Af hensyn til Skatteforvaltningens tavshedspligt er afgørelsen offentligt i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at X kommune ikke er momspligtig i de tilfælde, hvor kommunen udfører kystsikringsarbejder og efterfølgende opkræver hel eller delvis betaling hos lodsejerne, idet der er tale om en myndighedsopgave, og X kommune derved ikke er en afgiftspligtig person?

2. Kan det bekræftes, at der ikke opstår momspligt, når X Kommune ønsker at bidrage med et årligt driftstilskud til Kystsikringslaget?

Svar

1. Ja

2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune planlægger et kystbeskyttelsesprojekt efter kystbeskyttelseslovens § 1a, om sikring af en kyststrækning.

Kommunerne er myndighed på området og fastlægger de nødvendige tiltag og bidragsbetaling.

Formålet med projektet er at beskytte både ejendomme, anlæg, strande, naturarealer og kulturværdier langs kysten. Projektet omfatter udelukkende den fælles strandfordring, mens opgraderinger af skråningsbeskyttelse er den enkelte grundejers ansvar. Projektet omfatter ikke kystbenyttelsesforanstaltninger, men alene foranstaltninger til beskyttelse af kysten.

Der planlægges etableret et kystsikringslag bestående af bidragspligtige lodsejere. X kommune indgår som almindelig bidragspligtig lodsejer, idet kommunen selv er en stor grundejer.

Kommunen har i den forbindelse truffet en politisk beslutning om, at alle kystgrundejere i 1. række, der har et kystbeskyttelsesbehov, og som omfattes af projektet, må bidragspålignes.  Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om bidragsfordelingen.

Dette gælder også naturgrunde og andre ubebyggede ejendomme, der opnår en beskyttelse ved projektet. Om der er behov for kystbeskyttelse, er som udgangspunkt en teknisk vurdering.

Der er ikke i kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 5, om bidrag, foretaget en nærmere afgrænsning af, hvorledes bidraget skal fordeles mellem de berørte parter.

X Kommunen afholder udgifter til kystsikring, og efterfølgende opkræver X kommune betaling (hel eller delvis) hos de enkelte lodsejere. Det vil sige at Kystsikringslaget ikke bliver involveret i selve kystsikringsarbejdet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at de stillede spørgsmål kan besvares med "ja".

Spørgsmål 1.

Spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Lovgrundlag

Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF med efterfølgende ændringer)

Af momssystemsdirektivets artikel 13 fremgår

1. Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.

Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig.

2. Medlemsstaterne kan anse virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er fritaget for afgift i henhold til artikel 132, 135, 136 og 371, artikel 374-377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, eller artikel 380-390c, som virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed.

Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 om merværdiafgift)

Af momslovens § 3 fremgår følgende:

3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses desuden:

[…]

3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Kystbeskyttelsesloven (uddrag):

§ 1 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.

§ 9. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften.

§ 9 a. Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse efter § 3 om et projekt, der er igangsat efter § 1 a, pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Begrundelse

Fakturering af kystsikring er som udgangspunkt en momspligtig leverance. Der er imidlertid i Kystbeskyttelsesloven fastsat bestemmelser vedrørende fælles kystbeskyttelsesprojekter, som gennemføres i kommunalt regi.

Da der her er tale om en myndighedsopgave (nærmere beskrevet nedenfor) jfr. Kystbeskyttelseslovens § 1a og § 7, er det vores opfattelse, at X kommunen ikke skal anses som en afgiftspligtig person, heller ikke selvom kommunen i forbindelse med kystsikring opkræver betalinger (hel eller delvis) direkte hos de berørte lodsejere. X kommune må anses for at agere i egenskab af offentlig myndighed, idet leveringen af ydelserne sker som led i spørgers myndighedsudøvelse. Der skal derved ikke opkræves moms.

At der er tale om en myndighedsopgave som falder uden for momsloven, gælder efter vores opfattelse, uanset i hvilket omfang X kommunen opkræver betaling hos de berørte lodsejere. Det fremgår direkte af Kystbeskyttelsesloven § 9, at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften.

Jfr. Kystbeskyttelsesloven § 9a kan kommunalbestyrelsen derved pålægge ejere af fast ejendom en bidragspligt, og det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Det er derfor ved lov tilkendegivet, at kommunen kan pålægge bidrag, og der er derfor ikke tale om levering af en ydelse.

