SKAT har givet fradrag for 1,81 % af H1 A/S’ nettoudgifter fra nettorenteindtægter og nettovalutakurstab på varedebitorer og -kreditorer på -9.861.652 kr., svarende til -178.496 kr. SKAT har henvist til, at nettoudgifterne omfattes af tonnageskattelovens § 15, stk. 3, og at 1,81 % af klagerens bruttoindtjening kan henføres til selskabets almindelige beskattede del.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at H1 A/S’ renteindtægter, renteudgifter samt valutakurstab og valutakursgevinster på varedebitorer og -kreditorer på i alt -9.861.652 kr., skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 3, og § 15, stk. 3, modsætningsvis, idet renteindtægter og valutakursgevinster på H1 A/S’ varedebitorer og -kreditorer ikke kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6, jf. § 10, stk. 1, og idet renteudgifter og valutakurstab på H1 A/S’ varedebitorer og -kreditorer ikke vedrører tonnagebeskattet indkomst, jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 3.

Faktiske oplysninger
Denne sag handler om, hvorvidt H1 A/S’ (herefter: "selskabet") renteindtægter, renteudgifter, valutakursgevinster og valutakurstab på varedebitorer og -kreditorer i 2011 omfattes af tonnage-skatteordningen i tonnageskatteloven, eller om de skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.
Selskabet et er dansk rederi, der siden 2002 har været omfattet af tonnageskatteordningen.

I 2011 havde selskabet følgende nettorenteindtægter og nettovalutakurstab på selskabets varedebitorer og -kreditorer:

Nettorenteindtægter på varedebitorer og -kreditorer	246.348 kr.
Nettovalutakurstab på varedebitorer og -kreditorer	-10.108.000 kr.
Nettoudgifter	-9.861.652 kr.

Selskabet har i selvangivelsens bilag B klassificeret nettorenteindtægter fra varedebitorer og -kreditorer som en del af driften. I selvangivelsens bilag C har selskabet selvangivet nettokurstab fra varedebitorer og -kreditorer som en del af de finansielle poster opgjort efter tonnageskattelovens § 12 og selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4. Nettorenteindtægter fra varedebitorer og -kreditorer er tilbageført ved opgørelsen af de finansielle poster opgjort efter tonnageskattelovens § 12 og selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

Nettorenteindtægterne og nettovalutakurstabene opstod ved kreditgivning til selskabets kunder i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser, og ved den kredit selskabet fik fra sine leverandører ved køb af varer og tjenesteydelser.

Det fremgår ikke af sagen, hvilke konkrete varer og tjenesteydelser nettorenteindtægterne og nettovalutakurstabene udspringer fra, men selskabet har oplyst, at der bl.a. er tale om indkøb af bunker (olie til skibe).

SKATs afgørelse
Ifølge SKAT omfattes selskabets nettoudgifter på -9.861.652 kr. fra nettorenteindtægter og nettovalutakurstab på varedebitorer og -kreditorer af tonnageskattelovens § 15, stk. 3.

SKAT har herefter givet fradrag for 1,81 % af nettoudgifterne, svarende til 178.496 kr., idet 1,81 % af selskabets bruttoindtjening kan henføres til selskabets almindelige beskattede del, jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 3, 2. pkt.

SKAT har bl.a. anført følgende:

"5.2.2 Foreløbig afgørelse
SKAT anerkender ikke, at nettorenteindtægter på 246 tDKK fra varedebitorer og varekreditorer samt nettokurstab på 10.108 tDKK fra varedebitorer og varekreditorer indgår ved opgørelsen af den skattemæssige bruttoindtjening, jf. sagsfremstillingens punkt 3.

Endvidere anerkender SKATs ikke, at nettokurstab fra varedebitorer og varekreditorer indgår som en del af de finansielle poster opgjort efter tonnageskattelovens § 12 og selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, jf. sagsfremstillingens punkt 4.

Det er SKATs opfattelse, at H1 A/S’ nettorenteindtægter og nettokurstab fra varedebitorer og varekreditorer, samlet en nettoudgift på 9.861.652 DKK ikke skal indgå ved selskabets opgørelse af den skattemæssige bruttoindtjening, idet posterne i princippet er finansielle poster, men dog ikke finansielle poster i tonnageskattelovens § 12 eller selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 forstand. Det er derfor SKATs opfattelse, at nettorenteindtægterne og nettokurstab fra varedebitorer og varekreditorer skal indgå som en særskilt post ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at hjemlen til fradrag for tonnagebeskattede selskabers nettoudgifter fra varedebitorer og varekreditorer findes i tonnageskattelovens § 15, stk. 3. Når et selskab driver både tonnagebeskattet virksomhed og anden virksomhed, skal der så vidt muligt foretages en direkte fordeling af nettoudgifterne til henholdsvis den tonnagebeskattede del af virksomheden og den almindeligt beskattede del af virksomheden. SKAT anerkender dog, at hvor der ikke kan foretages en direkte fordeling i stedet kan anvendes en skønsmæssig fordeling på baggrund af indtjeningsandelene for henholdsvis den tonnagebeskattede og den almindeligt beskattede del af virksomheden.

H1 A/S ([navn udeladt]) har ved telefonsamtale den 13. april 2015 oplyst, at det ikke er muligt at foretage en direkte opdeling af nettorenteindtægter og nettokurstab fra varedebitorer og varekreditorer på henholdsvis almindeligt beskattede aktiviteter og tonnagebeskattede aktiviteter.

Det fremgår sagsfremstillingens bilag 1, at 98,19 % af den skattemæssige bruttoindtjening vedrører den tonnagebeskattede del, mens 1,81 % vedrører den almindeligt beskattede del af virksomheden. SKAT anerkender derfor fradrag for 1,81 % af nettoudgifterne fra varedebitorer og varekreditorer på i alt 9.861.652 DKK, svarende til 178.496 DKK.

Den skattepligtige indkomst nedsættes derfor med 178.496 DKK.

5.3   Selskabets opfattelse og begrundelse herfor
1 A/S ([navn udeladt]) har fremsendt mail af 2. juni 2015. Det fremgår af mailen, at selskabet ikke har yderligere kommentarer til SKATs agterskrivelser.
Dog gøres der opmærksom på, at principperne for behandling af kursgevinster og -tab på varedebitorer og varekreditorer for indkomståret 2010 er påklaget til Skattestyrelsen den 20. marts 2015, og at udfaldet af den klage også har principiel effekt på de efterfølgende indkomstår, herunder indkomståret 2011.

5.4   SKATs afgørelse
Ifølge SKATs oplysninger er principperne for behandling af kursgevinster og -tab på varedebitorer og varekreditorer vedrørende indkomståret 2010 (sagsfremstillingens punkt 4.5) påklaget til Skatteankestyrelsen ved brev fra R1 dateret den 30. januar 2015. Brevet er modtaget i Skatteankestyrelsen den 2. februar 2015.

SKAT fastholder, at renteindtægter og kurstab fra varedebitorer og varekreditorer ikke er opgjort i overensstemmelse med reglerne i tonnageskattelovens § 12 og § 15, stk. 3 samt selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

Der træffes derfor afgørelse i overensstemmelse med begrundelse for forslag til ændring, jf. punkt 5.2. ovenfor."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets renteindtægter og renteudgifter samt valutakursgevinster og valutakurstab på varedebitorer og varekreditorer skal henføres til tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 1, og § 15, stk. 3.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant anført følgende:

"SKAT har ændret opgørelse af skattepligtig indkomst for både 2010 og 2011 for H1 A/S. R1 har på vegne af H1 A/S påklaget afgørelsen for 2010 til Landsskatteren ved klage af 30. januar 2015, sagsnr. 15-0381336.

