Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers udenlandske investeringsbevis er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44 og dermed skattefritaget?

 Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er født i USA. Han er opvokset i Danmark, men har i starten af 1980’erne boet i USA. Ved flytning til Danmark i 1982 blev han fuldt skattepligtig til Danmark.

Ved tilflytningen i 1982 ejede Spørger et investeringsbevis i den amerikanske investeringsfond X. Som bilag til anmodningen om bindende svar er vedlagt en opsummering af investeringsbevisets prospekter. Heraf fremgår oplysninger om investeringsbeviset, herunder også hvordan det omsættes.

Spørger har investeret i beviset omkring 1982, hvor dets startkapital ifølge det til rådgiver oplyste var omkring USD 10.000. Værdien af investeringsbeviset på tilflytningstidspunktet er ikke kendt.

Oplysninger om investeringsbeviset i 2005 er vedlagt anmodningen om bindende svar. Der er derudover vedlagt oplysninger om investeringsbeviset i perioden 2016-2018. Det bemærkes, at kontonummeret på oversigten fra 2005 ikke er magen til kontonummeret på oversigterne for 2016-2018. Der er dog tale om samme konto, der blot har ændret navn.

Spørgerens repræsentant har den xx. xxx 2020 fremsendt yderligere materiale. Det fremgår heraf, at udstederen, X, udsteder aktier, at deltagerne kan få indløst eller sælge deres papirer i selskabet og at mindst 80 pct. af selskabets investeringer vil være investeringer i aktier.

Spørgerens repræsentant har den xx. xxx 2020 oplyst, at X ikke har indsendt de oplysninger til Skattestyrelsen, der skal indsendes, hvis X skal anses for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning og aktiebaseret investeringsselskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ønsket svar

Spørgsmål 1: Ja.

Begrundelse

Det er vores opfattelse, at investeringsbeviset er omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44. Det følger af denne bestemmelse, at børsnoterede aktier og investeringsbeviser købt før 2006 er skattefrie, såfremt følgende betingelser er opfyldte:

1. Kursværdien af alle børsnoterede aktier pr. 31 december 2005 var højst DKK 136.600 (for ægtefæller DKK 273.100),
2. aktierne var købt før den 1. januar 2006,
3. aktierne var børsnoterede pr. 31. december 2005 og er stadig optaget til handel på et reguleret marked når de sælges, og
4. aktierne er ejet i mindst 3 år.

Ad 1) Kursværdi

Kursværdien af Spørgers investeringsbevis kunne pr. 31. december 2005 opgøres til USD 20.xxx,xx svarende til DKK 13x.xxx ved anvendelse af kurs 632,41, jf. bilag 2. Spørger og hans ægtefælle ejede pr. 31. december 2005 derudover en samlet aktiebeholdning på ca. DKK 15.040.

Betingelse 1 er dermed opfyldt.

Ad 2) Erhvervelsestidspunkt

Spørger har erhvervet investeringsbeviset i 1982, hvorfor betingelse 2 er opfyldt.

Ad 3) Børsnotering

Investeringsbeviset er børsnotereret - både pr. 31. december 2005 og de efterfølgende år. Med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., bemærkes i relation hertil, at investeringsbeviset ikke kun omsættes på NASDAQ, jf. bilag 1 side 4 til anmodningen om bindende svar.

Betingelse 3 er dermed opfyldt.

Ad 4) Ejertid

Spørger har ejet investeringsbeviset siden 1982, hvorfor betingelse 4 er opfyldt.

Afsluttende konklusion

Med henvisning til ovenstående er det således vores opfattelse, at betingelserne for at aktieavancelovens § 44 finder anvendelse, alle er opfyldte.

Det er endvidere efter vores opfattelse uden betydning, hvorvidt investeringsbeviset er omfattet af realisations- eller lagerprincippet.

Spørger skal således ikke beskattes af investeringsbeviset, hvorfor spørgsmål 1 bør besvares "Ja".

Bemærkninger

Vi har tidligere rettet henvendelse til Skattestyrelsen vedrørende ovenstående, som dog har rådet os til at anmode om et bindende svar.

Spørgerens repræsentant har i e-mail af xx. xxx 2020 anmodet Skattestyrelsen om også at vurdere, om investeringsbeviserne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers udenlandske investeringsbevis er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44 og dermed skattefritaget.

Begrundelse

Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark i 1982, og ejede på daværende tidspunkt andele i X. Spørger ejer stadig andelene i X.

Spørger ønsker at få bekræftet, at disse ejerandele i X er omfattet af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 44 om skattefrihed for visse børsnoterede aktier, som var ejet den 31. december 2005.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1 er gevinst på mindre beholdninger af børsnoterede aktier skattefri, hvis den skattepligtige har erhvervet aktierne før den 1. januar 2006 og visse betingelser i øvrigt er opfyldt.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 gælder skattefritagelsen ikke for aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller § 19 C, dvs. aktier m.v., der er udstedt af henholdsvis et investeringsselskab, som er aktiebaseret, og et investeringsselskab, som er obligationsbaseret.

