. april 2016 fremgår blandt andet:

"…
0. Udlodning til G1

0.1. Sagens faktiske forhold

0.1.1. Materiale modtaget fra Y1-områdes Politi

SKAT var den 24. februar 2015 til møde hos Y1-områdes Politi i Helsingør, hvor SKAT fik udleveret en mappe med dokumentation for udlodninger til (G1). Heraf fremgik det, at selskabet for perioden l. juni 2013 til 30. september 2014 har udloddet 945.000 kr. til G1.

Af samme materiale fremgår det, at selskabet den l. januar 2013 har opkøbt G11 A/S’ spilleautomater, og at selskabet har forhandlet en aftale med VK om udlodning af midler til G1. Aftalen lød, at der skulle udloddes 45.000 kr. pr. måned, svarende til 135.000 kr. pr. kvartal.

Der er citeret fra politirapporten Rapport Udlodning H1, se nedenfor.

"… at H1 den 220713 samlet har overført kr. 270.000 kr. til G1 - svarende til de første 6 måneder af 201 3 (identisk med starttidspunkt pr. 010113 - lig salget af G11 til H1) á 45.000 kr. og at der pr. 21 10 13 fast betales kr. 135.000 pr. kvartal. "

Som bilag til politirapporten Rapport Pantebreve - G11 ligger der en mail fra den 30. maj 2013 fra VK til SG, souschef hos selskabet. 
Der er citeret følgende fra mailen:

"Som I sikkert kan huske under vores samtale, så var der tale om to pantebreve på i alt 1.800.000 kr. - …

Jeg tilbyder derfor I til enhver tid kan købe pantebrevet til kurs 50 eller muligvis løbende lavere!

Håber I kan forstå udfordringen i dette - vi troede i langt tid vi kunne omlægge virksomhedspantet til løsøre direkte i de involverede maskiner, men nu meddeler advokaten at det helt umuligt uden at anlægge en ny retssag!

… og vil på ingen måde ind for jeres brancheområde, derfor kommer dette tilbud nu! "

0.1.2. Selskabets udlodninger til G1

Under SKATs kontrolbesøg hos selskabet den 16. september 2015 er det bekræftet, at selskabet har udloddet midler til G1.

SG, souschef, bekræftede på mødet, at de har købt G11 A/S’ spilleautomater pr. 1. januar 2013, og at de i den forbindelse har arvet en udlodningsaftale med G1. De har aldrig talt med folkene hos G1. De har haft kontakt med VK.

Selskabet ønskede ikke at underskrive en samtykkeerklæring, hvorefter udlodningen til G1 ikke blev drøftet med selskabet.

Det materiale, som selskabet har fremlagt under kontrollen, er:

- Vedtægter for G1
- Årsrapport for G1 for henholdsvis 2013 og 2014
- Oversigt over nuværende ledelse og bestyrelse i G1
- Mailkorrespondance mellem G1’s revisor og G12 om hjælp til at søge et bindende svar vedrørende om G1 er momsfritaget
- Kvittering for G1’s registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
- Mail fra advokat med kvitteringen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
- Liste med navne på de elever, som har været/er tilknyttet G1

Listen med navne på elever, som har været eller er tilknyttet G1 er ikke dateret.

[…]

0.1.5.2. Fakta om G1

G1 har sin egen hjemmeside, (Red. hjemmeside fjernet). Nedenfor er citeret fra hjemmesiden:

(red. citat fjernet)

Scholarship på G1

Ifølge G1 hjemmesiden kan elever, der ønsker at gå på G1, men også nuværende elever, ansøge om et scholarship. Nedenfor er citeret fra hjemmesiden.

(red. citat fjernet)

 …"

SKAT har desuden i sin afgørelse vedrørende udlodning til visse andre foreninger under de afsluttende bemærkninger blandt andet anført følgende:

"…
Henset til at foreningerne ifølge deres formålsbestemmelse kan godkendes efter ML § 13, stk. 1, nr. 17, henleder vi blot jeres opmærksomhed på, at der fremover og inden en udlodning foretages skal foreligge den fornødne og påkrævede dokumentation for, at udlodningsmodtager opfylder betingelserne i SPILAL § 13, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 17 og bekendtgørelsen om afgifter af spil § 4, jf. endvidere SKM2014.852.LSR.
…"

Under sagen er fremlagt brev af 19. december 2011 fra Y2-kommune til G1 vedrørende godkendelse af vedtægter. I brevet er anført følgende:

"…
Vi har modtaget og gennemgået vedtægterne for G1 i forhold til reglerne i Folkeoplysningsloven.

Gennemgangen har taget udgangspunkt i §§ 3-5 i Folkeoplysningsloven samt § 1 i Folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Vores gennemgang har vist, at så godt som alle formalia i lovgivningen er dækket af vedtægterne. Dog kan et sportscollege ikke godkendes som en folkeoplysende forening.

I stedet er G1 godkendt til at benytte kommunens lokaler til mødevirksomhed 1-2 gange om året.
…"

Endvidere er under sagen fremlagt brev af 20. marts 2013 fra statsautoriseret revisor LP, R1 statsautoriseret revisionsanpartsselskab, til G1, hvori er anført:

"…
Vi har efter anmodning foretaget en gennemgang af, hvorvidt foreningen G1 opfylder kravene til at modtage udlodninger til velgørende formal, der svarer til formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Vi har ikke foretaget revision.

Det udførte arbejde

Vi har sammenholdt foreningens vedtægter og aktiviteter med de i momslovens omtalte velgørende formål med henblik på at opnå grundlag for afgivelse af vor erklæring. Vor erklæring baserer sig på forespørgsler til foreningens ledelse.

Omfanget af vort arbejde er væsentlig mindre end ved revision og giver således mindre sikkerhed for, at eventuelle fejl og mangler opdages end tilfældet er ved revision.

Konklusion

Ved gennemgangen er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at foreningen G1 opfylder kravene til at modtage udlodninger til velgørende formål.

…"

G1s bestyrelsesformand, JE, har i en skriftlig "Udtalelse vedr. G1" af 13. september 2015 beskrevet aktiviteterne i foreningen samt mulighederne for at opnå medlemskab af foreningen. Der er desuden fremlagt en oversigt over foreningens aktiviteter i perioden maj 2013 til og med maj 2015. Oversigten er udateret, og det fremgår ikke og har ikke kunnet oplyses, hvem der har udarbejdet den.

Under sagen er desuden fremlagt blanket benævnt "Udlodning til lokale almennyttige formål der falder ind under momslovens § 13, stk. 1 nr. 18". Blanketten er udateret og udfyldt med G1s navn og adresse, navn og adresse på foreningens kasserer og kontooplysninger for foreningen. Blanketten er udateeret, men underskrevet af bestyrelsesmedlemmerne VK som formand, LR, PF, JE og SH som kasserer. Blankettens tekst er følgende: 

"…
Modtageren af beløbet bekræfter med sin underskrift at acceptere:

  1. At beløbet kun må anvendes til amatøridrætsarbejde i ovennævnte klub.
  2. At klubben er medlem af G18 eller godkendt af SKAT til at kunne modtage udlodning.
  3. At det udloddede beløb skal anvendes i samme regnskabsår som det er modtaget, (klubbens regnskabsår), med mindre andet er skriftligt accepteret af tilladelsesindehaver. Beløbet bør indsættes på særskilt konto i foreningen.
  4. At på tilladelsesindehaver foranledning, skal foreningen kunne dokumentere hvad udlodningspengene er brugt til. Hvis SKAT ikke accepterer det købte som nedslagsgivende i tilladelsesindehaverens spilleafgift, kan tilladelsesindehaver kræve det pågældende beløb tilbagebetalt.
  5. At ovennævnte forening ikke må ændre regnskabs- og momsopgørelsesprincipper eller foretage vedtægtsændringer uden forudgående skriftlig accept fra tilladelses-indehaveren, idet sådanne ændringer kan påvirke tilladelsesindehaverens beregning og opgørelse af spilleafgiften.

