Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D1 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D2 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D3 ApS, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D4 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i DD5 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i DD6 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund for anmodningen

P1, P2 og P3 udgør sammen med deres respektive børn personkredsen bag Spørger. De har alle tre betydelige kapitalposter i selskabet og udgør sammen med et yderligere medlem bestyrelsen i Spørger. Hertil bemærkes, at P2 er bestyrelsesformand, og at P1 endvidere er registreret som direktør.

Selvom der i dag formelt set ikke foreligger noget ansættelsesforhold mellem Spørger og personkredsen bag, er der efter Spørgers opfattelse ingen tvivl om, at både P1, P2 og P3 på det overordnede koncernniveau yder et væsentligt bidrag i forhold til at realisere vækstpotentialet i de datterselskaber, der spørges til i nærværende anmodning.

Udover at være en del af ledelsen i selskaberne jf. nedenfor, skal det her bemærkes, at P2 i forhandlinger med leverandører og samarbejdspartnere optræder på vegne af koncernen som helhed. Dette er en medvirkende årsag til, at der kan indgås samarbejdsaftaler på mere gunstige vilkår end ellers. Dette kommer alle koncernens selskaber til gode. Endvidere profiterer koncernens selskaber af at få adgang til et omfattende netværk inden for branchen. Selskaberne når således ud til en langt bredere kreds af kunder, end hvad tilfældet var før, og de enkelte selskaber tænkes i videst muligt omfang ind i opfyldelsen af større aftaler, som er indgået af enten D1 A/S eller D2 A/S.

P1, P2 og P3 har i dag deres forretningsmæssige udgangspunkt i selskabet D1 A/S (datterselskab til Spørger), hvis virksomhed igennem en længere årrække har oplevet stadigt stigende vækst. Særligt i løbet af de seneste seks år har Spørger gennem en række selskabsstiftelser og virksomhedsopkøb udvidet sine aktiviteter i et betydeligt omfang. Så sent som i 2020 blev der således i koncernen gennemført delvise opkøb af to selskaber (uddybet i spørgsmål 3 og 5).

Udvidelse af koncernens aktiviteter har for kapitalejerne i Spørger således i adskillige år været en central del af den langsigtede forretningsstrategi. Kapitalejerne i Spørger har til hensigt at bygge videre på denne strategi, og i forlængelse heraf vil der i de kommende år være et øget fokus på at orientere sig i markedet inden for branchen med henblik på helt eller delvist opkøb og/eller etablering af nye virksomheder. I 2019 påbegyndtes endvidere et glidende generationsskifte af selskabet D1 A/S, hvor en række af selskabets nøglemedarbejdere blev inddraget i ejerkredsen.

Som følge af de seneste års opkøb og virksomhedsetableringer og som led i den langsigtede strategi beskrevet ovenfor ønsker kapitalejerne i Spørger, at der gennemføres en række tiltag med det formål, at de formelle forhold kommer til at afspejle det faktiske set-up i koncernen, som løbende er blevet til i takt med Spørgers vækst.  

Spørger ejes p.t. af tre selskaber, og disse selskaber er henholdsvis ejet af P1, P2 og P3 og deres respektive børn. Spørger ejer 50 pct. af aktierne i D1 A/S, 27 pct. af aktierne i D2 A/S, 22 pct. af aktierne i D3 ApS, og 51 pct. af aktierne i D4 A/S. Spørger ejer 50 pct. af aktierne i D1 A/S, og D1 A/S ejer 75 pct. af aktierne i DD5 A/S. Spørger ejer 50 pct. af aktierne i HH Holding A/S, og HH Holding A/S ejer 100 pct. af aktierne i DD6 A/S.

Formålet med nærværende anmodning er at få afdækket, hvorvidt gennemførelsen af de påtænkte dispositioner beskrevet nedenfor vil medføre, at Spørger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2 vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i hvert af de i spørgsmål 1-6 nævnte datterselskaber. Dette som følge af, at Spørger ønsker mulighed for fremadrettet at foretage opkøb af minoritetsposter i nye selskaber, samt frasalg/udvanding af eksisterende kapitalposter ved involvering af samarbejdspartnere, uden at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

De påtænkte dispositioner

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E ApS, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 sidder i dag på hvert sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1.

Der indgås i den forbindelse en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal naturligvis svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ønsker herefter at ansætte P1, P2 og P3 som direktører i selskabet. I samme ombæring opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S. Deres ansættelsesforhold er beskrevet uddybende under "spørgsmål 1".

Arbejdsopgaverne i Spørger vil primært bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. Endvidere vil arbejdet bestå i afdækning af markedet for nye investeringscases, deltagelse i erhvervsnetværk og andre arrangementer med lignende islæt, kundeopsøgende aktiviteter, deltagelse i forhandlinger med større leverandører, forberedelse og deltagelse i licitationer samt andre større udbud. Endelig vil stillingen som direktør være forbundet med en række administrative opgaver vedrørende varetagelsen af Spørgers investeringer, som også vil skulle løses af de pågældende direktører.

Hver direktør vil have det overordnede ansvar for det datterselskab, som vedkommende af Spørger er valgt til at være en del af ledelsen i. Den pågældende direktør repræsenterer imidlertid hele ejerkredsen bag Spørger, og sidder i de enkelte bestyrelser som mandatar for Spørger.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn, vil de også modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales naturligvis af datterselskaberne.

I januar 2021 oplyste rådgiver følgende:

Som aftalt vender jeg her tilbage med et svar på spørgsmålet om, hvorvidt der vil være andre ansatte i Spørger end P1, P2 og P3.

På vegne af vores klient skal jeg meddele, at Skattestyrelsen ved behandlingen af anmodningen om bindende svar bedes lægge til grund, at det kun er P1, P2 og P3 som vil blive ansat i Spørger.

Vores klient vil ikke udelukke, at man på sigt vil finde det hensigtsmæssigt at henlægge en del af de administrative opgaver i datterselskaberne til Spørger, og at en del af personalet i datterselskaberne i tilknytning hertil forflyttes.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Retsgrundlag og gældende praksis

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 kan datterselskabsaktier anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets direkte eller indirekte selskabsaktionærer, såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 er udformet således, at et selskab anses for at være et mellemholdingselskab, hvis dette opfylder samtlige af de betingelser, som oplistes i nr. 1-5 i bestemmelsen.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2 stiller som en betingelse for at et selskab kan blive anset for et mellemholdingselskab, at selskabet »ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen«. Bedømmelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2 foretages individuelt i forhold til det pågældende selskabs enkelte aktiebesiddelser.

Hvorvidt Spørger anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine datterselskaber, beror således i udgangspunktet på en konkret vurdering i forhold til hvert enkelt selskab/investering.

På baggrund af lovens forarbejder og administrativ praksis, er det dog muligt at angive nogle retningsgivende momenter ved bedømmelsen af, hvorvidt et selskab opfylder aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Det følger således af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 202 af 22. april 2009, der blev vedtaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, at der ved bedømmelsen af, hvorvidt et selskab udøver reel økonomisk virksomhed, stilles krav om, at selskabet har »en fysisk eksistens, det vil sige lokaler, personale og udstyr«, jf. Folketingstidende 2008-2009 Tillæg A, L 202 som fremsat, sp. 7303.

I bilag 41i udvalgsbehandlingen af lovforslag nr. 202 af 22. april 2009 uddyber Skatteministeriet, hvad der nærmere skal forstås ved begreberne »reel økonomisk virksomhed« i den her behandlede sammenhæng. Skatteministeriet udtaler følgende (uddrag):

"Der stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed. Der stilles endvidere bl.a. krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale og udstyr. Denne opremsning er dog ikke udtømmende.

Selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virksomhed - og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må videre forudsættes, at det er personalet, der rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed. Personalet i selskabet skal derfor have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed. Der vil således være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion. Derimod vil der ikke være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har outsourcet alle administrative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkasseselskab).

Hvor grænsen præcis går, vil afhænge af det konkrete mellemholdingselskab, dets aktiviteter og den/de investering(er), som selskabet har foretaget."

En del af Skatteministeriets kommentar er en gentagelse af, hvad der fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger; nemlig at det kræves, at selskabet råder over lokaler, personale og udstyr, såfremt selskabet skal anses for at udøve »reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen«. Ministeriet tilføjer dog, at der stilles visse minimumskrav til personalet i holdingselskabet. Personalet skal således have »nødvendig ledelsesmæssige kompetencer«. Til illustration af, hvad der endvidere forstås ved reel økonomisk virksomhed nævner Skatteministeriet også »aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion«.

I overensstemmelse med hvad der klart kan udledes af forarbejderne jf. ovenfor, lægger administrativ praksis i sine afgørelser først og fremmest vægt på, at det pågældende selskab råder over egne lokaler og udstyr samt ansat personale. Herudover synes administrativ praksis også at tillægge Skatteministeriets bemærkning om deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion forholdsvis stor betydning, jf. eksempelvis SKM2010.33.SR, SKM2010.263.SR og SKM2011.342.SR. På baggrund af administrativ praksis kan der efter vores opfattelse også formuleres et egentligt krav om aktiv forvaltning af den pågældende investering.

Det er herefter vores opfattelse, at der kan stilles følgende overordnede krav til et selskab, hvis dette skal anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en given aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2:

1. Selskabet skal råde over egne lokaler og udstyr.
2. Der skal være ansatte i selskabet med de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer.
3. Selskabet skal udøve en aktiv forvaltning af sin investering.

Hvis et selskab opfylder ovenstående tre kriterier, skal dette efter vores opfattelse, der har støtte i administrativ praksis og lovens forarbejder, anses for at udøve reel økonomisk virksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

De to første kriterier vil skulle bedømmes uafhængigt af Spørgers enkelte datterselskaber, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssig, at disse behandles på et generelt plan. Først herefter er det relevant at drøfte, hvorvidt kravet om aktiv forvaltning er opfyldt i forhold til de enkelte datterselskaber.

Ad Spørgsmål 1

Beskrivelse af de faktiske forhold vedr. D1

Med en forankring inden for branchen driver D1 A/S i dag omfattende virksomhed. Endvidere har selskabet en række serviceaftaler med offentlige og private m.fl. Disse aftaler varetages af Serviceafdelingen.

D1 A/S driver sin virksomhed fra en bygning, som ejes af søsterselskabet E ApS, hvis eneste aktiv er den pågældende ejendom. Lejeaftalen mellem D1 A/S og E ApS er indgået på markedsmæssige vilkår.

Som nævnt i indledningen har P1, P2 og P3 deres erhvervsmæssige baggrund i D1 A/S. De er alle tre medlemmer af bestyrelsen, der herudover tæller yderligere to medlemmer. Alle tre indgår endvidere i selskabets daglige drift, da de alle tre er ansat i selskabets ledelse. De bidrager hver især med forskellige kompetencer og varetager derfor også en række forskellige ledelsesmæssige funktioner.