For at vurdere, om ejerandele i X er omfattet af skattefriheden i aktieavancebeskatningslovens § 44, skal det først vurderes, hvilken regel i aktieavancebeskatningsloven, disse ejerandele i X skal beskattes efter.

Skattemæssig kvalifikation af ejerandele i X:

Den første betingelse for at gevinst og tab ved afståelse er omfattet af aktieavancebeskatningsloven er, at der er tale om ejerandele i selvstændige skattesubjekter.

Det forudsættes ved besvarelsen, at X efter dansk skattepraksis kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Derefter skal det vurderes efter hvilken regel i aktieavancebeskatningsloven ejerandele i X skal beskattes.

Da det er oplyst, at X investerer mindst 80 pct. af selskabets investeringer i aktier, og da rådgiver benævner ejerandelene som investeringsbeviser, forudsættes det ved besvarelsen, at X, er et selskab, som investerer i værdipapirer.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, anses et selskab, der investerer i aktier og andre værdipapirer for at være et investeringsselskab, medmindre selskabet er et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C eller en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

I henhold til ligningslovens § 16 C er det en betingelse for at blive anset for et minimumsbeskattet investeringsinstitut, at selskabet har valgt at være minimumsbeskattet, og at det har givet de danske skattemyndigheder besked om dette. X har ikke valgt at være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, og det kan derfor ikke anses for et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Skattestyrelsen bemærker, at da X ikke er et minimumsbeskattet investeringsinstitut, kan ejerandelene ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, da den bestemmelse kun omfatter aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

X kan heller ikke anses for en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om kontoførende investeringsforeninger, da selskabet ikke opfylder betingelserne for at være en kontoførende investeringsforening. For at være en kontoførende investeringsforening, skal der bl.a. være tale om en forening og ejerandelene må desuden kun kunne sælges tilbage til foreningen.

Da X således hverken er et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om kontoførende investeringsforeninger, er selskabet omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da X ikke har indsendt oplysninger til Skattestyrelsen efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4, kan andelene ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B, men er derimod omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

Spørger ønsker klarlagt, hvorvidt ejerandele i det amerikanske selskab X er omfattet af skattefriheden efter aktieavancebeskatningslovens § 44.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 gælder skattefritagelse ikke for aktier mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C (aktier m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, der er henholdsvis aktiebaseret og obligationsbaseret).

Da ejerandelene i X er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C, er ejerandelene ikke omfattet af skattefrihedsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Selvom spørger opfylder visse af betingelserne for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, er ejerandelene i X ikke omfattet af skattefriheden efter aktieavancebeskatningslovens § 44.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås: 

1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

(…)

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf.  ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v.  Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt.  Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 C

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Aktieavancebeskatningslovens § 21

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14 og 17 og kapitel 6-9.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 44

Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-5. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.

Stk. 2. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17, 19 B, 19 C og 22.

Stk. 5. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Ligningslovens § 16 C

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Et investeringsinstitut som nævnt i 1. pkt., der er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter, jf. § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Valget efter 2. pkt. skal træffes, samtidig med at der vælges skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis instituttet vælger at blive beskattet af udbytter, jf. 2. pkt., er valget bindende. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

 (…)

Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder for. (…)

(…)

Lov om kontoførende investeringsforeninger § 2

Ved kontoførende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Det er en betingelse for beskatning efter denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. 2. og 3. pkt. gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer.

Forarbejder

Aktieavancebeskatningslovens § 44 er indsat i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 78 i folketingsåret 2005/2006.

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

(…)

Til § 44

Der er tale om en overgangsbestemmelse, som sikrer skattefrihed for personer af beholdninger af børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen ved overgang til den generelle skattepligt af alle aktieavancer.

100.000 kr.s grænsen omfatter både aktier, som den skattepligtige har ejet i under 3 år og aktier, som har været ejet i 3 år eller mere.

Skattefriheden efter overgangsreglen omfatter aktier, som på tidspunktet for overgangen til den nye aktieavancebeskatningslov kan sælges skattefrit og aktier, som den skattepligtige på dette tidspunkt har forventning om at kunne beholde så længe, at aktierne ville kunne sælges skattefrit efter 3 år efter den gældende 100.000 kr.s reglen. Det vil sige, at overgangsreglen omfatter aktier, som på ikrafttrædelsestidspunktet kunne være solgt skattefrit efter § 4 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller som potentielt (ved opfyldelse af ejertidskravet) kunne have været solgt skattefrit efter § 4 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Det er en betingelse for skattefriheden, at aktierne på tidspunktet for afståelsen har været ejet i mindst 3 år.