Beløbsmodtageren bekræfter endvidere, at der ikke er stillet krav om nogen form for modydelse for modtagelse af beløbet.

Ved underskrift nedenfor bekræfter bestyrelsen for ovennævnte forening, at såfremt ovennævnte betingelser for modtagelse af dette beløb og fremtidige beløb, ikke respekteres, kan tilladelsesindehaveren gøre krav på tilbagebetaling. Ved tilladelsesindehaverens krav om tilbagebetaling, skal dette ske inden 45 dage. Sker tilbagebetaling ikke indenfor denne frist, kan beløbet kræves tilbagebetalt af bestyrelsesmedlemmerne, der i et sådant tilfælde hæfter personligt og solidarisk.
…"

G1s årsregnskab for 2013 er revideret af R1 statsautoriseret revisionsanspartsselskab ved statsautorieret revisor LP, som har udfærdiget sin påtegning "Til kapitalejerne i G1". I årsregnskabets resultatopgørelse og noter er blandt andet anført følgende:

"


…"

Af årsrapporten for 2014 for G1 fremgår, at årets resultat på 227.821 kr. blev overført til foreningskapitalen. Det fremgår ligeledes under noter vedrørende direkte omkostninger, at der var anvendt 420.486 kr. til fodboldrejse, 5.330 kr. til arrangementer og 127.315 kr. til "Fitness/medlemsskaber/kontingenter".

Af en udskrift af 30. januar 2015 af kontobevægelser på G1s bankkonto i F1-bank fremgår blandt andet, at der i perioden 22. maj 2013 til 17. juni 2013 blev foretaget 39 overførsler på hver 2.800 kr. til førsteholdsspillere.

Forklaringer

SG har forklaret, at han fra maj 2004 til august 2011 var ansat som driftschef hos H1 og stod for den daglige drift af spilleautomaterne. Han har været i spilleautomatbranchen siden 1974. Forud for ansættelsen hos H1 var han direktør i G13, og i dag er han bestyrelsesformand i foreningen.

Da H1 forhandlede om købet af G11 A/S, nævnte WH, at han hidtil havde udloddet til G1. WH spurgte, om de kunne tænke sig at fortsætte med dette, og vidnet svarede, at dette umiddelbart ikke var et problem, forudsat at betingelserne for udlodning var opfyldt. Første udlodning fandt sted den 22. juli 2013. Indtil da brugte de tiden på at indhente den fornødne dokumentation, som blev fremlagt under Skats kontrol og er beskrevet på side 145 i ekstrakten. Selskabet var ikke forpligtet til at fortsætte aftalen med G1, og der stod heller ikke noget om udlodningerne i aftalen mellem G11 A/S og H1.

Den blanket, som ses på ekstraktens side 255, er udarbejdet af G13. I selskabet brugte de det materiale, de havde fået fra foreningen, eventuelt tilrettet lidt. De, der skulle have udlodninger, skulle underskrive blanketten, inden selskabet kunne begyndte at udlodde. Den fremlagte blanket var en udlodningsanmodning. Når de påbegyndte udlodningerne, skulle modtagerne udstede kvitteringer for modtagelsen af udlodningerne. De sendte udlodningsblanketter ud til alle, der skulle modtage udlodninger. Det vigtigste var, at de fik en indeståelse fra bestyrelserne i de pågældende foreninger for, at foreningerne opfyldte betingelserne.

Erklæringen af 20. marts 2013 fra statsautoriseret revisor LP, ekstraktens side 87, blev udarbejdet på anmodning fra H1. De ville sikre sig dokumentation for, at betingelserne for udlodning var opfyldt. Han mener ikke, at de skulle undersøge mere.

H1 var medlem af G13 og fulgte med i nyhedsbreve derfra og fra Skat. De fik ikke nærmere oplysninger om, hvad de skulle indhente for at sikre sig, at de overholdt regelgrundlaget. Han var af den opfattelse, at det, de havde gjort i forhold til G1, var tilstrækkeligt for at efterleve reglerne. Han kendte intet til G1’s aktiviteter i 2013 og 2014.

Han var involveret i Skats kontrolforløb. Skat skulle have alle udlodningsanmodninger og -kvitteringer for den pågældende periode. De indhentede materialet. Det var ikke noget, Skat havde efterspurgt tidligere. Efter kontrollen, og da de fik svar på, at der var nogle udlodninger, Skat formentlig ikke ville godkende, stoppede de, som han husker det, alle udlodninger. Der var omkring dette tidspunkt også noget fremme om, at man ville ændre lovgivningen, så alle udlodninger alligevel skulle stoppe fra 2016.

Foreholdt det, der i Skats afgørelse af 7. april 2016 er anført om H1’ aftale om udlodning af midler til G1, ekstraktens side 144, har vidnet forklaret, at det efter købet af selskabet var ham, der forhandlede aftalen med VK fra G1. De kunne efter reglerne udlodde op til 25 % af det beløb, de fik ind fra spillehaller. De lavede en aftale om at udlodde det pågældende beløb på 45.000 kr. pr. måned til G1. Nogle gange aftaler man ikke et bestemt beløb, men i stedet udlodning af de 25 %. Aftalen var ikke bindende for H1, og den blev heller ikke skrevet ned. De kunne godt bare stoppe udlodningen.

Forhistorien vedrørende de pantebreve, der er nævnt i en mail fra VK gengivet i Skats afgørelse, ekstraktens side 144, var, at de pludselig fra VK fik oplyst, at han havde virksomhedspant i G11 A/S. Det forstod de ikke noget af, for de havde af sælger, WH, fået at vide, at alt var frit og ubehæftet. Senere fik de at vide, at der ikke bestod nogen gæld i henhold til pantebrevene. Han vil gå ud fra, at pantebrevene nok bare er blevet slettet.

Tidligere var reglerne sådan, at man kun kunne udlodde i et geografisk begrænset område, men de regler blev senere ændret.

De har opgivet den del af sagen, som angår nedslag i spilafgiften for udlodning til en række andre foreninger, dels fordi det drejede sig om væsentligt mindre beløb, og dels fordi de kunne se, at nogle af foreningerne havde meget få medlemmer. De beløb, som virksomheden har udloddet til G1, er de største, de har udloddet.

Foreholdt at det af Skats afgørelse vedrørende foreningen G14, ekstraktens side 184-185, fremgår, at foreningen kun havde 5 medlemmer, har vidnet forklaret, at det var en fejl, at udlodninger til foreningen blev godkendt.

Udviklingskonsulent NP, G16, har forklaret, at han har været fastansat på fuld tid i G16 Y1-område siden februar 2012. Han var først ansat som fodboldkonsulent og servicerede fodboldklubberne i området i forbindelse med uddannelse, stævner, turneringer og lignende. I dag er han udviklingskonsulent og arbejder med, hvordan G16 kan være "foreningernes forlængede arm".

I G16 har de haft nogle samarbejder med G1 om fodboldskoler og træneruddannelser. De har også haft et enkelt samarbejde, hvor G16 leverede en mountainbike instruktør til et arrangement, som G1 afholdt sammen med en kommune.