Nærværende klage samt klagen vedrørende ændringen af skattepligtig indkomst for 2010 vedrører begge den skattemæssige behandling af renteindtægter og renteudgifter samt valutakursgevinster og valutakurstab vedrørende rederivirksomhedens varedebitorer og -kreditorer.
For 2010 udgjorde H1 A/S' nettofinansindtægter vedrørende varedebitorer og -kreditorer 1.143.573 DKK, idet H1 A/S i 2010 havde valutakursgevinster på 1.184.000 DKK på varedebitorer og -kreditorer i fremmed valuta og nettorenteudgifter på 40.427 DKK på varedebitorer og -kreditorer, jf. side 1 i klagen vedrørende 2010. For 2011 har H1 A/S derimod nettofinansudgifter på 9.861.652 DKK vedrørende varedebitorer og -kreditorer, idet H1 A/S i 2011 havde betydelige valutakurstab på varedebitorer og -kreditorer. H1 A/S anvender lagerprincippet ved opgørelsen af valutakursgevinst og -kurstab på varedebitorer og -kreditorer. Som følge heraf indgår der i valutakursgevinsterne for 2010 urealiseret valutakursgevinst på varedebitorer og -kreditorer pr. 31. december 2010, hvor efterfølgende ændringer i valutakurser har medført, at der for 2011 indgår et valutakurstab på samme debitor eller kreditor.

SKAT har for 2010 ændret opgørelsen af H1 A/S' skattepligtige indkomst, således at selskabets nettorenteindtægter og nettokursgevinster vedrørende varekreditorer og -debitorer fuldt ud beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. uden for tonnagebeskatning.

For 2011 har SKAT omvendt ændret opgørelsen af H1 A/S' skattepligtige indkomst, således at selskabets nettorenteindtægter og nettokurstab vedrørende varekreditorer og -debitorer fordeles mellem den tonnagebeskattede og almindeligt beskattede indkomst. Dette medfører en asymmetrisk beskatning, idet resultatet er, at gevinster beskattes, mens der kun er fradrag for ubetydelige dele af tabene.
Hvorvidt der for et givent år er tale om gevinst eller tab er helt tilfældigt og afhænger alene af udviklingen i valutakurserne.

For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at vores påstand ikke medfører nogen ændring af skatteansættelsen i forhold til SKATs afgørelse for 2011. Baggrunden for denne klage er således primært at sikre samlet behandling af klagerne for de to indkomstår 2010 og 2011.

Vi anmoder derfor om, at nærværende klage vedrørende skatteansættelsen for 2011 behandles sammen med den allerede verserende klage vedrørende skatteansættelsen for 2010, og vi henviser i den forbindelse generelt til vores argumentation i klagen vedrørende indkomståret 2010. For en god ordens skyld vedlægges kopi af selskabets klage vedrørende indkomståret 2010 som bilag 2.

Ad H1 A/S' påstand:
Som anført i vores klage vedrørende 2010 medfører SKATs standpunkt vedrørende beskatning af valutakursgevinster og -kurstab en helt vilkårlig beskatning af kursgevinster og -tab, i særdeleshed når selskabet anvender lagerprincippet ved opgørelsen af valutakursgevinst og -tab. Vi har i klagen for 2010 illustreret den vilkårlige beskatning med et tænkt eksempel.

Da SKAT nu har truffet afgørelse vedrørende 2011, har vi fremfundet et konkret eksempel fra H1 A/S' bogholderi, der illustrerer de vilkårlige konsekvenser af SKATs standpunkt.

Eksemplet vedrører en leverandør, der fakturerede H1 A/S i engelske pund, GBP. Regningen blev modtaget i december 2010, men først betalt i februar 2011. Regningen blev således indregnet som skyldig post ved årsafslutningen i 2010. Da regningen blev modtaget den 2. december 2010, var kursen GBP/DKK 887,98, og det skyldige beløb blev derfor bogført til denne kurs, svarende til 435.110 DKK.
Ved årsafslutningen var kursen GBP/DKK 866,59, og det skyldige beløb blev derfor kursreguleret til denne kurs, svarende til 424.629 DKK, hvorved H1 A/S i henhold til lagerprincippet havde en beregnet urealiseret kursgevinst på 10.481 DKK. Denne urealiserede kursgevinst indgår i 2010 opgørelsen. Da regningen blev betalt i februar 2011, var kursen 873,34, og betalingen blev derfor bogført med 427.937 DKK. I forhold til kursen ved årsskiftet indregnede H1 A/S således et kurstab på 3.308 DKK for 2011. Samlet var der en realiseret kursgevinst på 7.173 DKK. Fakturaen fra leverandøren, med oplysning om den beregnede kursregulering er vedlagt som bilag 3.

Det er SKATs opfattelse, at nettokurstabet i 2011 skal fordeles mellem den tonnagebeskattede og almindeligt beskattede indkomst, hvorimod nettokursgevinsten i 2010 skal beskattes fuldt ud som almindelig beskattet indkomst. Konsekvensen af SKATs påstand er, at den urealiserede kursgevinst for 2010 på 10.481 DKK beskattes fuldt ud, mens kurstabet for 2011 på 3.308 DKK fordeles på tonnagebeskattet og almindeligt beskattet indkomst, hvorfor kurstabet derfor reelt ikke har nogen skatteeffekt. Den samlede beskatning for 2010 og 2011 overstiger derfor den faktiske gevinst på 7.173 DKK. Det er derfor efter vores opfattelse klart, at SKATs princip medfører en uhensigtsmæssig og urimelig vilkårlighed i beskatningen af kursgevinster og -tab.

Endvidere kan vi henvise til de principper, der ligger til grund for Højesterets afgørelse i SKM2015.245.HR.

SKM2015.245.HR vedrører kulbrinteskatteloven, der ligesom tonnageskatteloven indebærer en opdeling af indkomsten i en almindelig selskabsskattepligtig indkomst og en særlig anden indkomst - i dette tilfælde en kulbrinteindkomst. Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt der i perioden 2002 - 2006 var hjemmel til, at kulbrintebeskatte finansielle indtægter i form af henholdsvis valutakursgevinster på et lån ("625-lånet"), der var medgået til finansiering af kulbrintevirksomheden og renteindtægter på visse indlånskonti, jf. beskrivelsen på side 12-13 og nederst side 15 i domsudskrift, der er vedlagt som bilag 4.
Principperne, der ligger til grund for afgørelsen, er også anvendelige inden for tonnageskattelovens anvendelsesområde.

Kulbrinteskatteloven opregner i lovens § 4, stk. 1 og 2, en række indkomster, der skal medregnes i den særlige kulbrinteindkomst, herunder fx indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1. I perioden 2002 - 2006, som højesteretssagen vedrørte, fremgik det ikke specifikt af ordlyden af kulbrinteskatteloven, at den omfattede finansielle indtægter vedrørende kulbrinteindvindingsvirksomhed. Højesteret kom imidlertid alligevel frem til, at finansielle indtægter i form af valutakursgevinster (og -tab) med hensyn til "625-lånet" skulle medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten.

Som anført i Højesterets begrundelse for sagens resultat, bygger kursgevinstloven på et princip om, at kursgevinster og -tab på lagerbeskattede fordringer og gæld skal beskattes symmetrisk ("symmetriprincippet"). Princippet fører til, at alle kursudsving - såvel tab som gevinster - på samme fordring eller gæld skal henføres til enten den almindelige skattepligtige indkomst eller den særlige indkomst (i højesteretssagen kulbrinteindkomsten).

I kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, er det anført, at kulbrinteindkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, og at der i kulbrinteindkomsten kan foretages fradrag for udgifter i det omfang udgifterne vedrører de kulbrinteindtægter, som er nævnt i lovens § 4, stk. 1 og 2.