(…)

Til stk. 1

Efter overgangsbestemmelsen skal personer ikke medregne gevinst og tab på børsnoterede aktier, der er købt før lovens ikrafttræden, og som inden lovens ikrafttræden indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi på eller under beløbsgrænsen for skattefrihed efter de hidtidige regler. Beløbsgrænsen udgør 136.600 kr. for indkomståret 2005 for enlige.

Skattefriheden omfatter kun afståelse af aktier, som skatteyderen har ejet i 3 år eller mere, jf. bestemmelsens stk. 3.

Det opgøres den 31. december 2005, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger beløbsgrænsen. Det er uden betydning for skattefriheden, om beholdningen af børsnoterede aktier inden den 31. december 2005 oversteg beløbsgrænsen, når blot kursværdien af beholdning den 31. december 2005 ikke overstiger beløbsgrænsen.

Kursstigninger på en beholdning af børsnoterede aktier, som den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er også skattefri.

Har den skattepligtige været samlevende med sin ægtefælle fra indkomstårets begyndelse og frem til den 31. december 2005 medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 i opgørelsen af beløbsgrænsen. For ægtepar udgør beløbsgrænsen 273.100 kr. for indkomståret 2005. Samlevende ægtepar, der pr. 31. december 2005 har en beholdning af børsnoterede aktier på højst 273.100 kr., kan således bevare skattefriheden for disse aktier.

(…)

Til stk. 5

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter stk. 1 omfatter ikke aktier, som er omsætningsaktier for en skattepligtig, som er i næring med køb og salg af aktier. Skattefriheden efter stk. 1 omfatter heller ikke aktier omfattet af § 19 om aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af investeringsselskaber. Videre omfatter skattefriheden heller ikke investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede foreninger, jf. § 21, stk. 1. Det vil sige udloddende aktiebaserede foreninger, som ikke har valgt beskatning efter reglerne for almindelige aktier. I denne situation beskattes investeringsforeningsbeviset nemlig efter § 22. Endelig omfatter skattefriheden heller ikke investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der er obligationsbaserede eller blandede, jf. § 22.

(…)

Lov nr. 84 af 31. januar 2019 (L 114 2018/19)

Til nr. 31 Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44 er en overgangsregel for personer. Den fastslår, at børsnoterede aktier, der var erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi under den såkaldte 100.000 kr.’s grænse, som udgangspunkt er skattefri. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 5, at denne regel om skattefrihed ikke gælder for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 5, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.

Ved lov nr. 92 af 31. januar 2020 (LF 91 A 2019/20) blev den daværende aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3 ophævet, da den ikke mere havde betydning.

Praksis

Den juridiske vejledning (2020-2), afsnit C.B.2.2.3.1.1 Børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006

(…)

Regel

For at sikre skattefrihed af mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der før den 1. januar 2006 kunne sælges skattefrit, er der indsat en overgangsregel. Efter denne regel er gevinst på mindre beholdninger af børsnoterede aktier skattefri, hvis den skattepligtige har erhvervet aktierne før den 1. januar 2006 og visse betingelser er opfyldt. Tab kan i disse tilfælde ikke fradrages. Se ABL § 44.

Hvad er betingelserne for skattefrihed?

Skattefrihed er betinget af, at disse betingelser alle er opfyldt:

• Kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 må ikke overstige 136.600 kr. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele perioden fra indkomstårets begyndelse til og med 31. december 2005, medregnes ægtefællens beholdning. Beløbsgrænsen udgør da 273.100 kr. (Som følge af afrundingsreglerne er beløbsgrænsen for ægtefæller 100 kr. mindre end det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige). Se ABL § 44 stk. 1.
• Aktierne skal være erhvervet før den 1. januar 2006. Se ABL § 44, stk. 1.
• Aktierne skal være børsnoterede pr. 31. december 2005 og må ikke i tiden inden salget have ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 44, stk. 1 og 3, samt nedenfor.

Er ovenstående betingelser opfyldt, gælder skattefriheden uden tidsbegrænsning og uanset størrelsen af gevinsten ved salg.

(…)

Hvilke værdipapirer medregnes ved opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2005?

Værdipapirer der medregnes

Følgende værdipapirer medregnes:

• Børsnoterede aktier
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser
• Børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
• Børsnoterede medarbejderaktier (inklusive båndlagte medarbejderaktier).

Værdipapirer der ikke medregnes

Følgende værdipapirer medregnes ikke:

• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en pensionsordning
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en børneopsparingsordning
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en boligopsparingsordning
• Unoterede aktier
• Unoterede investeringsforeningsbeviser.

Hvilke værdipapirer kan sælges skattefrit?