G16 samarbejder med mange forskellige foreninger, skoler og kommuner, plejehjem o.l. G1 havde nogle meget dygtige trænere og gode faciliteter. I G16 har de en masse børn og unge, og via samarbejdet med G1 kunne disse børn prøve at træne med nogle af de meget dygtige trænere fra G1 i fodboldskoler o.l. I G16 har de også dygtige trænere, men slet ikke på samme niveau som G1, som havde blandt andet tidligere landsholdsspillere i trænerstaben.

Forevist aktivitetsoversigt, ekstraktens side 257, har vidnet bekræftet, at de aktiviteter, hvoraf det fremgår, at der har været et samarbejde med G16, har fundet sted og også er registreret på G16’s intranet.

Fodboldrejsen til (red. ferie fjernet) i april 2014 blev afholdt på baggrund af, at G1 sammen med G15, som er en helt almindelig forening, tog afsted på træningslejr til (red. ferie fjernet). I G16 fik de mulighed for at invitere "helt almindelige børn" med på turen, så de kunne prøve at være på en træningslejr som i en professionel klub. Det var spændende for børnene at prøve dette. Der var træningspas, snak om kost og skadesforebyggende træning m.v. Man må spørge G1, hvad der var deres incitament til, at G16 også kunne få elever med. Måske havde man et fly, der skulle fyldes, og måske skyldtes det samarbejdet med G15. Vidnet deltog selv i 2 af turene. Det foregik fuldstændig som en normal fodboldskole. G16 lavede promotion, og børnene meldte sig til. Der var holdledere m.v. G16 er ikke en eliteorganisation, og alt, hvad de laver, skal være åbent for alle.

Vidnet har forevist G16’s plakat med beskrivelse af fodboldrejsen afholdt i 2015. Han har hertil forklaret, at der var tilmeldingslink, der kunne bruges af alle. Den eneste begrænsning var egentlig den aldersmæssige. Han tror ikke, at nogen af dem, der var med på turene, har gjort sig på topniveau eller noget, der minder om det. Hans opfattelse var ikke, at de, der deltog i G16-regi, niveaumæssigt adskilte sig så meget fra dem, der deltog fra G1. Han er dog ikke eliteuddannet.

Aktiviteterne, som G16 lavede i samarbejde med G1, var åbne for alle. G16 er almennyttig og arbejder under folkeoplysningsloven. Hvis aktiviteterne var indsnævret til kun at gælde f.eks. landsholdsspillere, ville de ikke i G16 kunne være en del af sådan noget. De havde på et tidspunkt en diskussion om, hvorvidt man kunne sige, at aktiviteter kunne indsnævres til deltagere, der havde et vist niveau, men det kunne de ikke være med til i G16.

I G16 skal deltagerne betale et gebyr for at deltage. Arrangementerne skal gerne hvile i sig selv og også gerne give en lille margin. De planlægger arrangementerne sammen med klubberne. G16 får et lille honorar for at lave promovering og stå for tilmelding m.v., men derudover skal arrangementerne helst hvile i sig selv.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…
Det gøres overordnet gældende, at udlodningerne til G1 opfylder betingelserne i spilleafgiftslovens § 13, og at dokumentationskravet i bekendtgørelse om afgift af spil nr. 1139 af 5. december 2011 er iagttaget.

4.1. G1 har et formål, der kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og udlodningerne til G1 opfylder dermed de materielle betingelser i spilleafgiftslovens § 13

Det gøres gældende, at aktiviteterne i G1 i den for sagen relevante periode fra 1. juni2013 til 31. december 2014 havde et (velgørende) formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og at samtlige materielle betingelser i spilleafgiftslovens § 13 dermed var opfyldt (idet SKAT ikke har bestridt den beløbsmæssige opgørelse af det beregnede nedslag i spilleafgiften).

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af lovforarbejder, retspraksis og administrativ praksis mv. er det ved bedømmelsen af, om betingelserne i spilleafgiftslovens § 13, herunder om en forening har et formål, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, er det bredden af foreningens aktiviteter, som er det afgørende for, om formålet kan anses for at være almennyttigt. Aktiviteterne skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Sagsøgte har gjort gældende, at G1 ikke har et velgørende formål, og at udlodninger til foreningen dermed ikke berettiger nedslag i spilleafgiften. Sagsøgtes opfattelse er, at det afgørende er foreningens almene drift i henhold til vurderingen af, om der er tale om et velgørende formål eller ej. Det er sagsøgers opfattelse, at det er bredden af foreningens aktiviteter, som er det afgørende for, om formålet kan anses for at være almennyttigt, hvilket også fremgår af forarbejderne til loven, som er beskrevet under afsnit 3.1 og desuden af U1999.213H. Hertil kommer at også Y2-kommune i december 2011 har undersøgt G1s vedtægter i henhold til blandt andet folkeoplysningslovens §§ 3-5 og fundet, at G1 på det pågældende tidspunkt var en almennyttig forening.

Sagsøgte har ligeledes bestridt, at de aktiviteter G1 har afholdt i årene 2013 og 2014, som fremgår af det fremlagte bilag 9 kan ses som et udtryk for, at foreningen var velgørende, eller at midlerne er kommet en videre kreds af personer til gode. Dette bestrides, da flere af G1s arrangementer og aktiviteter har været for et meget bredt udsnit af børn og unge i hele Y1-område, hvorfor disse aktiviteter er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Endvidere er det åbent for alle, som opfylder kriterierne at blive medlem af G1, hvorfor selve foreningen også kommer en videre kreds til gode. Det skal hertil også bemærkes, at det af afgørelsen SKM2009.211.SR fremgår, at leverancer ydet af en idrætsforening er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, og arrangementer afholdt af en idrætsforening, hvor overskuddet anvendes til idrætsforeningens egne aktiviteter, er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, samt at begrebet "almennyttig" er identisk i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og 21.

Endvidere til støtte for, at G1 opfylder betingelserne i spillelovens § 13 bemærkes det, at det fremgår direkte af Landsskatterettens kendelse, som er fremlagt som bilag 1, at G1 har et velgørende formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og derfor opfylder betingelserne i spillelovens § 13.

Dette fremgår på følgende måde af Landsskatterettens kendelse:

"På baggrund af en konkret vurdering af G1s vedtægter og faktiske virke, finder to retsmedlemmer, herunder retsformanden, det godtgjort, at G1s formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at G1 har medlemmer fra 10. klasser og fra gymnasier i hele Y1-område, samt at G1 har medlemmer på alle niveauer. To retsmedlemmer finder således, at G1s overskud anses at komme en videre kreds til gode, og retsmedlemmerne finder derfor, at G1 kan anses for at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17."

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at der dels lægges vægt på, at G1 har medlemmer på alle niveauer - og dermed havde karakter af amatøridræt - og dels, at G1 har medlemmer fra 10. klasser og gymnasier i hele Y1-område, hvorfor Landsskatteretten også anerkender, at G1s aktiviteter kommer en videre kreds til gode. Ud fra dette er det derfor tydeligt, at G1s formål er af almennyttig karakter.

På baggrund af ovenstående under afsnit 3.1, samt de fremlagte bilag gør sagsøger gældende, at G1 er en idrætsforening med et formål, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, jf. § 13, stk. 1, nr. 5, hvoraf følgende skal fremhæves:

    • at alle, som opfylder de objektive fastsatte kriterier - er i gang med 10. klasse eller gymnasiet - kan blive optaget som medlemmer i G1 uanset niveau og fodboldmæssige forudsætninger,
    • at G1 beskæftiger sig med amatøridræt,
    • at G1 ikke er blevet drevet med gevinst for øje,
    • at udover hovedaktiviteten med fodboldtræning, så har G1 løbende været involveret i en lang række arrangementer/aktiviteter med almennyttige formål. Som er kommet en bred kreds af deltagere til gode,
    • at indtægterne - herunder sponsorater fra sagsøger - i deres helhed er anvendt til hhv. fodboldtræning samt de øvrige løbende arrangementer/aktiviteter.