P1 er ansat som administrerende direktør i selskabet og varetager i den forbindelse de daglige forpligtelser, der knytter sig hertil. Udover dette leder P1 også Serviceafdelingen, der i dag beskæftiger ca. 40 medarbejdere. Det er P1, der forhandler aftaler på plads med større kunder. P1 står selv for lønforhandlingerne med det timelønnede personale og funktionærerne i "Serviceafdelingen" i D1 A/S. Endelig hører selskabets økonomi- og administrationsafdeling under P1' ressortområde. Det vil sige, at selskabets økonomi- og administrationschef refererer direkte til P1.

P2 er ansat i selskabet som kalkulationschef. Alt, hvad der indebærer udarbejdelse og afgivelse af tilbud i forbindelse med større sager, hører under P2s ansvarsområde. Det er således hans opgave, at selskabet køber ind på de store aftaler. I forlængelse heraf følger P2 op på økonomien og budgetterne for de store projekter.

P3 indtager en stilling som driftschef. Med denne stilling er P3s primære ansvarsområde koordinering af mandskab m.m.

P2 og P3 sørger i fællesskab for lønforhandling med funktionærerne.

Da man ønskede at inddrage en række nøglemedarbejdere i aktionærkredsen, afstod Spørger i 2019 i alt 50 % af ejerskabet i D1 A/S til selskaberne.

Formålet med at inddrage medarbejderne i aktionærkredsen er at klargøre D1 A/S til et generationsskifte. Generationsskiftet ønskes gennemført løbende over en længere periode. I takt med dette er det meningen, at P1, P2 og P3 gradvis indtager en mere tilbagetrukken rolle i forhold til den daglige drift af D1 A/S. De vil fortsat skulle fungere som aktive bestyrelsesmedlemmer og i kraft af disse poster være med til at fastlægge den overordnede strategi for selskabet, ligesom de i vid udstrækning gør for de øvrige selskaber i koncernen jf. nærmere herom nedenfor. De vil endvidere stå til rådighed for sparring med de nye medejende ansatte og vil alle tre kunne yde rådgivning og komme med diverse input inden for deres respektive kompetenceområder.

Vores bemærkninger og begrundelse

I forhold til hvordan begreberne »reel økonomisk virksomhed« efter vores opfattelse generelt skal forstås, henvises der til bemærkningerne fremsat i afsnittet "Retsgrundlag og gældende praksis".

1.      Egne lokaler og udstyr

I praksis anses kravet om egne lokaler for opfyldt, hvis selskabet i kraft af en lejeaftale råder over ét eller flere lokaler, jf. eksempelvis SKM2011.342.SR. Det er endvidere fastslået i praksis, at selskabet kan leje lokalerne hos et datterselskab, jf. SKM2017.744.SR. Der kan ikke på baggrund af praksis udledes specifikke nærmere detaljer om lokalernes fysiske forhold. I SKM2017.744.SR og i SKM2010.263.SR rådede spørgerne udelukkende over kontorlokaler.

På baggrund af de fremhævede afgørelser ovenfor, er det vores vurdering, at den påtænkte lejeaftale med E ApS opfylder de kriterier, som praksis opstiller i forhold til kravet om egne lokaler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at Spørger i kraft af den påtænkte lejeaftale med D1 A/S, jf. tidligere omtale, må anses for at have eget udstyr til rådighed.

Det er således vores opfattelse, at Spørger vil komme til at råde over egne lokaler og udstyr, når Spørger indgår de ovenfor beskrevne lejeaftaler med sine datterselskaber, hvorfor denne betingelse herefter anses for opfyldt.

2. Ansat kvalificeret personale

P1, P2 og P3 har alle tre adskillige års erfaring med daglig ledelse, jf. beskrivelsen i afsnittet ovenfor. De har alle tre i en længere årrække været en integreret del af ledelsen i D1 A/S, og har i den forbindelse været vant til at fungere som øverste daglige leder inden for de ansvarsområder, som de i fællesskab har fordelt indbyrdes imellem hinanden.

Ligeledes har de alle tre flere års erfaring med bestyrelsesarbejde, i hvilken forbindelse der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til de andre selskaber omfattet af spørgsmål 2-6.

Det er således vores vurdering, at P1, P2 og P3 må anses for at besidde de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D1 A/S.

Endvidere vil P1, P2 og P3 ved opfyldelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i ansættelseskontrakterne, være dem, der udøver den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D1 A/S. Udøvelsen af den økonomiske virksomhed sker som led i ansættelsesforholdet under Spørger.

Efter indgåelsen af de beskrevne ansættelseskontrakter, er det derfor vores opfattelse, at Spørger lever op til kravet om, at der er ansat personale med nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den økonomiske virksomhed.

3. Aktiv forvaltning af investeringen

Afgørelserne SKM2010.33.SR, SKM2010.338.SR, SKM2010.263.SR, SKM2011.342.SR og SKM2017.744.SR lægger enstemmigt vægt på, at personalet i spørgerne var indsat som medlemmer af bestyrelserne i de pågældende datterselskaber.

Deltagelse i bestyrelsen og/eller direktion er et tungtvejende moment, når det skal vurderes, om selskabet aktivt udøver indflydelse på sine investeringer.

Både P1, P2 og P3 vil efter indgåelsen af ansættelseskontrakterne fortsat være en del af bestyrelsen i D1 A/S, og Spørger vil således råde over flertallet af bestyrelsesposter i selskabet. P1, P2 og P3 vil skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring og rådgivning for den nye inddragede ejerkreds af medarbejder, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, hente opgaver hjem og sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv. Endelig vil de alle tre være til rådighed for diverse ad-hoc opgaver, hvilket vil blive særligt aktuelt i den indledende fase af det igangsatte generationsskifte. P1, P2 og P3 vil således vedblive med at deltage aktivt i ledelsen af D1 A/S.

Efter vores opfattelse må Spørger derfor anses for at forvalte sin besiddelse af aktier i D1 A/S aktivt.

Opsummering

Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmålet med "ja".

Når de påtænkte dispositioner gennemføres, råder Spørger over egne lokaler og udstyr samt kvalificeret ansat personale jf. ovenfor. Endelig kan det lægges til grund, at Spørger vil fortsætte med at forvalte sin aktiebesiddelse i D1 A/S aktivt.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Spørger i forhold til sin aktiebesiddelse i D1 A/S opfylder de kriterier, der med støtte i lovens forarbejder og administrativ praksis opstilles for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Ad spørgsmål 2

Beskrivelse af de faktiske forhold vedr. D2 A/S

D2 A/S driver samme virksomhed som søsterselskabet D1 A/S. For en nærmere beskrivelse heraf henvises der således til afsnittet ovenfor.

Spørger var selv med til at stifte D2 A/S. Dette skete efter en længere årrække, hvor datterselskabet D1 A/S kontinuerligt havde udført større opgaver. Ved stiftelsen tegnede Spørger 75 % af aktiekapitalen, men i takt med, at D2 A/S i stigende grad er blevet mere selvkørende, har Spørger løbende solgt fra af sine ejerandele. D2 A/S indgår imidlertid fortsat som en integreret del af Spørgers koncern, og nyder godt af koncernens gunstige samarbejds-/bonusaftaler med samarbejdspartnere og leverandører mv., ligesom selskabet også profiterer af at få adgang til en bred kreds af kunder og et bredt netværk indenfor branchen.

P1 har i en årrække været bestyrelsesformand i D2 A/S, imens P2 i samme periode har fungeret som menigt medlem af bestyrelsen. I 2018 udtrådte P1 af bestyrelsen, og P2 overtog i den forbindelse formandsposten i D2 A/S. Der har ikke siden 2018 været ændringer i formandskabet. Sammen med den øvrige ledelse fastlægger han selskabets strategi og udstikker retningen for hvilken vej selskabet fremadrettet skal bevæge sig henimod.

Vores bemærkninger og begrundelse

I forhold til hvordan begreberne »reel økonomisk virksomhed« efter vores opfattelse generelt skal forstås, henvises der til bemærkningerne fremsat i afsnittet "Retsgrundlag og gældende praksis".

1. Egne lokaler og udstyr

I praksis anses kravet om egne lokaler for opfyldt, hvis selskabet i kraft af en lejeaftale råder over et eller flere lokaler, jf. eksempelvis SKM2011.342.SR. Det er endvidere fastslået i praksis, at selskabet kan leje lokalerne hos et datterselskab, jf. SKM2017.744.SR. Der kan ikke på baggrund af praksis udledes specifikke nærmere detaljer om lokalernes fysiske forhold. I SKM2017.744.SR og i SKM2010.263.SR rådede spørgerne udelukkende over kontorlokaler.

På baggrund af de fremhævede afgørelser ovenfor, er det vores vurdering, at den påtænkte lejeaftale med E ApS opfylder de kriterier, som praksis opstiller i forhold til kravet om egne lokaler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at Spørger i kraft af den påtænkte lejeaftale med D1 A/S, jf. tidligere omtale, må anses for at have eget udstyr til rådighed.

Det er således vores opfattelse, at Spørger vil komme til at råde over egne lokaler og udstyr, når Spørger indgår de ovenfor beskrevne lejeaftaler med sine datterselskaber, hvorfor denne betingelse herefter anses for opfyldt.

2.      Ansat kvalificeret personale

P1, P2 og P3 har alle tre adskillige års erfaring med daglig ledelse, jf. beskrivelsen i afsnittet vedrørende D1 A/S. De har alle tre i en længere årrække været en integreret del af ledelsen i D1 A/S, og har i den forbindelse været vant til at fungere som øverste daglige leder inden for de ansvarsområder, som de i fællesskab har fordelt indbyrdes imellem hinanden.

Ligeledes har de alle tre flere års erfaring med bestyrelsesarbejde, i hvilken forbindelse der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til de andre selskaber omfattet af spørgsmål 2-6.

Det således vores vurdering, at P1, P2 og P3 må anses for at besidde de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D2 A/S.

Endvidere vil P1, P2 og P3 ved opfyldelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i ansættelseskontrakterne, være dem, der udøver den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D2 A/S. Udøvelsen af den økonomiske virksomhed sker som led i ansættelsesforholdet under Spørger.

Efter indgåelsen af de beskrevne ansættelseskontrakter, er det derfor vores opfattelse, at Spørger lever op til kravet om, at der er ansat personale med nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den økonomiske virksomhed.

3.      Aktiv forvaltning af investeringen

Afgørelserne SKM2010.33.SR, SKM2010.338.SR, SKM2010.263.SR, SKM2011.342.SR og SKM2017.744.SR lægger enstemmigt vægt på, at personalet i spørgerne var indsat som medlemmer af bestyrelserne i de pågældende datterselskaber.

Deltagelse i bestyrelsen og/eller direktion er et tungtvejende moment, når det skal vurderes, om selskabet aktivt udøver indflydelse på sine investeringer.

P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være bestyrelsesformand i D2 A/S. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Endelig skal det bemærkes, at Spørger ved P2 yder et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i D2 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører.

Efter vores opfattelse må Spørger derfor anses for at forvalte sin besiddelse af aktier i D2 A/S aktivt.

Opsummering

Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmålet med "ja".