De værdipapirer, der kan sælges skattefrit, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, er ikke fuldt ud de samme som de værdipapirer, der skal medregnes i opgørelsen af beholdningen den 31. december 2005.

Omfattet af skattefriheden, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt

Følgende værdipapirer er omfattet af skattefriheden, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt:

• Børsnoterede aktier mv., hvor gevinst og tab behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er et investeringsselskab, dvs. investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20
• Børsnoterede investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 21.

Ikke omfattet af skattefriheden

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af skattefriheden, men skal alligevel medregnes ved opgørelsen af beholdningen den 31. december 2005, hvis papirerne var børsnoterede denne dato:

• Næringsaktier, der er omfattet af ABL § 17. Se ABL § 44, stk. 4.
• Aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19 (fra og med indkomståret 2020 ABL §§ 19 - 19 D - se lov nr. 84 af 30. januar 2019). Se ABL § 44, stk. 4
• Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 22. Se ABL § 22, stk. 6, og § 44, stk. 4.
• Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 c (visse aktier, erhvervet for lånte midler). Se ABL § 44, stk. 5 samt LV 2005-4 afsnit S.G.11.
• Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 e (idéaktier). Se ABL § 44, stk. 5, samt LV 2005-4 afsnit S.G.14.

(…)

Aktier, der pr. 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ (børsnoteret eller unoteret?)

På det tidspunkt, hvor den nye aktieavancebeskatningslov blev vedtaget (den 16. december 2005), var det uklart, om aktier, der kun var noteret på NASDAQ, måtte anses for børsnoterede eller ej. Der er derfor indsat en regel om disse aktier. Se ABL § 44, stk. 1.

Aktier, der den 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ, anses for unoterede, medmindre den skattepligtige har valgt, at aktierne skal anses for børsnoterede. Den skattepligtige skulle i så fald meddele dette skriftligt til SKAT, inden aktierne blev solgt, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. En sådan meddelelse har kun virkning i relation til overgangsreglen i ABL § 44. Se ABL § 44, stk. 1.

Har aktierne den 31. december 2005 været noteret både på NASDAQ og på en "anerkendt" børs, anses aktierne for børsnoterede.

Det er efterfølgende fastslået, at aktier, der kun var noteret på NASDAQ, måtte anses for unoterede. Dette forhold har ingen betydning for overgangsreglen i ABL § 44, da ovennævnte regel gælder.

Med virkning fra den 16. oktober 2006 anses aktier, der kun er noteret på NASDAQ, derimod for børsnoterede. Dette forhold har heller ingen betydning for overgangsreglen i ABL § 44.

Den juridiske vejledning 2020-2 C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke værdipapirer der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt hvilke lignende værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

(…)

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 1.

Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

De værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

1. Aktier
2. Anparter i anpartsselskaber
3. Andelsbeviser
4. Omsættelige investeringsforeningsbeviser
5. Lignende værdipapirer
6. Ejerandele i selskaber omfattet af SEL § 2 C
7. Andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b
8. Konvertible obligationer
9. Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL § 28
10. Tegningsretter til konvertible obligationer
11. Retter til fondsaktier
12. Aftaler om køb og salg af aktier, som er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5.

(…)

Ad. 3.Reglerne gælder ikke kun andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, idet også andele i fx andelsboligforeninger og andelshaveforeninger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Afståelse af andele i andelsboligforeninger m.m. kan dog være skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 4.

Reglerne omfatter ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver samt andele i kommanditselskaber og deltagere i kontoførende investeringsforeninger. Se om boligkollektiver afsnit C.D.1.1.12 om andre foreninger. Se afsnit C.B.4.8 om kontoførende investeringsforeninger.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, mens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Ad. 5. Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning.

Ad. 9.ABL § 36 om aktieombytning finder dog anvendelse også på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

Ad. 10. Forskellen på konvertible obligationer og tegningsretter er, at aktieinvesteringen for tegningsretter udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen, mens aktieinvesteringen for konvertible obligationer udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes. Se SKM2001.577.LSR.

(…)

Den juridiske vejledning (2020-2), afsnit C.D.1.1.10.8.3 Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være minimumsbeskattet og beskattes af udbytter fra danske selskaber?

(…)

Regel

I en nystiftet forening skal valget om at være minimumsbeskattet træffes i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde for det første år.

I andre tilfælde skal valget om at være en forening med minimumsbeskatning træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den skat, der opstår ved en deltagers salg. Se LL § 16 C, stk. 10.

Oplysning om valget skal indsendes til Skattestyrelsen inden det indkomstår, som valget gælder for. For nyoprettede foreninger kan valget have tidligere virkning, hvis oplysningen sendes til Skattestyrelsen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første indkomstår, som valget skal gælde for. Se LL § 16 C, stk. 10.

Foreningen skal inden for samme frister meddele Skattestyrelsen, om den er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Se LL § 16 C, stk. 10.