4.2. G1 har iagttaget de formelle betingelser i bekendtgørelse om afgift af spil nr. 1139 af 5. december 2011

Sagsøgte har gjort gældende, at dokumentationskravet i § 4 i bekendtgørelse om afgift af spil nr. 1139 af 5. december 2011 ikke er opfyldt, hvorfor der ikke kan gives nedslag i spilleafgiften. Dette begrunder sagsøgte med, at sagsøger ikke forinden udlodningen til G1 har sikret sig dokumentation for, at G1 opfylder betingelserne for at have et velgørende formål.

Som ovenfor anført i afsnit 3.2 indeholder bekendtgørelsens § 4 et dokumentationskrav, som skal sikre, at udlodningen af spillemidler sker til velgørende formål, som opfylder betingelserne for at kunne modtage udlodning til velgørende formål efter spilafgiftslovens § 13. Som ovenfor beskrevet i samme afsnit, fremgår der ikke af bekendtgørelsen et krav til et forudgående bindende svar fra SKAT. Desuden må dokumentationskravet være af en beskeden karakter, når det fremgår af det ovenstående gennemgåede lovforarbejder, praksis og SKATs juridiske vejledninger mv., at idrætsforeninger, der ikke drives med gevinst for øje, har et formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 5. Det ville have været tilstrækkeligt, for sagsøger at konstatere, at der var tale om en idrætsforening.

Sagsøger har dog forinden den første udlodning til G1 modtaget den som bilag 3 fremlagte erklæring fra statsautoriseret revisor LP dateret d. 20. marts 2013, som konkluderer, at aktiviteterne i G1 efter revisors vurdering opfyldte betingelserne for at modtage udlodninger til velgørende formål som omfattet af daværende momslovs § 13, stk. 1 nr. 18 (nuværende nr. 17). Endvidere har sagsøger før hver enkelt udbytteudlodning til G1 indhentet en underskrevet udlodningskvittering, hvori bestyrelsen skriftligt har bekræftet, at udlodningerne anvendes til formål, der falder ind under momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 (daggældenden nr. 18). Der henvises til det fremlagte bilag 4.

Endvidere fremlagde sagsøger yderligere følgende dokumentation under SKATs kontrol, hvilket fremgår af SKATs afgørelse, som tidligere er fremlagt som bilag 2:

    • Vedtægter for G1
    • Årsrapport for G1 for henholdsvis 2013 og 2014
    • Oversigt over nuværende ledelse og bestyrelse i G1
    • Mailkorrespondance mellem G1s revisor og G12 om hjælp til at søge bindende svar vedrørende om G1 er momsfritaget
    • Kvittering for G1s registrering hos Erhvervsstyrelsen
    • Mail fra advokat med kvittering fra Erhvervsstyrelsen
    • Liste med navne på de medlemmer, som har været/er tilknyttet G1, udateret.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøger fuldt ud har iagttaget dokumentationskravet i bekendtgørelsens § 4 i relation til udlodningerne til G1, idet der som ovenfor anført ikke kan indfortolkes et krav om, at der skal indhentes et forudgående bindende svar fra SKAT.

Det skal slutteligt bemærkes, at bekendtgørelsen har til formål at sikre, at udlodningerne foregår på et korrekt og dokumenteret grundlag. Som anført ovenstående i afsnit 3.2 er konsekvensen af en (kvalificeret) manglende efterlevelse af dokumentationskravet fremgår af bekendtgørelsens § 15, ifølge hvilken forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmelserne i bekendtgørelsen straffes med bøde. Det er derfor sagsøgers opfattelse, at der ikke er hjemmel i bekendtgørelsen til at nægte nedslag i betaling af spilleafgift, såfremt en tilladelsesindehaver, der i øvrigt opfylder de materielle betingelser i spilleafgiftslovens § 13, mangler at iagttage formelle dokumentationskrav i bekendtgørelsen.

Endvidere kan der ikke findes støtte i almindelige fortolkningsprincipper til at indfortolke denne - for sagsøger væsentlige -konsekvens af en manglende efterlevelse af bekendtgørelsen. Denne manglende iagttagelse af kravene i bekendtgørelsens kapitel 2, kan alene få processuel skadevirkning forstået på den måde, at dette kan lægges tilladelseshaver til last, hvorefter denne skal dokumentere, at modtageren opfylder betingelserne om, at udlodningen af midler skal ske til velgørende formål. Dette krav må anses for at være opfyldt.

Slutteligt skal det bemærkes, at afslag på nedsættelse af spilleafgift for sagsøger vil kunne føre til en forskellig afgiftsmæssig behandling af virksomheder i sammenlignelige situationer (som begge har udloddet midler til G1).

4.3 Sagsøgtes anbringender i forhold til Byrettens dom af 30. juni 2020 (SKM2020.376.BR)

Byrettens dom af 30. juni 2020 (SKM2020.376.BR), som sagsøgte har henvist til, omhandlede et selskab, som var udbyder af spil på spilleautomater, og som ligeledes havde foretaget udlodning til G1.

Med dommen er det sagsøgtes opfattelse, at der allerede er taget stilling til begreberne "velgørende" og "almennyttig".

I domsbegrundelsen skal en række citater fremhæves:

"Sagen angår i første række, om de udlodninger, som H1 [selskabet] har foretaget til G1 [G1], er sket til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, og hermed om H1 har været berettiget til nedslag i spilleafgiften for de udlodninger, som er sket til G1.

[…]

Det kan lægges til grund, at de første udlodninger fra H1 til G1 fandt sted i 2012, hvor H1 foretog to udlodninger på hver 50.000 kr. - henholdsvis den 22. marts 2012 og den 30. maj 2012 - og at H1 fra januar 2013 og frem til udlodningerne ophørte hver måned overførte 50.000 kr. til G1, når bortses fra april 2013, hvor der blev overført 75.000 kr. I perioden frem til den 30. november 2014 udloddede H1 i alt 1.325.000 kr. til G1, hvorved H1 opnåede et nedslag i spilleafgiften på 1.258.750 kr.

Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede telefonlytninger, lægges det til grund, at der i december 2012 var drøftelser mellem direktør SC fra H1 og G1 om at indlede et tættere samarbejde, at der i december 2012 blev udarbejdet udkast til en aftale, som ikke blev underskrevet, og at SC på vegne af H1 den 8. februar 2013 underskrev en hensigtserklæring angående udlodning af midler til G1. Det er videre oplyst, at G1s daværende bestyrelsesformand KM gav SC og SJ et lån på samlet 600.000 kr., jf. den fremlagte låneaftale, og at lånet den 12. februar 2013 blev overført til SCs personlige konto."

Retten har i præmisserne derudover henvist til bemærkningerne til lovforslag nr. 15 af 7. oktober 2015 om ændring af spilleafgiftsloven, som omhandler baggrunden for ophævelse af dagældende § 13. Heri fremgår: 

“Midlerne er i flere tilfælde ikke udloddet til velgørende formål, som er formålet med afgiftsnedslaget. Når der i forbindelse med en udlodning gives afslag i afgiften på 95 pct. finansieres hovedparten af udlodningen af staten. Det er derfor vigtigt at sikre, at udlodningerne kommer i de rette lommer. Der er svindel med fiktive foreninger, foreninger med få medlemmer, som dermed ikke er almennyttige, ulovlige modydelser og returkommission m.v., som vanskeligt kan kontrolleres."

