Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A’s Familiehjælpefonds ophævelse af båndlæggelsen af og tilbageførsel af fuldmagten til at udøve stemmerettighederne på Spørgernes B-aktier i H1, med den virkning, at stemmerettighederne på aktierne overgår til Spørgerne, ikke skattemæssigt anses som en afståelse af aktierne for Spørgerne og heller ikke i øvrigt anses for at indebære overførsel af en skattepligtig formuefordel for Spørgerne?

Svar:

1.  Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerne ejer hver især nominelt xxx.xxx kr. B-aktier i H1, svarende til at de hver især har en ejerandel på ca. xx,x % i selskabet.

De resterende aktier i selskabet er fordelt med nominelt xxx.xxx kr. B-aktier (ejerandel ca. xx,x %) til B og nominelt xxx.xxx kr. A-aktier (ejerandel ca. xx,x %) til A’s Familiehjælpefond (i det følgende benævnt "Fonden").

Ejerstrukturen blev etableret i 1986 af A, der var far til Spørgerne og B og stifter af Fonden. Overdragelserne fra A til såvel Fonden som til hver af de x børn skete ved gave.

H1 blev stiftet 1.6.1986 med navnet H2. Selskabet ændrede i 2002 navn til H3 og i 2004 til H1. Selskabet blev etableret med en aktiekapital på xxx.xxx kr., fordelt på nominelt xxx.xxx kr. A-aktier og nominelt xxx.xxx kr. B-aktier. Der har dog efter vedtægterne ikke været forskel på A- og B-aktiernes rettigheder, herunder stemmeretter. Selskabets kapital er efterfølgende i henholdsvis 1989, 1990 og 1998 blevet forhøjet, så selskabets nuværende aktiekapital er på xxx.xxx kr., fordelt på nominelt xxx.xxx kr. A-aktier og nominelt xxx.xxx kr. B-aktier.

A stiftede Fonden den 1. november 1986 med det formål at yde støtte til hans efterlevende hustru og efterkommere. Han overdrog i den forbindelse nominelt xxx.xxx kr. A-aktier som gave til Fondens grundkapital. Fondens kapitalandel er efterfølgende forhøjet ved de ovenfor nævnte 3 kapitalforhøjelser og udgør nu nominelt xxx.xxx kr. A-aktier.

Fondens bestyrelse bestod ved stiftelsen af A (formand), C og D. Bestyrelsens sammensætning er efterfølgende flere gange ændret, senest den 9. april 2021. Fondens nuværende bestyrelse består således af E (formand), F, G, H og I. Flertallet i bestyrelsen består således af personer, der er uafhængige af stifteren og hans efterkommere. Det fremgår desuden af fundatsens § 5, at bestyrelsesmedlemmer ikke kan deltage i afstemninger, der vedrører dem selv eller deres livsarvinger.

Den 20. november 1986 overdrog A som gave til hver af sine børn nominelt xxx.xxx kr. B-aktier i H2 (nu H1). Gaven blev givet ved gavebrev til J og tillæg hertil af 4. september 1991. Gaverne til de øvrige børn er givet på helt tilsvarende vilkår.

Spørgerne har nu hver nominelt xxx.xxx B-aktier i H1, som er båndlagt i A's Familiehjælpefond, idet de har fået nominelt x.xxx kr. ved en kapitaludvidelse.

Som det fremgår af gavebrevene, var børnenes B-aktier båndlagt i Fonden. Det fremgår videre af § 8 i As testamente af 12. september 1996, at afkastet af de båndlagte aktier udbetales til Fonden, som efterfølgende skal foretage udbetaling heraf til de x børn til fri rådighed.

I naturlig konsekvens af båndlæggelsen skete overdragelsen, som det fremgår af gavebrevene, med forbehold for stemmeretten, der fortsat ved fuldmagt skulle udøves af A så længe han levede. Ved hans død skulle fuldmagten til udøvelsen af stemmerettighederne overgå til Fonden, der også i øvrigt administrerede aktierne i henhold til båndlæggelsen. Der kan desuden henvises til § 10 i As testamente.