Baseret på følgende er det vores opfattelse, at når X Kommune leverer kystsikringsydelser til lodsejerne, så gør X Kommune dette på et særligt retligt grundlag og dermed i egenskab af offentlig myndighed.

Myndighedsopgave - ej afgiftspligtig person

I henhold til momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1, 1. afsnit, er offentligretlige organer ikke afgiftspligtige personer for så vidt angår aktiviteter, som de udøver i egenskab af offentlig myndighed. Dette gælder også, selvom de i forbindelse med den pågældende aktiviteter modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Derved kan X kommune være undtaget fra afgiftspligten i medfør af momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, såfremt X Kommune ikke handler som afgiftspligtig person. Dette forudsætter, at transaktionerne er udført i kommunens egenskab af offentlig myndighed.

EU-Domstolen har i sin praksis fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for at undtagelsesreglen kan finde anvendelse. De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig er,

1. at virksomheden udøves af et offentligretligt organ,

2. og at virksomheden varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

Et offentligt organ udøver sin virksomhed i egenskab af offentlig myndighed, når virksomheden udøves på grundlag af dets særlige retlige status (lovhjemmel), hvilket dog ikke omfatter den virksomhed, der udøves på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende, og hvor fritagelsen vil medføre en konkurrencefordrejning af en vis betydning. EU-domstolen har vedrørende artikel 13, stk.1, 2. afsnit udtalt, at bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor f.eks. Kommuner udøver virksomhed, som private økonomiske erhvervsdrivende ligeledes kan udøve i konkurrence med kommunen.

Efter direktivet er udgangspunktet således, at kommunen ikke er en afgiftspligtig person, medmindre kommunen udøver virksomhed i konkurrence med private virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at X kommune grundlæggende er et offentligretligt organ.

Kystbeskyttelsesloven primært § 1a og § 7, regulerer forholdet om, hvilken myndighed som må varetage opgaven med kystsikring, og det fremgår tydeligt at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal udføres kystbeskyttelse. Kommunen er dermed tillagt kompetencen til at stå for kystsikringen, hvilket betyder, at der ikke eksisterer de forretningsmæssige friheder, der kendetegner et marked i konkurrence. Lodsejerne kan derved ikke vælge en anden leverandør til at foretage kystsikringen.

I denne situation er der lagt vægt på at X kommune er et offentligretligt organ, at den udøvende virksomhed (kystsikring) sker i egenskab af offentlig myndighed, på grundlag af det offentligretlige organs særlige retlige status med lovhjemmel i Kystbeskyttelsesloven, og at fritagelsen for afgiftspligten ikke vil kunne medføre en konkurrenceforvridning af en vis betydning. Der er ved sidstnævnte særligt henset til, at der i Kystbeskyttelsesloven er angivet, at det er kommunalbestyrelsen som kan bestemme, at der skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Ud fra ovenstående er det derfor vores opfattelse, at X kommune ikke er en afgiftspligtig person, når kommunen leverer kystsikringsydelser til lodsejerne. Kystsikringsydelsen leveres heller ikke i konkurrence med private. Der er tale om en kommunal opgave uanset hvordan kommunen vælger at få løst opgaven. Det er således kommunen, der levere ydelsen uanset hvem, der faktisk foretager opgaven. Det er uden betydning om en evt. underleverandør udfører opgaven for kommunen.

Hel eller delvis betaling fra lodsejere

Jfr. Kystbeskyttelsesloven har kommunen (kommunalbestyrelsen), fået tillagt kompetencen til at beslutte, at der skal udføres kystsikring, ligesom kommunen også kan bestemme, hvor meget der skal opkræves hos de berørte lodsejere. Kommunen kan fastsætte en betaling, og de berørte lodsejere kan ikke selv bestemme bidraget/tilskuddets størrelse, der er derfor tale om en form for takstbetaling fastsat af kommunen.

Alle ejendomme i 1. række, der har et kystbeskyttelsesbehov, og som omfattes af projektet, må således bidragspålignes. Dette gælder også naturgrunde og andre ubebyggede ejendomme, der opnår en beskyttelse ved projektet. Der er ikke i kystbeskyttelsesloven eller i lovforarbejder foretaget en nærmere fastlæggelse af de kriterier, som bidraget skal fastlægges ud fra, herunder hvilken fordeling, der kan fastsættes mellem ejendomme.