Det bør fremhæves, at der i sagen ved en ransagning hos den ved G1s daværende bestyrelsesformand, i dommen benævnt KM, blev fundet en låneaftale mellem bestyrelsesformanden som långiver, og som låntagere SC og SJ, som var en del af ejerkredsen i H1. Derudover blev der fundet et udkast til en aftale, hvor det fremgik, at der skulle foretages en månedlig udlodning fra H1 til G1. I aftaleudkastet fremgik, at aftalen skulle løbe i 5 år og efter denne periode, skriftligt kunne opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en udlodningsperiode midt i måneden. Ved ransagningen blev der desuden fundet en hensigtserklæring til G1, som var underskrevet af SC på vegne af H1, hvor det fremgik, at H1 havde modtaget en ansøgning fra G1 om udlodning af midler, og at H1 accepterede denne udlodning.

Derudover blev der fremlagt en afhøringsrapport, hvor det fremgik, at SC - som var direktør i H1 - havde forklaret, at han ikke havde været inde og tjekke op på, hvorvidt G1 var en velgørende forening.

Udlodningerne til G1 skete på baggrund af en aftale mellem H1 og G1 om ydelse af et lån til H1 mod, at der foretoges udlodninger til G1. Retten lægger afgørende vægt herpå, hvilket bl.a. understreges af henvisningen til bemærkningerne til lovforslag nr. 15 af 7. oktober 2015 om ændring af spilleafgiftsloven. I bemærkningerne fremgår det direkte, at baggrunden for ophævelse af spilleafgiftslovens § 13 er, at midlerne i flere tilfælde ikke er udloddet til velgørende formål, og at der er svindel med fiktive foreninger, foreninger med få medlemmer, som dermed ikke er almennyttige.

I Landsskatterettens afgørelse, i sagen ovenfor, fandt 2 retsmedlemmer, at det var godtgjort, at G1s formål var af almennyttig karakter, men da selskabet havde modtaget en modydelse i forbindelse med udlodning, jf. bekendtgørelsens § 7, og der dermed var sket en begunstigelse af tilladelsesindehaveren, kunne selskabet ikke få et nedslag i spilleafgiften for udlodningerne til G1.

At byretten i SKM2020.376.BR konkluderer, at G1 ikke opfyldte betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, synes i henhold til sagens omstændigheder ikke overraskende, da udlodningerne skete på baggrund af et lån til selskabet, hvorfor der var tale om en modydelse. Som det også følger af de af byretten henviste bemærkninger, er midler som udloddes i forbindelse med svindel (her en modydelse) ikke udloddet til et velgørende formål. Byrettens dom må på den baggrund læses således, at en forening, som i den konkrete sag betingede sig udlodninger mod ydelse af et lån, ikke kan have et almennyttigt eller velgørende formål. Der bør henvises til Landsskatterettens afgørelse, hvor Landsskatteretten fandt, at foreningen havde et almennyttigt formål, men at der ikke kunne ske nedslag i spilleafgiften, da der forelå en begunstigelse af tilladelsesindehaveren.

Dernæst bemærkes, at der i nærværende sag - til forskel fra SKM2020.376.BR - er fremlagt væsentlige oplysninger/dokumentation for, at G1 har et almennyttigt formål i forhold til udlodningerne. Blandt andet havde selskabet i SKM2020.376.BR ikke indhentet en revisorerklæring i forhold til, hvorvidt foreningen var velgørende eller almennyttig modsat sagsøger i nærværende sag. Sagsøger har derudover i nærværende sag før hver enkelt udbytteudlovning til G1 indhentet en underskrevet udlodningskvittering, hvori bestyrelsen i G1 skriftligt har bekræftet, at udlodningerne anvendes til formål, der falder ind under momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Dette adskiller ligeledes nærværende sag fra SKM2020.376.BR, hvor sagsøger hverken havde indhentet en revisorerklæring eller indhentet en underskrevet udlodningskvittering.

Ydermere har sagsøger i nærværende sag med fremlæggelsen af bilag 9 dokumenteret, at der har været en række almennyttige aktiviteter rettet mod en bredere kreds af personer - aktiviteter som i øvrigt er foregået i samarbejde med andre almennyttige foreninger såsom G17 og G16. Dernæst har Y2-kommune ved brev af 19. december 2011 (bilag 10) gennemgået G1s vedtægter i henhold til blandt andet folkeoplysningslovens §§ 3-5 og fundet, at så godt som alle formalia i lovgivningen er dækket af vedtægterne. Når det er relevant, er årsagen, at det af folkeoplysningslovens § 4 fremgår, at foreningen (dvs. G1) skal have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.

På baggrund heraf gøres det gældende, at denne sag adskiller sig fra dommen SKM2020.376.BR, da sagsøger i nærværende sag ikke har betinget sig en modydelse for udlodningerne, ligesom nærværende sag indeholder væsentlige andre oplysninger/dokumentation som understøtter, at G1 i forhold til de relevante udlodninger er en almennyttig forening.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at betingelserne for nedslag i spilleafgiften efter dagældende spilleafgiftslovs § 13 og bekendtgørelse nr. 1139 af 5. december 2011 om afgifter af spil, §§ 4 og 7, ikke er opfyldt, da foreningen G1 ikke har et velgørende formål, og da sagsøgeren ikke har opfyldt dokumentationskravet i spillebekendtgørelsens § 4.

3.1 Foreningen G1 har ikke et velgørende formål

Det følger af spilleafgiftslovens § 12, stk. 1-3 (MS18), at indehavere af en tilladelse til udbud af spil på spilleautomater skal betale en afgift af bruttospilleindtægten. I de omhandlede år havde indehaveren mulighed for at opnå nedslag i afgiften ved at udlodde midler til velgørende formål.

Det følger af den dagældende bestemmelse i spilleafgiftslovens § 13, stk. 1 (MS19), at det er en betingelse for nedsættelse af spilleafgiften, at udlodningerne sker til velgørende formål her i landet eller i et EU eller EØS-land. Af bestemmelsen følger også, at ved velgørende og almennyttige formål forstås velgørende og almennyttige foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller formål, som kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, jf. den dagældende spilleafgiftslovs § 13, stk. 2, nr. 1.

Ved vurderingen af, om der er tale om velgørende og almennyttige formål efter ligningslovens § 8 A og momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, lægges der særligt vægt på bredden i overskuddets anvendelse, herunder om overskuddet kommer en videre kreds af personer til gode ved at tilgodese en større - typisk ubekendt - kreds af nydere. Det har i den forbindelse betydning, om de personer, der begunstiges, er afgrænset efter objektive retningslinjer. Ved bedømmelsen lægges desuden vægt på, om der er tale om et formål, der kan karakteriseres som nyttigt ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse, jf. herved UfR 1999.213 H (MS87), SKM2003.15.ØLR (MS90), SKM2016.305.SR (MS159), SKM2014.108.SR (MS153), SKM2013.244.SR (MS144), SKM2011.350.SR (MS141) og beskrivelsen i Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit E.A.9.5 (MS177) og D.A.5.17.2 (MS170).

Sagsøgeren gør gældende, at det af forarbejderne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21) fremgår, at idrætsforeninger, der ikke arbejder med gevinst for øje, er momsfritagne og dermed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og at det er forudsat i forarbejderne, at ydelser leveret af idrætsforeninger, der ikke drives med gevinst for øje, er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 5.

