Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at anstalten B beliggende i Z-land skattemæssigt skal anses som en transparent enhed?
2. Kan det bekræftes, at selskabet A kan sidestilles med et danske aktieselskab og således anses som et selvstændigt skattesubjekt?
3. Hvis spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares bekræftende og B anses som en skattemæssig transparent enhed, kan det så bekræftes, at Spørgers anskaffelsessum for aktierne i A skal opgøres pr. 31. december 20XX?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers far døde den XX i X-land. Efter en langstrakt dødsboskiftebehandling blev boet - som bestod af aktiver i flere lande - afsluttet, og B blev arveudlagt til Spørger i 20XX.

Spørgers far var ikke underlagt dansk skattepligt, da han siden 19XX og frem til dødstidspunktet var bosiddende i X-land. Boet blev skiftet i Y-land, der er beliggende inden for EU, og to andre lande.

Spørger arvede den X juni 20XX ejerandelene i en anstalt kaldet B i Z-land, der er beliggende uden for EU og EØS, efter sin far. Ejerbevis og arveudlægsdokumenter er vedlagt sagen.

Det fremgår heraf, at B blev indregistreret i Z-land i 19XX.

Anstaltens væsentligste aktiv var og er ejerskabet af 1/3 af aktierne i (A), der er indregistreret i T-land. De øvrige 2/3 dele af A er ejet ultimativt af Spørgers søskende. Der er til sagen vedlagt et koncerndiagram.

Den underliggende koncerns aktiviteter består i dag og i 20XX hovedsageligt af følgende selskaber:

[…]

I XX flyttede A ledelsens sæde til Y-land, og selskabet er i dag skattemæssigt hjemmehørende i Y-land. I forbindelse med flytningen af selskabets ledelse blev koncernen værdiansat af M.

Spørger er ikke en del af ledelsen i hverken A eller de underliggende selskaber, og han har ikke nogen bestemmende indflydelse på selskabets drift.

Der er vedlagt vedtægter for B. Af vedtægterne fremgår bl.a., at anstalten er en juridisk person med hjemsted i Z-land. Som væsentlige forhold kan der fremhæves følgende fra anstaltens vedtægter:

1. Formålet med B er investering og styring af værdier af enhver slags inklusiv fast ejendom, erhvervelse og ejerskab til deltagelse i andre selskaber eller andre rettigheder; udførelse af virksomhed på kommerciel basis er udtrykkeligt udelukket.
2. Kapitalen består af XX, som ikke er fordelt på aktier.
3. Anstalten hæfter alene med dens formue.
4. Retten til Anstaltens formue samt afkast og overskud heraf tilkommer de begunstigede.
5. Øverste administrative organ er "The Holder of the Founder's Rights".
6. "The Holder of the Founder's Rights" kan fjerne bestyrelsen og direktionen, flytte midlerne og likvidere/opløse anstalten.

Af vedtægterne fremgår derudover bl.a., at indehaveren af stifterrettighederne (The Holder of the Founder's Rights) kan udpege og afsætte bestyrelsesmedlemmer, revisorer og beneficienter, fordele udbytte, ændre vedtægter, opløse og likvidere trusten, og at stifterens rettigheder kan overføres til andre, herunder overdrages ved arv. Spørgeren har ikke besiddet stifterrettighederne forud for arveudlægget. Disse har ligget hos trustee, der har besiddet rettighederne på vegne af Spørgerens far (held in trust).

Derudover fremgår det af by-laws, at Spørgeren er førstebegunstigede i trusten. 2. begunstigede er dennes andre børn.

A er et selskab med begrænset hæftelse i sit hjemland.

Der er vedhæftet oversættelse af vedtægter for A. Af vedtægterne fremgår bl.a., at der er tale om et selskab med begrænset hæftelse, hvis aktivitet består i at handle med samt eje værdipapirer mv., fast ejendom, immaterielle rettigheder og råvarer mv. og drive finansierings- og administrationsvirksomhed mv. Selskabets levetid er i princippet uendeligt, men det kan opløses ved beslutning på generalforsamlingen, hvor vilkårene for likvidationen fastsættes. Selskabets kapital udgør XX fordelt på XX aktier á 1 XX hver. Hver aktie giver en stemmerettighed. Aktierne registreres i et register, der føres af bestyrelsen, og hvor alle overdragelser registreres. Der kan udstedes nye aktier.