Kystbeskyttelsesloven og vejledningen til loven fastsætter, at en kommune kan have sådanne særlige interesser i kystsikring, at kommunen kan bidrage til konkrete kystsikringsprojekter ud over de bidrag, som kommunen evt. måtte blive pålagt som grundejer. Lovteksten i Kystsikringsloven forudsætter en adgang til med finansiering, dog indeholder loven ikke en direkte hjemmel til kommunal finansiering af kystsikringsprojekter.

Kommunens interesse i at deltage i finansieringen kunne for eksempel være at støtte turismen i kommunen ved etablering af en anvendelig strand, som kan benyttes af offentligheden generelt. Derved kommer kommunens bidrag ikke kun de enkelte lodsejere til gode, men en bredere kreds af borgere, som benytter stranden. Et sådan hensyn til at fremme turismen i kommunen ved f.eks. etablering af en anvendelig badestrand, vil være en saglig kommunal interesse, som kan begrunde en kommunal medfinansiering af projektet.

Kystbeskyttelsesloven hjemler derfor, at kommunen selv kan fastsætte de enkelte lodsejeres bidrag, herunder også om udgifterne skal afholdes af kommunen. Kommunen kan derfor efter vores opfattelse vælge selv at afholde dele af udgifterne, og kun opkræve dele af udgiften hos lodsejerne.

Det er derved vores vurdering, at X kommunen ikke skal afregne moms af takstbetalingen som opkræves hos lodsejeren. Det er uden betydning om kommunen opkræver bidrag (over en årrække) til dækning af hele omkostningen eller blot en andel af omkostningen. Kommunen kan derfor vælge alene at opkræve et bidrag (evt. over en årrække) svarende til anlægsomkostningen fratrukket det beløb, som kommunen ønsker at give i anlægsbevilling.

Afslutningsvis kan vi derfor opsummere, at X kommune har ansvaret for varetagelsen af opgaven med kystsikring. Opkrævning af gebyr kan alene ske fra kommunen overfor lodsejerne efter takster, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Det er dermed kommunens ansvar og pligt at sørge for, at denne kystsikringsopgave udføres. Det er derfor vores opfattelse, at X kommune i relation til opkrævning af betaling ved lodsejer skal anses for at handle i sin egenskab af offentlig myndighed.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja".

Der skal i henhold til momslovens § 4, stk. 1, alene betales moms af varer/ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Jfr. momslovens § 27, stk. 1, udgør momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris.

For at et tilskud fra X kommune til Kystsikringslagene er omfattet af momslovens bestemmelser, kræves det, at tilskuddet skal udgøre et vederlag for en leverance samt være forbundet med prisen på varen/ydelsen.

Hvis et tilskud udgør en modydelse for en leverance, er det omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvis det er forbundet med prisen på varen/ydelsen. Det har således betydning, om køberne eller aftagerne drager fordel af tilskuddet. Tilskud fra X Kommune vil alene være omfattet af momsloven anvendelsesområde, hvis de anses som en modydelse for en leverance, og hvis tilskuddet har indflydelse på prisen til lodsejerne.

X kommune yder primært tilskud til drift af løbende kystsikring for at sikre, at der er en stabil kyststrækning i kommunen. Det er kommunens ønske, at der i kommunen er faciliteter til naturoplevelser, da dette er med til at profilere kommunen som helhed. Tilskuddet gives derved til kystsikringslagene med henblik på at sikre og fastholde naturområder i kommunen, sikre turistmæssige værdier i området, samt at skabe et attraktivt og naturligt fremtidssikret miljø af kystområderne.

X kommune forpligter sig via aftale (ej udfærdiget endnu) til årligt at yde tilskud til Kystsikringslagene. Driftstilskuddet bliver aftalt til et årligt tilskud, som er uafhængig af ovenstående kystsikring og evt. bidrag fra lodsejerne til en sådan kystsikring.

Der er derved ingen direkte sammenhæng mellem kommunens omkostninger til kystsikringsprojektet og det årlige driftstilskud. Formålet med tilskuddet er derfor ikke at reducere det vederlag lodsejerne skal betale for at sikre kyststrækningen, men overordnet at sikre attraktive og naturlig fremtidssikret miljø af kystområderne.