Som det fremgår af indledningen til den gældende fundats for Fonden, afgik A ved døden den x.x 1998. Stemmeretterne på de x børns B-aktier har således været udøvet af Fonden fra dette tidspunkt i henhold til fuldmagt.

Spørgernes aktiebeholdning blev i 1998 forhøjet ved en kapitalforhøjelse og udgør herefter for hver af dem og for B nominelt xxx.xxx kr. B-aktier.

Det primære formål med etableringen af ejerstrukturen i 1986, herunder båndlæggelsen af børnenes B-aktier og Fondens fuldmagt til at udøve stemmerettighederne herpå, var at sikre den fortsatte drift i de af As virksomheder, som blev overført til H1, herunder i datterselskaber, også efter hans død, og at varetage børnenes interesser i denne forbindelse. De x børn var i 1986 mellem 7 og 22 år gamle.

A havde fra starten tænkt denne ordning - Fondens medejerskab og administration af aktierne og afkastet heraf, samt båndlæggelsen og fuldmagt til udøvelsen af stemmerettighederne på B-aktierne - som tidsbegrænset. Fonden blev derfor etableret således, at bestyrelsen efter fundatsens §§ 22 og 23 kunne beslutte at opløse Fonden og uddele midlerne heri til As børn eller deres efterkommere, dog tidligst når der var forløbet 25 år fra stifterens død. Fondens bestyrelse har tilsvarende mulighed for at ophæve båndlæggelsen af B-aktierne og at opgive sin fuldmagt til stemmerettighederne herpå med den virkning, at stemmerettighederne tilbageføres til de enkelte B-aktionærer (spørgerne og B).

Over tid er de erhvervsmæssige aktiviteter i H1, herunder i datterselskaber, blevet afstået, og i 2021 er der sket salg af den sidste tilbageværende erhvervsmæssige aktivitet i form af datterselskabet H4. H1 har herefter alene aktiver i form af likvide midler. Det er derfor fondsbestyrelsens opfattelse, at Fonden har udtjent sit formål, også fordi de x børn nu er mellem 57 og 42 år gamle.

Fondens bestyrelse vil derfor anmode Civilstyrelsen om tilladelse til, at Fonden bliver opløst i overensstemmelse med fundatsen, når der er forløbet 25 år fra As død, dvs. den x 2023 eller snarest derefter, og at Fondens midler i den forbindelse fordeles ligeligt mellem As x børn. Bestyrelsen forventer at opnå tilladelse hertil fra Civilstyrelsen.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det er hensigten at indgå en aftale mellem Fonden, de x børn og H1, hvorefter B snarest sælger samtlige sine B-aktier til det udstedende selskab, H1.

Som forberedelse af opløsningen af Fonden og for at sikre at de resterende x børn (Spørgerne) allerede nu får indflydelse på investeringerne af de likvide midler i H1, agter Fondens bestyrelse snarest at beslutte, at lade Fonden ophæve båndlæggelsen af Spørgernes B-aktier og - i konsekvens heraf - at opgive sin fuldmagt til at udøve stemmerettighederne på disse aktier, der dermed tilbageføres til de enkelte spørgere.

Det bemærkes, at H og I efter fundatsens § 5 ikke har deltaget eller vil deltage i bestyrelsens beslutninger om opløsning af Fonden, samt om ophævelse af båndlæggelsen og tilbageførslen af stemmerettighederne på B-aktierne.

Af fundatsen for A’s Familiehjælpefond fremgår bl.a. følgende:

§ 16.

Fondens bestyrelse skal udnytte sin stemmeret på samtlige de aktier, som fonden har stemmeret for i H2, således at selskabet - med datterselskaber - drives bedst muligt med konsolidering for øje. Ingen af stifterens familiemedlemmer må ansættes i selskabet med datterselskaber, uden at de har de fornødne kvalifikationer og kun på betingelser, som lige så kvalificerede ikke­familiemedlemmer ville kunne få. Det samme gælder for andre aktie- og/eller anpartsselskaber, firmaer eller lign., som fonden senere måtte erhverve indflydelse på.