Højesteret konstaterede i forlængelse heraf, at valutakursgevinster og -tab med hensyn til lagerbeskattet gæld og fordringer vedrørende kulbrinteindvindingsvirksomheden skal medregnes i kulbrinteindkomsten. Det, der derved bliver styrende for, om en kursgevinst skal medregnes i kulbrinteindkomsten eller den almindelige selskabsbeskattede indkomst, er således, om kurstab på den pågældende fordring eller gæld vil kunne fradrages i kulbrinteindkomsten.

Det følger af domskonklusionen i SKM2015.245.HR (frifindelsen af Skatteministeriet for så vidt angår skatteyderens påstand om, at opgørelsen af kulbrinteindkomsten skulle genoptages og nedsættes med skatteyderens valutakursgevinster på "625-lånet"), at Højesteret har lagt til grund, at "625-lånet" ansås for at vedrøre kulbrinteindtægter. Det forhold, at kurstab på "625-lånet" kunne fradrages i kulbrinteindkomsten, medførte altså - som følge af kursgevinstlovens symmetriprincip - at kursgevinster på samme lån skulle medregnes i kulbrinteindkomsten.

Skattepligtig indkomst i henhold til tonnageskatteloven opgøres på baggrund af nettotonnagen, jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 1, og opgøres således uafhængigt af tonnagevirksomhedens faktiske indtægter og udgifter. Den tonnageskattepligtiges øvrige indkomst (den almindelige selskabsskattepligtige indkomst) opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 3.
Det fremgår forudsætningsvist heraf og af tonnageskattelovens § 15, stk. 3, 2. pkt., der regulerer fordelingen af visse udgifter mellem henholdsvis tonnageindkomsten og den almindelige selskabsskattepligtige indkomst, at udgifter, der vedrører tonnageindkomsten, ikke kan fradrages i den almindelige selskabsskattepligtige indkomst. SKAT har bekræftet dette i deres afgørelser for både 2010 og 2011.

Det følger af det foranstående, at H1 A/S' valutakurstab på fordringer og gæld vedrørende tonnagevirksomheden ikke kan fradrages i selskabets almindelige selskabsskattepligtige indkomst. Idet H1 A/S ved opgørelsen af selskabets almindelige skattepligtige indkomst anvender lagerprincippet, fører kursgevinstlovens symmetriprincip derfor til, at valutagevinster på samme fordringer og gæld vedrørende tonnagevirksomheden ikke kan henføres til og beskattes som en del af den almindelige skattepligtige indkomst.

Ved afgørelsen af, om et valutakurstab vedrører tonnageindkomsten eller den almindelige selskabsbeskattede indkomst, er der i H1 A/S' sag ikke grundlag for at anvende et andet tilknytningskriterium end det, der er anvendt i SKM2015.245.HR. Når et kurstab på "625-lånet", der var optaget til at finansiere kulbrintevirksomheden, i SKM2015.245.HR, ansås for at vedrøre kulbrinteindtægter, må et valutakurstab på fordringer og gæld med hensyn til tonnagevirksomhedens varekreditorer og -debitorer utvivlsomt anses for at vedrøre tonnageindkomsten i nærværende sag. Kursudsvingene på de af nærværende klage omfattede fordringer og gæld, må som konsekvens heraf holdes uden for H1 A/S' almindelige selskabsskattepligtige indkomst og i stedet henføres til tonnageindkomsten - uanset om der i løbet af et indkomstår er nettokurstab eller -gevinst."

SKATs høringssvar i klagesagen
SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

"Indledningsvist bemærkes, at SKAT fastholder, at H1 A/S for indkomståret 2010, hvor der samlet set er nettoindtægter fra varedebitorer og varekreditorer, skal beskattes af disse indtægter fuldt ud efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 3, og tonnageskattelovens § 9.

Endvidere fastholdes, at H1 A/S for indkomståret 2011, hvor der samlet set er nettoudgifter fra varedebitorer og varekreditorer, kun har delvis fradrag for disse udgifter svarende til den andel af nettoudgiften, der kan henføres til den almindeligt beskattede del af virksomheden, jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 3.

Selskabet driver i indkomståret 2010 og 2011 såvel tonnagebeskattet virksomhed som almindelig beskattet virksomhed.
SKAT er enig med selskabet i, at nettofinansudgifter efter tonnageskattelovens § 12 forstås som nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4. Der er således enighed om fortolkningen af begreberne i de to bestemmelser. Som følge heraf skal hjemlen til henholdsvis beskatning af eller fradrag for nettorenter og nettokursgevinst/-tab fra varedebitorer og varekreditorer i et tonnageskattepligtigt selskab findes i andre bestemmelser i tonnageskatteloven.

Tonnageskattelovens § 10, stk. 1 og 2, angiver hvilken indkomst, der omfattes af tonnageskatteordningen. Efter § 10, stk. 1, omfattes indkomst af ordningen, når den kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i lovens § 6. Efter § 10, stk. 2, omfattes indkomst ved ydelser i nær tilknytning hertil. Denne bestemmelse, som er udtømmende, omfatter ikke nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer. Efter § 10, stk. 3 beskattes øvrig indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

For indkomståret 2010, hvor selskabet har nettofinansindtægter fra varedebitorer og varekreditorer, har SKAT herefter beskattet selskabet fuldt ud af disse indtægter efter skattelovgivningens almindelige regler.

For indkomståret 2011, hvor selskabet har nettofinansudgifter fra varedebitorer og varekreditorer, har SKAT givet delvis fradragsret for udgifterne. Det følger direkte af tonnageskattelovens § 15, stk. 3, at der ikke kan gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst.

Idet det ikke har været muligt for selskabet at foretage en opdeling af nettofinansudgifter fra varedebitorer og varekreditorer på henholdsvis den tonnagebeskattede del og den almindeligt beskattede del af virksomheden, er udgifterne fordelt, jf. princippet i tonnageskattelovens § 15, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse skal en udgift, som vedrører såvel indkomst, der kan beskattes under tonnageskatteordningen som anden indkomst, fordeles forholdsmæssigt efter den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

Dette er i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 29. juli 2010 (sagsnr. 06-03906 vedrørende H2 A/S, indkomståret 2002), hvor Landsskatteretten anerkendte, at i det omfang selskabet både driver tonnagebeskattet virksomhed og anden virksomhed, og der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en konkret vurdering af et tilknytningsforhold, må der foretages en skønsmæssig fordeling på grundlag af bruttoindtjeningen i henholdsvis den tonnagebeskattede virksomhed og den almindeligt beskattede virksomhed.

Højesterets dom, offentliggjort som SKM2015.245.HR
Selskabet har i klagen af 22. september 2015 henvist til Højesterets dom af 27. marts 2015 om kulbrintebeskatning. I dommen har Højesteret udtalt, at henvisningen i kulbrinteskattelovens § 4 til skattelovgivningens almindelige regler indebærer, at G1s valutakursgevinster og -tab med hensyn til gæld og fordringer vedrørende indvindingsvirksomheden skal medregnes i kulbrinteindkomsten på grundlag af en opgørelse i overensstemmelse med kursgevinstlovens regler om lagerprincippet. Der er herved henvist til kursgevinstlovens bærende princip om symmetrisk behandling af kursgevinster/-tab på samme fordring/gæld.

Det er på baggrund heraf selskabets opfattelse i nærværende sag, hvor valutakurstab på fordringer og gæld vedrørende tonnagevirksomheden ikke kan fradrages i den almindelige selskabsskattepligtige indkomst, at kursgevinstlovens symmetriprincip - da lagerprincippet anvendes - fører til, at valutakursgevinster på samme fordringer og gæld ikke kan henføres til og beskattes som en del af denne indkomst. Kursudsving på de omhandlende fordringer og gæld må som konsekvens heraf holdes uden for den almindelige selskabsskattepligtige indkomst og i stedet henføres under tonnageskatteordningen.