Efter vores opfattelse skal et sådan tilskud anses som et almindeligt driftstilskud til kystsikringslaget, hvor der ikke er en modydelse forbundet med driftstilskuddet. Kystsikringslaget er ikke involveret i selve kystsikringsarbejdet, og opkrævning af bidrag for kystsikringsarbejdet sker direkte fra kommunen til de enkelte lodsejere.

Da driftstilskuddet ydes uden krav om konkrete modydelser og alle borgere - uanset tilknytning til kommunen - nyder godt af tilskuddet, er tilskuddet efter vores opfattelse derved givet til formål som er bredt formuleret, og ikke ydet i tilskudsgiverens interesse, tilskuddet er derved ikke betaling for en leverance.

Helt generelt er det en forudsætning for tilskuddet, at Kystsikringslagene anvender kommunens tilskud til lovlige kommunale aktiviteter. Henset til at der etableres særlige foranstaltninger i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet, som alene har til hensigt at øge benyttelsen af kysten, vil kommunen ud fra en samlet betragtning kunne finansiere sådanne tiltag med hjemmel i kommunalfuldmagten.

Opholdsarealer, adgangsveje andre foranstaltninger, der fremmer mulighederne for at opholde sig ved og benytte kysten er lovlige aktiviteter jfr. kommunalfuldmagten. Kommunen kan derfor bidrage, idet der er en lovlig kommunal interesse i projektet.

Afslutningsvis kan vi derfor opsummere, at det er vores opfattelse, at driftstilskuddene til kystsikringslaget ikke er omfattet af momsloven, idet det ikke kan anses for at være vederlag for en ydelse, som Kystsikringslaget leverer til X kommune. Det er kommunens formål med tilskuddene, at der iværksættes aktiviteter bredt for at sikre områdets værdi og øger borgernes brug af området.

Der kan heller ikke opstå momspligt, hvis der er tale om nedsættelse af betalingen af en ikke momspligtig ydelse. Skatterådet har i afgørelse fra 2008 fastslået at kontingent som et digelag opkræver hos grundejere, ikke er momspligtigt. Et tilskud, der evt. nedsætter kontingentbetalingen, vil således heller ikke være momspligtigt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X kommune ikke er momspligtig i de tilfælde, hvor kommunen udfører kystsikringsarbejder og efterfølgende opkræver hel eller delvis betaling hos lodsejerne, idet der er tale om en myndighedsopgave, og X kommune derved ikke er en afgiftspligtig person.

Begrundelse

Spørger er en kommune. Når spørger træffer beslutning om kystbeskyttelsesforanstaltninger og om opkrævning af bidrag efter kystbeskyttelseslovens §§ 1 a, 3 og 9 a handler spørger i sin egenskab af offentlig myndighed og på et særligt retligt grundlagt. Spørger kan ikke anses for at være i konkurrence med erhvervsvirksomheder, da kommunen agerer på et særligt retligt grundlag, som erhvervsvirksomheder ikke kan agere på, og det ikke er muligt for erhvervsvirksomheder at udbyde sammenlignelige ydelser til lodsejerne, hvorfor en undtagelse fra momspligt ikke kan medføre konkurrencefordrejning. Erhvervsvirksomheder kan derfor hverken udbyde tilsvarende eller sammenlignelige ydelser. Spørger er derfor ikke momspligtig efter momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke opstår momspligt, når X Kommune ønsker at bidrage med et årligt driftstilskud til Kystsikringslaget.

Begrundelse

Efter forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21 kan det i forbindelse med moms ikke anses for en disposition at give et tilskud. Tilskudsgivere kan derfor som udgangspunkt ikke få bindende svar om de afgiftsmæssige konsekvenser for tilskudsmodtager som følge af tilskuddet.

Imidlertid må spørger på baggrund af kystbeskyttelseslovens § 7 anses for at have en sådan partsinteresse, at spørger er bestemmende for, om laget senere kommer til eksistens. Spørgeren kan derfor anses for som stifter at repræsentere det kystsikringslag, som spørger planlægger at etablere. Skattestyrelsen finder derfor, at det er muligt for Skatterådet at give svar på spørgsmål 2.

