Spørgsmål

1. Skal Spørgerens køb i 2014 af kryptovalutaen Dogecoin anses som foretaget i spekulationsøjemed, således at der skal ske beskatning af gevinst ved salg af de pågældende Dogecoin i 2021?

Svar 

1.  Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 2014 så Spørgeren en reklame for en ny og anderledes kryptovaluta, Dogecoin. Dogecoin er baseret på en internet "meme" og har bl.a. til forskel fra andre kryptovalutaer et "the worlds friendliest crypto community" slogan. Udviklerne af Dogecoin har i tidens løb bidraget til og investeret i forskellige initiativer, som Spørgeren finder morsomme. Spørgeren købte oprindeligt valutaen i 2014 af den ene grund at støtte Dogecoin community, fordi det var sjovt, og man kunne bruge den pågældende kryptovaluta til velgørenhed /kreativitet.

Dogecoin er skabt af to softwareingeniører på baggrund af eksisterende teknologi anvendt i forbindelse med allerede kendte altcoins og blev introduceret i december 2013 som en parodi på spekulation i kryptovaluta generelt. Dogecoin, hvis logo er en Shiba Inu hund, der stammer fra en ’meme’ under navnet Doge, opnåede hurtigt betydelig popularitet med bl.a. sit eget online fællesskab. Indenfor de første 30 dage efter lanceringen havde Dogecoin.com haft over en million besøgende, og kursen på Dogecoins steg fx næsten 300 pct. på 72 timer i slutningen af december 2013 fra 0,00026 USD til 0,00095 USD, men faldt 80 pct. 3 dage senere. I januar 2014 oversteg handelsvolumen af Dogecoins kortvarigt alle andre kryptovalutaer, herunder Bitcoins, tilsammen, idet markedsandelen dog efterfølgende har ligget væsentligt bag Bitcoins.

Kursen på Dogecoins har som resten af kryptomarkedet fluktueret over årene. Interessen for Dogecoins er tiltaget betydeligt i 2020-2021. I januar 2021 steg kursen på Dogecoins eksempelvis mere end 800 pct. på 24 timer på grund af anbefalinger på de sociale medier fra skaberen af Tesla, hvilket også har haft indflydelse på efterfølgende kursstigninger. Dogecoins har også oplevet fald i kursen og problemer med fx hacking mv. I modsætning til Bitcoin er der ikke et loft over, hvor mange Dogecoins, der kan mines, hvilket gør den mere disponeret for inflation.

Kursen på Dogecoin har pr. den 1. hver måned i perioden december 2013 til november 2014 udgjort følgende (kilde: Bitgur.com):

01/12-13:  0,00044203 $

01/01-14:  0,00151430 $ 

01/02-14:  0,00108790 $

01/03-14:  0,00531980 $

01/04-14:  0,00049708 $

01/05-14:  0,00037644 $

01/06-14:  0,00026923 $

01/07-14:  0,00020916 $

01/08-14:  0,00013205 $

01/09-14:  0,00039000 $

01/10-14:  0,00023423 $

01/11-14:  0,00024241 $

Nedenstående graf fra CoinMarketCap viser, hvordan kursen på Dogecoins udviklede sig i 2014.

Prisen for en Dogecoin den 26. august 2021 var 0,288411 USD med en 24 timers handelsvolumen 2,780,341,318 USD.

Beskrivelse af Dogecoins fra eToro:

"Dogecoin (DOGE) is an altcoin cryptocurrency that gained popularity rapidly in 2021. Created in 2013 by Jackson Palmer and Billy Markus with the original aim of satirizing the growth of altcoins, Dogecoin’s name comes from a popular internet meme featuring a Shiba Inu dog. The coin gained popularity and value during the coronavirus pandemic of 2020-2021, where it became popular following mentions on social media by a number of high-profile individuals such as Tesla founder Elon Musk.

Altcoins are any cryptocurrencies other than Bitcoin. Dogecoin’s protocols are based on those of Luckycoin, which forked from Litecoin and uses a basic Scrypt algorithm. There is no hard cap on the number of Dogecoins that can be produced, meaning that coin numbers can increase indefinitely. It has 1 minute block intervals, faster than a lot of other blockchains. Diversify your portfolio with cryptocurrencies and keep up to date on Dogecoin value changes on eToro."

Videre har Spørgeren oplyst, at dengang han købte valutaen i 2014, var det ikke muligt at gøre dette igennem en børs, da Dogecoin ikke var populært. Spørgeren købte derfor sine Dogecoins igennem en privat portal: wesellcrypto.com.

