Parter 

H1
(v/advokat Troels Troldtoft Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lene Holm Trøst.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 13. juni 2019, angår prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 13. marts 2019, hvorefter det i sagen omhandlede køretøj ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som rustvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgeren, H1, har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke var grundlag for at kræve 179.304,00 kr. i registreringsafgift for køretøjet mærket Mercedes med registreringsnummer Q1.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

 Af Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019 fremgår bl.a.:

"…
SKAT har afkrævet selskabet registreringsafgift med i alt 179.304 kr., idet SKAT mener, at selskabet har anvendt køretøjet (en rustvogn) i strid med reglerne om fritagelse for registreringsafgift for rustvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

…

Faktiske oplysninger
Den 16. februar 2012 observerede Politiet et motorkøretøj af mærket Mercedes med registreringsnummer Q1 og stelnummer ....21 på selskabets adresse. Selskabet var registreret som ejer af motorkøretøjet. Køretøjet er indregistreret første gang den 18. september 2006.

Politiet konstaterede, at motorkøretøjet var forsynet med bagsæder.

Selskabets ejer oplyste i forbindelse med politiet besøg, at sæderne havde været monteret i køretøjet i ca. 8 dage, da han havde haft køretøjet til fremvisning med henblik på salg til Tyskland. Endvidere oplyste selskabets ejer, at sæderne ikke var monteret da køretøjet blev synet i november 2011.

Den 20. september 2012 foretog SKAT et uanmeldt kontrolbesøg på selskabets adresse. I forbindelse med besøget konstaterede SKAT, at køretøjet var forsynet med anhængertræk. Herudover konstaterede SKAT, at køretøjet ikke længere var forsynet med bagsæder. Ryglænet fra bagsæderne var anvendt som understøttelse af en flytbar plade.

Det fremgår af registreringsattesten, at køretøjet er registreret til rustvognskørsel. Ligeledes er køretøjet i november 2011 synet og godkendt med anhængertræk.

SKATs afgørelse
SKAT har afkrævet selskabet registreringsafgift med i alt 179.304 kr., idet SKAT mener, at selskabet har anvendt køretøjet (en rustvogn) i strid med reglerne om fritagelse for registreringsafgift for rustvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT bl.a. anført: 

"Det fremgår af Registreringsafgiftslovens § 2, stk 1 nr 4, at rustvogne er fritaget for afgift, hvis de er specielt indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel.

Af SKAT's juridiske vejledning punkt E.A.8.3.1.2 fremgår det:

Afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyttes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med indretninger eller udstyr, fx anhængertræk, så køretøjet kan bruges til andet formål (fx godstransport).

[...]
Det er SKAT's opfattelse, at bilen er anvendt i strid med bestemmelserne i registreringsafgiftsloven, og at der derfor skal betales registreringsafgift.

Den afgift der skal betales udgør kr 179 304, jf bilag 38-2-2.

Afgiften er beregnet efter bilens stand
[...] " 

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at køretøjet er fritaget for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at:

"[...]
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer og rustvogne, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance- og rustvognskørsel, er fritaget for registreringsafgift. Klientens rustvogn er, som angivet af SKAT, en Mercedes med registreringsnummer Q1. Det fremgår af registreringsattesten på bilen, jf. bilag 2, at bilens anvendelse er rustvognskørsel. 

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk.1, nr. 4, at køretøjet skal være indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel. Køretøjet er indrettet til rustvognskørsel, idet der er indlagt en plade i bilen, hvorpå kisterne sættes. Klienten anvender ikke bilen til andre formål end rustvognskørsel på trods af, at der er sæder i bilen. Der findes ikke anden lovgivning vedrørende indretningen af rustvogne, og derfor må det bero på en fortolkning af omtalte bestemmelse, hvad der skal til, for at lovens krav om indretning og anvendelse er opfyldt. Det fremgår ikke, at der for eksempel skal være skinner, hvorpå kisten kan køres frem og tilbage eller anden form for indretning.

 Det samme gælder vedrørende anhængertræk på en rustvogn. Klientens rustvogn er blevet importeret med anhængertræk og synet hermed, hvilket også fremgår af registreringsattesten, jf. bilag 2.
[...]"

Repræsentanten er den 9. februar 2018 fremkommet med et supplerende indlæg til sagen. Repræsentanten har anført, at:

"Den omhandlede Mercedes havde ved anskaffelsen karakter af en stationcar, og bilen havde ikke forud for anskaffelsen været anvendt til rustvognskørsel. Der henvises i den forbindelse til billederne af bilen fremlagt som sagens bilag 5-9.