Det fremhæves imidlertid netop i forarbejderne, at "[d]et er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode", jf. lovforslag nr. 137 fremsat den 27. februar 2002 (Folketingstidende 2001/02, 2. samling, Tillæg A, side 962, MS75).

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af ordlyden af spilleafgiftslovens dagældende § 13, stk. 1, at det er udlodninger til velgørende formål i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, der giver mulighed for nedslag i spilleafgiften. Hvorvidt aktiviteten i form af det velgørende formål, som udlodningerne af overskud fra de omhandlede arrangementer sker til, også specifikt er omfattet af momsfritagelsen efter bestemmelsen om varer og ydelser, der leveres til velgørende arrangementer, har således ikke en selvstændig betydning for vurderingen af, om der er mulighed for nedslag i spilleafgiften.

Idrætsforeninger, der ikke arbejder med gevinst for øje, kan have velgørende formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, og kan dermed også potentielt være omfattet af spilleafgiftslovens § 13, stk. 2, nr. 1. Men for at det er tilfældet, skal der være tale om en idrætsforening, der drives og fungerer på en måde, hvor overskuddet kan siges at komme en videre kreds af personer til gode ved at tilgodese en større, typisk ubekendt, kreds af nydere.

Ved dommen i SKM2020.376.BR (MS118), som blev afsagt under medvirken af tre dommere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1, forholdt retten sig til den samme problemstilling som i den foreliggende sag. Som det fremgår af beskrivelserne af sportsforeningen i dommen, er der endvidere tale om den samme forening som i den foreliggende sag, nemlig G1.

I præmisserne foretages en fortolkning af den omhandlede bestemmelse i spilleafgiftsloven og retten udtalte på denne baggrund vedrørende G1: 

"Efter de foreliggende oplysninger om [G1]s formål, struktur, aktiviteter, medlemsgrundlag og økonomiske forhold samt det i øvrigt oplyste finder retten, at H1 ikke har godtgjort, at [G1] var en forening med et formål af almennyttig karakter, og betingelserne i dagældende spilleafgiftslovs § 13, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, om, at udlodninger skulle ske til velgørende formål for at opnå nedslag i spilleafgiften, er derfor ikke opfyldt."

Dommen, der ikke er anket, fastslog således, at den udloddende spilleautomatvirksomhed efter de foreliggende oplysninger om [G1]s formål, struktur, aktiviteter, medlemsgrundlag og økonomiske forhold samt det i øvrigt oplyste ikke havde godtgjort, at G1 kunne anses for en forening med et formål af almennyttig karakter. Der foreligger ikke i nærværende sag oplysninger, der kan give grundlag for en anden vurdering end den, retten foretog i dommen.

Som det fremgår af dommen, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at G1 var en forening med et almennyttigt formål.

Det kan ikke på baggrund af de fremlagte vedtægter og årsregnskaber samt oplysningerne om foreningens faktiske virke lægges til grund, at foreningen G1 havde et velgørende eller almennyttigt formål i spilleafgiftslovens forstand.

Sagsøgeren har fremlagt vedtægterne for G1 (bilag 5, E116 ff), men det bemærkes, at denne version af vedtægterne er en anden, end den der forelå ved SKATs afgørelse af sagen. Således fremgik det ifølge SKATs afgørelse af formålsbestemmelsen i vedtægternes § 3, at foreningen havde til formål at undervise "elever", jf. bilag 2, side 5 (E146). I modsætning hertil henvises der i formålsbestemmelsen i den fremlagte udgave af vedtægterne, side 1, til undervisning af "medlemmer". Det fremgår desuden af SKATs afgørelse, at de til SKAT fremsendte vedtægter ikke var underskrevne, jf. bilag 2, side 18, 6. afsnit (E159), hvorimod de fremlagte vedtægter er underskrevet af G1’s formand, JE. Af disse vedtægter, side 6, fremgår da også, at: "Enkelte ordlyde i paragraffer ændret på generalforsamlingen 10. maj 2015".

Det fremgår af § 4.1 i begge versioner af vedtægterne for G1, at det alene er personer, "som kan godkendes af bestyrelsen", der kan optages som medlemmer, og der er således ikke ifølge vedtægterne en generel og åben adgang for alle til at blive medlemmer af foreningen. I overensstemmelse hermed følger det af såvel formålsbestemmelsen i vedtægternes § 3 som af den generelle beskrivelse af G1 på foreningens hjemmeside, der er gengivet i SKATs afgørelse (bilag 2, side 8-11, E149-152), at foreningen sigter efter et højt og også decideret elitært niveau inden for håndbold og fodbold. På denne baggrund lever foreningen heller ikke op til kravet om, at afgrænsningen af begunstigede skal ske på baggrund af objektive retningslinjer således, at foreningens midler kommer en videre og ubestemt kreds af personer til gode.

Foreningen opkræver endvidere meget høje kontingenter fra sine medlemmer. Det fremgår af oplysningerne på foreningens hjemmeside, at der betales for 10 måneder pr. år, og at kontingentet består af et månedligt grundbeløb på 600 kr. tillagt en månedlig ydelse på 200 kr. pr. ugentlig træningsdag, jf. bilag 2, side 9, 2. afsnit (E150). For et medlem, som deltager i blot én ugentlig træningsdag, vil det årlige kontingent således løbe op i 14.000 kr. Også herved adskiller foreningen sig fra en almennyttig forening, da en forening med så høje kontingenter ikke kan siges at komme en "bredere kreds" af personer til gode.

Vedtægternes bestemmelser om medlemsdemokrati og -inddragelse indgår også ved vurderingen af, om foreningen kan karakteriseres som almennyttig eller velgørende. Bestemmelserne afspejler således graden af foreningens åbenhed over for den brede og ubestemte kreds af personer, og et egentligt medlemsdemokrati sikrer i sagens natur, at aktiviteter og anvendelse af foreningens midler besluttes i overensstemmelse med de ønsker, der består i denne bredere og ubestemte kreds af personer, jf. herved også UfR 2015.391 H (MS111).

Det følger af § 9.4 i G1’s vedtægter, at det kun er personer, der har været medlem af foreningen i mindst tre år, der kan vælges til bestyrelsen, og bestyrelsesmedlemmerne vælges for 4 år ad gangen, jf. vedtægternes § 9.3. Adgangen for foreningens menige medlemmer til at blive medlemmer af bestyrelsen er således begrænset. Også dette taler imod at anse G1 for en tilstrækkelig bred og åben almennyttig forening.

Til sammenligning henvises til G16’s standardvedtægter for idrætsforeninger med flere idrætsaktiviteter i én samlet juridisk enhed (bilag A, E244 ff), som er tilgængelige på G16’s hjemmeside. Heraf fremgår det af G16’s kommentar til § 2, stk. 2, på side 1, at det almennyttige formål bør understreges allerede i formålsbestemmelsen. Desuden fremgår det af § 8, stk. 8, at ethvert medlem, der er fyldt 15 år, er valgbar til bestyrelsen, og bestyrelsesmedlemmerne er på valg hvert andet år, jf. § 11, stk. 2.

Efter en samlet vurdering af foreningens vedtægter kan G1 ikke karakteriseres som en amatøridrætsforening med et almennyttigt eller velgørende formål.

Dette understøttes yderligere af foreningens reviderede årsrapporter for 2013 og 2014 (bilag 6 og 7, E88 ff og 127 ff).

