Af hensyn til Skattestyrelsens tavshedspligt er afgørelsen offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at varme udnyttet fra anlæg til konvertering af elektricitet fra jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt, og fra transformere, der tilpasser spændingen til elnettet, ikke er omfattet af reglerne om afgift af overskudsvarme, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed omfattet af § 19 i lov om elforsyning, og påtænker at udnytte varme, der opstår i forbindelse med transformering og konvertering af elektricitet. I dag køles varmen bort til det fri. Spørger påtænker i stedet at afsætte varmen.

Spørger er en transmissionsvirksomhed, som er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Varmen opstår ved, at der sker et energitab ved dels konverteringen elektricitet fra jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt, og dels ved tilpasningen af spændingen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 9, skal der afregnes overskudsvarmeafgift, hvis virksomheden udnytter varmen fra en proces, hvor virksomheden har fået tilbagebetalt elafgiften efter bestemmelserne i elafgiftslovens § 11.

Efter spørgers opfattelse er den udnyttede varme ikke omfattet af overskudsvarmereglen i elafgiftslovens § 11, stk. 9, idet varmen ikke er opstået i forbindelse med et afgiftspligtigt elforbrug, der er forbrugt i virksomheden.

I det følgende har spørger nærmere begrundet sin opfattelse, herunder med henvisning til lovgrundlag og praksis.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Spørger er registreret efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, hvoraf følgende fremgår:

"§ 3. Afgiften svares af

1) Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, (…)

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1 forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning."

Virksomheder, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 skal opgøre og afregne den afgiftspligtige mængde i henhold til elafgiftslovens §§ 7 og 8, hvoraf følgende fremgår vedrørende den afgiftspligtige mængde:

• "de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger,"
• "samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og 11c."

Det er spørger opfattelse, at konverteringstabet og den dermed opståede varme ikke er en del af spørgers eget forbrug, og at det dermed ikke indgår i det afgiftspligtige grundlag.

Dette fremgår implicit af elafgiftslovens § 11. Endvidere af Skattestyrelsens nyhedsbrev af 21. december 2009 (09-204062), som bl.a. omhandler reglerne om eget forbrug af el i centrale og decentrale kraftvarmeværker, jf. også bemærkninger til lovforslag L207/2008, afsnit 2.4.1.4.

Elafgiftslovens §§ 11 og 11 c

Elafgiftslovens §§ 11 og 11c oplister, i hvilket omfang virksomheder kan få tilbagebetalt afgift af virksomhedens forbrugte elektricitet.

Tilbagebetalingen omfatter, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, virksomhedens forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Dette forbrug er såkaldt procesforbrug, hvoraf afgiften kan godtgøres ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 øre/kWh.

Afgifter af forbrug til rumvarme, opvarmning af vand eller af forbrug til komfortkøling godtgøres dog i mindre omfang, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Dette modificeres dog i elafgiftslovens § 11, stk. 3 og stk. 4, hvor der er nævnt en række aktiviteter og anvendelser, hvor afgiften af forbruget kan godtgøres som procesforbrug, selvom elforbruget er anvendt til opvarmning eller til køling (procesvarme og proceskøling).

I elafgiftslovens § 11 c, stk. 2, er der anført en yderligere lempelse vedrørende procesforbrug. Det omfatter "forbrug, der medgår direkte til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. "Hvis elforbruget kan anses for omfattet af denne bestemmelse, er det muligt også at få nedsættelse for EU’s minimumsafgift, dvs. afgiftsbelastningen bliver nul.

Overskudsvarmereglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 9, finder kun anvendelse, hvis konverteringstabet skal anses for et forbrug, der medgår direkte til produktion af elektricitet og/eller til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Dette er efter spørgers opfattelse ikke tilfældet.

Konverteringstabet er i sin natur ikke et forbrug af elektricitet, men er derimod et tab, hvorfor bestemmelsen i elafgiftslovens § 11 c, stk. 2 ikke er relevant. Konverteringstabet skal således ikke indgå i det afgiftspligtige grundlag, jf. §§ 7 og 8, fordi det ikke leveres til forbrug eller indgår i virksomhedens eget forbrug.

At konverteringstabet ikke skal indgå, støttes endvidere implicit i Skattestyrelsens nyhedsbrev af 21. december 2009 samt i lovbemærkningerne til lov nr. 527 af 12. juni 2009.