Som det fremgår af de som bilag 5-9 fremlagte billeder har bilen tidligere været anvendt som stationcar. Når selskabet valgte at anskaffe den omhandlede bil, skyldes dette, at bilen var både billigere og mere diskret end en mere "klassisk" rustvogn (med et større og højere bagrum). Diskretionen ønskes f.eks. når afdøde afhentes i hjemmet, da det ikke er særligt fordrende for de pårørende, at naboer og forbipasserende af nysgerrighed stopper op eller følger med fra stuevinduerne. Der var derfor en klar forretningsmæssig begrundelse for, at bilen anskaffedes i bedemandsvirksomheden.

På anskaffelsestidspunktet var den omhandlede Mercedes indrettet med en synsfri sammenkobling. Det var således den tidligere ejer af bilen, og ikke selskabet, der monterede denne. Selvom at selskabet på intet tidspunkt har anvendt den synsfri sammenkobling, valgte selskabet ikke at bekoste en fjernelse af den synsfri sammenkobling, idet den synsfri sammenkobling gav mulighed for anvendelse af rustvognstrailere på spidsbelastningstidspunkter, jf. til illustration billeder fremlagt som sagens bilag 10. Dertil kom, at bilen, der jo blev synet og godkendt som rustvogn, ville miste videresalgsværdi ved fjernelsen af en synsfri sammenkobling.

Som sagens bilag 2 er fremlagt bilens registreringsattest, hvoraf fremgår, at bilen, der er indrettet med 2 siddepladser inklusiv førersæde, er indregistreret som rustvogn, og at bilen er synet og godkendt som rustvogn den 18. august 2007.

Bilen blev synet og godkendt som rustvogn af G1 synshal ApS. NM, der var ansat ved G1 synshal og som forestod synet og godkendelsen af den i sagen omhandlede Mercedes, har overfor politiet oplyst, at den i sagen omhandlede Mercedes opfyldte retningslinjerne for syn af rustvogne i Trafikstyrelsens vejledning om syn af køretøjer, herunder at den monterede synsfri sammenkobling ikke var til hinder for at godkende ovennævnte bil som rustvogn.

Synshallen fandt således ikke, at der var noget til hinder for indregistreringen af den omhandlede Mercedes som rustvogn. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den synsfri sammenkobling ikke har gjort bilen mindre egnet til rustvognsformål, og at andre konkurrerende bedemandsvirksomheder tilsvarende har synsfri sammen koblinger monteret på deres rustvogne."

Supplerende udtalelse fra SKAT
SKAT har den 22. maj 2018 fremsendt en supplerende udtalelse til sagen. Heraf fremgår bl.a., at:

"Som beskrevet i sagsfremstillingen af 25. juni 2014, og som det fremgår af rapport fra Politiet af 16. februar 2012, fremstod bilen den 16. februar 2012 med bagsæder og træk.

Repræsentanten anfører i sit supplerende indlæg af 18. marts 2018, at bilen blev synet af G1 synshal Aps, NM, og at denne overfor politiet har oplyst, at bilen opfyldte retningslinjerne for syn af rustvogne i Trafikstyrelsens vejledning og at den monterede synsfri sammenkobling ikke var til hinder for at godkendte bilen som rustvogn.

I SKAT's afgørelse er der henvist til politirapport, 37-2-1, vedlagt som bilag 1-1, hvoraf det fremgår, at NM ikke var klar over, at det af SKAT's juridiske vejledning fremgår, at et køretøj ikke kan afgiftsfritages, hvis det er forsynet med fx anhængertræk. Han oplyser også, at hvis han havde været bekendt med dette krav, ville han ikke have godkendt bilen.

Dog er han uforstående over, at SKAT ikke har reageret på, at han positivt har angivet anhængertrækket i synsrapporten."

Supplerende bemærkninger fra klageren
Selskabets repræsentant har den 19. juni 2018 fremsendt bemærkninger tit SKATs supplerende udtalelse af 22. maj 2018. Han har anført, at:

"I relation til det af SKAT anførte vedrørende træk på rustvognen bemærkes det, at trækket var monteret allerede ved erhvervelsen, og at undladelsen af at afmontere trækket skyldtes, at virksomheden ønskede at benytte rustvognstrailere, som man også anvender syd for grænsen. Trækket var således tiltænkt og anvendeligt til rent erhvervsmæssige formål. Dette har SKAT desværre ikke ønsket at forholde sig til i udtalelsen."