Efter SKATs opfattelse kan Højesterets dom, der angår kulbrintebeskatningen, ikke anvendes analogt i nærværende sag, der vedrører tonnageskatteordningen.
Tonnageskattelovens §§ 10 og 12
Hverken tonnageskattelovens §§ 10 og 12 eller forarbejderne hertil giver grundlag for at forstå bestemmelserne på den måde, at der - som hævdet af selskabet - gælder en symmetri i beskatningen ved anvendelse af bestemmelserne, når lagerprincippet anvendes, så der sikres en ensartet skattemæssig behandling.

Den oprindelige formulering af tonnageskattelovens § 12, stk. 1, bygger således ikke på et sådant princip om symmetri, jf. følgende:
"Nettofinansudgifter (renter samt gevinst og tab opgjort efter kursgevinstlovens regler, bortset fra valutakursgevinst og -tab) fordeles forholdsmæssigt efter den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed og den regnskabsmæssige værdi af øvrige egne aktiver, jf dog stk. 2. Valutakursgevinst og -tab fordeles efter samme regler. Nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelsen af nettofinansudgifter eller -indtægter fragår rentekorrektion efter § 14. "

Samt forarbejderne hertil (L 92 af 6/2 2002):
"Finansielle indtægter kan ikke omfattes af tonnagebeskatningen, og finansielle udgifter kan ikke fradrages. Hvis et tonnagebeskattet rederiselskab har finansielle nettoindkomster, kommer disse altid til beskatning efter de almindelige regler.
Hvis selskabet har finansielle nettoudgifter, må disse fordeles på den tonnagebeskattede del og den almindeligt beskattede del af virksomheden, idet kun den del af de finansielle udgifter, som kan henføres til den almindeligt beskattede virksomhed, vil kunne føres til fradrag. Det foreslås, at nettofinansudgifter fordeles forholdsmæssigt efter den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der er knyttet til den tonnagebeskattede virksomhed, og de aktiver, der er knyttet til den almindeligt beskattede virksomhed ... ".

Af talepapir til samråd om L 92 - Tonnageskatteloven, underspørgsmål e om tonnageskattelovens § 12 fremgår det, at
"Har selskabet derimod finansielle nettoudgifter, skal de fordeles på den tonnagebeskattede virksomhed og eventuel anden virksomhed, hvis det er aktuelt. Samme selskab kan jo godt drive rederivirksomhed og anden virksomhed samtidig. Den del af de finansielle nettoudgifter, der vedrører tonnagebeskattet rederivirksomhed, kan ikke trækkes fra nogen steder. Det er foreslået, at valutakursgevinster og valutakurstab fordeles selvstændigt mellem tonnagebeskattet og ikke tonnagebeskattet virksomhed efter samme retningslinjer. "

Af Europa-kommissionens godkendelse af den danske tonnageskatteordning (Statsstøtte nr. N 563/2001 - Danmark) fremgår det af pkt. 2.11.2.,., Regler om finansielle indtægter og udgifter, at
"Ifølge reglerne om finansielle indtægter og udgifter kommer finansielle nettoindkomster altid til beskatning efter de almindelige regler. Finansielle nettoudgifter (f.eks. renteudgifter) fordeles forholdsmæssigt på den tonnagebeskattede del og den almindeligt beskattede del af virksomheden efter den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der er tilknyttet til den tonnagebeskattede virksomhed, og de aktiver, der er tilknyttet til den almindeligt beskattede virksomhed. Det samme gælder for valutakursgevinster og - tab. Der kan ikke foretages nogen form for fradrag for den del af de finansielle nettoudgifter, der hidrører fra tonnagebeskattet virksomhed."

Af Europa-kommissionens godkendelse af den danske tonnageskatteordning (Statsstøtte nr. N 563/2001 - Danmark) fremgår det af pkt. 2.11. 4., Aktiviteter på tværs af afgrænsningen, bl.a. at
"Anvendelsen af ovennævnte regler indebærer således i forbindelse med tonnageskatteordningen følgende:
-         ….
-         ….
-         der kan ikke foretages fradrag i indkomst fra ikke-tonnagebeskattet virksomhed for finansielle udgifter eller andre udgifter, der er relateret til tonnagebeskattet virksomhed, der kan under tonnageskatteordningen ikke foretages fradrag for udgifter af nogen art, uanset om de er relateret til tonnagebeskattet virksomhed eller anden form for virksomhed,
-         ….
…."

Af Europa-kommissionens godkendelse af den danske tonnageskatteordning (Statsstøtte nr. N 563/2001 - Danmark) fremgår det bl.a. af pkt. 3.3.5. Omfattede aktiviteter og afgrænsning, at
"Den skattemæssige fordel, der ligger i tonnagebeskatningen, er begrænset til rederivirksomhed.
Det er for det første sikret via bestemmelsen om, at tonnageskatten udelukkende kan anvendes på indkomst ved erhvervsmæssig transport af personer eller gods samt indkomst ved visse nært tilknyttede former for virksomhed, som er nærmere beskrevet ovenfor.
Ordningen udelukker alle former for virksomhed, som ikke er relateret til rederivirksomhed.
….
Desuden fremgår det klart af "arms længde"-princippet, bestemmelserne om finansielle indtægter og udgifter, bestemmelserne om værn mod overkapitalisering, bestemmelserne om aktiviteter, der går på tværs af afgrænsningen, og bestemmelserne om transaktioner, der udføres af koncernforbundne selskaber, hvilke aktiviteter der kan blive omfattet af tonnageskatteordningen…

På baggrund af disse bestemmelser finder Kommissionen, at ordningen opererer med en klar afgrænsning, som indebærer, at tonnageskatten kun kan anvendes på søtransportaktiviteter. "

På baggrund af ovenstående citater fra den tidligere formulering af tonnageskattelovens § 12, stk. 1, lovbemærkninger og Europa-kommissionens godkendelse af den danske tonnageskatteordning fra 2002 er det SKATs opfattelse, at hovedformålet med bestemmelsen om finansielle poster var, at nettofinansindtægter blev beskattet, mens der kun blev givet fradrag for de nettofinansudgifter, der kunne henføres til den almindeligt beskattede del af virksomheden. Den tidligere tonnageskattelovs § 12 havde således et indbygget princip om asymmetri.

Den gældende tonnageskattelovs § 12, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i selskabsskattelovens § 11 B og nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. "

Af Europa-kommissionens meddelelse vedrørende ændring af den gældende tonnageskatteordning (Statsstøttesag C 58/07 (ex N 240/07) fremgår det bl.a. af pkt. 1.2. Beskrivelse af den anmeldte ændring af ordningen, at
"Danmark foreslår, at:
-         ..
-         ..
-         ..
-         der gives kun mulighed for i tonnageskatten at fradrage renter, der ikke overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne ganget med 6,5 % (ring-fencing foranstaltning), og
-         …"

Af Europa-kommissionens meddelelse vedrørende ændring af den gældende tonnageskatteordning (Statsstøttesag C 58/07 (ex N 240/07) fremgår det af pkt. 4.2.4. Fradrag af renter fra tonnageskat, at
"I Kommissionens hidtidige beslutningspraksis har ring-fencing-foranstaltninger udgjort en væsentlig del af tonnageskatteordningerne, og enhver ændring af sådanne foranstaltninger skal anmeldes til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, idet en sådan ændring kan give anledning til tvivl om hele tonnageskatteordningens forenelighed med fællesmarkedet.

Efter Kommissionens opfattelse frembyder den regel, Danmark foreslår, praktiske fordele i form af forenkling og forudsigelighed i forhold til den gældende ring-fencing foranstaltning. Kommissionen finder, at den sats på 6,5 %, der gælder for den bogførte værdi af alle aktiver, der ikke er tonnagebeskattet, er en korrekt afspejling af den samlede rente, som med rimelighed kan knyttes til de lån, der finansierer de pågældende aktiver.