I SKM2008.663.SR fandt Skatterådet, at en forening ikke var momspligtig af medlemskontingenterne. Foreningen bestod af ca. 130 ejendomme beliggende ved vandet. I henhold til vedtægternes § 3 havde foreningen til formål at søge kysten sikret mod nedbrydning som følge af havets påvirkning. Dette skete gennem vedligeholdelse af etablerede kystsikringsanlæg, samt ved at gennemføre foranstaltninger, som spørger måtte vedtage eller blive pålagt. Det årlige kontingent til foreningen dækkede omkostningerne til vedligeholdelse af kystsikringen. Skatterådet henviste i begrundelsen til det nu nedlagte Momsnævns praksis, hvorefter ejer- og grundejerforeninger som udgangspunkt ikke kan anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. nævnets afgørelse Mn. 60/67.

Allerede fordi lodsejernes bidrag til kystsikringslaget ikke kan anses for momspligtige, jf. Mn. 60/67 og SKM2008.663.SR, kan tilskuddet fra kommunen til delvis dækning af de bidragsfinansierede aktiviteter heller ikke anses for momspligtigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

§ 3 i momsloven (Lbk. nr. 1021 af 26. september 2019) har følgende ordlyd:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 6.

2) Offentlige forsyningsvirksomheder.

3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Stk. 3. Flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én afgiftspligtig person."

Artiklerne 9 og 13 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet) har følgende ordlyd:

"Artikel 9

1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

2. Ud over de i stk. 1 omhandlede personer betragtes som afgiftspligtig person enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel, der af sælgeren, af kunden eller for disses regning, forsendes eller transporteres til kunden til steder uden for en medlemsstats område, men inden for Fællesskabets område.

Artikel 13

1. Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.

Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig.

2. Medlemsstaterne kan anse virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er fritaget for afgift i henhold til artikel 132, 135, 136 og 371, artikel 374-377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, eller artikel 380-390c, som virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed."

§ 1 a, § 3, § 9 og § 9 a i kystbeskyttelsesloven (Lbk. nr. 705 af 29 maj 2020) har følgende ordlyd:

"§ 1 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

Stk. 2. Enhver, som vil kunne opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunalbestyrelsen om at igangsætte en proces for afklaring af, om der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Kommunalbestyrelsen kan også selv iværksætte denne proces uden forudgående konkret anmodning.

Stk. 3. En anmodning om etablering af kystbeskyttelse efter stk. 2 indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen med en begrundelse for projektet og med en oversigt over de ejendomme, der foreslås inddraget i beskyttelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan selv iværksætte eller pålægge den eller de anmodende parter eller et lag, jf. § 7, at iværksætte forundersøgelser og skitseprojektering af kystbeskyttelsesforanstaltningerne.

Stk. 5. Miljøministeren kan efter kommunalbestyrelsens anmodning bistå som sagkyndig under sagens videre behandling.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om krav til anmodningen efter stk. 2, herunder om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes, og om, at anmodningen skal indgives digitalt, f.eks. om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og NemID.

§ 3. På søterritoriet, strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, og på arealer, der ligger inden for en afstand af 1.000 m fra, hvor denne vegetation begynder, må der kun efter tilladelse udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger. Kystbeskyttelsesforanstaltninger, der udføres som en del af kystbeskyttelsesforanstaltninger omfattet af 1. pkt., men som er beliggende uden for de nævnte arealer, må ligeledes kun udføres efter tilladelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter stk. 1, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen for de grundejere, der opnår beskyttelse, meddeler tilladelse til foranstaltninger, der er beliggende på søterritoriet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tage behørigt hensyn til andre kommuner, når der meddeles tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Stk. 5. Miljøministeren meddeler tilladelse efter stk. 1 til kystbeskyttelsesforanstaltninger, der udføres med staten som bygherre.

Stk. 6. Der kan i forbindelse med tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af disse anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.

Stk. 7. Vilkår for tilladelse kan tinglyses på ejendommen for ejerens regning.

Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1, jf. § 3 a, som erstatter afgørelser efter § 38, jf. § 11, stk. 1, i lov om skove, meddeles med vilkår fastsat af miljøministeren om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov) efter § 39 a i lov om skove.

§ 9. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften.

§ 9 a. Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse efter § 3 om et projekt, der er igangsat efter § 1 a, pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen."

Praksis

SKM2008.548.SR

En kommune er ikke en afgiftspligtig person, når kommunen opkræver afgifter af private erhvervsdrivende for adgang til stadepladser, udeservering mv. på offentlige vejarealer, da der ikke foreligger en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til erhvervsvirksomheder.