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Motorstyrelsen har den 2. oktober 2018 i forbindelse med behandlingen af sagen for Landsskatteretten afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Motorstyrelsen oplyser, at de kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

"(...)

Det fremgik af dagældende SKATs Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.3.2. at, afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyttes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med indretninger eller udstyr, fx anhængertræk, så køretøjet kan bruges til andet formål (fx godstransport).

Det forhold, at køretøjet bliver godkendt ved syn af G1 synshal kan ikke ændre herpå. Synsmedarbejderen indrømmer da også, at han ikke var opmærksom på SKATs den juridiske vejledning og, at hvis han set det, ville han aldrig have godkendt køretøjet som rustvogn."

Selskabets repræsentanten har den 16. oktober 2018 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Motorstyrelsens udtalelse af 2. oktober 2018. Repræsentanten har oplyst, at de er afgørende uenige i Skatteankestyrelsens indstilling. Til støtte herfor, har repæsentanten bl.a. anført følgende:

"(...)

Det fastholdes, at den i sagen omhandlede bil "specielt er indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel", jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fastholdes i den forbindelse, at bilen er specielt indrettet til rustvognsformål. Det omtvistede anhængertræk ændrer ikke herpå - tværtimod gør anhængertrækket blot bilen mere velegnet til rustvognsformål.

(...)

Det fastholdes endvidere, at bilen er særligt indrettet til rustvognsformål trods det faktum, at man ikke har afmonteret de tidligere bagsæders ryglæn, der var lagt ned. Den manglende afmontering skyldtes jo netop, at bilen med ryglænene installeret bedre kunne transportere de nødvendige kister.

(...)

Foreholdt politiets opfattelse af, at den omhandlede bil ikke kunne godkendes som rustvogn, har en medarbejder ved G1 synshal tilsyneladende oplyst, at bilen i så fald ikke ville have været godkendt. Dette ændrer imidlertid ikke på, bilen rent faktisk blev godkendt ved synet, samt at bilen efterfølgende er blevet godkendt som rustvogn 2 gange efter nærværende sags opståen. Synsmyndigheden, der har professionelle medarbejdere, har således godkendt bilen som rustvogn 3 gange. Selskabet kunne derfor på ingen måde have vidst, at den omhandlede bil ikke kunne afgiftsberigtiges som rustvogn, således som SKAT har gjort gældende. Det gøres derfor gældende, at selskabet under ingen omstændigheder kan hæfte for et registreringsafgiftskrav, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, sidste pkt."

Selskabets repræsentant henviser endvidere til Y3-by Universitetshospitals rustvogn der er udstyret med anhængertræk. Repræsentanten henviser ligeledes til salgsannoncer for rustvogne på det tyske bilmarked, hvor køretøjerne er indrettet med bagsæder.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af dagældende registreringsafgiftsloves (lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011) § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer og rustvogne, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance og rustvognskørsel er fritaget for registreringsafgift.

Landsskatteretten finder ikke, at køretøjet udelukkende anvendes til rustvognskørsel. Der er herved lagt vægt på, at køretøjet er forsynet med et anhængertræk, der gør køretøjet anvendeligt til andre formål end rustvognskørsel. Herudover er der lagt vægt på, at to ansatte fra Politiet den 16. februar 2012 har observeret, at køretøjet var forsynet med bagsæder og således ikke udelukkende var indrettet og anvendt til rustvognskørsel.

Køretøjet kan herefter ikke afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det er derfor berettiget, at SKAT har opkrævet registreringsafgift af køretøjet med 179.304 kr.

 Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

 …"

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af spørgsmålet, om NJ som hovedaktionær i H1 var skattepligtig af værdien af fri bil vedrørende den omhandlede Mercedes for indkomstårene 2008-2011, bl.a. følgende:

"…

Landsskatterettens afgørelse
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og§ 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt. 

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Landsskatteretten finder efter en helt konkret vurdering af sagens oplysninger og det på retsmødet oplyste, at bilen ikke har stået til rådighed for klageren for privat kørsel. Der er henset til, at bilen blev synet med anhængertræk og kun har været anvendt til rustvognskørsel.

Ved afgørelsen har retten endvidere lagt vægt på, at bilen blev anskaffet som en almindelig stationcar, fordi visse kunder gerne ville have en diskret ligvognskørsel, hvis dødsfaldet var sket i hjemme. I sådanne situationer blev der ikke anvendt en almindelige rustvogn til disse transporter. Der er endvidere henset til, at der kun har været monteret bagsæder i bilen i de 8 dage, hvor bilen var sat til salg.