Kommissionen konkluderer derfor, at den anmeldte ændring ikke udgør en begrænsning for det sæt af ring-fencing-foranstaltninger, der knytter sig til den danske tonnageskatteordning, og at ordningen forsynet med denne nye regel fortsat er forenelig med fællesmarkedet."

Ændringen af tonnageskattelovens § 12 medfører herefter ikke, at gevinster og tab på fordringer og gæld skal beskattes symmetrisk, hvis lagerprincippet anvendes. Dette ville i givet fald resultere i en tilfældighed i beskatningen alt efter om lagerprincippet anvendes eller ej.

Det bemærkes, at lagerprincippet er et periodiseringsprincip, som ikke i sig selv indeholder en beskatningshjemmel. Evt. uhensigtsmæssigheder ved anvendelse af lagerprincippet kan evt. undgås ved i stedet at anvende realisationsprincippet.
For fordringer er dette muligt for koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer.

For gæld er dette den principielle hovedregel. Der henvises til kursgevinstlovens § 25.

SKAT indstiller herefter, at afgørelserne i det hele stadfæstes."

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar i klagesagen
Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger:

"Vedrørende SKATs skiftende begrundelser
Vi påpegede i vores brev til Skatteankestyrelsen vedrørende SKATs bemærkninger til klagen over skatteansættelsen for 2010 (sagsnr. 15-0381336) at SKAT i sine bemærkninger til klagen havde skiftet standpunkt m.h.t. beskatningshjemlen i forhold til SKATs afgørelse. I afgørelsen af 31. oktober 2014 blev TL § 10, stk. 3 anført som beskatningshjemlen, mens TL § 12 blev anført som beskatningshjemmel i SKATs brev af 26. februar 2015.

SKAT anfører nu i sin udtalelse af 19. november 2015 vedrørende klagen over skatteansættelsen for 2011 at man er enig med H1 i, at nettofinansudgifter efter tonnageskattelovens § 12 skal forstås som nettofinansieringsudgifter som defineret i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, og at hjemlen til beskatning eller fradrag for nettorenter og nettokursreguleringer på varedebitorer og varekreditorer derfor skal findes i andre bestemmelser i tonnageskatteloven.

SKAT anfører videre, at sådanne nettorenteindtægter og nettokursgevinster efter SKATs opfattelse skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler som "øvrig indkomst" efter TL § 10, stk. 3, mens nettorenteudgifter og nettokurstab skal fordeles mellem tonnagebeskattet indkomst og almindelig beskattet indkomst i medfør af TL § 15, stk. 3.

Det er beklageligt at SKAT således gentagne gange skifter begrundelse, men vi lægger til grund, at SKAT med det i brevet af 19. november anførte har forladt synspunktet i brevet af 26. februar om, at beskatningshjemlen findes i TL § 12.

Vedrørende hjemmelsgrundlaget
Uenigheden består således i, hvorvidt nettorenteindtægter og nettokursgevinster på varedebitorer og varekreditorer er omfattet af TL § 10, stk. 1. eller TL § 10, stk. 3.

Som anført i klagen af 30. januar 2015 vedrørende skatteansættelsen for 2010 er det vores opfattelse, at såvel en ordlydsfortolkning af TL § 10, stk. 1 samt sammenhængen i TL § 10 understøtter, at nettorenteindtægter og nettokursgevinster på varedebitorer og varekreditorer er omfattet af TL § 10, stk. 1. Dette understøttes endvidere af, at andet vil føre til arbitrære resultater.

Indkomst kan således henføres til transportydelser efter TL § 10, stk. 1 når sådan indkomst har sin rod i udførelse af transporten, og ikke opstår som vederlag for eller produkt af nogen anden, selvstændig ydelse eller handling. Nettorenteindtægter og nettokursgevinster på varedebitorer og varekreditorer opstår som direkte konsekvens af salg af billetter eller indkøb af fornødenheder til gennemførelse af transportydelsen, og udspringer derfor som direkte følge af denne. Sådanne indtægter er derfor omfattet af TL § 10, stk. 1.

Vi har i klagen vedrørende skatteansættelsen for 2011 gjort gældende, at Højesterets dom i G1-sagen (SKM2015.245.HR) endvidere understøtter dette.

Vedrørende SKM2015.245.HR
SKAT anfører, at SKM2015.245.HR ikke kan anvendes analogt i denne sag, da SKM2015.245.HR vedrører kulbrinteskatteloven.

Dette er vi ikke enige i. Dommen vedrører ganske vist kulbrinteskatteloven, men fastslår efter vores opfattelse generelt, at kursgevinstlovens symmetriprincip finder anvendelse i tilfælde, hvor en skattepligtig indkomst skal opdeles i en særlig "ring fenced" indkomst og i en almindelig indkomst.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at SKM2015.245.HR ikke kan anvendes analogt fordi den oprindelige TL § 12, stk. 1 ikke byggede på et symmetriprincip. Dette er imidlertid uden betydning, da nettorenteindtægter og nettokursgevinster på varedebitorer og varekreditorer ikke er omfattet af TL § 12, hvilket SKAT er enig i, jf. ovenfor."

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger
Skattestyrelsen er bl.a. fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"Nettofinansudgifter fra varedebitorer og varekreditorer (2011)
Det følger af tonnageskattelovens § 15, stk. 3, at en udgift, som vedrører såvel indkomst, der kan beskattes under tonnageskatteordningen som anden indkomst, og som ikke kan allokeres direkte til disse, fordeles forholdsmæssigt efter den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

I Landsskatterettens afgørelse af 29. juli 2010 (sagsnr. 06-03906 vedrørende H2 A/S, indkomståret 2002) anerkendte retten, at i det omfang selskabet både driver tonnagebeskattet virksomhed og anden virksomhed, og der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en konkret vurdering af et tilknytningsforhold, må der foretages en skønsmæssig fordeling på grundlag af bruttoindtjeningen i henholdsvis den tonnagebeskattede virksomhed og den almindeligt beskattede virksomhed.

I lighed hermed har Skattestyrelsen for indkomståret 2011, hvor selskabet havde nettofinansudgifter fra varedebitorer og varekreditorer, givet delvis fradrag for udgifterne i medfør af tonnageskattelovens § 15, stk. 3, idet selskabet ikke kunne fordele nettofinansudgifterne fra varedebitorer og varekreditorer på henholdsvis den tonnagebeskattede del og den almindeligt beskattede del af virksomheden.

Selskabet har gjort gældende, at også nettofinansindtægterne fra varedebitorer og varekreditorer kan fordeles efter ovenstående princip.

Tonnageskattelovens § 15, stk. 3, regulerer fordelingen af udgifter, som vedrører både den tonnagebeskattede indkomst og den almindeligt beskattede indkomst. Landsskatteretten har dog i sagsnr. 06-03906 vedrørende H2 A/S for indkomståret 2002 truffet afgørelse om, at tonnageskattelovens § 15, stk. 3, kan anvendes som fordelingsnøgle ved udøvelse af skøn i forbindelse med fordeling af regnskabsmæssige aktiver, såfremt der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en konkret vurdering af de forskellige aktiver og deres tilknytningsforhold.
Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatterettens afgørelse for indkomståret 2002 var baseret på den tidligere gældende formulering af tonnageskattelovens § 12.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at tonnageskattelovens § 15, stk. 3, ikke kan anvendes ved fordeling af indtægter, herunder nettofinansindtægter fra varedebitorer og varekreditorer. Hjemlen til beskatning af nettofinansindtægter fra varedebitorer og varekreditorer skal derimod efter Skattestyrelsens opfattelse findes i tonnageskattelovens § 10, stk. 3, og tonnageskattelovens § 9."

