Dato for udgivelse | 27 Apr 2020 08:55 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 27 Apr 2020 08:45 |
SKM-nummer | SKM2020.172.SKTST |
Myndighed | Skatteforvaltningen |
Ansvarlig styrelse | Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 20-0579527 |
Dokument type | Styresignal |
Overordnede emner | Moms og lønsumsafgift |
Overemner-emner | Andet om moms |
Emneord | Moms, overvæltning, tilbagebetaling, forældelse, forenklet model |
Resumé | Den 8. marts 2019 udsendte Skattestyrelsen styresignalet SKM2019.145.SKTST. Dette styresignal beskrev elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService. Der blev i SKM2019.145.SKTST fastsat en frist på 6 måneder løbende fra den 8. marts 2019 for indsendelse af anmodning til Skattestyrelsen, om at gøre brug af den forenklede ordning. Denne frist for indsendelse af anmodning blev i styresignalet SKM2019.414.SKTST forlænget indtil 6 måneder efter offentliggørelsen den 7. november 2019 af styresignalet SKM2019.548.SKTST om begrebet investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). Denne frist for indsendelse af anmodning forlænges hermed ved udsendelse af dette styresignal. Anmodning om valg af forenklet ordning skal herefter indsendes inden 1 år fra offentliggørelsen af dette styresignal. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven Forældelsesloven Momsloven |
Reference(r) | Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32,
Forældelseslovens § 3,
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.
Styresignalet forlænger fristen i SKM2019.145.SKTST, jf. SKM2019.414.SKTST og SKM2019.548.SKTST |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.7 - 9. |
Redaktionelle noter | Styresignalet forlænger fristen for indsendelse af anmodning om at gøre brug af den forenklede ordning fastsat i SKM2019.145.SKTST, jf. SKM2019.414.SKTST og SKM2019.548.SKTST Se desuden SKM2021.228.SKTST |
1. Baggrund
Den 8. marts 2019 udsendte Skattestyrelsen styresignalet: SKM2019.145.SKTST. Dette styresignal beskrev elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService.
Der er tale om en valgfri ordning, som Skattestyrelsen tilbyder med det formål at forenkle processen for tilbagebetaling af rejste tilbagebetalingskrav. Der blev i SKM2019.145.SKTST fastsat en frist på indsendelse af anmodning til Skattestyrelsen om at gøre brug af den forenklede ordning på 6 måneder fra offentliggørelse af styresignalet.
For nærmere beskrivelse af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService samt den forenklede ordning henvises til SKM2019.145.SKTST.
2. Forlængelse af fristen
Der blev i SKM2019.145.SKTST fastsat en frist på 6 måneder løbende fra den 8. marts 2019 for indsendelse af anmodning til Skattestyrelsen, om at gøre brug af den forenklede ordning. Denne frist for indsendelse af anmodning blev i styresignalet SKM2019.414.SKTST forlænget indtil 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet SKM2019.548.SKTST om begrebet investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) den 7. november 2019, og fristen udløber således den 7. maj 2020.
Fristen for indsendelse af anmodning om at gøre brug af den forenklede ordning forlænges hermed ved udsendelse af dette styresignal.
Anmodning om valg af forenklet ordning skal herefter indsendes inden 1 år fra offentliggørelsen af dette styresignal.
Øvrige retningslinjer for indsendelse af en anmodning som anført i SKM2019.145.SKTST gælder fortsat.