Når de påtænkte dispositioner gennemføres, råder Spørger over egne lokaler og udstyr samt kvalificeret ansat personale jf. ovenfor. Endelig kan det lægges til grund, at Spørger vil fortsætte med at forvalte sin aktiebesiddelse i D2 A/S aktivt.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Spørger i forhold til sin aktiebesiddelse i D2 A/S opfylder de kriterier, der med støtte i lovens forarbejder og administrativ praksis opstilles for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Ad spørgsmål 3

Beskrivelse af de faktiske forhold vedr. D3 ApS

D3 ApS' kernevirksomhed består i drift inden for branchen.

Spørger og D2 A/S erhvervede i 2020 tilsammen 70 % af den nominelle anpartskapital i D3 ApS. I den forbindelse tiltrådte P2 som bestyrelsesmedlem i selskabet. Som medlem af bestyrelsen er P2 med til at fastlægge strategien og formulere den overordnede vision for selskabet. P2 fører på vegne af Spørger løbende tilsyn med selskabets økonomiske udvikling, og har som bestyrelsesmedlem mulighed for at påvirke de overordnede beslutninger, der danner rammerne for selskabets daglige drift. I kraft af sin betydelige erfaring med drift og ledelse, har ledelsen i D3 ApS ligeledes mulighed for at sparre med P2.

D3 ApS serviceres fra tid til anden med opgaver fra P2, når han i sit daglige virke i D1 A/S møder efterspørgsel på opgaver, som netop D3 ApS har forudsætningerne for at løse. Endelig drager D3 ApS nytte af koncernens gunstige samarbejds-/bonusaftaler med samarbejdspartnere og leverandører mv., ligesom selskabet også profiterer af, dels at få adgang til en bredere kreds af kunder, dels at fungere som underleverandør i opfyldelsen af større aftaler indgået af D1 A/S eller D2 A/S.

Vores bemærkninger og begrundelse

I forhold til hvordan begreberne »reel økonomisk virksomhed« efter vores opfattelse generelt skal forstås, henvises der til bemærkningerne fremsat i afsnittet "Retsgrundlag og gældende praksis".

1. Egne lokaler og udstyr

I praksis anses kravet om egne lokaler for opfyldt, hvis selskabet i kraft af en lejeaftale råder over et eller flere lokaler, jf. eksempelvis SKM2011.342 SR. Det er endvidere fastslået i praksis, at selskabet kan leje lokalerne hos et datterselskab, jf. SKM2017.744.SR. Der kan ikke på baggrund af praksis udledes specifikke nærmere detaljer om lokalernes fysiske forhold. I SKM2017.744.SR og i SKM2010.263.SR rådede spørgerne udelukkende over kontorlokaler.

På baggrund af de fremhævede afgørelser ovenfor, er det vores vurdering, at den påtænkte lejeaftale med E ApS opfylder de kriterier, som praksis opstiller i forhold til kravet om egne lokaler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at Spørger i kraft af den påtænkte lejeaftale med D1 A/S, jf. tidligere omtale, må anses for at have eget udstyr til rådighed.

Det er således vores opfattelse, at Spørger vil komme til at råde over egne lokaler og udstyr, når Spørger indgår de ovenfor beskrevne lejeaftaler med sine datterselskaber, hvorfor denne betingelse herefter anses for opfyldt.

2.      Ansat kvalificeret personale

P1, P2 og P3 har alle tre adskillige års erfaring med daglig ledelse, jf. beskrivelsen i afsnittet vedrørende D1 A/S. De har alle tre i en længere årrække været en integreret del af ledelsen i D1 A/S, og har i den forbindelse været vant til at fungere som øverste daglige leder inden for de ansvarsområder, som de i fællesskab har fordelt indbyrdes imellem hinanden.

Ligeledes har de alle tre flere års erfaring med bestyrelsesarbejde, i hvilken forbindelse der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til de andre selskaber omfattet af spørgsmål 2-6.

Det er således vores vurdering, at P1, P2 og P3 må anses for at besidde de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D3 ApS.

Endvidere vil P1, P2 og P3 ved opfyldelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i ansættelseskontrakterne, være dem, der udøver den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D3 ApS. Udøvelsen af den økonomiske virksomhed sker som led i ansættelsesforholdet under Spørger.

Efter indgåelsen af de beskrevne ansættelseskontrakter, er det derfor vores opfattelse, at Spørger lever op til kravet om, at der er ansat personale med nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den økonomiske virksomhed.

3.      Aktiv forvaltning af investeringen

Afgørelserne SKM2010.33.SR, SKM2010.338.SR, SKM2010.263.SR, SKM2011.342.SR og SKM2017.744.SR lægger enstemmigt vægt på, at personalet i spørgerne var indsat som medlemmer af bestyrelserne i de pågældende datterselskaber.

Deltagelse i bestyrelsen og/eller direktion er et tungtvejende moment, når det skal vurderes, om selskabet aktivt udøver indflydelse på sine investeringer.

P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være medlem af bestyrelsen i D3 ApS. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Endelig skal det bemærkes, at Spørger ved P2 yder et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i D3 ApS, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører. P2 vil også i videst muligt omfang tænke D3 ApS ind i opfyldelsen af større aftaler, der er indgået af D1 A/S eller D2 A/S.

Efter vores opfattelse må Spørger derfor anses for at forvalte sin besiddelse af aktier i D3 ApS aktivt.

Opsummering

Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmålet med "ja".

Når de påtænkte dispositioner gennemføres, råder Spørger over egne lokaler og udstyr samt kvalificeret ansat personale jf. ovenfor. Endelig kan det lægges til grund, at Spørger vil fortsætte med at forvalte sin aktiebesiddelse i D3 ApS aktivt.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Spørger i forhold til sin aktiebesiddelse i D3 ApS opfylder de kriterier, der med støtte i lovens forarbejder og administrativ praksis opstilles for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Ad spørgsmål 4

Beskrivelse af de faktiske forhold vedr. D4 A/S

D4 A/S beskæftiger sig med drift.

Bestyrelsen i D4 udgøres i dag af tre medlemmer. P2 har været bestyrelsesformand og P3 almindeligt bestyrelsesmedlem siden stiftelsen. Sammen med det tredje bestyrelsesmedlem og den daglige ledelse er P2 og P3 med til at fastlægge strategien og udstikke retningen for selskabet. P2 fører på vegne af Spørger løbende tilsyn med selskabets økonomiske udvikling, imens selskabets generelle udvikling følges nøje af begge. P2 og P3 har på vegne af Spørger mulighed for at påvirke de overordnede beslutninger, der danner rammerne for selskabets daglige drift. Ledelsen i D4 A/S sparrer løbende med P2 og P3, der hver især kan trække på deres væsentlige erfaring inden for deres respektive kompetenceområder.

Endelig drager D4 A/S nytte af koncernens gunstige samarbejds-/bonusaftaler med samarbejdspartnere og leverandører mv., ligesom selskabet også profiterer af, dels at få adgang til en bredere kreds af kunder, dels at fungere som underleverandør i opfyldelsen af større aftaler indgået af D1 A/S eller D2 A/S.

Vores bemærkninger og begrundelse

I forhold til hvordan begrebet »reel økonomisk virksomhed« efter vores opfattelse generelt skal forstås, henvises der til bemærkningerne fremsat i afsnittet "Retsgrundlag og gældende praksis".

1. Egne lokaler og udstyr

I praksis anses kravet om egne lokaler for opfyldt, hvis selskabet i kraft af en lejeaftale råder over et eller flere lokaler, jf. eksempelvis SKM2011.342.SR. Det er endvidere fastslået i praksis, at selskabet kan leje lokalerne hos et datterselskab, jf. SKM2017.744.SR. Der kan ikke på baggrund af praksis udledes specifikke nærmere detaljer om lokalernes fysiske forhold. I SKM2017.744.SR og i SKM2010.263.SR rådede spørgerne udelukkende over kontorlokaler.

På baggrund af de fremhævede afgørelser ovenfor, er det vores vurdering, at den påtænkte lejeaftale med E ApS opfylder de kriterier, som praksis opstiller i forhold til kravet om egne lokaler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at Spørger i kraft af den påtænkte lejeaftale med D1 A/S, jf. tidligere omtale, må anses for at have eget udstyr til rådighed.

Det er således vores opfattelse, at Spørger vil komme til at råde over egne lokaler og udstyr, når Spørger indgår de ovenfor beskrevne lejeaftaler med sine datterselskaber, hvorfor denne betingelse herefter anses for opfyldt.

2.      Ansat kvalificeret personale

P1, P2 og P3 har alle tre adskillige års erfaring med daglig ledelse, jf. beskrivelsen i afsnittet vedrørende D1 A/S. De har alle tre i en længere årrække været en integreret del af ledelsen i D1 A/S, og har i den forbindelse været vant til at fungere som øverste daglige leder inden for de ansvarsområder, som de i fællesskab har fordelt indbyrdes imellem hinanden.

Ligeledes har de alle tre flere års erfaring med bestyrelsesarbejde, i hvilken forbindelse der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til de andre selskaber omfattet af spørgsmål 2-6.

Det således vores vurdering, at P1, P2 og P3 må anses for at besidde de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D4 A/S.

Endvidere vil P1, P2 og P3 ved opfyldelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i ansættelseskontrakterne, være dem, der udøver den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D4 A/S. Udøvelsen af den økonomiske virksomhed sker som led i ansættelsesforholdet under Spørger.

Efter indgåelsen af de beskrevne ansættelseskontrakter, er det derfor vores opfattelse, at Spørger lever op til kravet om, at der er ansat personale med nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den økonomiske virksomhed.

3.      Aktiv forvaltning af investeringen

Afgørelserne SKM2010.33.SR, SKM2010.338.SR, SKM2010.263.SR,

SKM2011.342.SR og SKM2017.744.SR lægger enstemmigt vægt på, at personalet i spørgerne var indsat som medlemmer af bestyrelserne i de pågældende datterselskaber.

Deltagelse i bestyrelsen og/eller direktion er et tungtvejende moment, når det skal vurderes, om selskabet aktivt udøver indflydelse på sine investeringer.

Både P2 og P3 vil efter indgåelsen af ansættelseskontrakterne fortsat være en del af bestyrelsen i D4 A/S, og Spørger vil således råde over flertallet af bestyrelsesposter i selskabet. P2 og P3 vil skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring og rådgivning for ledelsen, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling. P2 og P3 vil således vedblive med at deltage aktivt i ledelsen af D4 A/S.

Endelig skal det bemærkes, at Spørger ved P2 yder et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i D4 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører. P2 og P3 vil også i videst muligt omfang tænke D4 A/S ind i opfyldelsen af større aftaler, der er indgået af D1 A/S eller D1 A/S.

Efter vores opfattelse må Spørger, derfor anses for at forvalte sin besiddelse af aktier i D4 A/S.

Opsummering

Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmålet med "ja".

Når de påtænkte dispositioner gennemføres, råder Spørger over egne lokaler og udstyr samt kvalificeret ansat personale jf. ovenfor. Endelig kan det lægges til grund, at Spørger vil fortsætte med at forvalte sin aktiebesiddelse i D4 A/S aktivt.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Spørger i forhold til sin aktiebesiddelse i D4 A/S opfylder de kriterier, der med støtte i lovens forarbejder og administrativ praksis opstilles for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Ad spørgsmål 5

Beskrivelse af de faktiske forhold vedr. DD5 A/S

DD5 A/S driver virksomhed og udfører også en række serviceopgaver for både private, og erhvervsdrivende mv.