Det forhold, at Landsskatteretten i afgørelse af 13. marts 2019 med j.nr. 14-3545066 har truffet afgørelse om, at bilen ikke udelukkende var anvendt til rustvognskørsel, hvorfor der skal betales registreringsafgift af bilen, skyldtes alene anhængertrækket. Det forhold, at bilen ikke opfylder betingelserne for fritagelse for registreringsafgift, anses ikke at have betydning for klagerens rådighed over bilen i denne situation.

Klageren er således ikke skattepligtig af værdi af fri bil med 40.000 kr. i indkomstårene 2008-2011.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt

…"

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af NP. Forklaringen gengives ikke i dommen.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at afkræve selskabet yderligere registreringsafgift vedrørende den i sagen omhandlede Mercedes, idet køretøjet stedse har opfyldt betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Nedenfor følger en uddybning af ovennævnte anbringender.

RETSGRUNDLAGET

Følgende fremgår af registreringsafgiftslovens $ 2, stk. 1, nr. 4:

 "§ 2

 Atk. 1 Fritaget for afgift er:

 [...]

 4) ambulancer og rustvogne, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance- og rustvognskørsel." [mine fremhævninger]

Som det fremgår af lovens ordlyd er det for det første en betingelse for afgiftsfritagelsen, at rustvognen alene anvendes til rustvognskørsel.

For det andet er det en betingelse, at rustvognen "specielt er indrettet til rustvognskørsel".

Det er hverken i bestemmelsen ordlyd eller forarbejder angivet, hvornår et køretøj anses for "specielt [...] indrettet til rustvognskørsel".

…

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at afkræve selskabet H1 registreringsafgift vedrørende den i sagen omhandlede Mercedes med reg.nr. Q1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den omhandlede Mercedes stedse har opfyldt betingelserne for indregistrering og afgiftsfritagelse som rustvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Som anført ovenfor stiller bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4 krav til bilens anvendelse og bilens indretning.

I relation til bilens anvendelse skal det fremhæves, at bilen alene er anvendt til rustvognskørsel.

Bilen har således på intet tidspunkt været anvendt til privat kørsel. I overensstemmelse hermed har hverken politiet eller SKAT observeret den omhandlede rustvogn anvendt til privat kørsel.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at der ikke er grundlag for at stille krav om udarbejdelse af et kørselsregnskab for en rustvogn som den i sagen omhandlede.

I relation til bilens indretning skal det fremhæves, at den i sagen omhandlede Mercedes ubestrideligt har været indrettet og velegnet til rustvognsformål.

Det gøres i den forbindelse gældende, at hverken den manglende fjernelse af den synsfri sammenkobling eller ryglænene i de tidligere bagsæder medfører, at der er grundlag for at kræve registreringsafgift vedrørende den i sagen omhandlede rustvogn.

Det erindres, at det ikke var ægteparret, der monterede hhv. den synsfri sammenkobling og ryglænene i de tidligere bagsæder, idet bilen var indrettet således ved anskaffelsen. Det forekommer unødigt formalistisk, hvis der stillet krav om fjernelse af sådan indretning, der foruden en værdiforringelse også ville gøre bilen mindre egnet til rustvognsformål.

Det skal fremhæves, at den omhandlede rustvogn ikke er blevet mindre egnet til rustvognsform - tværtimod. Såfremt ryglænene havde været fjernet, ville det således ikke have været muligt at transportere kister, hvorfor bilen ikke ville have været anvendelig til rustvognsformål, medmindre der blev foretaget en ændring i bilens konstruktion. Tilsvarende har den synsfri sammenkobling heller ikke gjort bilen mindre egnet til rustvognsform - tværtimod har den gjort det muligt at anvende rustvognstrailer til f.eks. transport af kister mellem krematorier, når krematorierne eksempelvis skal have lavet hovedreparationer af ovnene, eller når et krematorie ikke selv kan nå at foretage brændingerne rettidigt.

Dertil kommer, at hverken den synsfri sammenkobling eller ryglænene i de tidligere bagsæder har gjort den omhandlede Mercedes mere egnet til private formål.

Som anført i sagsfremstillingen har ægteparret NP og NJ på intet tidspunkt haft behov for at anvende den omhandlede Mercedes til private formål, idet ægteparrets private kørselsbehov i hele den i sagen omhandlede periode har været dækket af ægteparrets privatejede biler.