Spørgeren har købt i alt 950.000 Dogecoins, hvoraf 635.000 Dogecoins er anskaffet i 2014.

Følgende fremgår af Spørgerens oprindelige henvendelse vedrørende køb af Dogecoins:

“To whom it may concern.

My name is […] and I am actively looking to purchase some more Doge coins.

I actually think that the currency has a good community and it is silly enough for me to want to support it.

I am actively looking to purchase 950.000 Doges (I already own 50.000) my goal is to own a million doges. I will of course be looking to buy it from different sources, but i actually think that your page and layout of the trade is one of the best I have seen so far and I would like to support that also - which is why I am writing this mail.

However, I can see that you have certain limitations on your site and I am sure that it is because the industry is full of fraud.

Anyway, I would like to be able to purchase it all in one go if possible, or maybe you can assist me in how I can get the total amount ASAP ? (and at a reasonable price of course).

You are more than welcome to check my details, so that you can see that I am no fraud, as you have my full name. My paypal is attached to the mail here, which you can also verify. Please let me know if you are interested in my order, and if not, so that i can try trade it somewhere else.

I do however hope that you will consider my order.

Such trade much looking forward, wow."

For så vidt angår Dogecoins anskaffet i 2014 er oplyst følgende

150.000 Dogecoins anskaffet for i alt                                                 49,83 $
  90.000 Dogecoins anskaffet for i alt                                                 26,50 $
180.000 Dogecoins anskaffet for i alt                                                 48,74 $
  50.000 Dogecoins anskaffet for i alt                                                 16,59 $
165.000 Dogecoins anskaffet for i alt                                                 48,71 $

635.000 Dogecoins anskaffet for i alt                                                190,37 $

Kursen på Dogecoin er steget voldsomt i 2021 og med forsat begrænsede muligheder for brug, har Spørgeren vekslet en stor del af sine Dogecoins til DKK på børsen Bitpanda.com og sat beløbet ind på sin konto i Nordea konto.

Spørgeren har solgt følgende Dogecoins i 2021:

100,000 Dogecoins á 0.054645 € i alt   5,464,47 €
200,000 Dogecoins á 0.054471 € i alt 10,894,14 €
100,000 Dogecoins á 0.055254 € i alt  5,525,37 €
  93,000 Dogecoins á 0.055292 € i alt  5,142,14 €
    5,000 Dogecoins á 0.056343 € i alt     281,71 €
    1,500 Dogecoins á 0.055983 € i alt      83,97 €

499,500 Dogecoins afstået for                                                           27.391,80 €

Da Spørgerens Dogecoins i 2014 ikke er købt på en børs og ikke kunne handles og ikke er købt med hensigt på salg, så er Spørgeren meget i tvivl om skatteforholdet, idet reglerne henviser til spekulation.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren har fremsat anmodning om, at det stillede spørgsmål besvares benægtende.

Spørgeren har læst data.aspx?oid=2048522 Spekulation ifbm skatteregler - og selvom der er en fællesnævner i, at der er tale om en kryptovaluta, så er der bevis for, at han ikke har haft en spekulationshensigt, men blot en støtte til netværket Dogecoin.

Eftersom kryptoevalutaen endvidere ikke er købt på en børs i 2014 og ikke er købt med hensigt på spekulation, så er Spørgeren meget i tvivl om skatteforholdet, idet reglerne henviser til spekulation. Spørgeren er af den opfattelse, at forholdet ikke falder under spekulation.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes afkræftet, at Spørgerens køb i 2014 af kryptovalutaen Dogecoin anses som foretaget i spekulationsøjemed, således at der skal ske beskatning af gevinst ved salg af de pågældende Dogecoin i 2021.

Begrundelse

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at Spørgeren har været og er civilretlig ejer af de i anmodningen omhandlede Dogecoins, og at Spørgeren ikke er næringsdrivende ved handel med kryptovaluta. Derudover lægger Skattestyrelsen til grund, at Dogecoins skal anses for formuegenstande, der skattemæssigt skal behandles efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 5.

Det følger af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at formuebevægelser samt indtægter ved afståelse af formuegenstande som udgangspunkt ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Videre fremgår det af bestemmelsen, at fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet i spekulationshensigt, skal medtages ved indkomstopgørelsen, og tab ved afståelse af aktiver kan fratrækkes.