§ 23.

Opløsning:

Såfremt det måtte vise sig at være økonomisk uforsvarligt at drive fonden, f.eks. på grund af manglende økonomiske midler, skal bestyrelsen opløse fonden efter bestemmelsen i fundatsens § 22.

Når der bortses herfra, kan opløsning af fonden først ske, når der er forløbet 25 år regnet fra stifterens død. En sådan eventuel opløsning af fonden sker efter bestemmelsen i fundatsens § 22.

Ved opløsning skal fondens midler efter bestyrelsens skøn udloddes til stifterens børn eller deres efterkommere efter arvelovens regler på opløsningstidspunktet, eller anbringes på anden måde, således at de i videst muligt omfang kommer stifterens børn og deres efterkommere til gode i overensstemmelse med de for fonden gældende regler.

(…)

I tilfælde af opløsning skal de båndlagte midler, som fonden administrerer, henlægges til et anerkendt forvaltningsinstitut. Dette skal i videst muligt omfang ske i overensstemmelse med fondens vedtægter, forretningsorden og de testamentariske bestemmelser, som stifteren har truffet i sit testamente af 12. september 1996.

Af gavebrev af 20. november 1986 fremgik bl.a. følgende:

Undertegnede A, (…) overdrager herved som gave de mig tilhørende B-aktier i H2, nominelt kr. xxx.xxx,xx til min søn J,  idet gaveoverdragelsen sker på følgende vilkår:

2

Efter gavegivers død overgår stemmeretten i henhold til aktierne til A's Familiehjælpefond eller anden juridisk person, som gavegiver senere måtte udpege (neden­ for kaldet administrator).

4

Udbytte i henhold til aktierne udbetales på vegne gavemodtager  til A's Familiehjælpefond.

5

Aktierne vil i øvrigt være at båndlægge i A's Familie­ hjælpefond eller hos anden juridisk person, som gavegiver udpeger. Båndlæggelsen er ensbetydende med, at kapitalejeren ikke så længe båndlæggelsen vedrørende dispositioner i levende live skal være berettiget til at disponere over selve kapitalen, der ligeledes skal være unddraget kreditorforfølgning, således at der  ikke i selve kapitalen eller uhævede renter skal kunne gøres arrest eller eksekution for nogen art af gæld. Tilsvarende gælder  for modtaget ikke-udbetalt udbytte i henhold til aktier, jvf. § 4, 7, 8 og 9.

6

Båndlæggelsen og bestemmelsen i § 4 er gældende, indtil gavemod­ tagerens fyldte 30. år, med mindre gavegiver i levende live eller     ved testamente bestemmer andet. Dette er begrundet med at gavemodtager efter sit fyldte 30 år ikke kan modtage ydelser fra A's Familiehjælpefond.

10

Gavegiver kan i levende live eller ved testamente frit ændre vil­ kårene i nærværende gavebrev.

Af tillæg til gavebrev af 4. september 1991 fremgår bl.a. følgende:

Gavegiver foretager i henhold til omstående gavebrev, § 10, følgende ændringer i betingelserne.

§ 4 ændres til sålydende:

Udbytte af aktierne og alle indtægter af udbytter, samt hvad der måtte træde i stedet for dette, udbetales til administrator, som på vegne gavemodtager anbringer midlerne bedst muligt efter administrators skøn.

§ 5 ændres til sålydende:

Aktierne vil være at båndlægge i A’s Familiehjælpefond eller hos anden juridisk person, som gavegiver udpeger jfr. dog § 10. Båndlæggelsen er ensbetydende med, at gavemodtager ikke i levende live skal være berettiget til at disponere over aktierne, der ligeledes skal være unddraget kreditorforfølgning, således at der ikke skal kunne gøres arrest eller eksekution for nogen art af  gæld. Tilsvarende gælder for midler under administrators admini­stration i henhold til§ 4.     Båndlæggelsesreglen i § 5 ophører ikke ved gavemodtagers død.

§ 6 ændres til sålydende:

Båndlæggelsen i henhold til § 5 samt bestemmelsen i § 4 gælder indtil gavegiver eller, efter hans død, administrator bestemmer  andet.