D1 A/S erhvervede sine aktier i DD5 A/S i 2020. I den forbindelse tiltrådte P2 som bestyrelsesformand i selskabet. Bestyrelsen udgøres af tre bestyrelsesmedlemmer. I kraft af sin status som bestyrelsesformand har P2 en betydelig indsigt i selskabets økonomiske stilling, og på vegne af Spørger følger han selskabets udvikling på nærmeste hold. Som medlem af bestyrelsen er P2 med til at fastlægge strategien og formulere den overordnede vision for selskabet.

Udover sin rolle i bestyrelsen har P2 ansvaret for, at DD5 A/S bliver integreret i D1A/S' måde at styre på. Han vil i den forbindelse følge op på økonomien og budgetterne for selskabets opgaver. I naturlig forlængelse heraf vil P2 også stå til rådighed for løbende sparring og rådgivning.

Endelig drager DD5 A/S nytte af koncernens gunstige samarbejds-/bonusaftaler med samarbejdspartnere og leverandører mv., ligesom selskabet også profiterer af, dels at få adgang til en bredere kreds af kunder, dels at fungere som underleverandør i opfyldelsen af større aftaler indgået af D1 A/S eller D2 A/S.

Vores bemærkninger og begrundelse

I forhold til hvordan begrebet »reel økonomisk virksomhed« efter vores opfattelse generelt skal forstås, henvises der til bemærkningerne fremsat i afsnittet "Retsgrundlag og gældende praksis".

1.      Egne lokaler og udstyr

I praksis anses kravet om egne lokaler for opfyldt, hvis selskabet i kraft af en lejeaftale råder over et eller flere lokaler, jf. eksempelvis SKM2011.342.SR. Det er endvidere fastslået i praksis, at selskabet kan leje lokalerne hos et datterselskab, jf. SKM2017.744.SR. Der kan ikke på baggrund af praksis udledes specifikke nærmere detaljer om lokalernes fysiske forhold. I SKM2017.744.SR og i SKM2010.263.SR rådede spørgerne udelukkende over kontorlokaler.

På baggrund af de fremhævede afgørelser ovenfor, er det vores vurdering, at den påtænkte lejeaftale med E ApS opfylder de kriterier, som praksis opstiller i forhold til kravet om egne lokaler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at Spørger i kraft af den påtænkte lejeaftale med D1 A/S, jf. tidligere omtale, må anses for at have eget udstyr til rådighed.

Det er således vores opfattelse, at Spørger vil komme til at råde over egne lokaler og udstyr, når Spørger indgår de ovenfor beskrevne lejeaftaler med sine datterselskaber, hvorfor denne betingelse herefter anses for opfyldt.

2. Ansat kvalificeret personale

P1, P2 og P3 har alle tre adskillige års erfaring med daglig ledelse, jf. beskrivelsen i afsnittet vedrørende D1 A/S. De har alle tre i en længere årrække været en integreret del af ledelsen i D1 A/S, og har i den forbindelse været vant til at fungere som øverste daglige leder inden for de ansvarsområder, som de i fællesskab har fordelt indbyrdes imellem hinanden.

Ligeledes har de alle tre flere års erfaring med bestyrelsesarbejde, i hvilken forbindelse der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til de andre selskaber omfattet af spørgsmål 2-6.

Det er således vores vurdering, at P1, P2 og P3 må anses for at besidde de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD5 A/S.

Endvidere vil P1, P2 og P3 ved opfyldelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i ansættelseskontrakterne, være dem, der udøver den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD5 A/S. Udøvelsen af den økonomiske virksomhed sker som led i ansættelsesforholdet under Spørger.

Efter indgåelsen af de beskrevne ansættelseskontrakter, er det derfor vores opfattelse, at Spørger lever op til kravet om, at der er ansat personale med nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den økonomiske virksomhed.

3. Aktiv forvaltning af investeringen

Afgørelserne SKM2010.33.SR, SKM2010.338.SR, SKM2010.263.SR, SKM2011.342.SR og SKM2017.744.SR lægger enstemmigt vægt på, at personalet i spørgerne var indsat som medlemmer af bestyrelserne i de pågældende datterselskaber.

Deltagelse i bestyrelsen og/eller direktion er et tungtvejende moment, når det skal vurderes om selskabet aktiv udøver indflydelse på sine investeringer.

P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være medlem af bestyrelsen i DD5 A/S. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv. Endvidere lægger der for P2 en stor opgave i at sørge for, at DD5 A/S bliver en integreret del af D1 A/S' måde at styre på, da selskabet som sagt er blevet erhvervet for forholdsvis kort tid siden.

Endelig skal det bemærkes, at Spørger ved P2 yder et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i DD5 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører.

Efter vores opfattelse må Spørger, derfor anses for at forvalte sin besiddelse af aktier i DD5 A/S aktivt.

Indirekte besiddelse af aktierne

Det er uden betydning i forhold til bedømmelsen af, hvorvidt Spørger må anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD5 A/S, at Spørger ikke ejer nogen af aktierne i selskabet direkte.

Det følger således af Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), at der altid startes nedefra i ejerstrukturen, når aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 anvendes. I SKM2010.203.DEP fremhæves det, at et mellemholdingselskab derfor vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i et datterdatterselskab, hvis det i første omgang er blevet fastslået, at det direkte moderselskab ikke kan anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i det pågældende datterselskab.

Da Spørger har den bestemmende indflydelse i DD5 A/S' direkte moderselskab D1 A/S, er det mest nærliggende at anse Spørger for at være det selskab, der udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD5 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Det bemærkes for god ordens skyld, at da D1 A/S i øvrigt er et driftsselskab vil mellemholdingreglen allerede af denne grund ikke finde anvendelse i dette konkrete tilfælde.

Opsummering

Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmålet med "ja".

Når de påtænkte dispositioner gennemføres, råder Spørger over egne lokaler og udstyr samt kvalificeret ansat personale jf. ovenfor. Endelig kan det lægges til grund, at Spørger vil fortsætte med at forvalte sin aktiebesiddelse i DD5 A/S aktivt.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Spørger i forhold til sin aktiebesiddelse DD5 A/S opfylder de kriterier, der med støtte i lovens forarbejder og administrativ praksis opstilles for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Ad spørgsmål 6

Beskrivelse af de faktiske forhold vedr. DD6 A/S

DD6 A/S driver virksomhed.

I forbindelse med, at Spørger i 2015 via HH Holding A/S, hvori Spørgers ejerandel udgør 50 %, erhvervede aktiekapitalen i DD6 A/S, indtrådte P1, P2 og P3 i selskabets bestyrelse, der herefter udgjordes af i alt fire medlemmer. P blev i den forbindelse valgt som bestyrelsesformand og bestrider fortsat posten i dag. Sidenhen er P2 udtrådt af bestyrelsen, og organet består derfor i dag af i alt tre medlemmer.

Sammen med det tredje bestyrelsesmedlem og den daglige ledelse er P1 og P3 med til at fastlægge strategien og udstikke, hvilken retning selskabet skal bevæge sig hen imod. P1 fører på vegne af Spørger løbende tilsyn med selskabets økonomiske udvikling, imens selskabets generelle udvikling følges nøje af begge. P1 og P3 har på vegne af Spørger mulighed for at påvirke de overordnede beslutninger, der danner rammerne for selskabets daglige drift. Ledelsen i DD6 A/S sparrer løbende med P1 og P3, der hver især kan trække på deres væsentlige erfaring inden for deres respektive kompetenceområder.

DD6 A/S anvendes af D1 A/S og D2 A/S på lige fod med uafhængige underleverandører.

Vores bemærkninger og begrundelse

I forhold til hvordan begreberne »reel økonomisk virksomhed« efter vores opfattelse generelt skal forstås, henvises der til bemærkningerne fremsat i afsnittet "Retsgrundlag og gældende praksis".

1. Egne lokaler og udstyr

I praksis anses kravet om egne lokaler for opfyldt, hvis selskabet i kraft af en lejeaftale råder over et eller flere lokaler, jf. eksempelvis SKM 2011.342 SR. Det er endvidere fastslået i praksis, at selskabet kan leje lokalerne hos et datterselskab, jf. SKM2017.744.SR. Der kan ikke på baggrund af praksis udledes specifikke nærmere detaljer om lokalernes fysiske forhold. I SKM2017.744.SR og i

SKM2010.263.SR rådede spørgerne udelukkende over kontorlokaler.

På baggrund af de fremhævede afgørelser ovenfor, er det vores vurdering, at den påtænkte lejeaftale med E ApS opfylder de kriterier, som praksis opstiller i forhold til kravet om egne lokaler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at Spørger i kraft af den påtænkte lejeaftale med D1 A/S, jf. tidligere omtale, må anses for at have eget udstyr til rådighed.

Det er således vores opfattelse, at Spørger vil komme til at råde over egne lokaler og udstyr, når Spørger indgår de ovenfor beskrevne lejeaftaler med sine datterselskaber, hvorfor denne betingelse herefter anses for opfyldt.

2. Ansat kvalificeret personale

P1, P2 og P3 har alle tre adskillige års erfaring med daglig ledelse, jf. beskrivelsen i afsnittet vedrørende D1 A/S. De har alle tre i en længere årrække været en integreret del af ledelsen i D1 A/S, og har i den forbindelse været vant til at fungere som øverste daglige leder inden for de ansvarsområder, som de i fællesskab har fordelt indbyrdes imellem hinanden.

Ligeledes har de alle tre flere års erfaring med bestyrelsesarbejde, i hvilken forbindelse der henvises til beskrivelsen af de faktiske forhold i relation til de andre selskaber omfattet af spørgsmål 2-6.

Det således vores vurdering, at P1, P2 og P3 må anses for at besidde de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S.

Endvidere vil P1, P2 og P3 ved opfyldelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i ansættelseskontrakterne, være dem, der udøver den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S. Udøvelsen af den økonomiske virksomhed sker som led i ansættelsesforholdet under Spørger.

Efter indgåelsen af de beskrevne ansættelseskontrakter, er det derfor vores opfattelse, at Spørger lever op til kravet om, at der er ansat personale med nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at udøve den økonomiske virksomhed.

3.Aktiv forvaltning af investeringen

Afgørelserne SKM2010.33.SR, SKM2010.338.SR, SKM2010.263.SR, SKM2011.342.SR og SKM2017.744.SR lægger enstemmigt vægt på, at personalet i spørgerne var indsat som medlemmer af bestyrelserne i de pågældende datterselskaber.

Deltagelse i bestyrelsen og/eller direktion er et tungtvejende moment, når det skal vurderes, om selskabet aktivt udøver indflydelse på sine investeringer.

P1 og P3 vil efter indgåelsen af sine ansættelseskontrakter fortsætte uændret i deres respektive poster i bestyrelsen i DD6 A/S. De vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Endelig skal det bemærkes, at Spørger ved P2 yder et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i DD6 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører.