Det skal i den forbindelse også fremhæves, at den synsfri sammenkobling ikke på noget tidspunkt har været anvendt. Tilsvarende har ryglænene, der som anført ikke har været forsynet med sædebunde, heller ikke været anvendt, idet ryglænene ikke kan anvendes uden sædebunde.

I forlængelse af ovennævnte bemærkes det, at Anklagemyndigheden som anført i sagsfremstillingen droppede alle anklager vedrørende den i sagen omhandlede rustvogn.

Det skal endvidere fremhæves, at bilen er synet og godkendt som rustvogn af G1 ApS. Det er således ubestridt, at synsstedet fandt, at den omhandlede Mercedes opfyldte betingelserne for indregistrering som rustvogn efter det relevante afsnit i Trafikstyrelsens vejledning, der gjaldt indtil august 2013.

Sammenfattende gøres det således gældende, at den i sagen omhandlede Mercedes med reg.nr. Q1 opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som rustvogn, hvorfor SKATs opkrævning af registreringsafgift skal bortfalde.

…"

 Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Sagsøgeren skal betale registreringsafgift på 179.304 kr. af det omhandlede køretøj i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4, idet køretøjet ved politiets og SKATs kontroller af køretøjet henholdsvis den 16. februar 2012, den 20. september 2012, den 6. december 2012 og den 23. maj 2013 ikke opfyldte betingelserne for at være indregistreret som rustvogn. Således blev det ved kontrollerne den 16. februar 2012, den 6. december 2012 og den 23. maj 2013 konstateret, at køretøjet var indrettet med bagsæder i kabinen. Ved de tre sidstnævnte kontroller blev det endvidere konstateret, at køretøjet var forsynet med synsfri sammenkobling (anhængertræk).

Dermed var kravene til køretøjets indretning og anvendelse udelukkende som rustvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og i henhold til SKATs praksis om kravene til indretningen og anvendelsen af køretøjer indregistreret som rustvogne ikke opfyldt. Da betingelserne for afgiftsfritagelsen således ikke længere var opfyldt på kontroltidspunkterne, skal der betales fuld afgift af køretøjet efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, følger:

"§ 2. Fritaget for afgift er:
(…)
4) ambulancer og rustvogne, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance- og rustvognskørsel."

Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved ændringslov nr. 564 af 12. juli 1983. Forud for ændringsloven var fritagelsesbestemmelsen formuleret sådan, at den omfattede "køretøjer, der er indrettet og udelukkende anvendes til sygetransport, samt rustvogne", jf. lovbekendtgørelse nr. 383 af 1. juli 1982. Af forarbejderne til 1983-ændringsloven, Folketingstidende 1983-84 (1. samling), Tillæg A, sp. 720, fremgår, at det ved ændringen blev præciseret, at "rustvogne kun må benyttes til rustvognskørsel". Ved den ændrede ordlyd blev det således præciseret, at det for såvel ambulancer som rustvogne gælder, at køretøjet skal være specielt indrettet som ambulance henholdsvis rustvogn, og at køretøjet udelukkende må anvendes til ambulancekørsel henholdsvis rustvognskørsel.

Af SKATs Punktafgiftsvejledning 2007 af 15. januar 2007, som var gældende, da sagsøgeren lod køretøjet indregistrere som rustvogn, fremgår af af- snit E.1.2.1 i afsnittet "Ambulancer og rustvogne § 2, stk. 1, nr. 4":

"Rustvogne
Afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyttes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med indretninger eller udstyr, fx anhængertræk, med henblik på køretøjets anvendelse til andet formål (fx godstransport)".

Det samme afsnit fremgik af den sidste Punktafgiftsvejledning 2011 af 21. januar 2011 og blev videreført i Den juridiske vejledning 2012-1 af 23. januar 2012, afsnit E.A.8.1.3.2, som var gældende, da sagsøgerens køretøj blev kontrolleret af politiet første gang.

Sagsøgerens køretøj var på kontroltidspunkterne i 2012 og 2013 ikke specielt indrettet som rustvogn, idet det var indrettet som en almindelig personbil med førersæde, passagersæde foran samt tre bagsæder med sædebund, ryglæn, nakkestøtter, sikkerhedsseler bagtil, og opklappelig armstøtte i det midterste bagsæde. Køretøjet var endvidere udstyret med anhængertræk, som muliggjorde anvendelse af køretøjet til godstransport med trailer eller til transport af sagsøgerens hovedanpartshaver NJs og hendes ægtefælles campingvogn købt i 2006, hvorved bemærkes, at hun og hendes ægtefælle ikke ejede andre køretøjer med anhængertræk til transport af campingvognen på kontroltidspunkterne. På baggrund af politiets og SKATs observationer af køretøjets indretning og udstyr på kontroltidspunkterne i 2012 og 2013 er det ikke godtgjort af sagsøgeren, at køretøjet udelukkende blev anvendt til rustvognskørsel.