Af årsrapporten for 2013 (bilag 6, E88 ff) fremgår det blandt andet, at G1 i dette år havde såkaldte "direkte omkostninger" på i alt 574.666 kr. Af note 2 til årsrapporten fremgår, at disse omkostninger blandt andet dækker over en "fodboldrejse" til en værdi af 366.175 kr. Det vil sige, at mere end 63 pct. af foreningens omkostninger i 2013 hidrører fra en fodboldrejse, som ifølge foreningens tidligere hjemmeside gik til (red. ferie fjernet) i 2012-2014, jf. bilag 2, side 9, (E150). Det samme gjorde sig gældende i 2014, hvor der ifølge årsrapporten er brugt 420.486 kr. på en fodboldsrejse ud af de samlede direkte omkostninger på 652.674 kr. (bilag 7, side 8 og 11, E134 og E137). Derudover har G1 i begge år haft en række eksterne omkostninger, der ifølge note 3 til regnskaberne (E99 og E138) blandt andet dækker over poster som "Repræsentation restaurant", "Repræsentation vin, tobak, øl", "Repræsentation gaver, blomster".

Således kan det også på baggrund af årsrapporterne konstateres, at overskuddet i G1 ikke er gået til almennyttige formål og ikke er kommet en bredere kreds af personer til gode.

Det følger endvidere af § 3.2 i vedtægterne for G1, at foreningen kan "anvende et eventuelt overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål", jf. bilag 5, side 1 (E116.). Dette udgør en yderligere begrundelse for, at sagsøgeren ikke kan opnå nedslag i spilleafgiften på baggrund af udlodninger til foreningen. Således har G1 på baggrund af vedtægtsbestemmelsen adgang til at anvende udlodningsmidlerne til andre formål end sit eget, hvorfor det bliver ganske umuligt for udlodderen at vide, hvorvidt der faktisk udloddes til almennyttige formål.

Til besvarelse af ministeriets opfordring til at oplyse, hvorfor denne sag efter sagsøgerens opfattelse bør få et andet udfald end SKM2020.376.BR, har sagsøgeren henvist til en revisorerklæring (bilag 3, E87), en skrivelse fra Y2-kommune (bilag 10, E86) og en erklæring indhentet fra advokat VH (bilag 11, E126), der alle forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt G1 kan anses for en almennyttig forening. Det bemærkes i den forbindelse, at vurdering heraf henhører under domstolene, og at vurderingen fra revisor og advokat ikke har anden værdi for sagens afgørelse, end at det kan konstateres, at de pågældende tilsyneladende er af en anden opfattelse end byretten. For så vidt angår Y2-kommunes skrivelse bemærkes det yderligere, at kommunen slet ikke har forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt G1 kan anses for en almennyttig forening. Vedrørende den udaterede udlodningskvittering (bilag 4, E255) fra G1 bemærkes det, at denne ingen selvstændig betydning har for en vurdering af, om foreningen har anvendt de omhandlede midler til almennyttige formål.

Sagsøgeren har endvidere henvist til en fremlagt beskrivelse af arrangementer afholdt i de omhandlede år (bilag 9, E257 ff), men heller ikke denne beskrivelse giver anledning til en anden vurdering end den, byretten allerede har foretaget. Ved vurderingen af, hvorvidt foreningen har et almennyttigt formål, må der tages udgangspunkt i den drift af foreningen, som er beskrevet i vedtægterne, årsrapporterne og på hjemmesiden, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvem der har udarbejdet den fremlagte liste, hvornår den er udarbejdet og til hvilket formål. Der foreligger heller ingen nærmere oplysninger eller dokumentation vedrørende de omhandlede arrangementer. Desuden fremgår det netop af beskrivelsen af arrangementerne, at størstedelen af disse enten er afholdt i markedsføringsøjemed eller alene har omfattet medlemmer af G1, og de kan dermed ikke ses som et udtryk for, at foreningen var almennyttig, eller at midlerne er kommet en videre kreds af personer til gode.

Det fremgår således, at for så vidt angår 2013, var syv ud af ni arrangementer afholdt for at "øge kendskabet til G1" eller de henvendte sig alene til nuværende og tidligere medlemmer af G1, jf. bilag 9, side 1-2, (E257-258). I 2014 var halvdelen af arrangementerne afholdt i markedsføringsøjemed eller begrænset til at omfatte foreningens medlemmer og deres forældre, jf. bilag 9, side 6 (E262). Derudover er foreningens udenlandstur til (red. ferie fjernet) i april 2014 medtaget på listen, jf. bilag 9, side 4, selv om denne utvivlsomt ikke kan anses for at være almennyttig. I 2015 gælder det, at syv ud af otte arrangementer er afholdt for at markedsføre foreningen eller alene har omfattet foreningens medlemmer og deres forældre, jf. bilag 9, side 6-7 (E262-263). At foreningen nogle enkelte gange måtte have afholdt eller medvirket til arrangementer med en bredere målgruppe end foreningens medlemmer, ændrer ikke på, foreningen ikke er en forening med et almennyttigt formål. Det bemærkes herved i øvrigt, at det af årsrapporten for 2014 fremgår, at forening i 2014 brugte 5.330 kr. på "arrangementer", mens tallet for 2013 var 0 kr. (bilag 7, side 11, E137).

Sagsøgerne har endvidere henvist til, at det af dommen i SKM2020.376.BR (MS118) kan udledes, at der var forhold, der kunne tyde på, at den udloddende spilleautomatvirksomhed havde opnået en modydelse for udlodningerne i form af nogle lån, der ikke var ydet på markedsvilkår, og sagsøgeren gør gældende, at dommens præmisser og resultat derfor ikke kan overføres til nærværende sag. Spørgsmålet om en eventuel modydelse har imidlertid ingen betydning for vurderingen af, hvorvidt det efter de foreliggende oplysninger om [G1]s formål, struktur, aktiviteter, medlemsgrundlag og økonomiske forhold samt det i øvrigt oplyste er godtgjort, at G1 kan anses for en forening med et formål af almennyttig karakter. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en modydelse, har derimod betydning for, om der overhovedet er sket en udlodning, jf. herved bekendtgørelsen om afgifter af spil § 7. Byrettens konklusion vedrørende G1’s manglende almennyttige formål er ikke begrundet i betragtninger vedrørende en modydelse.

3.2 Dokumentationskravet er ikke opfyldt 

Som endnu en betingelse for opnåelse af nedslag i spilleafgiften følger det af § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om afgifter af spil (MS23): 

"Stk. 1: Før udlodningen af midler foretages skal tilladelsesindehaveren sikre sig, at modtager opfylder betingelserne for at kunne modtage udlodning til velgørende formål efter § 13 i lov om afgifter af spil. Tilladelsesindehaveren skal sikre sig dokumentation for, at modtageren enten er godkendt efter ligningslovens § 8 A, har formål som kan omfattes af reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, er arrangør af et kulturelt arrangement på friluftsscene eller i koncertsal med musik og sang, er et teater med pantomime- eller børneforestillinger, eller er en pige- eller drengegarde i en stor forlystelsespark.

Stk. 2: Dokumentationen efter stk. 1 skal opbevares som en del af tilladelsesindehaverens regnskabsmateriale." (mine understregninger) 

Dokumentationskravet i spillebekendtgørelsens § 4 er fastsat af skatteministeren på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i spilleafgiftslovens dagældende § 13, stk. 5. Heraf fulgte, at: "Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for udlodning af midler og afgiftsnedslaget" (min understregning). Sagsøgerens pligt til at indhente og sikre dokumentation for foreningens formål forud for udlodningerne er således en selvstændig betingelse for nedslag i spilleafgiften.