SKM2013.609.SR

Når en kommune vedligeholder egne veje og grønne områder, anses kommunen for at handle i egenskab af offentlig myndighed.

SKM2017.576.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det var en myndighedsopgave, som ikke var omfattet af momslovens § 3, når kommunen udførte omsorgs- og specialtandplejebehandlinger på egne visiterede borgere.

Kommunen var i henhold til tandplejebekendtgørelsen forpligtet til at tilbyde omsorgstandplejen og specialtandplejen til personer, der var tilmeldt folkeregistret i kommunen. Kommunen udøvede derfor ikke sin virksomhed på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende.

Kommunen udførte selv alle behandlingerne på egne borgere, som de i henhold til tandplejebekendtgørelsen havde visiteret til behandlingerne. Der blev ikke anvendt andre aktører til behandling af egne borgere og kommunen behandlede ikke andre kommuners borgere. Ydelserne blev derfor ikke leveret i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.3.2.4 Andre offentlige institutioner

"(..)

Bestemmelsen i ML § 3, stk. 2, nr. 3, har underliggende hjemmel i momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1. Hvor ML § 3, stk. 2, nr. 3, er formuleret som en momspligtigbestemmelse, er artikel 13, stk. 1, formuleret som en bestemmelse om undtagelse fra momspligt. Se "Uden for momspligten for offentlige institutioner" nedenfor.

(…)

EU-domstolen har i en række domme fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for at der ikke er momspligt på ydelser, der bliver leveret af offentlige myndigheder. De to betingelser der skal være opfyldt samtidigt er, at virksomheden

• udøves af et offentligretligt organ, og

• varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

(…)

At virksomheden skal varetages i egenskab af offentlig myndighed betyder, at virksomheden skal udøves på grundlag af det offentligretlige organs særlige retlige status. Momsfritagelsen omfatter ikke virksomhed, som de pågældende organer udøver på samme retlige vilkår som private virksomheder.

Ydelser, som en myndighed leverer i kraft af sin egenskab af offentlig myndighed, omfatter bl.a. udstedelse af pas og kørekort.

(…)

Hvad angår spørgsmålet om konkurrencefordrejning, har EF-domstolen udtalt, at offentligretlige organer skal anses for afgiftspligtige for den virksomhed eller de transaktioner, som de udfører i egenskab af offentlig myndighed, når de offentligretlige organers fritagelse for afgiftspligt fører til konkurrencefordrejning af en vis betydning til skade for deres private konkurrenter, men også når den ville føre til en sådan konkurrencefordrejning til skade for dem selv. Se sagen C-102/08, SALIX.

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

§ 21 i skatteforvaltningsloven (Lbk. nr. 635 af 13. maj 2020) har følgende ordlyd:

"§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatte-forvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. (…)"

Momslovens §§ 3, 4 og 27 har følgende ordlyd:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. (…)

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. (…)

§ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Stk. 2. (…)"

Kystbeskyttelseslovens §§ 7 og 8 har følgende ordlyd:

"§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.

Stk. 3. Forslag til vedtægt sendes til lagets medlemmer. Afgørelse om vedtægtens endelige indhold kan tidligst træffes 4 uger efter, at forslaget er afsendt.

§ 8. Kommunalbestyrelsen lader for lagets regning medlemspligt af laget tinglyse på de ejendomme, der hører til laget.

Stk. 2. Hvis en ejendom under laget udstykkes eller i øvrigt afgiver areal, fordeler kommunalbestyrelsen efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen. Det påhviler ejerne at sørge for berigtigelse af tingbogen."

Forarbejder

Lovforslag nr. 110, 2. samling, folketingsåret 2004-5

Til § 21

"Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition.

(…)

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

(…)"

Praksis

Mn. 60/67

Momsnævnet fandt, at en grundejerforening ikke skal svare afgift af følgende bidrag, som opkræves hos foreningens medlemmer:

1. bidrag til dækning af foreningens udgifter til typiske modningsopgaver, fx anlæggelse og vedligeholdelse af veje, stier og fællesarealer.

2. Modningsbidrag til finansiering af foreningens anlægsprogram.

3. Bidrag til afvikling og forrentning af lån til finansiering af modningsarbejder.

4. Bidrag til dækning af foreningens administrationsudgifter vedrørende punkterne 1-3.

SKM2008.663.SR

Spørger er en forening bestående af ca. 130 ejendomme beliggende ved vandet.