Klagerens supplerende bemærkninger
Klageren er kommet med bl.a. følgende supplerende bemærkninger på baggrund af Skattestyrelsens bemærkninger af 12. december 2018 og kontormøde afholdt med Skatteankestyrelsen den 6. februar 2019:

"(…)

Konsekvenser af Skattestyrelsens regelfortolkning
Skattestyrelsens regelfortolkning vil medføre en arbitrær beskatning, hvor indtægter er skattepligtige, mens udgifter ikke kan fradrages. Dette vil have betydning for mange rederier omfattet af tonnageskatteordningen.

Grundprincippet i tonnageskatteloven er, at rederier, der alene har indkomst ved transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, alene skal beskattes af "skalaindkomsten" efter lovens § 15, stk. 1, og at der ikke gives fradrag for nogen form for udgifter eller afskrivninger i denne indkomst.

Tonnagebeskattede rederier, der alene har indkomst ved transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, og som ikke har finansiel indkomst omfattet af lovens § 12 (det bemærkes i denne forbindelse, at Skattestyrelsen jf. brev af 12. december 2018 er enig i, at renter og kursreguleringer vedrørende varedebitorer og varekreditorer ikke er omfattet af § 12), skal derfor forudsætningsvis alene beskattes af sin skalaindkomst, og kun af denne. Skattestyrelsens regelfortolkning indebærer imidlertid, at sådanne rederier tillige skal beskattes af eventuelle renteindtægter og kursgevinster vedrørende kundetilgodehavender og leverandørgæld. Skattestyrelsens regelfortolkning strider derfor imod hele grundprincippet i tonnageskatteloven.

Vi skal i det følgende med nogle konkrete eksempler illustrere, at Skattestyrelsens regelfortolkning medfører arbitrære og asymmetriske - for ikke at sige meningsløse - resultater.

Generelt om samhandel i anden valuta end rederiets funktionelle valuta
Alle rederier, der har driftsindtægter eller driftsudgifter i en anden valuta end deres funktionelle valuta, vil realisere valutakursgevinster og -tab på kundetilgodehavender og leverandørgæld i sådanne andre valutaer, idet der vanligvis ydes kredit til større kunder, og modtages kredit fra leverandører. I perioden mellem (i) levering af en vare eller ydelse og (ii) betaling for varen eller ydelsen vil der derfor opstå enten en valutakursgevinst eller et valutakurstab, alt efter om den pågældende valuta er steget eller faldet i kurs i forhold til rederiets funktionelle valuta (der anvendes ved rederiets regnskabsaflæggelse).

Indkøb af olie (bunker) til drift af rederiets skibe er en væsentlig omkostning for ethvert rederi, og er et eksempel på en post, der ofte handles og afregnes i en anden valuta end rederiets funktionelle valuta. Bunker handles stort set udelukkende i USD, og bunkerleverandører yder ofte større rederier op til et par måneders kredit med betalingen for bunkerkøb.

H1 anvender DKK som funktionel valuta ved regnskabsaflæggelsen, og har således en valutakurseksponering på alt bunkerkøb. Det indebærer, at der for alt bunkerkøb vil opstå en valutakursgevinst på leverandørgælden i de tilfælde, hvor kursen på USD, falder i tiden fra levering af olien og frem til H1’ betaling af fakturaen herfor. Omvendt vil der opstå et valutakurstab i tilfælde af valutakursstigning i den pågældende periode.

Konsekvensen af Skattestyrelsens synspunkt om, at kursgevinster på kundetilgodehavender og leverandørgæld er omfattet af TL § 10, stk. 3, mens kurstab er omfattet af TL § 15, stk. 3, medfører at H1 skal beskattes fuldt ud af valutakursgevinster på gæld vedrørende bunkerkøb, mens der kun i meget begrænset omfang er fradrag for valutakurstab.

Herved opstår en asymmetrisk beskatning, der ellers kun kendes fra beskatning af fx væddemål eller spekulation. Dette uagtet at der næppe findes noget, der er en mere integreret del af en transportydelse end indkøb af bunkerolie. Uden bunker, ingen transportydelse.

Det kan herefter overvejes, i hvilket omfang der - hvis Skattestyrelsens regelfortolkning lægges til grund (hvilket vi dog ikke mener skal ske) - er adgang til at modregne valutakursgevinster og valutakurstab. Som følge af, at kursen på en given valuta typisk i visse perioder henover et år stiger, mens kursen i andre perioder henover året falder, og at bunkerkøb foretages kontinuerligt henover året, vil et rederi vanligvis i visse perioder henover året realisere valutakursgevinster på bunkergæld, mens rederiet i andre perioder henover året vil realisere valutakurstab. Det bør ikke kunne være rigtigt, at der skal ske beskatning af gevinsterne, men ikke er fradrag for tabene!

Særligt om anvendelse af lagerprincippet ved opgørelse af valutakursgevinst og -tab på kundetilgodehavender og leverandørgæld
Alle selskaber, herunder rederier, anvender ved regnskabsaflæggelsen lagerprincippet ved opgørelse af valutakursgevinst og -tab på fordringer og gæld, herunder også kundetilgodehavender og leverandørgæld. Samme princip anvendes i langt de fleste tilfælde også skattemæssigt, således at der ikke skal foretages en særskilt opgørelse til brug for udarbejdelse af selvangivelsen.

Skattestyrelsens synspunkt må indebære, at hvis et kundetilgodehavende eller en leverandørgæld i fremmed valuta "henstår" uafregnet over balancedatoen, og der er kursgevinst i det ene år, og kurstab i det andet år, skal den urealiserede gevinst i det første år fuldt ud beskattes, mens det modsvarende kurstab i det efterfølgende år ikke er fradragsberettiget. Dette helt uagtet størrelsen af den gevinst eller det tab, der reelt realiseres. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel 1:

Et rederi indgik den 1. december år 1 aftale om levering samme dag af bunkerolie til en pris af 1.000.000 USD. USD/DKK kursen den 1. december år 1 var 6,50.

Rederiet aflagde regnskab pr. 31. december år 1, og pr. denne dato var USD/DKK kursen faldet til 6,00.

Den pågældende leverandør yder rederiet 60 dages kredit, hvorfor rederiet betalte fakturaen den 1. februar år 2. Pr. denne dato var DKK/USD kursen steget igen til 6,50.

Skattemæssigt synes konsekvenserne - hvis Skattestyrelsens synspunkt er korrekt - at være følgende:

For år 1 er der en urealiseret valutakursgevinst på leverandørgælden på 500.000 DKK (1.000.000 USD x forskellen mellem USD/DKK kursen den 1. december og den 31. december). Denne gevinst beskattes ifølge Skattestyrelsens synspunkt efter de almindelige regler.

For år 2 er der et valutakurstab på 500.000 DKK (1.000.000 USD x forskellen mellem USD/DKK kursen den 31. december år 1 og den 1. februar år 2). Dette tab er efter Skattestyrelsens synspunkt ikke fradragsberettiget.

Samlet set for år 1 og år 2 har rederiet hverken realiseret nogen gevinst eller noget tab, men beskattes desuagtet af 500.000 DKK, der, væsentligt at bemærke, aldrig er tjent.

Særligt om anvendelse af lagerprincippet for opgørelse af tab på tilgodehavender fra salg
Ved selskabers regnskabsaflæggelse skal der ske en vurdering af boniteten af selskabets kundetilgodehavender pr. balancedatoen, og der skal foretages nedskrivning i det omfang det vurderes, at tilgodehavenderne ikke vil indgå til nominel værdi. Mange selskaber anvender samme princip (lagerprincippet) skattemæssigt.