Selskabet ledes af en bestyrelse valgt på generalforsamling, og som består af en eller flere direktører. Bestyrelsen kan dog også varetages af en selvstændig juridisk enhed. Bestyrelsen repræsenterer selskabet og varetager dets anliggender. Der afholdes en årlig generalforsamling, og der udarbejdes en årsrapport. Udbytte udloddes årligt, såfremt der er midler til det.

Spørger ønsker at likvidere B, da Spørger ikke ønsker den af faderens opsatte konstruktion, hvorfor Spørger ønsker at få klarhed over de skattemæssige konsekvenser ved denne likvidation.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har på vegne af Spørgeren anmodet om, at spørgsmål 1 - 3 besvares bekræftende.

Spørgsmål 1

Det er Spørgers vurdering, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Der henvises i den sammenhæng til SKM2017.681.SR, hvor Skatterådet konkluderede, at en tilsvarende anstalt var skattemæssigt transparent.

Afgørende for besvarelsen er, at Spørger ifølge vedtægterne til B som “The Holder of the Founder's Rights", kan afsætte bestyrelsen, ændre vedtægterne, udlodde overskud og likvidere enheden og derved egenhændigt råde over anstaltens formue.

Kapitalen kan derfor ikke anses for at være definitivt og effektivt udskilt fra stifteren og fra Spørger, som er “The Holder of the Founder's Rights".

B skal som konsekvens heraf anses som en skattemæssig transparent enhed med den følge, at aktiverne i B anses for at være ejet direkte af Spørger.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares bekræftende.

A er et selskab med begrænset hæftelse stiftet i T-land i henhold til lovgivningen i Y-land.

Ved vurderingen af, om et selskab som A. skal kvalificeres som et selskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, indgår iht. Den juridiske vejledning 2020-2 C.D.1.1.3 følgende elementer:

"Taler for et selskab:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapitaldet årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Taler imod et selskab:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• én eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål."

Det fremgår af de vedlagte oversatte vedtægter, at:

1. A kan anvende selskabsbetegnelsen "Inc eller "LTD" på engelsk og "S.A." på spansk og fransk, jf. art. 1
2. Selskabets ledelse består af en eller flere "managing directors", jf. art. 8
3. Der afholdes en årlig generalforsamling, hvor regnskabet aflægges, jf. art. 9
4. Hver aktie giver en stemme, jf. art. 11
5. Regnskab aflægges 8 måneder efter regnskabsårets udløb, jf. art. 14
6. Overskud kan uddeles som udbytte, jf. art. 15-16
7. Ændring af vedtægter og likvidation af selskabet kan ske ved et kvalificeret flertal på ¾, jf. art. 17.

Det fremgår således, at A årligt aflægger regnskab, ingen hæfter personligt og fordelingen af overskud sker ved uddeling af udbytte. Der skal udpeges en ledelse og der er lavet særskilte vedtægter.

Det er således Spørgers opfattelse, at et selskab som A er at sidestille med et dansk aktie-/anpartsselskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares bekræftende.

Det fremgår af dødsboskattelovens § 90, at:

"Hvis et aktiv er erhvervet ved arv, men ikke hidrører fra et dødsbo, der helt eller delvis er behandlet her i landet eller har været skattepligtigt her til landet efter denne lovs § 1, stk. 3 og 4, kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, skal modtageren benytte den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af udenlandske boafgifter, arveafgifter el.lign. , som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger og ved beregningen af gevinst eller tab ved senere afståelse af aktivet. Hvis erhvervelsen ikke var afgiftspligtig, anvendes aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum."

Det er således som udgangspunkt afgiftsgrundlaget for den eventuelle udenlandske arveafgift, som udgør anskaffelsessummen. I det tilfælde, at der ikke er opgjort nogen afgift, udgør aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet anskaffelsessummen.

De tidligere stillede spørgsmål vedrørende selve værdiansættelsen er nu frafaldet.

Repræsentanten har den 24. marts 2021 på baggrund af den fremsendte sagsfremstilling og efterfølgende møde med Skattestyrelsen bl.a. fremsendt følgende:

[…]

Ad b) - Dokumenter vedrørende oprettelsen af B

Som oplyst på mødet har vi ikke dokumenter vedrørende Spørgers fars dispositioner, da vi aldrig har været advokat for ham.

[…]

Ad c) - Arveudlægstidspunktet og spørgsmålet om aconto arv

Det er dog væsentligt at påpege, at Spørgers far havde aktiver mv. i flere lande, og der var derfor også flere dødsboer fordelt på flere lande, som skulle håndteres. Som oplyst på mødet fremgår det dog, at boet i T-land blev udlagt til Spørger den X juni 20XX. Det fremgår tillige af bilag 1, at Hr. X fungerede som "trustee" fra 19XX af B.