Efter vores opfattelse må Spørger derfor anses for at forvalte sin besiddelse af aktier i DD6 A/S aktivt.

Indirekte besiddelse af aktierne

Det er uden betydning i forhold til bedømmelsen af, hvorvidt Spørger må anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S, at Spørger ikke ejer nogen af aktierne i selskabet direkte.

Det følger således af Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR (SKM2010.203 DEP), at der altid startes nedefra i ejerstrukturen, når aktieavancbeskatningslovens § 4 A, stk. 3 anvendes. I SKM 2010.203 DEP fremhæves det, at et mellemholdingselskab derfor vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i et datterdatterselskab, hvis det i første omgang er blevet fastslået, at det direkte moderselskab ikke kan anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i det pågældende datterselskab.

HH Holding A/S råder ikke over egne lokaler og udstyr og har ikke ansat personale, hvorfor det ikke kan antages, at HH Holding A/S udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S. Det er i stedet Spørger, der må anses for at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Opsummering

Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmålet med "ja".

Når de påtænkte dispositioner gennemføres, råder Spørger over egne lokaler og udstyr samt kvalificeret ansat personale jf. ovenfor. Endelig kan det lægges til grund, at Spørger vil fortsætte med at forvalte sin aktiebesiddelse i DD6 A/S aktivt.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Spørger i forhold til sin aktiebesiddelse i DD6 A/S opfylder de kriterier, der med støtte i lovens forarbejder og administrativ praksis opstilles for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende en aktiebesiddelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D1 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de beskrevne påtænkte dispositioner.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Nuværende forhold

P1, P2 og P3 udgør sammen med deres respektive børn personkredsen bag Spørger. De har alle tre betydelige kapitalposter i Spørger og udgør sammen med et yderligere medlem bestyrelsen i Spørger. P2 er bestyrelsesformand og P1 er registreret som direktør.

Selvom der i dag formelt set ikke foreligger noget ansættelsesforhold mellem Spørger og personkredsen bag, er der efter Spørgers opfattelse ingen tvivl om, at både P1, P2 og P3 på det overordnede koncernniveau yder et væsentligt bidrag i forhold til at realisere vækstpotentialet i de datterselskaber, der spørges til i nærværende anmodning.

Udover at være en del af ledelsen i selskaberne optræder P2 i forhandlinger med leverandører og samarbejdspartnere på vegne af koncernen som helhed. Koncernens selskaber har adgang til et omfattende netværk inden for branchen. Selskaberne når ud til en bred kreds af kunder, og de enkelte selskaber tænkes ind i opfyldelsen af større aftaler, som er indgået af enten D1 A/S eller D2 A/S.

P1, P2 og P3 har i dag deres forretningsmæssige udgangspunkt i selskabet D1 A/S (datterselskab til Spørger).

Påtænkte forhold

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E ApS, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 benytter i dag hver sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1 A/S.

Der indgås en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger en eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ansætter herefter P1, P2 og P3 som direktører. Ved samme lejlighed opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn vil de også modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales af datterselskaberne.

Både P1, P2 og P3 vil efter indgåelsen af ansættelseskontrakterne fortsat være en del af bestyrelsen i D1 A/S, og Spørger vil således råde over flertallet af bestyrelsesposterne i selskabet. P1, P2 og P3 vil skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring og rådgivning for den nye inddragede ejerkreds af medarbejder, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, hente opgaver hjem og sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv. Endelig vil de alle tre være til rådighed for diverse ad hoc-opgaver, hvilket vil blive særligt aktuelt i den indledende fase af det igangsatte generationsskifte. P1, P2 og P3 vil således vedblive med at deltage i ledelsen af D1 A/S.

Skattemæssig vurdering

Det oplyses, at Spørger påtænker at ændre på de nuværende faktiske forhold.

Ved den skattemæssige vurdering lægges således til grund, at der foretages de oplyste ændringer.

Det der skal vurderes, er således, om Spørger efter de påtænkte ændringer kan anses for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktierne i D1 A/S.

Anses Spørger efter de påtænkte ændringer for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktierne i D1 A/S, vil det betyde, at værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, ikke finder anvendelse, da anvendelse af reglen bl.a. forudsætter, at mellemholdingselskabet ikke driver reel økonomisk virksomhed.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det blandt andet, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.

Skatterådet har i en række afgørelser forholdt sig til, hvad der skal forstås ved reel økonomisk virksomhed i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

I SKM2017.744.SR var det bl.a. oplyst, at XXX ApS ejede 100% af kapitalen i ZZZ ApS, som ejede en fast ejendom, hvorfra der blev drevet kontorhotel. XXX ApS havde fast lokaler til rådighed på dette kontorhotel, og fra disse lokaler blev en del af driften af XXX ApS forestået.

Skatterådet fandt ud fra den foreliggende praksis fra Skatterådet og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne om XXX ApS, at selskabet udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at XXX ApS havde lokaler til rådighed, ansat en lønnet direktør med faglig indsigt, der analyserede mulige nye investeringer og aktivt deltog i bestyrelsesarbejdet af XXXs APS’ investeringer.

I SKM2011.342.SR fandt Skatterådet, at aktivitet omkring ejerskabet af et selskabs datterselskaber måtte betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Der blev lagt vægt på, at Selskabet havde egne lokaler og en ansat lønnet direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende Selskabet og datterselskaberne, jf. det oplyste om direktørens opgaver. Det var således oplyst, at såvel direktionen og flere af de ultimative aktionærer i A A/S kom til at udføre følgende opgaver vedrørende datterselskaberne:

• Aktiv deltagelse i ledelsen i form af deltagelse i datterselskabernes bestyrelser
• Løsning af forskellige ad hoc-opgaver for datterselskaberne
• Direktøren B ville komme til at fungere som aktiv sparringspartner for ledelsen i datterselskabet H A/S og de kommende datterselskaber.

Skatterådet lagde endvidere vægt på, at det var oplyst, at det var et led i Selskabets forretningsstrategi, at Selskabet ikke foretog passive investeringer i datterselskaber, og at Selskabet udelukkende ville investere i datterselskaber, hvor Selskabet var sikret en eller flere pladser i bestyrelsen. Selskabet ville gennem sin direktion, de udpegede bestyrelsesmedlemmer i datterselskaberne og ved de ultimative aktionærers løsning af ad hoc-opgaver i datterselskaberne deltage meget aktivt i driften af de enkelte datterselskaber. Den aktive deltagelse i datterselskabernes drift ville være en forudsætning for fremtidig vækst i datterselskaberne. Samlet var vurderingen, at betingelsen om, at moderselskabet (mellemholdingselskabet) ikke udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne ikke var opfyldt, og værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 fandt derfor ikke anvendelse.

I SKM2011.14.SR var det oplyst, at A ApS havde lejet et lokale hos B hhv. C til varetagelse af opgaver. Af Skatteministeriets begrundelse fremgik bl.a. følgende: Spørger oplyser, at der er indgået aftale om leje af kontorlokale til administrationsformål hos både B og C. B er bestyrelsesformand i A ApS og skal på overordnet strategisk niveau varetage selskabets kapitalinteresser i A sro. Dette indebærer at B skal følge den daglige drift i A sro og dettes datterselskaber.  Skatterådet bekræftede, at A ApS ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedr. aktiebesiddelsen i A sro. A ApS havde lokaler til rådighed og havde ansat C og B, der begge havde stor faglig indsigt, til varetagelse af selskabets investering i A sro som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter for A sro. Efter det oplyste var der en betydelig arbejdsindsats forbundet med dette arbejde.

Af SKM2011.13.SR fremgik, at grænsen mellem at drive økonomisk virksomhed og som investor at passe sine investeringer er meget flydende - idet formålet er det samme, nemlig at forøge selskabets værdi. Det fremgår af forarbejderne (Bilag 41 til L202, 2008/09), at der skal være ansat personale (med de nødvendige kompetencer) i mellemholdingselskabet. Når det ansatte personale samtidigt (i ikke uvæsentlig grad) er investorer i mellemholdingselskabet, skal det imidlertid nøje vurderes, om det udførte arbejde reelt sker som investor eller som ansat. Hvis det udførte arbejde er almindelig varetagelse af investorens (og evt. medinvestorers) interesser, udføres arbejdet reelt ikke i mellemholdingselskabet - men i investorens egenskab af investor. Værnsreglen kan med andre ord ikke omgås ved, at investorerne formelt har placeret varetagelsen af deres investorinteresser i mellemholdingselskabet. Den konkrete sag adskilte sig fra SKM2010.33.SR samt SKM2010.263.SR i relation til omfanget af påvirkning på datterselskabets virksomhed. I SKM2010.33.SR var der fokus på udvikling af datterselskaberne, samt deltagelse i bestyrelsen. Endvidere var der ansat en aktiv lønnet deltidsdirektør.

I SKM2010.263.SR var der ansat en aktiv direktør, som deltog i bestyrelserne i datterselskaberne. Endvidere mødte bestyrelsen i selskabet bestyrelserne og ledelserne i datterselskaber løbende. I lighed med SKM2010.410.SR var der her tale om, at én af de bagvedliggende investorer var direktør i mellemholdingselskabet og bestyrelsesmedlem i driftsselskabet, dog var direktør J lønnet direktør i modsætning til i SKM2010.410.SR. Ud fra en samlet konkret vurdering af oplysningerne omkring Js opgaver, var det Skatterådets opfattelse, at X A/S ikke ville udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Y A/S. Ved vurderingen blev bl.a. lagt vægt på, at Js opgaver ville være varetagelse af administrative opgaver og forvaltning af det fremtidige mellemholdingselskabs investering i datterselskabet. Derudover ville han deltage i bestyrelsesmøder samt strategiske møder og opfølgning på aktiebesiddelsen i datterselskabet. Ved vurderingen var endvidere henset til de respektive ejerprocenter i Y A/S. Skatterådet anså på den baggrund ikke selskabet for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Y A/S.

I SKM2010.410.SR kunne C ApS ikke anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne i E ApS og D A/S. C ApS havde adresse samme sted som den ene af aktionærerne B ApS. Administrationen af selskabet skete samme sted og udføres af J og H i fællesskab. J og H - der var eneanpartshavere i hvert sit af de to ejerselskaber - var begge ulønnede direktører i C ApS. Endvidere var det oplyst, at det blev aftalt ved erhvervelsen af aktier/anparter i D A/S og E ApS, at J og H begge skulle indtræde i bestyrelserne i de to selskaber. Det var oplyst, at de begge havde deltaget aktivt i ledelsen af og som rådgivere for de 2 datterselskaber siden erhvervelsen. Om J og H var oplyst, at de havde mange års erfaring fra ledende poster i dansk erhvervsliv. Begge havde efter rådgivers opfattelse et bredt fundament for at deltage aktivt i ledelsen af og rådgive de omhandlede virksomheder. Henset til, at C ApS' direktører var de to øverste eneanpartshavere, og de var ulønnede, der ikke var personale samt selskabet havde adresse hos anpartshaveren B ApS, var omstændighederne ikke sammenlignelige med SKM2010.33.SR eller SKM2010.263.SR. I SKM2010.33.SR og SKM2010.263.SR havde mellemholdingselskabet aktive lønnede direktører, og det var disse, som deltog i ledelsen af datterselskaberne. Deltagelsen i ledelsen af datterselskaberne skete fra mellemholdingselskabet, hvor direktøren havde opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne, derudover deltog direktøren i ledelsen af datterselskaberne. I SKM2010.33.SR var mellemholdingselskabet endvidere aktivt involveret i udviklingen af datterselskaberne.