I lovbemærkningerne fremgår følgende af afsnit 2.4.1.4:

"Der er afgiftsfrihed for el, der direkte medgår til fremstilling og distribution af el. Andet forbrug af el i kraft-varme-værker er omfattet af de almindelige procesregler og rumvarmeregler, som gælder for andre momsregistrerede virksomheder. Eksempel på formål, som der kan opnås afgiftsfrihed for, er elforbrug til drift af generator og transformertab."

Skattestyrelsen har i nyhedsbrev af 21. december 2009 lidt nærmere præciseret og afgrænset, hvad der fritages som eget forbrug. I nyhedsbrevet pkt. 5.1. fremgår følgende vedrørende forbrug af el ved elfremstilling:

"Der er tale om forbrug af el, der udelukkende anvendes som hjælpeenergi ved fremstilling af el i kraftvarmeværket.

Eksempel på forbrug af el ved elfremstilling:

Drift, herunder magnetisering af generator

Drift af transformatorer."

På baggrund af ovenstående kan det således udledes, at eget forbruget omfatter energi (elektricitet), der tilføres produktionsanlægget med henblik på fremstilling af elektricitet. Det kan dermed også udledes, at konverteringstabet ikke indgår i egetforbruget. Det følger endvidere heraf, at den genererede varme - som følge af konverteringstabet - ikke er omfattet af overskudsvarmereglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 9.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at varme fra anlæg til konvertering af elektricitet fra jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt og fra transformere, der tilpasser spændingen til elnettet, ikke er omfattet af reglerne om overskudsvarme.

Begrundelse

I forbindelse med konverteringen og transformeringen af elektricitet afgives varme, som spørger påtænker at udnytte og afsætte til fjernvarmeværk. Varmen bortkøles i dag fra konverteringen og transformeringen ved brug af henholdsvis vand/luft-veksler og olie/luft-veksler. Varmen udnyttes ikke i dag, men går tabt.

Det lægges til grund, at konverteringen og transformeringen af elektricitet udelukkende udgør en nødvendig aktivitet for præstationen af net- og transmissionsydelser, at der ved konverteringen og transformeringen uundgåeligt tabes elektricitet, at den tabte elektricitet omdannes til varmeenergi, og at det alene er denne type varmeenergi, som spørgsmål 1 vedrører.

Det lægges endvidere til grund, at konverteringen og transformeringen udføres af en virksomhed, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Efter elafgiftslovens § 1, skal der betales afgift af elektricitet, der forbruges her i ladet.

Spørger leverer transmission af elektricitet, herunder transformering af elektricitet. Spørger ejer ikke den strøm, som løber gennem nettet. Spørger er alene afgiftspligtig for den elektricitet, som leveres til forbrugere eller udtages til spørgers eget forbrug, jf. elafgiftslovens § 7, stk. 1 og § 8, stk. 2.

El-tabet er en uundgåelig bivirkning ved den pågældende transformering af strømmen i el-nettet. Allerede ved transformeringen er strømtabet sket, og tabet ligger tidsmæssigt forud for et eventuelt egetforbrug og leveringen af elektricitet til forbrugerne. Strømtabet er dermed ikke omfattet af afgiftspligten efter elafgiftsloven, idet der på tidspunktet for strømtabet ikke er indtrådt afgiftspligt.

I forbindelse med strømtabet opstår der uundgåeligt varme, ved at elektricitet bliver til varme.

Spørger vil opsamle og nyttiggøre varmen. En afgift på varmen vil være en form for varmebeskatning, som i dag ikke er reguleret i elafgiftsloven eller i de andre energiafgiftslove eller i energibeskatningsdirektivet, jf. artikel 2, nr. 4, litra a.

Varmen vil som følge heraf ikke være omfattet af afgiftsreglerne om overskudsvarme, hvorfor spørger ikke skal betale overskudsvarmeafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 9.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Elafgiftslovens § 1

Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

Elafgiftslovens § 7, stk. 1

"Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet, jf. dog 3. pkt. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen. Forbruget af elektricitet hos forbrugere, som er tilsluttet transmissionsvirksomhedens net, måles af en netvirksomhed, hvis netvirksomheden har ansvaret for at foretage disse målinger efter regler i eller regler udstedt i medfør af lov om elforsyning. (…)"

Elafgiftslovens § 8, stk. 2

"For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c. (…)"

Energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 4, litra a

"4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a) Output-beskatning af varme og beskatning af varer under KN-kode 4401 og 4402"