Skattestyrelsens regelfortolkning synes at indebære, at tonnagebeskattede rederier, der skattemæssigt anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på kundetilgodehavender, vil kunne komme ud for asymmetriske og ubehagelige overraskelser, jf følgende eksempel:

Eksempel 2:

Et rederi med kalenderårsregnskab har et tilgodehavende fra en kunde på 1.000.000 DKK. Kunden betaler grundet store likviditetsproblemer ikke sin gæld til rederiet. Pr. 31. december år 1 er kunden gået i betalingsstandsning, og det vurderes at en konkurs er nært forestående. Rederiet nedskriver derfor tilgodehavendet på 1.000.000 DKK til nul i sit regnskab for år 1.

I løbet af år 2 lykkedes det imidlertid kunden at rejse ny kapital fra en investorkreds, og kunden betaler derfor gælden på 1.000.000 DKK den 1. juli år 2.

Skattemæssigt synes konsekvenserne - hvis Skattestyrelsens synspunkt er korrekt - at være følgende:

For år 1 har rederiet et urealiseret kurstab på 1.000.000 DKK på fordringen, for hvilket der ikke er fradrag.

For år 2 realiserer rederiet en kursgevinst på 1.000.000 DKK på samme kundetilgodehavende. Denne gevinst er skattepligtig, uagtet at det modsvarende tab ikke var fradragsberettiget i år 1, og uagtet at kursgevinsten i år 2 alene opstår som følge af kurstabet i år 1. Det skal igen bemærkes, at det fører til beskatning af noget som aldrig er tjent.

Særligt om risikoafdækning med valutaterminskontrakter
Helt meningsløst synes det at blive i de tilfælde, hvor valutaeksponering på eksempelvis bunkerkøb afdækkes ved valutaterminskontrakter, og der er tab på en afdækningskontrakt, mens der er tilsvarende gevinst på selve den sikrede post. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel 3:

Et rederi indgik den 1. marts aftale om levering af bunkerolie samme dag til en pris af 1.000.000 USD. USD/DKK kursen den 1. marts var 6,50.

Den pågældende leverandør yder rederiet 60 dages kredit, hvorfor rederiet betalte fakturaen den 1. maj. Pr. denne dato var DKK/USD kursen faldet til 6,00.

For at afdække valutakursrisikoen på USD-gælden på 1.000.000 USD indgik rederiet imidlertid den 1. marts en valutaterminskontrakt med sin bank om køb af 1.000.000 USD den 1. maj til kurs 6,52.

På leverandørgælden realiserede rederiet derfor en gevinst på 500.000 DKK (1.000.000 USD x forskellen mellem USD/DKK kursen på 6,00 den 1. maj og USD/DKK kursen på 6,50 den 1. marts).

På sikringskontrakten (valutaterminskontrakten) realiserede rederiet derimod et tab på 520.000 DKK (1.000.000 USD x forskellen mellem terminskursen på 6,52 og dagskursen den 1. maj på 6,00).

Samlet set realiserede rederiet derfor et tab på 20.000 DKK.
Skattestyrelsens fortolkning af reglerne fører til, at gevinsten på 500.000 DKK på varegælden skal beskattes (efter TL § 10, stk. 3). Tabet på valutaterminskontrakten på 520.000 DKK er imidlertid omfattet af TL § 12, stk. 2, som foreskriver, at gevinst og tab på terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, henføres til den indkomst, som er sikret.

Da det i eksemplet er forudsat, at rederiet alene driver tonnagebeskattet rederivirksomhed, følger det eksplicit af denne bestemmelse, at tabet på valutaterminskontrakten skal henføres til den tonnagebeskattede virksomhed, hvorfor der ikke er fradrag for tabet på kontrakten.

Hvis denne vurdering er korrekt realiserer rederiet rent faktisk et tab på den samlede transaktion på 20.000 DKK, da rederiet har foretaget en realøkonomisk sikring, men skal desuagtet beskattes af en gevinst på 500.000 DKK grundet den skattemæssigt asymmetriske behandling!

Sammenfatning
Forudsætningen for, at en given indkomst kan omfattes af TL § 10, stk. 1 er efter bestemmelsens ordlyd, at indkomsten kan henføres til transportydelser.

Et tonnagebeskattet rederis omkostninger til fx bunkerindkøb er helt utvivlsomt omkostninger, der efter TL § 15, stk. 3 anses for at vedrøre den tonnageskattepligtige indkomst (og derfor ikke er fradragsberettigede). Dette må ifølge sagens natur indebære, at sådanne omkostninger kan henføres til indkomst fra transportydelser. Det forekommer derfor fornuftsstridigt, hvis selve omkostningen til fx bunkerkøb skal henføres til transportydelser, mens kursgevinst/tab på leverandørgæld, der opstår i direkte forbindelse med bunkerindkøb, ikke anses for at kunne henføres til transportydelser.

De eksempler, der er anført ovenfor, illustrerer at Skattestyrelsens meget indskrænkende fortolkning af TL § 10, stk. 1 medfører arbitrære, asymmetriske og uoverskuelige resultater, der er løsrevet fra de underliggende økonomiske realiteter og forhold. Det må antages, at det ikke har været lovgivers hensigt at skabe en sådan retstilstand.

Hertil kommer, at sammenhængen i TL § 10 - som diskuteret ovenfor samt i vores klager - under- støtter at det snarere må have været lovgivers hensigt at indtægter af den omtvistede art skulle være omfattet af § 10, stk. 1 end af § 10, stk. 3.

På denne baggrund synes der ikke at være noget grundlag for at foretage en så indskrænkende ordlydsfortolkning af § 10, stk. 1 som Skattestyrelsen gør. Det må tværtimod lægges til grund, at ord- lyden af bestemmelsen ("indkomst der kan henføres til transportydelser") ikke udelukker at indkomst, der ganske vist ikke er vederlag for en transportydelse, men som har sit direkte udspring i en transportydelse, og som ikke er opstået som følge af nogen anden, selvstændig ydelse (som eksempelvis drift af restauranter eller barer om bord), kan være omfattet af bestemmelsen.

Som minimum må det dog under alle omstændigheder være således, at en eventuel beskatning er symmetrisk, således at indtægter/gevinster er skattepligtige, mens der er fradrag for tilsvarende udgifter/tab. Vi skal i denne forbindelse anføre, at TL § 10 efter sin ordlyd omfatter "indkomst", hvilket må forstås som "skattepligtig indkomst", dvs. forskellen imellem årets skattepligtige indtægter og fradragsberettigede omkostninger. Det fremgår således også eksplicit af TL § 12, stk. 2 at TL § 10 omfatter såvel indtægter som udgifter. For så vidt angår indkomst omfattet TL § 10, stk. 3 er der fradrag for omkostninger efter de almindelige regler, herunder statsskattelovens § 6, afskrivningsloven, kursgevinstloven m.v. Hvis de fradragsberettigede omkostninger i et år er større end de skattepligtige indtægter, er indkomsten for dette år negativ. Vi mener at Skattestyrelsen helt har overset dette forhold, når de henfører indtægter/gevinster til beskatning efter TL § 10, stk. 3, mens udgifter/tab henføres til TL § 15, stk. 3."

Retsmøde
Ved retsmødet den 28. august 2020 refererede parterne i det store hele tidligere fremsendte indlæg. Der skal især henvises til selskabets indlæg af 18. september 2019 samt Skattestyrelsens indlæg af 26. august 2019.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af tonnageskattelovens § 1, at bl.a. indregistrerede aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i § 6, kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i tonnageskatteloven.

Selskabet har været beskattet efter tonnageskatteordningen siden 2002.

Efter tonnageskattelovens § 6, stk. 1, er skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med 1) skibe ejet af rederiet, 2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter) og 3) skibe, som lejes med besætning (time-charter), omfattet af tonnagebeskatning. Indkomsten opgøres efter reglerne i §§ 9-15.