I SKM2010.338.SR kunne Skatterådet bekræfte, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at spørger ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser.

I SKM2010.263.SR blev det vurderet, at spørgers aktivitet vedrørende ejerskabet af datterselskaberne måtte betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Spørger havde egne lokaler og en ansat direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne. Desuden deltog direktøren i samtlige datterselskabers bestyrelser. Endvidere mødte bestyrelsen i spørger bestyrelserne og ledelserne i samtlige datterselskaber 3-6 gange om året. SKAT vurderede derfor, at spørger aktivt forvaltede investeringerne i datterselskaberne. Skatterådet afkræftede endvidere, at det var tilstrækkeligt, at man fik samme informationer, som bestyrelsen, da dette i sig selv ikke gav adgang til indflydelse på ledelsen i datterselskabet.

I SKM2010.33.SR blev selskabet anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i datterselskaberne. Ved vurderingen var der lagt vægt på, at selskabet havde fokus på udvikling af datterselskaberne, deltog i disses bestyrelser og ydede rådgivning til selskaberne, herunder at direktøren løbende var i kontakt med ledelserne i datterselskaberne. Selskabet havde egne lokaler og en aktiv lønnet deltidsdirektør.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne finder Skattestyrelsen, at Spørger vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i D1 A/S.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger efter de forudsatte ændringer, vil have lejede lokaler til rådighed, at P1, P2 og P3 vil være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært vil bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. Endelig vil både P1, P2 og P3 efter indgåelsen af ansættelseskontrakterne fortsat være en del af bestyrelsen i D1 A/S, og Spørger vil således råde over flertallet af bestyrelsesposterne i selskabet.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det kan bekræftes, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D1 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D2 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Nuværende forhold

Der henvises til gennemgangen af de nuværende forhold under begrundelsen til spørgsmål 1.

Påtænkte forhold

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E ApS, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 benytter i dag hver sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1 A/S.

Der indgås en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger en eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ansætter herefter P1, P2 og P3 som direktører. Ved den lejlighed opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn vil de modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales af datterselskaberne.

P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være bestyrelsesformand i D2 A/S. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Spørger ved P2 vil yde et væsentligt bidrag på koncernens vegne i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår gennemgangen af tidligere relevante afgørelser henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne finder Skattestyrelsen, at Spørger vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i D2 A/S.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger efter de forudsatte ændringer vil have lejede lokaler til rådighed, at P1, P2 og P3 vil være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært vil bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. Desuden vil stillingen som direktør være forbundet med en række administrative opgaver vedrørende varetagelsen af Spørgers investeringer, som også vil skulle løses af de pågældende direktører. Endelig vil P2 efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være bestyrelsesformand i D2 A/S. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, være med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det kan bekræftes, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D2 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D3 ApS, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Nuværende forhold

Der henvises til gennemgangen af de nuværende forhold under begrundelsen til spørgsmål 1.

Påtænkte forhold

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E ApS, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 benytter i dag hver sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1 A/S.

Der indgås en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger en eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ansætter herefter P1, P2 og P3 som direktører. Ved samme lejlighed opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn vil de modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales af datterselskaberne.

P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være medlem af bestyrelsen i D3 ApS. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Spørger ved P2 vil yde et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i D3 ApS, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører. P2 vil også i videst muligt omfang tænke D3 ApS ind i opfyldelsen af større aftaler, der er indgået af D1 A/S eller D2 A/S.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår gennemgangen af tidligere relevante afgørelser henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne finder Skattestyrelsen, at Spørger vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i D3 ApS.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger efter de forudsatte ændringer vil have lejede lokaler til rådighed, at P1, P2 og P3 vil være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært vil bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. Endelig vil P2 efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være medlem af bestyrelsen i D3 ApS. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det kan bekræftes, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D3 ApS, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D4 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Nuværende forhold

Der henvises til gennemgangen af de nuværende forhold under begrundelsen til spørgsmål 1.

Påtænkte forhold

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 benytter i dag hver sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1 A/S.

Der indgås en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger en eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ansætter herefter P1, P2 og P3 som direktører. Ved samme lejlighed opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn vil de modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales af datterselskaberne.

Både P2 og P3 vil efter indgåelsen af ansættelseskontrakterne fortsat være en del af bestyrelsen i D4 A/S, og Spørger vil således råde over flertallet af bestyrelsesposter i selskabet. P2 og P3 vil skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring og rådgivning for ledelsen, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling. P2 og P3 vil således vedblive med at deltage aktivt i ledelsen af D4 A/S.

Endelig bemærkes, at Spørger ved P2 vil yde et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i D4 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører. P2 og P3 vil også i videst muligt omfang tænke D4 A/S ind i opfyldelsen af større aftaler, der er indgået af D1 A/S eller D2 A/S.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår gennemgangen af tidligere relevante afgørelser henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne finder Skattestyrelsen, at Spørger vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i D4 A/S.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger efter de forudsatte ændringer vil have lejede lokaler til rådighed, at P1, P2 og P3 vil være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært vil bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne.  Endelig vil både P2 og P3 efter indgåelsen af ansættelseskontrakterne fortsat være en del af bestyrelsen i D4 A/S, og Spørger vil således råde over flertallet af bestyrelsesposter i selskabet. P2 og P3 vil skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring og rådgivning for ledelsen, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling. P2 og P3 vil således vedblive med at deltage aktivt i ledelsen af D4 A/S.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det kan bekræftes, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i D4 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i DD5 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Begrundelse

Nuværende forhold

Der henvises til gennemgangen af de nuværende forhold under begrundelsen til spørgsmål 1.

Spørger ejer 50 pct. af aktierne i D1 A/S, og D1 A/S ejer 75 pct. af aktierne i DD5 A/S.

Påtænkte forhold

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E ApS, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 benytter i dag hver sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1 A/S.

Der indgås en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger en eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ansætter herefter P1, P2 og P3 som direktører. Ved samme lejlighed opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn vil de modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales af datterselskaberne.

P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være medlem af bestyrelsen i DD5 A/S. P2 vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, sidde med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv. Endvidere vil der for P2 være en stor opgave i at sørge for, at DD5 A/S bliver en integreres del af D1 A/S’ styring af ftaler, da selskabet som sagt er blevet erhvervet for forholdsvis kort tid siden.

Endelig vil Spørger ved P2 yde et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i DD5 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår gennemgangen af tidligere relevante afgørelser henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

Spørger ejer 50 pct. af aktierne i D1 A/S, og D1 A/S ejer 75 pct. af aktierne i DD5 A/S.

Efter rådgivers opfattelse er det uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt Spørger må anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD5 A/S, at Spørger ikke ejer nogen af aktierne i selskabet direkte. Rådgiver henviser til, at det følger af Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), at der altid startes nedefra i ejerstrukturen, når aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 anvendes. I SKM2010.203.DEP fremhæves det, at et mellemholdingselskab derfor vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i et datterdatterselskab, hvis det i første omgang er blevet fastslået, at det direkte moderselskab ikke kan anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i det pågældende datterselskab.

Efter rådgivers opfattelse, er det mest nærliggende, da Spørger har den bestemmende indflydelse i DD5 A/S' direkte moderselskab D1 A/S, at anse Spørger for at være det selskab, der udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD5 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Skattestyrelsen kan tiltræde, at når Spørger ejer 50 pct. af aktierne i D1 A/S, som selv er et driftsselskab, jf. beskrivelsen af D1 A/S under spørgsmål 1, må vurderingen af, om værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 finder anvendelse, skulle ske i forhold til Spørger.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne finder Skattestyrelsen, at Spørger vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i DD5 A/S.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger efter de forudsatte ændringer vil have lejede lokaler til rådighed, at P1, P2 og P3 vil være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært vil bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. Endelig vil P2 vil efter indgåelsen af sin ansættelseskontrakt fortsat være medlem af bestyrelsen i DD5 A/S.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det kan bekræftes, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i DD5 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i DD6 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Begrundelse

Nuværende forhold

Der henvises til gennemgangen af de nuværende forhold under begrundelsen til spørgsmål 1.

Spørger ejer 50 pct. af aktierne i HH Holding A/S, og HH Holding A/S ejer 100 pct. af aktierne i DD6 A/S.

Påtænkte forhold

Spørger påtænker at leje sig ind hos datterselskabet E ApS, der ejer grunden og bygningen, hvorfra datterselskabet D1 A/S drives. P1, P2 og P3 benytter i dag hver sit kontor på den omtalte adresse; alle som led i deres respektive ansættelsesforhold i D1 A/S.

Der indgås en lejeaftale mellem Spørger og E ApS. Lejeaftalen skal for det første give Spørger en eksklusiv brugsret over de tre kontorlokaler, som P1, P2 og P3 p.t. benytter. For det andet skal lejeaftalen omfatte brugsret til fællesarealer, såsom mødelokaler, frokoststue mv. Spørger skal svare et passende vederlag for benyttelsen svarende til markedslejeniveauet.

Ved siden af lejeaftalen indgås der en særskilt aftale mellem Spørger og D1 A/S om anvendelse af kontorudstyr såsom printer, sædvanlige kontorartikler osv. For benyttelsen heraf aftales ligeledes et passende månedligt vederlag.

Spørger ansætter herefter P1, P2 og P3 som direktører. I samme ombæring opsiges deres ansættelseskontrakter i D1 A/S.

P1, P2 og P3 vil i henhold til ansættelsesaftalerne modtage et passende månedligt vederlag for arbejdet i Spørger. Ved siden af denne løn vil de modtage bestyrelseshonorar fra de respektive datterselskaber. Disse honorarer betales af datterselskaberne.

P1 og P3 vil efter indgåelsen af deres ansættelseskontrakter fortsætte uændret i deres respektive poster i bestyrelsen i DD6 A/S. De vil i den forbindelse skulle deltage i bestyrelsesmøder, stå til rådighed for sparring, føre kontrol med selskabets økonomiske udvikling, markedsføre selskabet, være med til forhandlinger med større leverandører, samarbejdspartnere, kunder mv.

Endelig vil Spørger ved P2 yde et væsentligt bidrag på koncernens vegne, herunder i DD6 A/S, i forhold til at sikre sig gunstige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører.

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår gennemgangen af tidligere relevante afgørelser henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

Spørger ejer 50 pct. af aktierne i HH Holding A/S og HH Holding A/S ejer 100 pct. af aktierne i DD6 A/S.

Efter rådgivers opfattelse er det uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt Spørger må anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S, at Spørger ikke ejer nogen af aktierne i selskabet direkte. Rådgiver henviser til, at det følger af Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), at der altid startes nedefra i ejerstrukturen, når aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 anvendes. I SKM2010.203.DEP fremhæves det, at et mellemholdingselskab derfor vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i et datterdatterselskab, hvis det i første omgang er blevet fastslået, at det direkte moderselskab ikke kan anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i det pågældende datterselskab.

Efter rådgivers opfattelse, er det mest nærliggende, da Spørger har den bestemmende indflydelse i DD6 A/S' direkte moderselskab HH Holding A/S, at anse Spørger for at være det selskab, der udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i DD6 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Skattestyrelsen kan tiltræde, at når Spørger ejer 50 pct. af aktierne i HH Holding A/S, og HH Holding A/S ejer 100 pct. af aktierne i DD6 A/S, som ikke selv kan anses at udøve reel økonomisk virksomhed, må vurderingen af, om værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 finder anvendelse skulle ske i forhold til Spørger

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne finder Skattestyrelsen, at Spørger vil kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i DD6 A/S.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger efter de forudsatte ændringer vil have lejede lokaler til rådighed, at P1, P2 og P3 vil være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært vil bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. Endelig vil P1 og P3 efter indgåelsen af deres ansættelseskontrakter fortsætte uændret i deres respektive poster i bestyrelsen i DD6 A/S.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det kan bekræftes, at Spørger vil blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i DD6 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretager de påtænkte dispositioner.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

  Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. (Skattestyrelsens understregning)
3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
5. Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.

(…) 

Forarbejder

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (LF nr. 202 af 22. april 2009)

Til nr. 6

Der foreslås indsat en definition af henholdsvis datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Datterselskabsaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Datterselskabsaktier er aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere. Kravet om en aktiebesiddelse på 10 pct. eller mere skal fortolkes i overensstemmelse med 10-procents-kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit datterselskabsudbytte. Heri ligger bl.a., at det kun er direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere.

Det er en betingelse, at datterselskabet er et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Det betyder, at begrebet datterselskabsaktier ikke omfatter skattefri enheder og selskaber, der beskattes af en procentdel af formuen. Investeringsforeningsbeviser i skattefrie investeringsforeninger og andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er derfor ikke omfattet af begrebet datterselskabsaktier. Heller ikke andele i foreninger, der måtte blive beskattet af erhvervsmæssig indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af begrebet datterselskabsaktier.

Det foreslås endvidere, at datterselskabsaktierne (og koncernselskabsaktierne, jf. nedenfor) anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor

1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed og

3) mere end 50 pct. af dets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.

Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra moderselskabet (herefter mellemholdingselskabet). Aktierne skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer.

Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at 10 pct. ejerkravet omgås ved at lave såkaldte »omvendte juletræer«. Ved »omvendte juletræer« forstås ejerstrukturer, hvor en ejerkreds på f.eks. 25 selskaber, der hver ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og »datterselskabet«. Ejerstrukturen er herefter, at »datterselskabet« er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde ville ejerkravet på 10 pct. nemt kunne omgås.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hver af de egentlige ejere ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, hvorfor aktiebesiddelsen skal anses for at være en porteføljebesiddelse. Der udløses beskatning efter den foreslåede bestemmelse om porteføljeaktiebeskatning, hvad enten der sker salg af »datterselskabet« eller af mellemholdingselskabet. Endvidere vil udbytter blive anset for modtaget direkte af moderselskabets aktionærer - og dermed være skattepligtige for modtageren, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at der opstilles tre betingelser for, at værnsreglen finder anvendelse.

For det første skal mellemholdingselskabets primære funktion være at eje datterselskabsaktier. Dette kan være aktier i et eller flere datterselskaber. Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. »Postkasse-« og »skærmselskaber« udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.

For det tredje gælder bestemmelsen kun i tilfælde, hvor mere end 50 pct. af mellemholdingselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.

Udbytter kan modtages skattefrit, når der er tale om datterselskabsudbytter, jf. de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Selskabet skal i givet fald eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen. Hvis det udbytteudloddende selskab eller det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, er det en betingelse, at udbyttebeskatningen skal nedsættes eller frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet.

Udbytter kan desuden modtages skattefrit, når der tale om koncernselskabsudbytter, jf. ligeledes de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, er det en betingelse, at det er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS, og som udveksler oplysninger med Danmark.

Dette medfører, at følgende situationer ikke er omfattet:

A) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 40 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne F (60 pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 24 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab ville være porteføljeaktionærer med 8 pct. af MH. Kun 40 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af porteføljeaktionærer.

B) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af de fysiske personer F (60 pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 6 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab eje med 2 pct. af MH. Mellemholdingselskabet ejes af fysiske personer.

Til gengæld vil følgende situationer være omfattet, når mellemholdingselskabets primære funktion er at eje aktierne, og det ikke udøver reel økonomisk virksomhed:

A) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 18 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne S1 (50 pct.) og S2 (50 pct.). S1 og S2 ville ved direkte ejerskab være porteføljeaktionærer med 9 pct. af MH.

Hvis S1 i denne situation sælger sin del af MH til S2, hvorved S2 indirekte ejer 18 pct. af aktiekapitalen i D, vil S2 blive beskattet ved statusskiftet fra porteføljeaktionær til datterselskabsaktionær.

B) Et mellemholdingselskab (MH1) ejer 40 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH1 ejes af mellemholdingselskabet MH2 (60 pct.) og S (40 pct.). MH2 ejes af selskaberne F1-4 med 25 pct. hver. F1-4 ville således ved direkte ejerskab eje 6 pct. af D. S ville ved direkte ejerskab eje 16 pct. af D. F1, F2, F3, F4 og S skal anses for at eje aktierne direkte. For S vil der alligevel være tale om en datterselskabsaktie.

Hvis MH1 erhverver de resterende aktier i D, vil værnsreglen ikke længere finde anvendelse, idet F1-4 i givet fald vil have et indirekte ejerskab på 15 pct. hver. Erhvervelsen af de resterende aktier vil medføre, at der sker statusskifte og beskatning af F1-4.

C) Et mellemholdingselskab i Luxembourg (Lux) ejer alle aktierne i det danske driftsselskab (DK). Aktierne i Lux ejes af Panama selskabet (PA). Danmark har ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Panama, som ikke er medlem af EU eller EØS.

Dette medfører ikke, at PA bliver skattepligtigt af avancer på porteføljeaktierne. Der er ikke begrænset skattepligt på avancer. Derimod bliver PA begrænset skattepligtig af udbytteudlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fra det danske selskab, som skal indeholde kildeskat.

Endelig foreslås det i stk. 4, at begrebet datterselskabsaktier ikke omfatter konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. De indgår heller ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere.

Af bilag 41 til lov nr. 525 af 22. april 2009 (LF 202 2008/2009) fremgik bl.a. følgende:

Det er en betingelse, at mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt blot at eje aktier, selvom dette er tilstrækkeligt til, at selskabet anses for at være erhvervsdrivende. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at selskabet driver reel økonomisk virksomhed vedrørende en sekundær/underordnet funktion.

Formuleringen i denne anden betingelse svarer til formuleringen, som blev indsat i ligningslovens § 16 H (CFC-beskatning for personer) ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Dette er helt bevidst.

Det er en forudsætning for fritagelse for CFC-beskatning, at den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende EU/EØS medlemsstat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Kriteriet blev indsat i ligningslovens § 16 H som opfølgning på EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen (C-196/04) og skal fortolkes i overensstemmelse med den EU-retlige afgrænsning vedrørende rent kunstige arrangementer/svig eller misbrug. På denne baggrund er det Skatteministeriet opfattelse, at bestemmelsen er i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet.

Der stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed. Der stilles endvidere bl.a. krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale og udstyr. Denne opremsning er dog ikke udtømmende.

Selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virksomhed - og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må videre forudsættes, at det er personalet, der rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed. Personalet i selskabet skal derfor have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed. Der vil således være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion. Derimod vil der ikke være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har outsourcet alle administrative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkasseselskab).

Hvor grænsen præcis går, vil afhænge af det konkrete mellemholdingselskab, dets aktiviteter og den/de investering(er), som selskabet har foretaget.

Praksis

SKM2017.744.SR

Ud fra den foreliggende praksis fra Skatterådet, og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne om XXX ApS, var det SKATs opfattelse, at selskabet udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen,

Der var ved vurderingen lagt vægt på, at XXX ApS havde lokaler til rådighed, ansat en lønnet direktør med faglig indsigt, der analyserede mulige nye investeringer og aktivt deltog i bestyrelsesarbejdet af XXXs ApS investeringer.

XXX ApS opfyldte derfor ikke aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

SKM2011.342.SR

Der skulle tages stilling til, om Selskabet udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser.

Det fremgik af bemærkningerne, at der skulle udøves en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed vedrørende mellemholdingselskabets aktiebesiddelser. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed. Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed. Som eksempel er nævnt, at der vil være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion.

Det var Skatteministeriets vurdering ud fra det oplyste om Selskabet og dets aktiviteter omkring ejerskabet af datterselskaberne, at det måtte lægges til grund, at der var tale om en aktivitet omkring ejerskabet af datterselskaberne, som måtte betegnes som erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteministeriet lagde vægt på, at Selskabet havde egne lokaler og en ansat lønnet direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende Selskabet og datterselskaberne, jf. det oplyste om direktørens opgaver. Det var således oplyst, at såvel direktionen og flere af de ultimative aktionærer i A A/S kom til at udføre følgende opgaver vedrørende datterselskaberne:

• Aktiv deltagelse i ledelsen i form af deltagelse i datterselskabernes bestyrelser
• Løsning af forskellige ad-hoc opgaver for datterselskaberne
• Direktøren B ville komme til at fungere som aktiv sparringspartner for ledelsen i datterselskabet H A/S og de kommende datterselskaber.

Skatteministeriet lagde vægt på, at det var oplyst, at det var et led i Selskabets forretningsstrategi, at Selskabet ikke foretog passive investeringer i datterselskaber, og at Selskabet udelukkende ville investere i datterselskaber, hvor Selskabet var sikret en eller flere pladser i bestyrelsen. Selskabet ville gennem sin direktion, de udpegede bestyrelsesmedlemmer i datterselskaberne og ved de ultimative aktionærers løsning af ad-hoc opgaver i datterselskaberne deltage meget aktivt i driften af de enkelte datterselskaber. Den aktive deltagelse i datterselskabernes drift ville være en forudsætning for fremtidig vækst for datterselskaberne.

Samlet var det Skatteministeriets vurdering, at betingelsen om, at moderselskabet (mellemholdingselskabet) ikke udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne ikke var opfyldt, og værnsreglen i aktieavancbeskatningslovens § 4 A, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.

SKM2011.14.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at A ApS ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedr. aktiebesiddelsen i A sro. A ApS havde lokaler til rådighed og havde ansat C og B, der begge havde stor faglig indsigt, til varetagelse af selskabets investering i A sro som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter for A sro. Efter det oplyste var der en betydelig arbejdsindsats forbundet med dette arbejde.

SKM2011.13.SR

Den konkrete sag adskilte sig fra SKM2010.33.SR samt SKM2010.263.SR i relation til omfanget af påvirkning på datterselskabets virksomhed. I SKM2010.33.SR var der fokus på udvikling af datterselskaberne, samt deltagelse i bestyrelsen. Endvidere var der ansat en aktiv lønnet deltidsdirektør. I SKM2010.263.SR var der ansat en aktiv direktør, som deltog i bestyrelserne i datterselskaberne. Endvidere mødte bestyrelsen i selskabet bestyrelserne og ledelserne i datterselskaber løbende. I lighed med SKM2010.410.SR var der her tale om, at én af de bagvedliggende investorer var direktør i mellemholdingselskabet og bestyrelsesmedlem i driftsselskabet, dog var J lønnet direktør i modsætning til SKM2010.410.SR.

Ud fra en samlet konkret vurdering af oplysningerne omkring Js opgaver, var det Skatteministeriets opfattelse, at X A/S ikke ville udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Y A/S. Ved vurderingen var bl.a. lagt vægt på, at Js opgaver ville være varetagelse af administrative opgaver og forvaltning af det fremtidige mellemholdingselskabs investering i datterselskabet. Derudover ville han deltage i bestyrelsesmøder samt strategiske møder og opfølgning på aktiebesiddelsen i datterselskabet. Ved vurderingen var endvidere henset til de respektive ejerprocenter i Y A/S.

Skatteministeriet anså på den baggrund ikke selskabet for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Y A/S.

SKM2010.410.SR

Ifølge det oplyste havde C ApS adresse samme sted som den ene af aktionærerne, B ApS. Administrationen af selskabet skete samme sted og udføres af J og H i fællesskab. J og H - der var eneanpartshavere i hvert sit af de to ejerselskaber - var begge ulønnede direktører i C ApS.

Endvidere var det oplyst, at det blev aftalt ved erhvervelsen af aktier/anparter i D A/S og E ApS, at J og H begge skulle indtræde i bestyrelserne i de to selskaber. Det var oplyst, at de begge havde deltaget aktivt i ledelsen af og som rådgivere for de 2 datterselskaber siden erhvervelsen.

Om J og H var oplyst, at de havde mange års erfaring fra ledende poster i dansk erhvervsliv. Begge havde efter rådgivers opfattelse et bredt fundament for at deltage aktivt i ledelsen af og rådgive de omhandlede virksomheder. SKAT havde modtaget CV for begge personer.

Henset til, at C ApS' direktører var de to øverste eneanpartshavere, og de var ulønnede, der ikke var personale samt selskabet havde adresse hos anpartshaveren, B ApS var omstændighederne ikke sammenlignelige med SKM2010.33.SR eller SKM2010.263.SR. I SKM2010.33.SR og SKM2010.263.SR havde mellemholdingselskabet aktive lønnede direktører, og det var disse som deltog i ledelsen af datterselskaberne. Deltagelsen i ledelsen af datterselskaberne skete fra mellemholdingselskabet, hvor direktøren havde opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne, derudover deltog direktøren i ledelsen af datterselskaberne. I SKM2010.33.SR var mellemholdingselskabet endvidere aktivt involverede i udviklingen af datterselskaberne.

C ApS kunne på den baggrund ikke anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne i E ApS og D A/S.

SKM2010.338.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at spørger ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Spørger ville derfor ikke være omfattet af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3.

SKM2010.263.SR

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, hvoraf bl.a. fremgik, at "Det er SKATs vurdering ud fra det oplyste om Spørger A/S og dets aktiviteter omkring ejerskabet af datterselskaberne, at det må lægges til grund, at der er tale om en aktivitet omkring ejerskabet af datterselskaberne, som må betegnes som erhvervsmæssig virksomhed.

Spørger A/S har således egne lokaler, og en ansat direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne, jf. det oplyste om direktørens opgaver. Desuden deltager direktøren i samtlige datterselskabers bestyrelser, og er den, der "finder" nye selskaber, som Spørger A/S kan investere i. Direktøren udarbejder desuden nøgletalsanalyser til vurdering af investeringerne. SKAT har vurderet, at Spørger A/S har den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Bestyrelsen i Spørger A/S møder bestyrelsen og ledelsen i samtlige datterselskaber 3-6 gange om året. SKAT har derfor også vurderet, at Spørger A/S aktivt forvalter investeringerne i datterselskaberne."

SKM2010.33.SR

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, hvoraf fremgik bl.a., at "Det er SKATs vurdering, at med udgangspunkt i det oplyste om at selskabet har fokus på udvikling af datterselskaberne, deltager i disses bestyrelser og yder rådgivning til selskaberne herunder at direktøren løbende er i kontakt med ledelserne i datterselskaberne, at det må lægges til grund, at der er tale om en aktivitet omkring ejerskabet af porteføljeaktierne, som må betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Selskabet har desuden en ansat direktør, der varetager de opgaver, jf. beskrivelsen af direktørens opgaver, der vedrører den erhvervsmæssige aktivitet. Selskabet har desuden egne lokaler."

Den juridiske vejledning 2020-2 C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier

(…)

Mellemholdingreglen

Efter mellemholdingreglen anses datterselskabs- og koncernselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte selskabsaktionærer, som er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, SEL §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, 1. pkt., og ABL § 4 B, stk. 2. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

• mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, og § 4 B, stk. 2 
• mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, og § 4 B, stk. 2 
• mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, og § 4 B, stk. 2. Denne regel er ændret ved lov nr. 652 af 8. juni 2016, se nedenfor. 
• aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.3.6 om definitionen heraf. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 4, og § 4 B, stk. 2, og
• mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, og § 4 B, stk. 2

Reglen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, er imidlertid ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter de nye regler er betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, at mellemholdingselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, som ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

(…)

Hvis de samme aktier som følge af ovenstående regel i ABL § 4 A, stk. 3, ejes direkte af flere selskabsaktionærer, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. Se ABL § 4 A, stk. 4, og § 4 B, stk. 2.

(…)

Ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

Ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng. Udtrykket "reel økonomisk virksomhed" skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med Cadburry Schweppes dommen (C-196/04) og dermed i overensstemmelse med fortolkningen af reglerne om fritagelse for CFC-beskatning vedrørende personer. Se afsnit C.D.4.1.11. Se endvidere nedenstående afgørelser samt Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP).

(…)

Eksempler

Se Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), der indeholder en lang række eksempler på anvendelsen af reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om mellemholdingreglen.

(…)

Spørgsmål 2 - 4

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 5 og 6

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Se under spørgsmål 1.

SKM2010.203.DEP Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L 202)

(…)

A: Generel beskrivelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, og § 4 B, stk. 2

Formålet med værnsreglen er at forhindre, at selskabsaktionærer omgår 10 pct. ejerskabskravet i aktieavancebeskatningslovens § 4 A eller omgår kravet om bestemmende indflydelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 B ved at eje aktierne via et fælles holdingselskab. Selskabsaktionæren skal ikke kunne opnå et mere fordelagtigt resultat end ved direkte ejerskab.

Princippet bag bestemmelsen er derfor, at selskabsaktionærerne skal anses for at eje aktierne i det underliggende driftsselskab direkte, når værnsreglen finder anvendelse. Værnsreglen finder anvendelse, når

1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.
2. Mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af dansk skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.
3. Aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Når selskabsaktionæren stilles som om, aktierne i det underliggende datterselskab ejes direkte, indebærer det bl.a., at udbytter, der udloddes fra det underliggende datterselskab til mellemholdingselskabet, anses for modtaget direkte af selskabsaktionæren. Det indebærer også, at der sker delafståelse af "direkte" ejede aktier, hvis den indirekte ejerandel i det underliggende datterselskab mindskes, og nyanskaffelse af "direkte" ejede aktier, hvis den indirekte ejerandel i det underliggende datterselskab forøges.

Hvis værnsreglen ophører med at finde anvendelse, skal aktierne i det underliggende selskab anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor værnsreglen ikke længere finder anvendelse. Tilsvarende skal aktierne i det underliggende datterselskab anses for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor værnsreglen finder anvendelse.

Den generelle beskrivelse af regelsættet i det følgende vil fokusere på betingelse nr. 3. I det følgende vil mellemholdingselskaber blive anset for at opfylde de tre øvrige betingelser, medmindre andet specifikt anføres.

Besvarelserne af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers (FSR´s) konkrete spørgsmål findes nedenfor under punkt B.

Overordnede principper for værnsreglens anvendelse

Eksempel A:

Værnsreglen kan eksempelvis finde anvendelse i følgende tilfælde: Mellemholdingselskab MH 1 ejer 20 pct. af aktierne i driftsselskabet Drift. De øvrige 80 pct. af aktierne i Drift ejes af Selskab X. Alle aktierne i MH 1 ejes af mellemholdingselskabet MH 2. MH 2 ejes af tre selskabsaktionærer, der ejer 33 1/3 pct. hver af MH 2. Selskabsaktionærerne ejer således hver 6 2/3 pct. af aktierne af driftsselskabet. Selskaberne A-C og X har udelukkende personlige aktionærer.

MH 1's primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier/ koncernselskabsaktier,

MH 1 udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Drift,

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 1 direkte eller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fra Drift ved direkte ejerskab og

MH 1's aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Konstateres det, at MH 1 omfattes af værnsreglen, skal MH 2 umiddelbart anses for at eje aktierne i Drift direkte.

Det skal herefter undersøges, om det næste led i ejerstrukturen (MH 2) omfattes af værnsreglen. Det skal derfor undersøges, om

1. MH 2's primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier/ koncernselskabsaktier,
2. MH 2 udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Drift,
3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 2 direkte eller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fra Drift ved direkte ejerskab
4. MH 2's aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Spørgsmålet er således ikke, om selskabsaktionærerne kan modtage skattefrie udbytter fra MH 1 eller om MH 2 udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i MH 1, men om udbytterne kan modtages skattefrit fra Drift og om der udøves reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Drift.

Hvis det derimod konstateres, at MH 1 eksempelvis udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Drift, vil værnsreglen ikke finde anvendelse. Spørgsmålet vil nemlig være, om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 2 direkte eller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fra MH 1 ved direkte ejerskab - hvilket ikke er tilfældet i eksempel A.

Hvis det i stedet konstateres, at MH 1 er omfattet af værnsreglen, men at MH 2 udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i Drift, vil resultatet af værnsreglen være, at MH 2 skal anses for at eje 20 pct. af aktierne i Drift. Dette har imidlertid ingen skattemæssige konsekvenser, idet aktieavancer og udbytter vil være skattefrie.

Det skal understreges, at værnsreglen alene finder anvendelse i moder-/datterselskabsforhold, idet det alene er "datterselskabsaktier", der kan anses for ejet direkte af "moderselskabets selskabsaktionær". I det følgende eksempel finder værnsreglen således først anvendelse mht. MH 2.

(…)