Spekulation foreligger, når et aktiv er anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg, og der ikke er tale om næring. Spekulationshensigten skal foreligge allerede på anskaffelsestidspunktet. Vurderingen af, om der foreligger spekulationshensigt, foretages på baggrund af en samlet bedømmelse af de objektive momenter omkring anskaffelsen. Det vurderes i denne forbindelse, hvad der har eller må antages at have været formålet med anskaffelsen af de pågældende formuegoder.

Er der tale om let omsættelige formuegoder, hvortil er ikke knytter sig nogen særlig veneration, taler dette for, at formuegodet er anskaffet i spekulationsøjemed. Praksis stiller ikke noget krav om, at erhvervelsen af formuegodet udelukkende skal være sket i spekulationsøjemed. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigt ikke har været et uvæsentligt element ved erhvervelsen.

Dette støttes af bl.a. Landsskatterettens afgørelse, SKM2020.85.LSR. I denne sag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af Bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste. Klageren havde begrundet sin anskaffelse af de pågældende Bitcoins med sin faglige og ideologiske interesse for den virtuelle valuta. Eftersom klageren imidlertid i en periode på godt 5 måneder ved et antal handler havde købt i alt ca. 475 Bitcoins for ca. i alt 400.000 kr., og da markedet havde været præget af meget store værdisvingninger med deraf følgende muligheder for store fortjenester, måtte anskaffelsen tillige anses for sket i spekulationsøjemed.

Derudover har Vestre Landsret ved dom af 18. august 2021 tilsvarende fundet, at en skatteyders anskaffelse af Bitcoins var sket i spekulationsøjemed, selvom skatteyderen også havde købt de virtuelle valuta på grund af sin faglige interesse heri, se SKM2021.443.VLR. Af begrundelsen fremgår bl.a.:

"Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en sådan rolle ved As køb af bitcoins i 2011-12, at han må anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at A også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins og udvikle software hertil, kan ikke føre til et andet resultat. As gevinst ved salg af de købte bitcoins er derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a."

Med hensyn til at Spørgerens køb af Dogecoins er foretaget via hjemmesiden wesellcrypto.com og ikke en vekseltjeneste eller en børs, bemærker Skattestyrelsen, at der ikke efter reglerne om spekulationsbeskatning i statsskatteloven er forskel på den skattemæssige behandling alt efter, om et aktiv er anskaffet på et reguleret marked, en vekseltjeneste eller en hjemmeside mv. Det er således ikke af betydning for vurderingen af, hvorvidt de pågældende Dogecoins er anskaffet i spekulationsøjemed, om de er anskaffet gennem en privat hjemmeside eller på fx et reguleret marked.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at muligheden for at opnå fortjeneste ved videresalg har haft en sådan indflydelse på Spørgerens anskaffelse af Dogecoins i 2014, at han må anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Der er herved bl.a. henset til, at Dogecoins er skabt på baggrund af eksisterende teknologi for kendte altcoins, og at Dogecoins hurtigt fik stor tilslutning og oplevede markante kursstigninger allerede inden Spørgerens erhvervelse af Dogecoins, ligesom der er tale om let omsættelige aktiver, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration.

Det forhold, at Spørgeren også har foretaget købene på grundlag af det humoristiske element bag den pågældende virtuelle valuta, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende Dogecoins er erhvervet i spekulationsøjemed, således at gevinst og tab skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, stk. 1

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

Statsskattelovens § 5, litra a

Til Indkomst henregnes ikke:

Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

Praksis

Den juridiske vejledning 2021, afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation

[…]

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

I SKM2020.85.LSR fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at anse klagerens køb af bitcoins som spekulation. I SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en lang række højesteretsdomme, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Bemærk

Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser.

Eksempler

Barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, fx Krügerrands og uindfattede diamanter anses normalt for erhvervet i spekulationshensigt. Se Østre Landsrets dom af 13. april 1984, TfS 1984.244 Ø (Skd. 1984.71.717).

Kontantbeholdninger af udenlandsk valuta kan efter en konkret vurdering anses for erhvervet i spekulationshensigt. Beholdninger til rejsebrug anses normalt ikke for erhvervet i spekulationshensigt. Se afsnit C.B.1 om øvrig spekulation i valuta, fx bankkonti i fremmed valuta, og afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget. Se SKM2003.449.LSR.

En lastbil blev ikke anset for et typisk spekulationsobjekt. Se SKM2009.764.VLR.

Spekulation i forhold til kryptovalutaer

Kryptovaluta er ikke entydigt defineret i skatteretten. Som betegnelsen antyder, bliver disse virtuelle valutaer brugt som betalingsmiddel blandt deltagere i virtuelle miljøer eller netværk. De er, i modsætning til gængs valuta som fx danske kroner og amerikanske dollars, ikke udstedt af en nationalbank eller en centralbank eller reguleret heraf.