§ 8 ændres til sålydende:

Administrator kan efter et frit skøn udbetale gavemodtager gavemidler, som indestår i henhold til § 4 til gavemodtagers fri     disposition.

Hvis der i henhold til § 3 ikke kan udbetales udbytte på aktierne,  skal administrator benytte gavemodtagers midler under admini­stration i henhold til § 4 til betaling af skat og lign., som nævnt i § 3.

§ 9 ændres til sålydende:

Administrator skal efter gavegivers død anbringe gavemodtagers  indestående i henhold til § 4 - i det omfang det efter admini­ strators skøn er muligt - efter reglerne om anbringelse af umyndiges midler, eller eventuelt benytte midlerne til en pen­ sionsordning for gavemodtager.

Af As testamente fra den 12. september 1986 fremgik bl.a. følgende:

§ 1

Samtlige mine tidligere testamenter med codiciller tilbagekaldes herved, og i stedet bestemmes nedennævnte.

§ 8.

                                                   Båndlæggelse

Al båndlæggelse i henhold til nærværende testamente, bortset fra båndlæggelse af umyndiges midler og tvangsarv, jfr. Arvelovens kap. 11 samt nedenfor, sker i As Familiehjælpefond. Reglerne for båndlæggelse fremgår af nærværende testamente, og af de regler, der er fastsat i vedtægter og forretningsorden i As Familiehjælpefond.

I tilfælde af nogen arvings umyndighed, eller såfremt myndighederne ikke kan acceptere en båndlæggelse i overensstemmelse med reglerne i nærværende testamente, skal båndlæggelsen ske i anerkendt forvaltningsinstitut, som samtidig må erklære sig indforstået med ikke at yde lån, garanti eller kaution eller lignende for den pågældende arving. Båndlæggelsen sker i videst muligt omfang i overensstemmelse med reglerne i nærværende testamente og fondens vedtægter. Ved umyndighed skal bestyrelsen af de båndlagte midler, når arvingen bliver myndig, overgå til As Familehjælpefond. Såfremt As Familiehjælpefond ophører med at eksistere, overgår fondens beføjelser til F1-Banks forvaltningsafdeling.

I øvrigt sker båndlæggelsen således:

1. De båndlagte midler udlagt i likvider, obligationer og aktier båndlægges (opbevares) i anerkendt forvaltningsinstitut efter mine eksekutorers afgørelse under bestyrelse og administration af bestyrelsen i As Familiehjælpefond.
   Eventuelt udlagte erhvervsaktiviteter og fast ejendom klausuleres således, at bånd læggelsen efter eksekutorernes skøn bliver effektiv.
2. Båndlæggelsens virkning.
   Over de båndlagte midler kan ejeren ikke råde hverken i levende live eller ved død, ligesom midlerne skal være unddraget kreditorforfølgning, således at der ikke kan foretages retsligt udlæg, udpantning eller eksekution af nogen art af gælden, ligesom de ikke kan inddrages under konkurs, likvidation, akkord eller lignende.
   Båndlæggelsen omfatter også renter, udbytte og andet afkast af det båndlagte. Rente og udbytte kan således kun udbetales til As Familiehjælpefond, som derefter skal udbetale hver 11.06. og 11.12., første gang den 11.06. og 11.12., der følger efter boets afslutning. De påløbne renter og udbytte til arvingernes fri rådighed. Betalingerne kan ikke ske i henhold til fuldmagt, men kun til arvingen personligt mod dennes personlige, samtidigt udstedte kvittering.
3. Rådighed over det båndlagte.
   Alle dispositioner over det båndlagte tilkommer bestyrelsen i As Familiehjælpefond, herunder stemmeret for alle aktier i H2 samt andre aktier, der måtte tilhøre mine arvinger, men som på min dødsdag er under administration af As Familiehjælpefond. Udgifter til administration af båndlagte midler afholdes af fonden.