Baggrunden for hvorfor boet i T-land først blev arveudlagt i 20XX kender vi ikke, men det er efter vores opfattelse uden betydning, da arven vedrørende aktiverne i T-land både civilretligt og skatteretlig først er udlagt på tidspunktet for underskrivelsen af det fremlagte "public deed", som er underskrevet for en notar

i T-land den X juni 20XX.

Der blev på mødet spurgt til, om der var modtaget en kontant aconto arv. Vi har ikke kendskab til udbetalinger mv. fra dødsbobehandlingen i de øvrige lande ud over T-land. Dødsbobehandlingen i de øvrige lande og eventuelle aconto arveudlæg har ikke nogen indflydelse eller relevans for afklaringen af spørgsmålet om anskaffelsessummen for anparterne i B.

Spørger har dog oplyst, at der ikke er foretage aconto udlodninger af arven. Dertil kan det påpeges, at bilag 1 indeholder en oversigt over de samlede aktiver, der blev arveudlagt fra dødsbobehandlingen i T-land. En eventuel acontoudbetaling burde også havet burde fremgået, hvis det havde være tilfældet."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at anstalten B beliggende i Z-land skattemæssigt skal anses som en transparent enhed.

Begrundelse

For så vidt angår udenlandske fondslignende konstruktioner, hvor familiemedlemmer er indsat som begunstigede, herunder trusts og anstalts mv., er der skabt en langvarig praksis, hvorefter enhederne i udgangspunktet kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren.

Dette indebærer bl.a., at de til enheden overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både enhedens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse, se Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.2.15.2.

Ifølge fast praksis skal følgende betingelser i hvert fald være opfyldte for at en trust, anstalt etc. kan anses for et selvstændigt skattesubjekt:

• De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder såvel for så vidt angår fondens kapital, som afkastet af denne.
• Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
• Midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse som en vigtig garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Spørgeren er beneficient i den omhandlede Anstalt, og at han har arvet kapitalen, ligesom det fremgår af vedtægterne for Anstalten, at kapitalen og afkast og overskud heraf tilhører benefienterne. Det må derfor lægges til grund, at den pågældende Anstalt er transparent i relation til Spørgeren, da Spørgeren må anses for at have arvet kapitalen og have rådighed over denne.

Det pågældende spørgsmål indstilles derfor besvaret bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at selskabet A kan sidestilles med et danske aktieselskab og således anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Begrundelse

Den omhandlede enhed er et […] stiftet i T-land i henhold til lovgivningen i Y-land, og som har ledelsens sæde i Y-land. Et […] er en selvstændig juridisk enhed med begrænset hæftelse for investorerne, og hvor ejerandelene er omsættelige beviser, der kan handles på en handelsplatform. Et […] er omfattet af moder/datterselskabsdirektivet.

Det fremgår af praksis, se herunder Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber, at følgende kriterier kan tale for, at en enhed anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, mens en eventuel.
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det omhandlede selskab skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der organisatorisk svarer til et dansk kapitalselskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er ved indstillingen bl.a. lagt vægt på, at der er begrænset hæftelse for investorerne, at det må lægges til grund, at enheden er en selvstændig juridisk enhed med handleevne, retsevne og partsevne, at det må lægges til grund, at overskudsfordeling sker ud fra deltagernes faktisk investerede kapital, at investeringsfonden har selvstændige vedtægter, at der aflægges årsrapport, at overskuddet kan udloddes som udbytte, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, og at der foreligger indskudskapital, der er nominelt angivet.

På denne baggrund må det antages, at den pågældende […] skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, jf. principperne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares bekræftende, og B anses som en skattemæssig transparent enhed, ønskes det bekræftet, at Spørgers anskaffelsessum for aktierne i A opgøres pr. 31. december 20XX.

Begrundelse

Der er spurgt til, om det kan bekræftes, at Spørgerens anskaffelsessum for aktierne skal opgøres med udgangspunkt i regnskabet for A med afslutning pr. 31. december 20XX, idet Spørgeren har fået udlagt kapitalen ved arv den X. juni 20XX.

Skattestyrelsen bemærker, at der til anmodningen er fremsendt behørig dokumentation for arveudlægget og ejerbevis for Spørgerens arv af trusten, hvoraf det fremgår at Spørgeren har fået kapitalen arveudlagt den X. juni 20XX.