Kryptovaluta optaget til handel på en kryptobørs eller anden kryptoplatform er efter det for Skattestyrelsen oplyste omsættelige, eftersom det er muligt at veksle den omhandlede kryptovaluta til fx US-dollars eller EURO på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv. Dog kan ikke alle kryptovalutaer veksles direkte til gængs valuta, idet nogle kryptovalutaer først skal veksles om til fx bitcoins.

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som andre fysiske formuegoder, som fx en antik guitar, jf. SKM2008.1006.LSR. Kryptovaluta kan heller ikke fremvises som et fysisk aktiv, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2020.400.LSR, SKM2020.229.LSR og SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR.

Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er trods dette den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed, jf. også eksemplerne nedenfor.

Se dog hertil SKM2021.240.LSR, hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke blev anset for erhvervet med spekulationshensigt.

Spekulationshensigten kan opgives

Det antages i praksis, at en spekulationshensigt, som oprindeligt forelå ved erhvervelsen, kan opgives med den virkning, at der ikke kan gennemføres nogen beskatning ved afståelse.

En bortgivelse af spekulationsobjektet indicerer normalt, at den oprindelige spekulationshensigt må anses for at være opgivet.

Se LSRM 1967, 37 LSR og LSRM 1976, 129 LSR om bortgivelse. I LSRM 1969, 113 LSR blev spekulationsbeskatning dog gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave. (Afgørelserne vedrører den spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom, som blev afskaffet ved ejendomsavancebeskatningsloven).

Betingelse: Handelstab

Selvom købet af et aktiv er sket som led i spekulation, er det en betingelse for fradrag for et spekulationstab i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a, at der er tale om "et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles hermed".

Eksempel: Ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab. Se afgørelserne i TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD. Tabet vil evt. kunne trækkes fra efter KGL § 14.

Opgørelse af indkomsten

I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv.

Skatterådet fandt i SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.288.SR om kryptovalutaerne bitcoins, bitcoin cash og ether, at opgørelsen af anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovalutaer skulle foretages på baggrund af FIFO-princippet - og særskilt for hver type kryptovaluta. Baggrunden var, at anskaffelsessummen for de afståede kryptovalutaer ikke kan identificeres, da de forskellige typer kryptovaluta indgår i særskilte beholdninger, men med flere forskellige anskaffelsessummer, og da aktiverne inden for en kryptovalutabeholdning er ens. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger et identifikationsproblem for de afståede kryptovalutaer, fandt Skatterådet ikke anledning til at anvende FIFO-princippet. Landsskatteretten har i SKM2020.85.LSR stadfæstet Skatterådets afgørelse i SKM2018.288.SR, men har ikke taget stilling til opgørelsesmetoden. Landsskatteretten har i SKM2020.400.LSR stadfæstet Skattestyrelsens opgørelse af fortjeneste. Fortjenesten var opgjort efter FIFO-princippet. Se også SKM2019.67.SR.

Da spekulation ikke udgør erhvervsmæssig virksomhed, og da det ved spekulation er den enkelte anskaffelse, der konkret vurderes som erhvervet med spekulationshensigt, skal der ske opgørelse for hver enkelt type kryptovaluta. Dette indebærer, at der ikke kan foretages modregning med tab på fx ether i gevinst på bitcoins. Herved adskiller kryptovaluta sig ikke fra spekulation i fysiske aktiver.

Fortjeneste beskattes som personlig indkomst, mens tab fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag

For personer beskattes fortjeneste ved spekulation som personlig indkomst, men da spekulation ikke er omfattet af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, vil der kun være fradrag for tab som ligningsmæssigt fradrag efter PSL § 3, stk. 2, modsætningsvis.

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved spekulation.

SKM2021.443.VLR

Landsretten anså en skatteyders anskaffelse af Bitcoins for sket i spekulationsøjemed. Af begrundelsen fremgår bl.a.:

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en sådan rolle ved As køb af bitcoins i 2011-12, at han må anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at A også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins og udvikle software hertil, kan ikke føre til et andet resultat. As gevinst ved salg af de købte bitcoins er derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

SKM2020.85.LSR

Landsskatteretten udtalte, at bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked havde klageren i en periode på godt 5 måneder i 2013 ved 15 handler købt i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, førte ikke til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

SKM2018.288.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt.