Skatterådet har ved bindende svar af 26. oktober 2016, offentliggjort som SKM2016.534.SR, besvaret følgende spørgsmål:

1. Kan SKAT bekræfte, at A ikke er skattepligtig til Danmark af det merafkast han måtte få på sine aktier i G1 Ltd?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares nej, kan SKAT så bekræfte at beskatningen sker som aktieindkomst?
3. Såfremt SKAT svarer nej til spørgsmål 1, kan SKAT så bekræfte, at As aktier i G1 Ltd ikke er omfattet af ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A?
4. Kan SKAT bekræfte, at As aktier i G1 Ltd skal værdiansættes pr. den dag, hvor A indtræder i dansk skattepligt?
5. Såfremt spørgsmål 4 besvares med et nej, vil SKAT så bekræfte, at A ved et eventuelt fremtidigt salg af aktier, kan få creditlempelse for en eventuel Land Y1 skat af aktieavancen?

Med henholdsvis

1. Nej.
2. Nej.
3. Nej.
4. Ja.
5. Bortfalder.

Skatterådets bindende svar er alene påklaget til Landsskatteretten for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 3.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse for så vidt angår spørgsmål 3.

Faktiske oplysninger
Af bindende svar fra Skatterådet af 26. oktober 2016 fremgår det bl.a.:

"Beskrivelse af de faktiske forhold
A (A) blev i 20XX ansat som [stillingsbetegnelse] i den danske filial af H1 plc i Storbritannien. Han var på daværende tidspunkt bosiddende i og fuldt skattepligtig til Danmark og blev ansat af H1 for at arbejde i Danmark.

I 20XX flyttede A fra Danmark til Land Y1 og ophørte samtidig med at være ansat i den danske filial, men blev i stedet ansat i et datterselskab af H1 i Land Y1, der også er det [regionale] hovedkvarter for H1. A blev i Land Y1 ansat som [stillingsbetegnelse], og skulle i den egenskab være med til at udvælge virksomheder, der kunne være interessante for H1. A har siden sin fraflytning i september 20XX ikke været fuldt skattepligtig til Danmark.

A er med virkning pr. [dato] 20XX fratrådt sin stilling hos H1. A har modtaget fratrædelsesgodtgørelse som følge af ophøret af ansættelsesforholdet.

Efter [flere] år i Land Y1 er A nu flyttet tilbage til Danmark. I den forbindelse ønsker A at få klarhed over sin skattemæssige situation i relation til de aktier han har erhvervet, mens han har boet i Land Y1.

Som ny [stillingsbetegnelse] i Land Y1 fik A i 20XX tilbudt at erhverve aktier i G1 Ltd, der er et selskab registreret i Land Y2.

A’s investering i G1 Ltd udgøres af en blanding af lån og aktier. Således har A erhvervet aktierne i februar 20XX, mens lånet er blevet indbetalt i perioden fra februar 20XX til juni 20XX.

G1 Ltd investerede sammen med en række investorer (Limited Partners "LPs") i en portefølje af selskaber i perioden december 20XX til april 20XX. Strukturen kan illustreres således:

(...)

Aktierne i G1 Ltd giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber (co-invest share) samt en andel af profitten når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne. (Carried interest).

Retten til andel i afkast udover co-investeringens afkast optjenes med 10% halvårligt (vesting). Første gang 30. september 20XX og sidste gang 31. marts 20XX, hvor retten er fuldt optjent. Hele denne optjening har således fundet sted imens A har været fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Land Y1.

P.t. er der ikke sket fuld tilbagebetaling af de lån, der er ydet af aktionærerne. Det forventes dog, at dette vil ske i løbet af 20XX, således at et eventuelt fremtidigt afkast på aktierne vil være udbytte.

H1 plc
Aktier i H1 plc er optaget til handel på børsen […]. H1 plc har flere forretningsområder, og en del af aktiviteten i koncernen udgøres af investeringer i forskellige virksomheder, som vurderes at have et vækst potentiale. H1 koncernen opererer primært i […], […] og […].

Vækstpotentialet er afhængigt af, at der er et marked. Derfor er de foretagne investeringer altid forbundet med stor risiko. Således forventes hverken investeringerne i A eller i B at medføre udbetaling af carried interest.

[…]

Repræsentanten har supplerende oplyst, at der ikke er foretaget nogen vurdering af, hvorvidt A har erhvervet ret til merafkastet på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt.

Repræsentanten oplyser, at uanset om det måtte kunne vurderes, at der er erhvervet ret til merafkastet eller ej på tidspunktet for As indtræden i dansk skattepligt, er det repræsentantens opfattelse, at merafkastet skal ses som en bonus, der er optjent ved arbejde udført i Land Y1. På tidspunktet for indrejse til Danmark er A ikke længere ansat i H1.

Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1
Vi beder SKAT bekræfte, at A ikke er skattepligtig til Danmark af det merafkast, som A måtte modtage på sine aktier i G1 Ltd.

Den gældende ret indtil indførelsen af særregler om beskatning af merafkast på kapitalfondspartneres indskud i kapitalfonde, var at afkastet blev beskattet på samme måde som øvrig indkomst hidrørende fra aktier, altså aktieindkomst.

Ved vedtagelsen af L202 i 2009 blev ABL § 17 A indført. Det fremgik af lovforslaget, at bestemmelsen blev indført for at sikre, at kapitalfondspartnere blev beskattet som personlig indkomst af det merafkast som partnerne måtte oppebære.

Således fremgik det af de almindelige bemærkninger vedr. ABL § 17 A:

"Der er ikke noget, der taler for, at partnernes indskud bærer mere afkast, når der ikke er forskel på risikoen ved investeringen. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

ABL § 17 A gælder for "For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond ……"

Det fremgår af ABL § 17 A, stk. 1:

"Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden"

Som beskrevet har As aktier i G1 Ltd en ret til at modtage et merafkast (carried interest).

A har erhvervet disse aktier, på et tidspunkt, hvor han bor med sin familie i Land Y1. A arbejdede hos H1 plc i Land Y1, og det er i kraft af ansættelsen her, A fik tilbud om at erhverve aktier i G1 Ltd.

Således er retten til merafkastet oparbejdet i kraft af As ansættelse hos H1 plc. i Land Y1.

På det tidspunkt, hvor A flytter til Danmark med sin familie er han ikke længere ansat i H1 plc. Den eneste forbindelse, der er til H1 plc, er de aktier som A ejer i G1 Ltd.

Når merafkastet skal anses for at være løn, så kan det sluttes, at lønnen er optjent ved arbejde i Land Y1.

Løn optjent ved arbejde udført i Land Y1 er skattepligtigt i Land Y1. A er på optjeningstidspunktet hverken fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 1 og 2.

Henset til, at A har erhvervet aktier med ret til merafkast på et tidspunkt, hvor A ikke er skattepligtig til Danmark og ansættelsesforholdet, der har berettiget erhvervelsen af aktierne, er ophørt før A indtræder i dansk skattepligt er det vores opfattelse, at den eventuelle merværdi må anses for at være optjent som betaling for arbejde udført i Land Y1. Danmark har hverken intern beskatningshjemmel eller adgang i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale til at beskatte løn, som A har optjent ved arbejde i Land Y1. Dette uanset at udbetalingen måtte ske på et tidspunkt, hvor A er skattepligtig til Danmark.

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst giver mulighed for i visse situationer, at beskatte indkomst i det land, hvor en skatteyder er hjemmehørende, såfremt kildelandet ikke gennemfører en beskatning. (subsidiær beskatningsret).

Der er imidlertid i den aktuelle situation tale om, at retten til merafkastet er optjent på et tidspunkt, hvor A udelukkende er skattepligtig til Land Y1. Retten til et eventuelt merafkast er optjent allerede inden A indtræder i dansk skattepligt. Således er det alene udbetalingen, der sker på et tidspunkt, hvor A er skattepligtig til Danmark. Det er derfor vores opfattelse, at et eventuelt merafkast udelukkende kan beskattes i Land Y1.

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares ja.

Spørgsmål 2
Såfremt SKAT ikke er enig i, at et eventuelt merafkast udelukkende kan beskattes i Land Y1, jf. spørgsmål 1, så skal vi bede SKAT bekræfte, at beskatningen af merafkastet sker som aktieudbytte, på samme måde som andet udbytte på aktierne.

I udgangspunktet anses alt, hvad der udloddes fra selskabet til aktionærer som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Det er vores opfattelse, af et eventuelt merafkast på samme måde som anden udlodning fra selskabet skal anses for at være udbytte fra selskabet, som det også var udgangspunktet før indførslen af særbestemmelser for beskatning af carried interest, jf. LL § 16 I og ABL § 17 A.

Udlodninger og avance ved salg af aktier beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4a.

Spørgsmål 2 bør besvares ja, såfremt der svares nej til spørgsmål 1.

Spørgsmål 3
Såfremt spørgsmål 1 besvares nej, ønsker A SKATs tilkendegivelse af hvorvidt disse aktier, vil blive anset for at være almindelige unoterede aktier, omfattet af ABL §§ 12-14, eller om de særlige bestemmelser om kapitalfondsaktier finder anvendelse, jf. ABL § 17 A eller LL § 16 I. Dette for at undgå usikkerhed omkring beskatningen af As aktier i G1 Ltd. Som nævnt har A erhvervet aktierne på et tidspunkt, hvor han var ansat i Land Y1, boede i Land Y1 og var fuldt skattepligtig til Land Y1 og ikke havde skattemæssig tilknytning til Danmark.

H1 plc, som A har erhvervet aktierne igennem, investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. og deltage i ledelsen og driften af disse. Således opfylder H1 plc. betingelserne i henholdsvis ABL § 17 A og LL § 16 I for at være en kapital- eller venturefond.

Som beskrevet omhandler ABL § 17 A skattepligtige med fortrinsstilling i en kapital eller venturefond. Gevinst og tab på aktier omfattet af ABL § 17 A medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En andel af gevinsten er aktieindkomst, jf. personskattelovens (PSL) § 4a, stk. 1, nr. 4, men en andel er personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1.

Den andel, der medregnes til den personlige indkomst, er det merafkast "som kapitalfondspartnere, oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, ….., når investeringen foretages direkte i kapitalfonden.", jf. forarbejderne til ABL § 17 A (L202 2008/09).

A ejer aktier i et selskab registreret i Land Y2, og altså ikke direkte i fonden, som det er beskrevet i forarbejderne til ABL § 17 A, hvorfor det er vores vurdering, at A’s aktieinvestering ikke kan omfattes af bestemmelsen.

Det må derfor vurderes om aktierne omfattes af LL § 16 I.

LL § 16 I omhandler skattepligtige, "der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab…. som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde".

Iflg. LL § 16 I anses den skattepligtige for at kontrollere selskabet m.v." når enten betingelserne i LL § 16 H, stk. 6 er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne".

Iflg. LL § 16 H stk. 6 anses en skattepligtig for at kontrollere et selskab, såfremt vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 % af kapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, men hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol skal medregnes.

A har en ejerandel på ca. 4,7% af kapitalen i G1 Ltd. og har ikke indgået nogen aftale om udøvelse af kontrol. A har, som beskrevet, været ansat i H1 plc., men er fratrådt og har ikke nogen form for indflydelse overhovedet på udviklingen i hverken fonden selv eller de virksomheder, der er investeret i.

Henset til, at A ikke længere er ansat i H1 plc. og at A ikke har indgået en aftale om fælles kontrol med øvrige aktionærer i H1 G1 Ltd. er det vores opfattelse, at As aktier i H1 G1 Ltd. ikke kan anses for at være omfattet af LL § 16 I.

Da A ikke har opfyldt kriterierne for at være omfattet af LL § 16 I på noget tidspunkt, hvor han har været omfattet af dansk skattepligt, bør reglen ikke finde anvendelse.

Denne opfattelse understøttes yderligere af, at A har erhvervet aktierne under skattepligt til Land Y1 og arbejdet for fonden er udført i Land Y1 på et tidspunkt, hvor A ikke var skattepligtig til Danmark, som beskrevet under spørgsmål 1.

Formålet med indførelsen af bestemmelserne i LL § 16 I og ABL § 17 A var, at det merafkast, som opnås ved investering i kapitalfonde gøres til lønindkomst, fordi merafkastet må anses for at være vederlag for partnernes know-how og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Dette vederlag for personligt arbejde udført i Land Y1 bør beskattes som beskrevet under spørgs- mål 1. Således ejer A efter vores opfattelse, ved indtræden i dansk skattepligt, almindelige unoterede aktier i et selskab registreret i Land Y2.

Det at samme aktiv kvalificeres forskelligt i forskellige lande findes der også andre eksempler på.
I SKM2006.507.SR ansås aktieoptioner optjent under ansættelse og skattepligt i UK for at være omfattet af lønbeskatningen i UK, men de selv samme optioner ved tilflytningen til Danmark blev anset for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at gevinsten blev beskattet som almindelig aktieindkomst i Danmark, idet der ikke forelå et ansættelsesforhold i Danmark under dansk skattepligt.

Det er vores opfattelse, at svaret på spørgsmål 3 er ja.

Spørgsmål 4
SKAT bedes bekræfte, at A’s aktier skal værdiansættes pr. tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt.

Ved flytning til Danmark og indtræden i dansk skattepligt ejer A henholdsvis B-aktier og C-aktier i et selskab registreret i Land Y2, G1 Ltd.

Som nævnt har A erhvervet aktierne i 20XX, hvor han var skattepligtig til Land Y1.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 37, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Det er vores opfattelse, at aktierne skal behandles som almindelige aktier, omfattet af ABL kapitel 4, navnlig §§ 12-13. Dette også henset til, at det eventuelle merafkast jf. spørgsmål 1, efter vores opfattelse skal anses for at være løn for arbejde udført i Land Y1.

Selvom SKAT måtte finde, at aktierne skal anses for omfattet af LL § 16 I, er det vores opfattelse, at der skal fastsættes en indgangsværdi i medfør af ABL § 37, fordi skatteobjektet fortsat er aktier omfattet af ABL. Bestemmelsen i LL § 16 I indeholder blot en hjemmel til at beskatte aktionæren af en andel af selskabets løbende indkomst. Aktier omfattet af LL § 16 H betragtes også som aktier omfattet af ABL.

Det er således vores opfattelse, at der skal fastsættes en indgangsværdi for A’s aktier i G1 Ltd på tidspunktet for hans tilflytning til Danmark.

Såfremt SKAT ikke mener, at ABL § 37 hjemler en indgangsværdi på disse aktier, skal der efter vores opfattelse alligevel fastsættes en indgangsværdi med henvisning til kildeskattelovens § 9, der omfatter alle former for aktiver.

Det er derfor vores opfattelse, at der skal ske værdiansættelse af aktierne pr. datoen for As indtræden i dansk skattepligt, og at spørgsmål 4 bør besvares med et ja.

Spørgsmål 5
Såfremt SKAT besvarer spørgsmål 4 med et nej - og således ikke accepterer, at aktierne skal værdiansættes på indrejsetidspunktet, vil vi gerne have SKATs bekræftelse af, at A kan få credit-lempelse for eventuel skat betalt til Land Y1 i forbindelse med et fremtidigt salg af aktierne.

Land Y1 har ikke nogen beskatning af urealiserede aktieavancer på det tidspunkt, hvor skattepligten i Land Y1 ophører. I stedet forbeholder Land Y1 sig retten til at opkræve kapitalgevinst skat, såfremt aktierne sælges inden for 10 år efter fraflytningen. Således fremgår det af den Nordiske dobbeltbeskatningsaftale artikel 13, stk. 7 at:

"Fortjeneste, som ved afståelse af aktier eller andre andele eller rettigheder i et selskab eller en personsammenslutning erhverves af en fysisk person, der har været hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan - uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis afståelsen af aktierne, andelene eller rettighederne sker på noget tidspunkt inden for de ti år, som følger nærmest efter det år, hvor personen ophørte med at være hjemmehørende i førstnævnte stat. Den førstnævnte stat kan dog kun beskatte den værdistigning, som er opstået, inden den fysiske person blev hjemmehørende i den anden kontraherende stat."

Som det fremgår, er Land Y1s beskatningsret begrænset til en eventuel værdistigning frem til fraflytningen fra Land Y1. Under forudsætning af, at Danmark anerkender, at der skal fastsættes indgangsværdi på aktierne ved tilflytningen (positivt svar på spørgsmål 4), og Danmark og Land Y1 anvender samme værdiansættelse i forbindelse med A’s tilflytning til Danmark, vil der således ikke kunne forekomme dobbeltbeskatning af aktieavancen på aktierne.

Såfremt A sælger sine aktier i G1 Ltd indenfor 10 år efter, at A er indtrådt i dansk skattepligt, forbeholder Land Y1 altså ret til at beskatte en del af aktieavancen op til værdien ved fraflytningen, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten tilsiger, at såfremt Land Y1 beskatter en eventuel aktieavance, så er det alene den værdistigning, der har været i perioden indtil A blev hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 13 i den nordiske dbo.

Spørgsmål 5 skal efter vores opfattelse besvares ja.

Rådgivers høringssvar af 3. oktober 2016
SKAT skriver i begrundelsen til besvarelse af spørgsmål 1: "Begge bestemmelser er indsat på samme tidspunkt, og at lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I henviser til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Bestemmelserne, der har virkning for indkomståret 2010, omfatter også etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu".

Det fremgår af bemærkningerne i L 202 (2008/09) til ABL § 17 A, at bestemmelsen også omfatter etablerede ordninger. De følgende sætninger i bemærkningerne lyder: "Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller ikke særlige indgangsværdier".

Det er stadig vores opfattelse at lovgiver har haft til hensigt overordnet set at beskatte carried interest på samme måde som løn/bonus, jf. "som personlig indkomst".

Begrundelsen for at man valgte at lade bestemmelsen (ABL 17 A) omfatte allerede etablerede ordninger (erhvervede rettigheder) er efter vores opfattelse, at man under udarbejdelsen af lovforslagsteksten udelukkende har tænkt på aktionærer i Danmark, der ejede aktier med ret til carry. Altså aktier, som er erhvervet under skattepligt til Danmark. I de situationer er arbejdet udført i Danmark. Der er ikke i forarbejder til bestemmelsen taget stilling til hvad der skal ske i situationer, hvor personer, der ejer aktier med ret til carry, flytter til Danmark, og retten til carry er optjent i udlandet.

SKAT tilkendegiver, at de mener at LL § 16 I på samme måde skal anses for at omfatte allerede erhvervede rettigheder.

Uanset, at SKAT ikke mener, at der er tale om en omkvalificering af aktieindkomst til lønindkomst, så er der dog stadig tale om en beskatning på niveau med personlig indkomst, af en indtægt, som er optjent udelukkende som følge af arbejde udført i udlandet.

SKAT skriver i begrundelsen til spørgsmål 3, at der ikke gives særlige indgangsværdier, og at det ikke er et krav at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet, hvor merafkastet realiseres. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvorvidt det er et krav, at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet for realisation af merafkastet. På samme måde fremgår det heller ikke af ABL § 17, at aktier kan skifte status fra at være anskaffet med omsætningshensigt til at være en anlægsinvestering.

Vi antager således, at en næringsdrivende i aktier, der flytter til Danmark og som ikke handler med aktier under dansk skattepligt heller ikke vil blive omfattet af ABL § 17 idet aktierne, som følge af nedgangen i handelsaktivitet, kan blive anset for at være gået fra at være et omsætnings-aktiv til et anlægsaktiv. Der er ikke noget i LL § 16 I (eller ABL § 17 A), der tilsiger, at aktier ikke kan skifte status på samme måde som fx aktier omfattet af ABL § 17, og under ingen omstændigheder kan det have været hensigten at beskatte ud fra kriterier, der på intet tidspunkt har været opfyldt på et tidspunkt hvor vedkommende var omfattet af dansk skattepligt.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at SKM2015.748.SR er påklaget til landsskatteretten.

Vi mener derudover ikke at bemærkningerne til ligningsloven § 16 I kan tages som udtryk for et udvidet anvendelsesområde for aktieavancebeskatningsloven § 17 A som anført af SKAT. De grundlæggende betingelser for de to bestemmelsers anvendelsesområder er anført i selve bestemmelserne, uden nogen krydshenvisninger. Henvisningen fra det ene sæt bemærkninger til det andet kan derfor kun finde anvendelse mutatis mutandis og dermed ikke selvstændigt skabe beskatningshjemmel udover det i lovteksten anførte.

SKATs indstilling og begrundelse Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at A ikke er skattepligtig til Danmark af det merafkast, han måtte få på sine aktier i G1 Ltd.

Lovgrundlag
Ligningslovens § 16 I
Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.
Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:
1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.
2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.
3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.
Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.
Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.
Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. (SKATs fremhævning).

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A
For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
Stk. 2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i
1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og
2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
Stk. 4. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.
Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 12-15, 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde. (SKATs fremhævning).

Lov om investeringsforeninger m.v. § 2, stk. 1, nr. 3
Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på alene eller sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).

Forarbejder
L 202, FT 2008/09. Bemærkninger til § 12, nr. 15 (ligningslovens § 16 I) Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der sikrer beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Dette vil formentligt være den typiske situation. Det foreslås, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, hvor partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat. Ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab vil gevinster og tab på aktier blive opgjort efter realisationsprincippet. Ved beskatning af partneren gives der nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat.

Der kan generelt henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

L 202, FT 2008/09. Bilag 35 (ligningslovens § 16 I)
Det er en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 16 I, at investeringen foregår via kapital- eller venturefonden. Ledende medarbejdere uden tilknytning til en kapital- og venturefond vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

L 202, FT 2008/09. Bemærkninger til § 1, nr. 13 (aktieavancebeskatningslovens § 17 A)
Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, når investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse også omfatter etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller ikke særlige indgangsværdier.

Det foreslås, at standardafkastet fortsat beskattes som aktieindkomst, jf. ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets § 13, nr. 5.
Hvis investeringen medfører tab, kan tabene fradrages i aktieindkomsten.

Det foreslås, at der ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere uden fortrinsstilling i kapital- og venturefonden opnår. Ved denne beregning af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Hvis investeringen i kapitalfonden foretages via et selskab, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I anvendelse - se lovforslagets § 12, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven.

Det er en forudsætning, at personen har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden. (…)

Det foreslås, at der ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Definitionen svarer i store træk til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er dog ikke noget krav, at investeringsenheden er en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om investeringsenheden er organiseret som en skattemæssigt transparent enhed (f.eks. et kommanditselskab) eller som et selvstændigt skattesubjekt (f.eks. et aktieselskab). (…)

L146, FT 2010/11. Bemærkninger til § 2 (lov om investeringsforeninger m.v. § 2, stk. 1, nr. 3)
Med de i nr. 3 nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden.

Dette kan fx være for at effektivisere virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik på senere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere. I nogle tilfælde er der omvendt tale om, at et selskabs aktier ikke længere skal være optaget til handel på et reguleret marked. Det er i modsætning til, hvad der gælder for foreningerne, der investerer passivt i aktier og ikke må udøve betydelig indflydelse, jf. § 138.

Equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer. Det er ikke muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg. Det forhold, at equityfonden er opbygget med en holdingselskabskonstruktion, der fx tager hensyn til skattelovgivningen og til praktiske forhold som fx styring af lån til porteføljeselskaber, medfører ikke automatisk, at equityfonden bliver omfattet af lovforslaget. Der må derfor foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. (…)

Praksis
SKM2015.748.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ophører med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, når vedkommende ikke længere er partner i en kapital- og venturefond. Skatterådet lagde vægt på i sagen, at når den skattepligtige har en tilknytning til kapital- og venturefonden, der giver sig udslag i en fortrinsstilling i fonden, vil personen være omfattet, uagtet at vedkommende var udtrådt som partner.

SKM2006.507.SR
Skatterådet bekræftede i en sag, hvor en person ønskede at flytte til Danmark, at England havde beskatningsretten til optioner tildelt som led i et engelsk ansættelsesforhold, samt at Danmark ville give lempelse for den engelske beskatning uanset tidspunktet for henholdsvis den engelske og danske beskatning. Optionerne fandtes at måtte anses som vederlag for udført arbejde for virksomheden og dermed for et lønaccessorium.

Den juridiske vejledning 2016-2 afsnit C.D.4.2 (…)
Regel
Særlige regler for beskatning af kapitalfondspartnere er indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2010. Der skal sondres mellem en kapitalfondspartners direkte ejerskab i en kapitalfond og en kapitalfondspartners ejerskab i en kapitalfond gennem et selskab. Se henholdsvis ABL § 17 A og LL § 16 I.

Deltagelse i kapitalfonde gennem et selskab
Hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden, skal merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen hos kapitalfondspartneren. Se LL § 16 I.

Dette medfører, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, fordi partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat.

Gevinster og tab på aktier vil blive opgjort efter realisationsprincippet ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab. Der gives nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat ved beskatning af partneren.

Betingelser for at anvende LL § 16 I
Der er fire betingelser for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

• Skattepligtige kapitalfondspartnere er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2.
• Kapitalfondspartnerne har direkte eller indirekte kontrol af et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv.
• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.
• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter LL § 16 I, stk. 4, som CFC-indkomst.

Bemærk
LL § 16 I anvendes ikke, hvis den skattepligtiges aktier mv. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 19 om investeringsselskaber.

Kontrol
Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Ved opgørelsen af kontrol medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af

• selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol
• en transparent enhed
• fonde eller trusts stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller af fonde eller trusts stiftet af disse.

Den skattepligtige anses også for at kontrollere selskabet mv., hvis den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Hvis der er indskudt flere selskaber mellem partneren og kapitalfonden, beskattes partneren af aktieindkomsten i det selskab, der direkte investerer via kapitalfonden.

Fortrinsstilling
Selskabet har en fortrinsstilling, hvis det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.(…)

Begrundelse
Beskatning af merafkast (carried interest) er reguleret i aktieavancebeskatningsloven § 17 A, når den skattepligtige har ejerskab via en kapital- og venturefond. I tilfælde, hvor kapitalfondspartners ejerskab i fonden foretages gennem et eller flere selskaber, gælder ligningslovens § 16 I.

Bestemmelserne er indsat på samme tidspunkt og lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I henviser til lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Bestemmelserne, der har virkning fra indkomståret 2010, omfatter også allerede etablerede ordninger, hvor kapitalfondspartneren ikke havde fået merafkastet endnu.

Repræsentanten mener, at merafkastet skal anses for at være lønindkomst. Synspunktet støttes i følge repræsentanten i lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven § 17 A, hvor det fremgår, at kapitalfondspartnernes merafkast må anses for en bonus.

Det bemærkes hertil, at aktieavancebeskatningsloven § 17 A og ligningslovens § 16 I, ikke har til formål at omkvalificere merafkastet til lønindkomst. Dette kan udledes direkte af bestemmelsernes ordlyd, hvor det fremgår, at indkomsten forsat er indkomst fra aktier m.v. Af aktieavancebeskatningsloven § 17 A, stk. 1, 2. pkt., fremgår det således, at til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne, og af ligningslovens § 16 I, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at selskabet skal medregne positiv aktieindkomst.

Lovbemærkningernes passus om at partnernes merafkast må anses for en bonus, har blot til formål at forklare, hvorfor lovgiver har valgt, at en del af merafkastet skal beskattes som personlig indkomst i stedet for aktieindkomst.

SKAT er derfor ikke enig i, at A ikke er skattepligtig til Danmark som følge af, at det merafkast A måtte få på sine aktier i G1 Ltd., skal kvalificeres som lønindkomst.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at beskatningen af As aktier i G1 Ltd. sker som aktieindkomst.

Lovgrundlag
Se lovgrundlag under spørgsmål 1.

Begrundelse
Om indkomst fra aktier beskattes som aktieindkomst afhænger blandt andet af, om aktierne er omfattet af skattelovens almindelige regler eller særlige regler, fx reglerne for kapitalfondspartnermes merafkast i aktieavancebeskatningsloven § 17 A og ligningslovens § 16 I.

Idet der henvises til besvarelsen i spørgsmål 3, kan det ikke bekræftes, at As aktier i G1 Ltd. skal beskattes som aktieindkomst.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at As aktier i G1 Ltd., ikke er omfattet af ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Lovgrundlag
Se lovgrundlag under spørgsmål 1.

Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1
Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Begrundelse
Af ligningslovens § 16 I, stk. 1, fremgår, at hvis den skattepligtige kapitalfondspartner kontrollerer et eller flere selskaber mellem sig selv og kapital- og venturefonden, skal selskabets positive aktieindkomst (merafkastet) medregnes hos den skattepligtige opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst.

As ejerskab via fonden sker gennem flere selskaber, hvorfor ligningslovens § 16 I må bedømmes.

Følgende betingelser må være opfyldt, for at reglen anvendes:

• Den skattepligtige er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
• Den skattepligtige skal direkte eller indirekte kontrollere et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv. (det indskudte selskab).
• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.
• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Nedenfor gennemgås betingelserne.

Skattepligt
A er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Betingelsen om skattepligt er opfyldt.

Kontrol
Det er oplyst, at A har været ansat som [stillingsbetegnelse] hos det [regionale] hovedkvarter for H1, og at han i den egenskab var med til at udvælge virksomheder.

Repræsentanten mener, at A ikke opfyldte kriterierne for at være omfattet af ligningslovens § 16 I, på tidspunktet, hvor han blev omfattet af dansk skattepligt.

Af ligningslovens § 16, I stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- og venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- og venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Det fremgår ikke af ordlyden af bestemmelsen, at den skattepligtige skal deltage i ledelsen eller driften på tidspunktet, hvor merafkastet realiseres for at kontrolbetingelsen anses for opfyldt.

Det vil desuden være i strid med formålet i ligningslovens § 16 I, hvis den skattepligtige blot kunne udtræde fra kapital- og venturefondens (eller virksomheder ejet af denne) ledelse eller drift før merafkastet realiseres, og derved undgå ligningslovens § 16 I.

I SKM2015.748.SR vedrørende ligningslovens § 16 I blev medstifterbegrebet også fortolket bredt, således at kontrolbetingelsen var opfyldt, når alene den skattepligtiges tilknytning til kapital- og venturefonden gav sig udslag i en fortrinsstilling i fonden.

Endvidere bemærkes det, at aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke indeholder krav om, at den skattepligtige skal være medstifter eller deltage i ledelsen eller driften af kapital- og venturefonden. Den skattepligtiges fortrinsstilling er således tilstrækkelig. Ligningslovens § 16 I omfatter i modsætning til aktieavancebeskatningslovens § 17 A den situation, hvor der er indskudt et eller flere selskaber mellem den skattepligtige og kapital- og venturefonden. Bemærkningerne til ligningslovens § 16 I, henviser til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A, hvilket indebærer at bestemmelserne fortolkes skal ensartet.

Afslutningsvist bemærkes, at det følger af lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A, at bestemmelsen også omfattede allerede etablerede ordninger, hvor partneren ikke havde fået merafkastet endnu, hvorfor der heller ikke blev givet særlige indgangsværdier.

Det er således ikke et krav, at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet, hvor merafkastet realiseres. Eftersom A har deltaget i driften af kapital- eller venturefonden ved at udvælge virksomhederne, er kontrolbetingelsen derfor opfyldt.

Repræsentanten har i øvrigt henvist til SKM2006.507.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at England havde beskatningsretten til nogle optioner tildelt som led i et engelsk ansættelsesforhold. Optionerne fandtes at måtte anses som vederlag for udført arbejde for virksomheden og dermed for et lønaccessorium.

SKAT bemærker, at optionerne i SKM2006.507.SR ikke var omfattet af særregler, som tilfældet er for aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A. SKM2006.507.SR er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.

Kravet om at den skattepligtige kontrollerer selskabet m.v. i ligningslovens § 16 I, stk. 1, er derfor opfyldt.

Aktier direkte via kapital- og venturefonde
Ved en kapital- og venturefond forstås en investeringsenhed, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen eller driften af disse, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 3.

Lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I, stk. 3, henviser til lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Af lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A fremgår, at definitionen i store træk svarer til definitionen af equity-fonde i lov om investeringsforeninger m.v.

Af § 2, stk. 1, nr. 3 i lov om investeringsforeninger m.v. fremgår det, at det væsentlige er, om hensigten med strukturen af fonden er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg af virksomheden.

I sagen er det oplyst, at G1 Ltd. investerede sammen med en række investorer (Limited Partners "LPs") i en portefølje af selskaber i perioden december 20XX til april 20XX.

Aktierne i G1 Ltd. giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber (co-invest share) samt en andel af profitten, når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne. Selskabet har dermed den struktur, der kendetegner en kapital- eller venturefond som nævnt ovenfor.

Betingelsen om, at selskabet erhverver aktier via kapital- og venturefonden, er dermed opfyldt.

Fortrinsstilling
Det fremgår af ligningslovens § 16 I, stk. 2, at selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Begrebet kapital- og venturefond, der som ovenfor nævnt er defineret i stk. 3, må i stk. 2’s sammenhæng, forstås som en delmængde af det bredere begreb investeringsenhed.

Det fremgår af lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I, at bestemmelsen har til formål at sikre beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Heri må ligge, at selskabets direkte og indirekte fortrinsstilling til resultatet i investeringsenheden er omfattet.

Det er oplyst, at aktierne i G1 Ltd. giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber (co-invest share) samt en andel af profitten, når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne.

Kravet om fortrinsstilling i ligningslovens § 16 I, stk. 2, er derfor opfyldt.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at A vil være omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at As aktier i G1 Ltd. skal værdiansættes pr. den dag, hvor A indtræder i dansk skattepligt.

Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 37
Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Begrundelse
Det er oplyst, at A har erhvervet aktierne i februar 20XX, hvor A ikke var skattepligtig til Danmark. Ved tilflytning til Danmark skal aktierne anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5
I tilfælde af at spørgsmål 4 besvares med et nej, ønskes det bekræftet, at A ved et eventuelt fremtidigt salg af aktier, kan få credit-lempelse for en eventuel Land Y1 skat af aktieavancen.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bortfalder som følge af indstillingen i spørgsmål 4.

SKATs bemærkninger til rådgivers høringssvar af 3. oktober 2016
Rådgiver anfører det synspunkt, at der i forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke er taget stilling til, hvad der skal ske i situationer, hvor personer der ejer aktier med ret til merafkast flytter til Danmark, og retten til merafkast er optjent i udlandet.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke har været nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om tilflytning i forarbejderne til ligningslovens § 16 I eller aktieavancebeskatningslovens § 17 A, allerede fordi aktieavancebeskatningslovens § 37 behandler tilflytning til Danmark med aktier, der ikke før tilflytningen er omfattet af dansk beskatning.

Det forhold, at retten til merafkastet er optjent mens en person ikke er undergivet dansk skattepligt medfører ikke, at ligningslovens § 16 I ikke finder anvendelse. Det fremgår af ligningslovens § 16 I, stk. 5, at der i relation til aktieindkomsten efter stk. 4, anvendes et realisationsprincip, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Det er således uden betydning, at retten til merafkast måtte være optjent uden for Danmark, og bestemmelsen understreger i øvrigt, at er tale om indkomst fra aktier og ikke lønindkomst, som rådgiver argumenterer for.

Rådgiver mener endvidere, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvorvidt det er et krav, at kontrolbetingelsen er opfyldt på tidspunktet for realisation af merafkastet.

Rådgiver henviser til, at det på samme måde ikke fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17 om næring, at aktier kan skifte status fra at være anskaffet med omsætningshensigt til at være en anlægsinvestering.

Rådgiver antager, at en næringsdrivende med aktier, der flytter til Danmark, og som ikke handler med aktier under dansk skattepligt heller ikke vil blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.

SKAT mener ikke, at vurderingen af om en person er næringskattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 17, er knyttet op på spørgsmålet om indtræden af skattepligt til Danmark, men alene hvorvidt de sædvanlige betingelser for om den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier er opfyldt eller ej.

I øvrigt fremgår det alene af aktieavancebeskatningslovens § 37, at aktier skal anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Bestemmelsen omtaler derimod ikke hensigten med køb og salg af aktier.

Som anført under spørgsmål 3 mener SKAT, at A opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 I, stk. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse."

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har på klagerens vegne påklaget det bindende svar for så vidt angår spørgsmål 3, idet der er nedlagt påstand om, at Skatterådets afgørelse ændres således at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Faktiske forhold
Klageren blev i 20XX ansat som [stillingsbetegnelse] i den danske filial af H1 plc i Storbritannien. Han var på daværende tidspunkt bosiddende i og fuldt skattepligtig til Danmark og blev ansat af H1 for at arbejde i Danmark.

I 20XX flyttede klageren fra Danmark til Land Y1 og ophørte samtidig med at være ansat i den danske filial, men blev i stedet ansat i et datterselskab af H1 i Land Y1, der også er det [regionale] hovedkvarter for H1. A blev i Land Y1 ansat som [stillingsbetegnelse], og skulle i den egenskab være med til at udvælge virksomheder, der kunne være interessante for H1. Klageren har siden sin fraflytning i september 20XX ikke været fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren er med virkning pr. [dato] 20XX fratrådt sin stilling hos H1. Klageren har modtaget fratrædelsesgodtgørelse som følge af ophøret af ansættelsesforholdet.

Efter [flere] år i Land Y1 er klageren nu flyttet tilbage til Danmark. I den forbindelse ønsker klageren at få klarhed over sin skattemæssige situation i relation til de aktier han har erhvervet, mens han har boet i Land Y1.

Som ny [stillingsbetegnelse] i Land Y1 fik klageren i 20XX tilbudt at erhverve aktier i G1 Ltd, der er et selskab registreret i Land Y2.

Klagerens investering i G1 Ltd udgøres af en blanding af lån og aktier. Således har klageren erhvervet aktierne i februar 20XX, mens lånet er blevet indbetalt i perioden fra februar 20XX til juni 20XX.

G1 Ltd investerede sammen med en række investorer (Limited Partners "LPs") i en portefølje af selskaber i perioden december 20XX til april 20XX.

Aktierne i G1 Ltd giver ret til afkast fra porteføljen af selskaber (co-invest share) samt en andel af profitten når afkast overstiger en fast forrentning til investorerne. (Carried interest)

Disse faktiske forhold er uændrede i forhold til dem, der ligger til grund for det bindende svar.

Begrundelse for klagen
Bestemmelserne om beskatning af merafkast blev indsat som et led i skattereformen af 2009 i hen­ holdsvis aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 17 A og ligningsloven (LL) § 16 I. Det politiske formål med begge bestemmelser var at beskatte det merafkast som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene på samme niveau som personlig indkomst. Årsagen hertil var at partneres merafkast, jf. forarbejderne til bestemmelsen, blev anset for at have karakter af en bonus for en succesfuld [afvikling] af kapitalfonden eller med andre ord "et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling". Dette fremgår af L202 2008/09, i bemærkninger til § 1, nr. 13 (som vedrører ABL § 17 A, men hvortil henvises i bemærkningerne til LL § 16 I).

Skattekommissionens forslag til en skattereform "Lavere skat på arbejde" (februar 2009) omtalte investeringer i kapitalfonde:

"Det foreslås, at kapitalfondspartnere beskattes af deres merafkast af aktieavancer, som om det var arbejdsindkomst. Kapitalfondene har som regel valgt en struktur, hvor investeringen sker via et limited partnership (kommanditselskab). Investorerne (pensionsselskaberne mv.) indskyder langt hovedparten af kapitalen, mens ledelsesteamet (partnerne) indskyder et mere beskedent beløb. Partnerne har imidlertid ret til en større andel af overskuddet (merafkast) end den indskudte kapital og partnernes risiko tilsiger."

Skattekommissionens rapport blev udmøntet i et antal lovforslag heriblandt L202 2008/09 (Harmoni­ sering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning).

Formålet med LL § 16 I, er således at beskatte det merafkast som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene på samme måde som personlig indkomst. Således fremgår det både af Skattekommissionens rapport, og af forarbejderne til LL § 16 I, at hele bevæggrunden for beskatning af et eventuelt merafkast på niveau med personlig indkomst er, at merafkastet anses for at være vederlæggelse for udført arbejde.

Skatterådet mener, at klageren bliver omfattet af (LL) § 16 I, fra det tidspunkt, hvor han indtræder i dansk skattepligt. Men på dette tidspunkt er klageren ikke længere ansat i kapitalfonden, hvor igennem han fik lov til at investere i sine aktier, og han opfylder derfor ikke de objektive kriterier i LL § 16 I:

• Stk. 1, 1. pkt.: A var ikke fuldt skattepligt på det tidspunkt, hvor han erhvervede aktierne.
• Stk. 2, 2. pkt.: A har ikke haft CFC kontrol på noget tidspunkt, mens han er fuldt skattepligtig til Danmark (og har i øvrigt aldrig haft det). A er ikke medstifter af H1. Klageren har ikke deltaget i hverken ledelsen eller driften, mens han har været skattepligtig til Danmark, idet klageren er fratrådt, før han flytter fra Land Y1.

Også en formålsfortolkning må føre til denne konklusion, idet der ikke er ydet nogen arbejdsindsats for H1 efter, at klageren i marts 20XX indtrådte i fuld dansk skattepligt. Henset til, at det var denne arbejdsindsats, hvor man for fuldt skattepligtige (jf. LL § 16 I, stk. 1, 1. pkt.) ville beskatte et eventuelt merafkast på niveau med personlig indkomst, og at begrundelsen herfor er, at merafkastet anses for at være opnået i kraft af udført arbejde, så kan det ikke gælde i nærværende situation.

Det er derfor vores vurdering, at klageren under en ansættelse i Land Y1 har investeret i aktier, som han fortsat ejer ved indtræden i dansk skattepligt. Disse aktier bør underlægges beskatning i Danmark på samme måde som andre minoritetsaktier.

Således vil et afkast i form af udbytte eller avance ved salg af disse aktier blive beskattet med op til 42 %. Der er altså ikke tale om, at der ikke vil ske beskatning af et eventuelt afkast på de af klageren ejede aktier. Der er alene tale om, at vi mener, at det er forkert, at der skal ske vurdering og opgørelse af et eventuelt merafkast, der anses for at være optjent på grundlag af en arbejdsindsats leveret i Land Y1 under Land Y1 skattepligt.

Vi henviser i øvrigt i det hele til vores argumentation relateret til spørgsmål 3 i anmodning om bindende svar.

Misbrug
Vi har forstået at SKAT og Skatterådet muligvis er bekymrede for misbrug af en positiv afgørelse i denne situation, men vi mener ikke der er et misbrugspotentiale. Bekymringen kunne være om man så bare kunne flytte rundt mellem lande på de rigtige tidspunkter og derved reelt undgå carry beskatning.

Men hvis man som dansk kapitalfondspartner flytter ud af landet, følger det indirekte af Skatterådets afgørelse (spørgsmål 4), at der skal ske exitbeskatning ud fra en markedsværdiansættelse. En eventuel værdistigning på aktierne beskattes desuden i forbindelse med fraflytningen i kraft af den almindelige fraflytningsbeskatning i ABL § 38. Dermed beskattes en udflyttende kapitalfondspartner af den værdi, som vedkommende har været med til at skabe fra sin ansættelse/fondens stiftelse til det tidspunkt, hvor den danske skattepligt ophører. Samme resultat opnås, hvis en kapitalfondspartner først flytter ind i og derefter ud af Danmark, idet beskatningen sker af værdistigningen i perioden under dansk skattepligt. Begge dele forekommer helt rimelige og vil fortsat være tilfældet, hvis spørgsmål 3 ændres til et "ja".

Ved ind- og udtræden af skattepligt er der særskilt hjemmel til exitbeskatning og indgangsværdier, fordi der er tale om fordeling af beskatningskompetence mellem stater. Netop på grund af disse sær­ skilte hjemler kan vi ikke se, at et "ja" til spørgsmål 3 vil gøre det muligt for fuldt skattepligtige kapitalfondspartnere at træde ind og ud af en fond og dermed ind og ud af carry beskatning. En ændring af svaret på spørgsmål 3 som beskrevet vil derfor efter vores vurdering ikke indebære mulighed for misbrug.

Skattestyrelsens udtalelse
Klagen har givet anledning til følgende bemærkninger:

Side 2, 4. afsnit i klagen, argumenteres der for, at merafkastet skal anses for at være vederlæggelse for udført arbejde. Spørgsmålet om hvorvidt merafkastet er lønindkomst eller aktieindkomst er behandlet under spørgsmål 1, s. 18 i det bindende svar.

På side 2, 5. afsnit i klagen henvises der til, at ligningslovens § 16 I, stk. 1, 1. pkt. ikke er opfyldt, fordi klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet, hvor han erhvervede aktierne.

Det har været en forudsætning for besvarelsen af spørgsmål 3, jf. s. 7 og s. 19 i det bindende svar, at Selskabet erhvervede aktier via kapital eller venturefonden.

De aktier, som omtales i ligningslovens § 16 I, stk. 1, 1. pkt., er alene de aktier, som Selskabet via kapital eller venturefonde erhverver. Ordet "erhverver" i bestemmelsen henviser til Selskabet og ikke den skattepligtige, hvilket også understreges af, at det er Selskabets positive aktieindkomst, der skal medregnes.

Klagerens tidspunkt for skattepligtig til Danmark og erhvervelsen af aktierne, er således ligningslovens § 16 I uvedkommende.

SKAT, Jura bemærker i øvrigt, at det hverken fremgår af ordlyden af ligningslovens § 16 I eller forarbejderne hertil, at lovbestemmelsens betingelse om kontrol, erhvervelse af aktier samt fortrinsstilling tidsmæssigt skal foreligge, mens den skattepligtige er fuldt skattepligtig til Danmark.

SKAT, Jura henviser i øvrigt til Skatterådets begrundelse til spørgsmål 3.

Repræsentantens indlæg på baggrund af SKATs udtalelse
Af repræsentantens indlæg af 20. februar 2017 fremgår bl.a. følgende:

"I SKATs bemærkninger til vores klage tilkendegives det, at vi i klagen blander flere spørgsmål sammen selvom vi kun klager over svaret på ét spørgsmål. Således tilkendegiver SKAT, at hvorvidt der er tale om beskatning af vederlag for udført arbejde er behandlet under spørgsmål 1 i det bindende svar. Svaret på spørgsmål 1 er ikke påklaget.

Som det ofte er tilfældet, så omhandler en anmodning om bindende svar flere varianter over samme tema. Det gjorde vores anmodning også - og vi har valgt at koncentrere vores klage, om det for os åbenbart urimelige i, at en aktionær ved tilflytning til Danmark kan blive omfattet af disse særbestemmelser alene fordi aktionæren har erhvervet aktier, på et tidspunkt hvor han var ansat i en kapitalfond.

SKAT pointerer yderligere, at det er uden betydning, hvornår A måtte have erhvervet aktierne i selskabet, idet det "erhverver", der fremgår af LL § 16 I omhandler selskabets erhvervelse af aktier i kapitalfonden. SKAT konkluderer herefter, at det er uden betydning for LL § 16 I, hvornår A har erhvervet aktier og er indtrådt i dansk skattepligt. Det forstår vi ikke.

Ud over, at man skal være skattepligtig efter KSL § 1, så er det en betingelse for at blive omfattet af LL § 16 I, at man anses for at kontrollere selskabet. På grund af de særlige kontrol bestemmelser i LL § 16 I, som bl.a. omfatter ansættelse i kapitalfonden, så anerkender vi, at såfremt A havde erhvervet aktierne under dansk skattepligt, så ville han have været omfattet af LL § 16 I.

Nu er faktum imidlertid, at A ikke på noget tidspunkt, mens han har været under dansk skattepligt, har kunne anses for at kontrollere det selskab, hvori han ejer aktier. Heller ikke efter de særlige kontrolbestemmelser i LL § 16 I.

Således kommer A til Danmark med minoritetsaktier i et udenlandsk unoteret selskab.

SKAT skriver ganske korrekt, at der ikke fremgår af ordlyd eller forarbejder, at erhvervelse af aktier, kontrol eller fortrinsstilling skal foreligge under skattepligt til Danmark. Men det er dog ikke desto mindre situationen, at såfremt man ikke er skattepligtig til Danmark så omfattes man ikke af bestemmelsen.

Henset til, at formålet og hele baggrunden for indførelse af både ABL § 17 A og LL § 16 I var at man ønskede at sikre, at der sker beskatning af vederlag for udført arbejde på samme niveau som personlig indkomst og ikke som aktieindkomst. Som beskrevet i vores klage, så fremgår det både af skattekommissionens rapport "Lavere skat på arbejde" og af forarbejderne til bestemmelserne. Det er altså ikke en påstand uden hold i virkeligheden, når vi påpeger, at man ved at udvide bestemmelsen til at omfatte en situation som A´s, så bliver der tale om beskatning af vederlag optjent i udlandet.

Som det fremgår, så har A, ikke været i kontrol over selskabet (hverken i almindelig forstand eller i LL § 16 I forstand) på noget tidspunkt under dansk skattepligt. Det er derfor vores opfattelse, at A skattemæssigt bør behandles som en minoritetsaktionær og beskattes af afkast på aktierne som aktieindkomst."

Landsskatterettens afgørelse
På tidspunktet for Skatterådets afgørelse af sagen var ordlyden af ligningslovens § 16 I, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, følgende:

"Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden."

Klageren er efter tilflytningen til Danmark i 20XX omfattet af kildeskattelovens § 1. Ved tilflytningen til Danmark ejer klageren aktier i selskabet registreret i Land Y2, G1 Ltd.

Klageren har erhvervet aktierne i 20XX i forbindelse med sin ansættelse i et datterselskab af H1 i Land Y1, der er det [regionale] hovedkvarter for H1, i hvilket selskab klageren var ansat fra [måned] 20XX til [måned] 20XX. Klageren var i Land Y1 ansat som [stillingsbetegnelse] og var i den egenskab med til at udvælge virksomheder, der kunne være interessante for H1. Det er endvidere oplyst, at klageren pr. [dato] 20XX er fratrådt sin stilling hos H1.

Til aktierne er der knyttet en ret til merafkast i form af carried interest. Der foreligger derved en fortrinsstilling som omtalt i ligningslovens § 16 I, stk. 1.

Der foreligger ikke ved beskatning af merafkast i henhold til ligningslovens § 16 I en omkvalificering af indkomsten til lønindkomst. Der er således som udgangspunkt fortsat tale om afkast på aktier. Der er derfor ikke grundlag for at anse beskatningen som beskatning af vederlag optjent i udlandet som anført af repræsentanten.

Det er efter ligningslovens § 16 I en betingelse for, at der kan ske beskatning efter denne bestemmelse, at ejeren af selskabet, der ejer carried interest aktier, er en fuldt skattepligtig person mv. Det er endvidere en betingelse, at ejeren af selskabet direkte eller indirekte kontrollerer et selskab eller en forening ("selskabet"), at selskabet er dansk eller udenlandsk, at selskabet erhverver aktier direkte via en kapital- eller venturefond, og at selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne, jf. dagældende ligningslovs § 16 I, stk. 1, 2. pkt.

Det er gjort gældende, at klageren ikke på tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt opfylder betingelserne for beskatning i henhold til ligningslovens § 16 I, når henses til, at klageren på dette tidspunkt ikke længere er ansat i H1-koncernen, hvorfor kontrolbetingelsen ikke er opfyldt på dette tidspunkt.

Ligningslovens § 16 I er ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 ændret således, at det af ligningslovens § 16 I, stk. 6, med hensyn til kontrolbestemmelsen fremgår, at kontrolbetingelsen er opfyldt, når den skattepligtige "er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne". Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en præcisering af gældende ret, jf. LFF 2019-10-01 nr. 4.

Det fremgår heraf, at en person, der opfylder kontrolbetingelsen i ligningslovens § 16 I som følge af deltagelse i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af fonden, fortsat vil anses at opfylde kontrolbetingelsen, også efter, at vedkommende ikke længere varetager de pågældende opgaver, jf. i overensstemmelse hermed Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2017.371.LSR.

Klagerens aktier i G1 Ltd anses på denne baggrund for omfattet af ligningslovens § 16 I.

Skatterådets afgørelse, hvorved spørgsmål 3 besvares med "nej", stadfæstes derfor.