Efter tonnageskattelovens § 9 skal rederier, som oppebærer indkomst omfattet af tonnageskatteordningen, og som samtidig oppebærer anden indkomst, opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig. Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i selskabsskattelovens § 11 B, og nettofinansindtægter beskattes dog altid efter skattelovgivningens almindelige regler. Det fremgår af tonnageskattelovens § 12, stk. 1.

Selskabet havde i 2011 nettorenteindtægter på 246.348 kr. fra varedebitorer og varekreditorer samt nettovalutakurstab på -10.108.000 kr. på varedebitorer og varekreditorer, netto -9.861.652 kr. Det lægges til grund, at der ved nettoopgørelsen indgår valutakursgevinster og renteudgifter.

Spørgsmålet er herefter, om selskabets nettoudgifter i 2011 ved opgørelsen af renteudgifter, renteindtægter, valutakurstab og valutagevinster på selskabets varedebitorer og -kreditorer udgør nettofinansudgifter efter tonnageskattelovens § 12, stk. 1.

Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2.

Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, består nettofinansieringsudgifter bl.a. af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:

1)      Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.

2)      (…)
3)      Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer medregnes ikke. (…)."

Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, opgøres den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ved indkomstårets udløb. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det omfang hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.).

Renteindtægter, renteudgifter, valutagevinster og valutakurstab fra varedebitorer og -kreditorer indgår således ikke i eventuelle nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, fordi de indgår som en del af aktivopgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Det fremgår direkte af de specielle bemærkninger til selskabslovens § 11 B, stk. 4, i lovforslag nr. 213 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove, og af Skatteudvalgets betænkning nr. 23 af 3. december 2008 over forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

Da det fremgår direkte af tonnageskattelovens § 12, stk. 1, at nettofinansudgifter skal fradragsbeskæres i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 11 B, finder 3 retsmedlemmer, herunder formanden, at der ved opgørelsen af nettofinansindtægter- og udgifter efter tonnageskattelovens § 12, stk. 1, indgår samme indtægter og -udgifter, som ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

På denne baggrund finder disse medlemmer, at selskabets nettoudgifter i 2011 ved opgørelsen af renteudgifter, renteindtægter, valutakurstab og valutagevinster på selskabets varedebitorer og -kreditorer ikke udgør nettofinansudgifter efter tonnageskattelovens § 12, stk. 1.

Spørgsmålet er dernæst, om selskabets renteudgifter, renteindtægter, valutakurstab og valutagevinster på varedebitorer og -kreditorer omfattes af tonnageskatteordningen, eller om der er tale om anden indkomst mv.

Efter tonnageskattelovens § 10, stk. 1, omfattes indkomst af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i § 6, eller ydelser i nær tilknytning hertil, jf. stk. 2. I tonnageskattelovens § 10, stk. 2, er der foretaget en positiv opregning af indkomst af visse former for virksomhed, der kan foregå i nær tilknytning til levering af transportydelser omfattet af tonnageskatteordningen. Valutakursgevinster og renteindtægter på varedebitorer og -kreditorer omfattes ikke af tonnageskattelovens § 10, stk. 2. Selskabets øvrige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 1 og 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 3.

Efter tonnageskattelovens § 15, stk. 3, kan der ikke i indkomst omfattet af tonnageskatteordningen foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst. Vedrører en udgift såvel indkomst omfattet af tonnageskatteordningen, som anden indkomst, skal udgiften fordeles forholdsmæssigt efter den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

3 retsmedlemmer, herunder formanden, finder, at den del af selskabets indkomst, som kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6, eller i nær tilknytning hertil, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 1, og stk. 2, og de udgifter, der helt eller delvist vedrører tonnagebeskattet indkomst, jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 3, skal opgøres efter de særlige regler i tonnageskatteordningen. Den del af selskabets indkomst, som ikke kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6, eller i nær tilknytning hertil, og de udgifter, der hverken helt eller delvist vedrører tonnagebeskattet indkomst, skal imidlertid opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 3, og tonnageskattelovens § 15, stk. 3, modsætningsvis.

Hvad angår valutakursgevinster og renteindtægter på varedebitorer og varekreditorer indeholder hverken tonnageskattelovens § 10, eller bemærkningerne til lov nr. 92 af 18. april 2002 om beskatning af rederivirksomhed retningslinjer for rækkevidden af det kausalitetskrav, der efter tonnageskattelovens § 10, stk. 1, skal være mellem transportydelsen og den pågældende indkomst.

Under hensyntagen til, at tonnageskatteloven er en særlov vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at undtagelsesbestemmelser som udgangspunkt fortolkes indskrænkende, må det afgørende kriterium være, om den pågældende indkomst kan henføres direkte til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6. I modsat fald må indkomsten anses som øvrig indkomst omfattet af tonnageskattelovens § 10, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at tonnageskatteloven er en dansk skattelov, som ikke er udtryk for implementering af et EU-direktiv eller anden overstatslig retsakt. Ved fortolkningen af tonnageskatteloven har det derfor ikke betydning, hvordan andre lande, herunder Storbritannien og Norge, konkret har udformet deres tonnageskatteordninger, herunder fortolkningerne af disse.

Efter en samlet vurdering finder 3 retsmedlemmer, herunder formanden, ikke, at selskabets valutakursgevinster og renteindtægter på varedebitorer og varekreditorer kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6. Indkomsten er derfor omfattet af tonnageskattelovens § 10, stk. 3.

Der er lagt vægt på, at indkomst i form af valutakursgevinster og renteindtægter på varedebitorer og -kreditorer er afledte indtægter, der ikke kan henføres direkte til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6. At de kontrakter mv. hvorfra valutagevinsterne udspringer er en forudsætning for selskabets levering af transportydelser ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6 (f.eks. køb af bunkerolie), er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at de kan henføres dertil.

Der er ved vurdering også henset til, at øvrige kursgevinster og renteindtægter (finansindtægter) ikke anses for indtægter, der kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6, jf. tonnageskattelovens § 12, stk. 1. At renteindtægter og -udgifter og valutakursgevinster og -tab på varedebitorer og -kreditorer ikke udgør finansindtægter og -udgifter efter tonnageskattelovens § 12, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, men i stedet er en del af aktivopgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, ændrer ikke på, at der er tale om indtægter af finansiel karakter, der ikke kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6.

Hvad angår selskabets valutakurstab og renteudgifter på varedebitorer og -kreditorer, er det Landsskatteretten opfattelse, at disse ikke vedrører den tonnagebeskattede indkomst, og at udgifterne derfor kan fradrages fuldt ud efter tonnageskattelovens § 10, stk. 3, jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 3, modsætningsvis. Der er lagt vægt på, at udgifterne er afledte udgifter, der ikke har været anvendt til at erhverve tonnagebeskattet indkomst (indtægter ved levering af transportydelser ved anvendelse af skibe som nævnt i tonnageskattelovens § 6), og vedrører derfor ikke tonnagebeskattet indkomst i tonnageskattelovens § 15, stk. 3’s forstand. Der henvises til begrundelsen ovenfor vedrørende valutakursgevinster og renteindtægter.

Selskabets valutakursgevinster, valutakurstab, renteindtægter og renteudgifter på varedebitorer og -kreditorer, netto -9.861.652 kr., skal derfor beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Selskabets henvisning til Højesterets dom af 27. marts 2015, offentliggjort i SKM2015.245.HR, vedrørende kulbrintebeskatning kan ikke føre til andet resultat.

3 retsmedlemmer, herunder formanden, finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse skal ændres på ovenstående grundlag.

Et medlem finder, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes i sin helhed, idet medlemmet kan tilslutte sig styrelsens standpunkter i sagen, herunder henvisningen til Europa-kommissionens bemærkninger om godkendelse af den danske tonnageskatteordning (Statsstøtte nr. N563/2001, pkt. 2.11.2).

Afgørelsen ændres herefter i overensstemmelse med stemmeflertallets begrundelse.