Ad Fondens § 23:

Såfremt det måtte vise sig økonomisk uforsvarligt at drive fonden, f.eks. p.g.a. manglende økonomiske midler, skal bestyrelsen efter reglerne i § 22 ophæve fonden. De båndlagte midler, som fonden administrerer, henlægges til anerkendt forvaltningsinstitut i videst muligt omfang i overensstemmelse med fondens vedtægter og forretningsorden samt nærværende testamente. Fondens egne midler vil efter bestyrelsens skøn være at udlodde til mine børn eller deres efterkommere efter arvelovens regler eller anbringe på anden måde, således at de i videst muligt omfang kommer mine børn og deres efterkommere til gode i overensstemmelse med fondens regler, jfr. fondens § 23.

(…)

Stemmeretten for de af mig som gave til mine børn skænkede aktier i H2 skal efter min død udøves af bestyrelsen i As Familiehjælpefond.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi finder, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Efter § 8 i selskabets vedtægter bærer alle kapitalandele på x.xxx kr. én stemme. Der er således ikke forskel på A- og B-aktiernes stemmerettigheder. Aktiernes vedtægtsmæssige rettigheder, herunder stemmeretter, ændres ikke ved den påtænkte disposition.

Spørgernes B-aktier blev i 1986 i henhold til gavebrevene overdraget med båndlæggelse i Fonden og forbehold af stemmeretterne, i første omgang med fuldmagt til overdrageren, A, og ved hans død ved overførsel af fuldmagten til Fonden.

Spørgernes B-aktier har indtil nu været båndlagt, dog med ret til udbetaling af udbytter heraf fra Fonden til Spørgernes frie rådighed.

Ophævelsen af båndlæggelsen af Spørgernes B-aktier og opgivelsen af fuldmagten til udøvelse af stemmerettighederne herpå er alene en ændring af den privatretlige aftale mellem Fonden og Spørgerne, og indebærer således ikke nogen ændringer af aktiernes vedtægtsmæssige rettigheder og dermed ikke nogen ændring af aktiernes identitet. Ophævelsen af båndlæggelsen og tilbageførslen af stemmerettighederne på aktierne ved Fondens opgivelse af sin fuldmagt kan således ikke skattemæssigt anses som en afståelse af Spørgernes B-aktier i H1.

Fonden har nu bestemmende indflydelse i H1 via stemmerettighederne på sine egne A-aktier og fuldmagten til at udøve stemmerettighederne på B-aktierne. Ved en tilbageførsel af stemmerettighederne på B-aktierne til Spørgerne vil Fonden ikke længere have bestemmende indflydelse, og ingen af Spørgerne vil opnå bestemmende indflydelse.

Da ordningen som nævnt ovenfor fra etableringen i 1986 har været tænkt som tidsbegrænset, og da Spørgerne fra dette tidspunkt har været tillagt afkastet af aktierne til fri rådighed, indebærer ophævelsen af båndlæggelsen og tilbageførslen af stemmerettighederne ikke en formuefordel for Spørgerne, som kan udløse beskatning af dem.

Rådgiver har i høringssvar af 1. oktober 2021 oplyst følgende:

Tak for høringsbrevet af 28.9. 2021 og indstillingen til Skatterådet, som vi er enige i.

Vi har alene to bemærkninger.

På side 4, 3. afsnit i sagsfremstillingen er det - i overensstemmelse med vores anmodning - anført, at det er hensigten at indgå en aftale, hvorefter B sælger alle sine aktier i H1 til det udstedende selskab. Jeg skal for en ordens skyld oplyse, at denne aftale er indgået og aktiesalget er gennemført.

På side 9, 7. afsnit er det i Skattestyrelsens begrundelse anført "at en eventuel ophævelse af båndlæggelsen i forbindelse med (min understregning) fondens opløsning ikke kan anses som en afståelse…."

Som anført i anmodningen er det tanken at gennemføre ophævelsen af båndlæggelsen og tilbageførslen af stemmeretterne nu som forberedelse af den påtænkte opløsning af fonden. Fonden kan dog tidligst opløses når der er gået 25 år fra As død, dvs. tidligst den x 2023, og opløsningen vil være betinget af Civilstyrelsens tilladelse, som endnu ikke foreligger.