Derudover fremgår det direkte af trustens vedtægter, at det øverste organ er indehaveren af stifterrettighederne, at stifterrettighederne har været varetaget af trustee på vegne af stifteren, og at disse rettigheder ikke på noget tidspunkt ses at være overført til Spørgeren forud for arveudlægget. Det bemærkes, at indehaveren af stifterrettighederne bl.a. kan ændre på hvem, der er beneficienter, og at Spørgeren er indsat som beneficient. Endvidere fremgår det af dokumenterne, at det er stifterens ønske, at Spørgeren skal arve trustkapitalen.

Spørgeren har således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke forud for stifterens død erhvervet ret til selve trustkapitalen, men har alene haft ret til at oppebære det løbende afkast, i det omfang han i øvrigt fortsat har været beneficient, se besvarelsen af spørgsmål 1.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at trustkapitalen som anført i anmodningen er erhvervet af Spørgeren ved arv den X juni 20XX, og at markedsværdien for anskaffelsen af aktierne skal opgøres dette på tidspunktet. Det bemærkes, at der ikke er spurgt til værdiansættelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 3 B

En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, som modtager kapital fra en udenlandsk fond eller trust, der hverken løbende eller ved modtagelsen har været afgiftsbelagt eller underlagt beskatning, skal svare en afgift af kapitalen på 20 pct. Afgiften beregnes dog kun af den del af den årligt modtagne kapital, der overstiger 10.000 kr. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis stifteren eller indskyderen er eller tidligere har været fuldt skattepligtig her til landet og stiftelsen af fonden eller trusten er sket inden for en periode på 5 år efter et eventuelt ophør af den fulde skattepligt her til landet. […]

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

[…]

c. [...] Pension, Ventepenge, Gaver [...].

Praksis

SKM2020.211.HR

Formuen i en fond i Liechtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift ved behandling af boet efter fondens stifter, idet fonden på tidspunktet for stifterens død ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, da den ikke på noget tidspunkt havde haft en selvstændig ledelse. Fondens formue skulle derfor i afgiftsmæssig henseende anses for efterladt af stifteren. For pligten til at betale boafgift var det uden betydning, om boet faktisk kunne skaffe sig rådighed over fondens formue.

SKM2020.478.SR

Skatterådet bekræftede, at trusten var skattemæssig transparent. Stifteren havde i levende live bevaret rådigheden over trustkapitalen. Ved stifterens død indtrådte bl.a. den herboende datter i stifterens rettigheder i et omfang, således at hun opnåede rådighed over trustkapitalen. Skatterådet bekræftede desuden, at den herboende datter ikke ville blive hverken skatte- eller afgiftspligtig af arven af sin andel af trustkapitalen, men at hun ville blive være skattepligtig af det løbende afkast af den arvede kapital.

SKM2017.681.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en Anstalt i Liechtenstein var en enhed, der efter en dansk fortolkning kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Anstalten var en transparent enhed. En række spørgsmål bortfaldt herefter. Skatterådet bekræftede, at et selskab indregistreret på Curacao i dansk skatteretlig henseende kunne sidestilles med et aktie- eller anpartsselskab.

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

[…]

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

[…] 

Trust sammenlignes med en dansk fond

Hvis trusten må sammenlignes med en dansk fond, skal udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet: andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar.

Moder/datterselskabsdirektivet,

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved: a) »selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab i) der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A

[…]

Bilag 1, Del A

Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i)

[…]

s) De selskaber, der i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennootschap«, »besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »Open commanditaire vennootschap«, »Coöperatie«, »onderlinge waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag«, »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre selskaber oprettet i henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat.

Praksis

Se spørgsmål 1

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Visse skattemæssige transparente enheder, der omkvalificeres efter SEL § 2 C, beskattes efter reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen vil desuden typisk alene finde anvendelse på udenlandske selskabstyper/sammenslutninger, der er hjemmehørende i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, eller udenlandske selskabstyper/sammenslutninger omkvalificeret i henhold til SEL § 2 C.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Dødsboskatteloven § 90

Hvis et aktiv er erhvervet ved arv, men ikke hidrører fra et dødsbo, der helt eller delvis er behandlet her i landet eller har været skattepligtigt her til landet efter denne lovs § 1, stk. 3 og 4, kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, skal modtageren benytte den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af udenlandske boafgifter, arveafgifter el.lign. , som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger og ved beregningen af gevinst eller tab ved senere afståelse af aktivet. Hvis erhvervelsen ikke var afgiftspligtig, anvendes aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.