I henhold til vedtægternes § 3 har spørger til formål at søge kysten sikret mod nedbrydning som følge af havets påvirkning. Dette sker gennem vedligeholdelse af etablerede kystsikringsanlæg, samt ved at gennemføre foranstaltninger, som spørger måtte vedtage eller blive pålagt af regionen.

Alle medlemmerne betaler et årligt kontingent til spørger, som skal dække omkostningerne til vedligeholdelse af kystsikringen. Spørger skal ikke oparbejde noget overskud. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen og opkræves af kommunen via ejendomsskattebilletten på vegne af spørger. Skatterådet traf afgørelse om, at laget ikke er momspligtig af medlemskontingenterne.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.A.3.2 Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar

"(…)

Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i SFL § 21, stk. 1, og går ud på, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet." I SKM2010.103.LSR skete afvisningen, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterede eller spørgeren selv.

Det fremgår endvidere, at der kan spørges om såvel påtænkte som allerede foretagne dispositioner. Se SKM2019.350.SR, hvor Skatterådet afviste at give bindende svar på et spørgsmål, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition. Se også SKM2019.429.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Se også SKM2019.474.SR..

Af SFL § 21, stk. 4, følger, at visse spørgsmål skal besvares af Skatterådet.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at på afgiftsområdet forstås ved en disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.A.3.4 Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition

"(…)

Muligheden for bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren forudsætter, at det handler om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af spørgerens disposition.

Det er således kun den, der disponerer eller repræsenterer den disponerende, der kan anmode om et bindende svar.

Eksempel

Dette var ikke tilfældet i en sag, hvor en hovedaktionær spurgte om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som hovedaktionærens selskab påtænkte at foretage. Anmodningen blev derfor afvist, også under hensyn til, at det ikke var dokumenteret, at selskabet havde befuldmægtiget hovedaktionæren til at indgive anmodningen i selskabets navn. Se SKM2005.88.LSR.

Eksempel

Tilsvarende kan en ægtefælle ikke uden fuldmagt anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger af en disposition, som den anden ægtefælle påtænker at foretage.

Eksempel

En stifter af et påtænkt stiftet selskab kan anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger af selskabets påtænkte disposition, fordi et ikke stiftet selskab repræsenteres af stifteren.

Ligeledes kan en stifter af et påtænkt stiftet selskab anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger ved selve stiftelsen for både stifteren og det påtænkte selskab.

Der er som udgangspunkt mulighed for i samme omfang at anmode om bindende svar om afgiftsmæssige virkninger for ikke-etablerede juridiske personer. Dog kan konkrete forhold i den enkelte afgiftslov medføre, at dette ikke vil være muligt.

Ovenstående forudsætter, at spørger har en sådan partsinteresse, at han er bestemmende for, om den juridiske person senere kommer til eksistens. Se hertil SKM2013.546.SR, hvor Skatterådet afviste af besvare spørgsmål vedrørende en endnu ikke oprettet andelskasse.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.8.1.1.7.3 Kort om gave eller vederlag/tilskud

"Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris. Se ML § 27, stk. 1. Det fremgår dermed, at betaling, der er givet på betingelse af en modydelse, skal anses for vederlag. Det gælder i en situation, hvor der er to parter, men også i en situation, hvor der er tre parter.

Momspligten af en betaling mellem to parter følger allerede af første led i ML § 27, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 73.

Momspligten af en betaling der er betinget af en levering til tredjemand, følger af andet og tredje led i ML § 27, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 73.

Betaling mellem to parter er altså momspligtig, hvis betalingen er betinget af en modydelse. Se afsnit D.A.8.1.1.7.4 om gave eller vederlag/tilskud i to parts situationen.

Når betaling mellem to parter ikke er momspligtig, fordi betalingen ikke er betinget af en levering fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, skal det herefter vurderes, hvorvidt tilskuddet i stedet er betinget af en levering til en tredjepart, der kan medføre at tilskuddet bliver momspligtigt.

Betaling mellem tre parter er nemlig tilsvarende at betragte som et vederlag, benævnt et tilskud, der skal medregnes til momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, når

1. tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde og

2. tredjeparten, dvs. aftageren af tjenesteydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.

Se afsnit D.A.8.1.1.7.5 om gave eller vederlag/tilskud i tre parts situationen.

(…)"