Vi vil derfor anmode om, at dette præciseres, således at der er sikkerhed for, at Skatterådets bindende svar ikke kan anses for betinget af, at ophævelsen af båndlæggelsen og tilbageførslen af stemmeretterne sker i forbindelse med opløsningen af fonden, men sker som en forberedelse af den påtænkte opløsning, der tidligst kan gennemføres den x 2023, og i øvrigt forudsætter tilladelse fra Civilstyrelsen, og at Skatterådets bindende svar heller ikke kan anses for betinget af, at fonden på dette tidspunkt bliver opløst. Dette kan jo blive forhindret, hvis Civilstyrelsen - mod bestyrelsens forventning - måtte nægte tilladelse til opløsningen eller hvis opløsningen ikke er mulig af andre årsager, som parterne ikke er herrer over.

Jeg henviser til vores telefonsamtale tidligere i dag, hvor jeg nævnte disse to forhold. Jeg forstod på dig, at du vil indarbejde dette i sagsfremstillingen, og at det efter din opfattelse ikke havde nogen betydning for den indstilling, der vil blive forelagt for Skatterådet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A’s Familiehjælpefonds ophævelse af båndlæggelsen af og tilbageførsel af fuldmagten til at udøve stemmerettighederne på Spørgernes B-aktier i H1, med den virkning, at stemmerettighederne på aktierne overgår til Spørgerne, ikke skattemæssigt anses som en afståelse af aktierne for Spørgerne og heller ikke i øvrigt anses for at indebære overførsel af en skattepligtig formuefordel for Spørgerne.

Begrundelse

Spørgerne fik i 1986 overdraget nom. xxx.xxx B-aktier i H1 som gave.

Aktierne blev båndlagt i A’s Familiehjælpefond.

Da aktierne tilhører Spørgerne og forbliver i deres eje ved en eventuel ophævelse af båndlæggelsen, er der tale om en båndlæggelse med en udlagt kapitalejer. Det betyder, at Spørgerne, uanset at A’s Familiehjælpefond har stemmeretten over aktierne, har været skattepligtige af deres forholdsmæssige andel af udbytterne.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 31, er anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved gave det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift. Har gaven ikke været afgiftsskattepligtig, er anskaffelsessummen aktiernes handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Det gælder dog ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Spørgers anskaffelsessum for aktierne vil efter, at båndlæggelsen eventuelt ophører, fortsat være den anskaffelsessum, som fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 31.

Henset til at Spørgerne hele tiden har ejet aktierne, uanset at A’s Familiehjælpefond har stemmeretten over aktierne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en eventuel ophævelse af båndlæggelsen ikke kan anses for en afståelse af aktierne eller i øvrigt vil indebære en overførsel af en skattepligtig formuefordel for Spørgerne.

Ved besvarelsen er forudsat, at Spørgernes anskaffelsessum på aktierne er værdien på det tidspunkt de fik gaveoverdraget aktierne. Da aktierne er båndlagt med Spørgerne som kapitalejere, forudsættes det ligeledes, at Spørgerne, siden de fik aktierne gaveoverdraget, er blevet beskattet af deres andel af udbytter m.v. på aktierne, uanset at aktierne har været båndlagt.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke i forbindelse med en eventuel ophævelse af båndlæggelsen sker ændringer i selskabets vedtægter. Aktierne kan allerede af den grund ikke anses for afstået, som følge af en vedtægtsændring.

Skattestyrelsen bemærker til rådgivers høringssvar, at det ikke har nogen betydningen for svaret, at B allerede har solgt sine aktier tilbage til H1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1

Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Forarbejder

Af bemærkninger til lov nr. 1723 af 27 december 2018 (LF 27 af 3. oktober 2018) fremgik bl.a. følgende i bemærkningerne til den nuværende fondsbeskatningslovs § 3 C:

For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden, dvs. at der er tale om kapital, som er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære. Det vil sige, at hverken stifter eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt.