For at opnå nedslag i spilleafgiften påhviler det dermed det udloddende selskab forud for udlodningen af midler at sikre sig, at den forening, der udloddes til, opfylder betingelserne for at have et velgørende formål. Udlodderen skal derudover sikre sig dokumentation herfor, og denne dokumentation skal efterfølgende opbevares som en del af udlodderens regnskabsmateriale. Dokumentationen kan bestå af foreningens vedtægter, regnskaber, generalforsamlingsreferater, medlemslister og lignende.

Disse betingelser har sagsøgeren ikke opfyldt.

Det bemærkes herved, at det ikke er korrekt, som anført af sagsøgeren, at den manglende overholdelse af betingelserne i bekendtgørelsen ikke var behandlet i SKAT’s afgørelse, jf. herved afgørelsen, side 12, 5.-6. afsnit (E153). Sagsøgeren har anført, at sagsøgeren forud for de enkelte udlodninger konsekvent har sørget for at indhente den nødvendige dokumentation for foreningernes formål, herunder vedtægter, regnskaber og medlemslister.

Dette bestrides. 

Således fremgår det af SKATs afgørelse, bilag 2, side 2, næstsidste afsnit (E143), som er et referat af SKATs kontrolbesøg hos sagsøgeren, at: 

"I oplyste på mødet hos jer den 16. september 2015, at der i forbindelse med SKATs kontrol er indhentet den nødvendige dokumentation fra foreningerne, og at I ikke før kontrollen har haft materialet liggende". 

Af Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side 1 (E7), fremgår i overensstemmelse hermed: 

"Den 16. september 2015 blev der afholdt et møde mellem SKAT og selskabet. På mødet blev det oplyst af selskabet, at de havde indhentet den nødvendige dokumentation fra foreningerne. Selskabet havde blandt andet indhentet vedtægter, medlemsliste og årsrapporter for foreningerne forud for mødet med SKAT. Selskabet havde ikke haft materialet liggende før SKATs kontrol den 4. juni 2015."

Det fremgår desuden af sagsøgerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse (bilag 1, side 15, E21): 

"I forhold til G1, har selskabets repræsentant anført, at selskabet forud for første udlodning til G1 havde modtaget en erklæring fra en statsautoriseret revisor hvor det fremgik, at G1, efter revisors vurdering, havde almennyttige formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Herudover bemærker selskabets repræsentant, at selskabet blandt andet fremlagde vedtægter, årsrapporter og medlemslister under SKATs kontrol, og ikke i forbindelse med SKATs kontrol." (min understregning).

På den baggrund kan det lægges til grund, at sagsøgeren ikke har indhentet den fornødne dokumentation forud for udlodningerne til G1. En erklæring fra sagsøgerens revisor er således ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne om dokumentation i spillebekendtgørelsens § 4. Det samme gør sig gældende for en udlodningskvittering, udstedt af modtageren af midlerne. Det bemærkes i øvrigt, at kvitteringen er udateret og ikke angiver størrelsen af det udloddede beløb.

Kravet til dokumentationen er i det foreliggende tilfælde skærpet, idet foreningen G1 ifølge sine vedtægter adskiller sig væsentligt fra en almindelig amatøridrætsforening, jf. ovenfor i afsnit 1.

Sagsøgeren opfylder dermed heller ikke betingelsen om dokumentation i bekendtgørelsen om afgifter af spil, § 4, og sagsøgeren er således også på dette grundlag afskåret fra at få nedsat spilleafgiften.

Det følger af bekendtgørelsens § 15, at forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmelserne som udgangspunkt straffes med bøde. På den baggrund gør sagsøgeren gældende, at den eneste konsekvens af en overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen er bødestraf, og at der derimod ikke er hjemmel til også at nægte nedslag i spilleafgiften.

Dette bestrides.

Straffebestemmelsen i bekendtgørelsens § 15 indebærer, at udlodderen i tilfælde af forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmelserne i bekendtgørelsen - herunder f.eks. af dokumentationskravet i § 4 - ikke alene nægtes nedslag i spilleafgiften, men derimod tillige straffes med bøde. Hvis sagsøgerens forståelse af dokumentationskravet lægges til grund, ville simpelt uagtsomme overtrædelser af bekendtgørelsen ingen konsekvenser have for udlodderen, hvilket naturligvis ikke kan være konsekvensen af en overtrædelse af bekendtgørelsens krav om, at tilladelsesindehaveren forud for udlodning skal sikre sig, at modtageren opfylder betingelserne for at modtage udlodninger til velgørende formål. Det bemærkes endvidere, at bekendtgørelsen efter en sådan fortolkning ikke opfylder formålet om at opstille "nærmere regler om betingelserne for udlodning af midler og afgiftsnedslaget", jf. bemyndigelsesbestemmelsen i spilleafgiftslovens § 13, stk. 5.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

H1 har foretaget udlodning af midler til G1, herunder i perioden fra den 1. juni 2013 til den 31. december 2014.

Det følger af lov om afgifter af spil nr. 698 af 25. juni 2010 (herefter benævnt spilleafgiftsloven) § 12, stk. 1-3, at indehavere af en tilladelse til udbud af spil på spilleautomater skal betale en afgift af bruttospilleindtægten. Det følger videre af dagældende spilleafgiftslovs §13, stk. 1, at der kunne gives et nedslag på 95% i den del af afgiften, der overstiger 31% af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3, såfremt indehaveren af en tilladelse til en spillehal udloddede midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land. Af dagældende § 13, stk. 2, fremgår det, at velgørende formål efter stk. 1, skal forstås som velgørende eller almennyttige foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8A eller har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen efter momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 18 (nugældende § 13, stk. 1, nr. 17), hvilket vil sige til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved vurderingen af om der er tale velgørende eller almennyttige formål lægges der bl.a. vægt på bredden i udlodningens anvendelse, herunder om udlodningen kommer en videre kreds til gode, samt om der er tale om et formål, der kan karakteriseres som nyttigt ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse. Som momenter lægges der endvidere vægt på, at kredsen af betalende medlemmer er af en vis størrelse, og at foreningen har en struktur, som sikrer, at foreningens midler anvendes til almennyttige formål samt sikrer transparens. Det er ubestridt, at amatøridrætsarbejde kan vurderes som et almennyttigt formål i skatte- og afgiftsmæssig forstand.

Af vedtægterne for G1 fremgår bl.a., at foreningens formål er at drive sportscollege, herunder at undervise medlemmer og trænere, for herved at højne niveauet og rammerne for udøvelse af idræt. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål og medlemsbetingelser, og som kan godkendes af bestyrelsen, kan optages som medlemmer, ligesom det fremgår, at det er bestyrelsen og ikke generalforsamlingen, der fastsætter kontingentet.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om G1’s formål, struktur, medlemsgrundlag og økonomiske forhold samt det i øvrigt oplyste, herunder beskrivelsen på den daværende hjemmeside af G1 og dennes aktiviteter som værende målrettet elitesportsudøvere, har H1 ikke godtgjort, at G1 var en forening med et formål af almennyttig karakter, og betingelserne i den dagældende spilleafgiftslovs § 13, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, om, at udlodninger skulle ske til velgørende formål for at opnå nedslag i spilleafgiften, er derfor ikke opfyldt. Hverken revisorerklæringen af 20. marts 2013 eller den fremlagte aktivitetsoversigt kan føre til et andet resultat.

Herefter tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, karakter og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. Beløbet er inklusive moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes. 
 
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.