Den omstændighed, at køretøjet blev godkendt af G1 synshal ApS ved toldsynet (registreringssynet) ved dets indførsel i august 2007 forud for førstegangsregistreringen af køretøjet i Danmark, er uden betydning for afgiftspligten af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3. Af Trafikstyrelsens dagældende synsvejledning fra april 2007 fremgik i afsnit 1.03, at en "rustvogn" anses som personbil. Af afsnit 14.02 om synsgrundlaget fremgik, at betegnelsen "Rustvognskørsel" anføres "for personbil, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel", dvs. de samme krav som fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Synsvirksomheden havde ingen kompetence til at "godkende" køretøjet som rustvogn i registreringsafgiftsmæssig henseende, idet kompetencen hertil tilkommer SKAT (nu Motorstyrelsen) alene. Formålet med registreringssynet foretaget af G1 synshal ApS var udelukkende at undersøge, om køretøjet var i forskriftsmæssig stand og opfyldte lovgivningens krav, og især at foretage en kontrol af de dele af køretøjet, der har væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet, jf. § 3, stk. 1, i den dagældende synsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004. Formålet med synet var ikke at foretage en afgiftsmæssig kontrol af, om køretøjet opfyldte betingelserne for at blive indregistreret som rustvogn uden afgift.

Der er derfor ikke tale om, at skattemyndighederne "godkendte" køretøjet som afgiftsfritaget rustvogn i forbindelse med toldsynet i 2007. Der skete heller ingen "godkendelse" af køretøjet i forbindelse med den efterfølgende anmeldelse af køretøjet til indregistrering. Køretøjet blev ikke forevist for SKAT i forbindelse med dets indregistrering. Sagsøgerens revisors uformelle mailkorrespondance fra juni 2020 med en medarbejder i Motorstyrelsen ændrer ikke herpå. Sagsøgeren kan ikke støtte ret på et forventningssynspunkt, da der ikke foreligger en godkendelse af køretøjet som afgiftsfritaget rustvogn fra den kompetente skattemyndighed, og da godkendelsen fra synsvirksomheden ikke øvede indflydelse på sagsøgerens dispositioner.

Den omstændighed, at der ikke er blevet rejst straffesag mod sagsøgeren eller dennes hovedanpartshaver for unddragelse af registreringsafgift af køretøjet, er uden betydning for eksistensen af det afgiftskrav mod sagsøgeren, der følger af registreringsafgiftsloven, jf. (forudsætningsvis) U.2013.2678 H.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den omhandlede Mercedes, der var en sædvanlig stationcar med anhængertræk, blev købt som brugt i Tyskland i 2007 og indført til Danmark. Efter NPs forklaring lægger retten til grund, at køretøjet blev indrettet således, at der kunne lægges en flytbar plade ovenpå bagsædernes ryglæn, når bagsædebundene var taget ud. Derpå kunne der placeres kister. Køretøjet blev godkendt under et syn den 18. august 2007 med oplysning om, at det havde synsfri sammenkobling og skulle anvendes til rustvognskørsel. Den 21. august 2007 blev køretøjet indregistreret i Danmark uden afgift som rustvogn. Det lægges videre til grund, at der ikke blev foretaget yderligere ændringer af køretøjet. Det lægges efter NPs forklaring også til grund, at sædebundene blev opbevaret på bedemandsvirksomhedens adresse, Y1-adresse i Y2-by, der tillige er NJ og NPs bopælsadresse. Den 16. februar 2012 blev det konstateret, at den omhandlede Mercedes stod på Y1-adresse i Y2-by, og at den da var indrettet som en almindelig personbil med bagsæder og fremstod uden ændringer af kabinen i øvrigt.

På denne baggrund finder retten, uanset at NP har forklaret, at bagsæderne kun var monteret i køretøjet i nogle dage, fordi han var ved at tage fotos af bilen med henblik på salg, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at køretøjet har været specielt indrettet og udelukkende anvendt til rustvognskørsel, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Med disse bemærkninger tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne til dækning af sagsøgtes advokatudgift er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 35.000 kr., hvorved er henset til, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1, skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.