En kapital kan være båndlagt med eller uden aktuel kapitalejer. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen. Hvis der ikke er en aktuel kapitalejer til den båndlagte kapital, og der ikke er nogen rentenyder, som beskattes af indtægt og afkast, er der ikke nogen, som beskattes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte kapital, da kapitalen ikke i sig selv kan være skattepligtig. Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter eller kursgevinster beskattes. En rentenyder er en, som får afkast fra en båndlagt kapital. Efter praksis beskattes rentenyderen af den modtagne indtægt - renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst, og aktieudbytte beskattes som aktieindkomst. Hvis afkast af kapitalen senere udbetales til en aktuel kapitalejer, beskattes udbetalingerne afhængigt af, hvor indkomsten kommer fra, idet den båndlagte kapital i skattemæssig sammenhæng anses for at være transparent.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2 C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan renter, udbytter og andet afkast, der tilfalder rentenydelsesretter, herunder båndlagte kapitaler, som er omfattet af de danske civilretlige regler, skal beskattes, og hvordan den person, som får udbetalt penge fra disse ordninger, skal beskattes.

(…)

Regel

Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er der med virkning fra den 3. oktober 2018 indført en regel i FBL § 3 C om betaling af afgift, når en skattepligtig omfattet af KSL § 1, DBSL § 1, stk. 2, SEL § 1 eller FBL §1, båndlægger kapital uden en aktuel kapitalejer eller rentenyder.    

Se også

Se C.D.9.5.5.5 om afgift af indskud i en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvor FBL § 3 C er beskrevet.

(...)

Båndlæggelse

Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er hans kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen afhænger af, hvilke indtægter afkastet kommer fra.

Bemærk

Penge i båndlagte kapitaler er ofte anbragt i aktier eller andre værdipapirer.

(…)

Kapitalejer

"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af den båndlagte kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør.

Båndlagt kapital efter danske regler

For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.

En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Hvis der er en kapitalejer, kan denne være tillagt en ret til at testamentere over den båndlagte formue.

Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:

• Kapitalen består af aktier eller obligationer, som efter tredjemands beslutning er båndlagt med ret til udbytte eller renter til fordel for en anden end kapitalejeren.
• En skattepligtig har i levende live selv bestemt, at en kapital skal overføres til arvinger i lige linje (descendenter) og andre arveberettigede eller andre, men har forbeholdt sig retten til udbytte eller renter.
• Det er bestemt, at udbytte eller renter skal tillægges den båndlagte kapital.

Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.

Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen

a.       definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære

2. har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.

Ad a.
Skattestyrelsen finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ad b.
Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. (…)

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis fx B får penge fra en båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital. Hvis pengene direkte tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren bliver beskattet af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

Eksempel 1 - aktuel ejer

En person A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. En anden person B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. Her er A den aktuelle kapitalejer.

Eksempel 2 - aktuel ejer

En arvelader har ved testamente båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med kapitalen ved barnets død. Her er barnet aktuel kapitalejer.

Eksempel 3 - aktuel ejer

Ved rentenyders død skal kapitalen falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, og rentenyder har ret til at testere. Her er rentenyder aktuel kapitalejer.

Eksempel 4 - ingen aktuel ejer

Ved rentenyderens død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. Hvis rentenyder ikke har ret til at testere over kapitalen, er der ingen aktuel kapitalejer, da det er uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af den.

(…)

Eksempler på båndlagte kapitaler og beskatning af afkastet

Eksempel 1 - A er kapitalejer og B får afkastet fra obligationer og aktier så længe B lever

A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. A er den aktuelle kapitalejer.

B skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde, som hvis B selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital, ikke udbetales til B, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter beskattes hos A, på samme måde som hvis A var ejer af en ikke båndlagt kapital. Det gælder uanset afkastet forbliver båndlagt.

Eksempel 2 - Ingen kapitalejer og A får udbytter og renter til sin død

A skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde som hvis A selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital ikke udbetales til A, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter ikke beskattes, da der ikke er en kapitalejer.

Bemærk

Modtager en person afkast fra en dansk fond, skal det modtagne beløb beskattes som personlig indkomst.