1. Sammenfatning
Skattestyrelsen har fundet anledning til at præcisere, at en leasingtager, som indfører et materielt gode til Danmark, som er leaset hos en virksomhed, der er etableret i et land uden for EU, ikke har fradrag for importmomsen i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2. Der er herved lagt vægt på, at leasingtageren ikke har afholdt omkostningerne til anskaffelsen af det materielle gode, som leasingtager ikke er ejer af og ikke kan råde over som ejer, ligesom udgiften til anskaffelsen af det materielle gode heller ikke kan anses for at udgøre en generalomkostning i leasingtagerens virksomhed.
At leasingtager, i medfør af de særlige hæftelsesregler i momslovens § 46, stk. 6, skal anses som betalingspligtig for importmomsen efter momslovens § 12, stk. 1, ændrer ikke herved.
2. Baggrund og problemstilling
Styresignalet udsendes, fordi det er konstateret, at leasingtagere, som indfører materielle goder til Danmark, der er leaset hos virksomheder, som er etableret i lande uden for EU, ikke foretager en korrekt fortolkning af betingelserne for, at erlagt importmoms kan fradrages i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2.
Hensigten med styresignalet er at præcisere, at sådanne leasingtagere ikke kan fradrage importmomsen i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2.
3. Lovgrundlag
Af momslovens § 12, stk. 1 fremgår følgende:
Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.
Af momslovens § 37, stk. 1 og 2 fremgår følgende:
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56 stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog
§ 69, stk. 2, og
4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7
Af momslovens § 46, stk. 6 fremgår følgende:
Betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.
Af momssystemdirektivets artikel 30 fremgår følgende:
Ved "indførsel af varer" forstås ankomst til Fællesskabet af en vare, der ikke er i fri omsætning som defineret i traktatens artikel 24.
Af momssystemdirektivets artikel 168 fremgår følgende:
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelse, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
b) den moms, som skal betales for transaktioner, der kan sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27
c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i
d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22
e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer
Af momssystemdirektivets artikel 201 fremgår følgende:
Ved indførsel påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige.
4. Guideline fra det 94. møde i EU’s Momskomite, som blev afholdt 19. oktober 2011
Betingelserne for, at betalingspligtige kan få fradrag for importmoms, har været diskuteret i EU’s Momskomite, som består af EU-Kommissionen og Skattemyndighederne fra alle EU’s medlemslande.
EU-Kommissionen har efterfølgende udarbejdet en guideline, som er vedtaget med næsten enstemmighed, og som også Danmark har tiltrådt.
Den pågældende guideline har følgende ordlyd:
“The VAT Committee almost unanimously confirms that a taxable person designated as liable for the payment of import VAT pursuant to Article 201 of the VAT Directive shall not be entitled to deduct it if both of the following conditions are met:
(1) He dos not obtain the right to dispose of the goods as owner
(2) The cost of the goods has no direct and immediate link with his economic activity.
This shall be the case even if that taxable person holds a document fulfilling the conditions for exercising the right of deduction laid down in Article 178 e) of that Directive.
It is noted that this guideline shall be without prejudice to situations where the importation is related to the supply of goods covered by Article 14 (2) c) og the VAT Directive."
Ifølge Momskomiteens guideline har en person, som er udpeget som betalingspligtig, således ikke fradrag for importmomsen, når denne ikke har en ejers råderet over aktiverne og det samtidig kan konstateres, at omkostningerne til erhvervelsen af aktivet ikke har en direkte og umiddelbar tilknytning til dennes økonomiske virksomhed.
5. Skattestyrelsens opfattelse:
Den betalingspligtige
Momslovens § 46, stk. 6, er en særlig hæftelsesregel, hvorefter importmomsen ved indførsel af materielle goder påhviler importøren. Grundlaget for denne regel er momssystemdirektivets artikel 201, hvorefter indførelseslandet fastsætter, hvem betalingspligten for moms af selve indførslen påhviler.
Det er indførslen af materielle goder fra steder uden for EU, der betales moms af, jf. momslovens § 12, stk. 1. Efter bestemmelsen er det indførslen som sådan, der er momspligtig (indførselsmoms). Der kan således være pligt til betaling af indførselsmoms, uden at der er tale om momsmæssig levering af et materielt gode.
Indførselsmomsen er således ikke moms af vederlaget for leveringen af det materielle gode, hvorved forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over det materielle gode.
Da der betales moms af selve indførslen, er det uden betydning for momsforholdet, om modtageren af det materielle gode her i landet har købt godet eller lejet (leaset) det. Betalingspligten for indførselsmomsen påhviler importøren her i landet, uanset om importøren er køber, lejer (leasingtager) eller en tredjemand, f.eks. en fragtfører.
Momsfradrag:
Et køb er som udgangspunkt en momsmæssig levering i form af levering af en vare, hvorved forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Et lejeforhold (leasing) er momsmæssigt ikke levering af en vare, men derimod levering af en ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Efter momslovens § 37, stk. 1, er der ved opgørelsen af virksomhedens afgiftstilsvar fradrag for afgiften af indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
EU-Domstolen har i sag C-29/08, AB SKF udtalt sig om betingelserne for, at en afgiftspligtig har fradrag for købsmoms. Af dommen kan udledes, at retten til at fratrække den betalte indgående moms er betinget af, at der enten er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, eller at omkostningerne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i virksomhedens generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som virksomheden leverer til senere omsætningsled, jf. dommens præmis 57 og 58. Disse generelle betingelser gælder også for så vidt angår fradrag for importmoms.
Det fremgår af guideline fra EU’s Momskomite, som er vedtaget med næsten enstemmighed, og som også Danmark har stemt for, at en person, som er udpeget som betalingspligtig, ikke har fradrag for importmomsen, når de følgende to betingelser begge er opfyldt:
- personen har ikke en ejers råderet over aktiverne, og
- det samtidig kan konstateres, at købsprisen for aktivet ikke har en direkte og umiddelbar tilknytning til hans økonomiske virksomhed.
Når der er tale om leasede materielle goder, har leasingtager ikke afholdt omkostningerne til anskaffelsen af det materielle gode, som leasingtager ikke er ejer af og ikke har råderet over som en ejer. Ligesom omkostningerne til selve anskaffelsen af det materielle gode heller ikke indgår som et omkostningselement i prisen for de varer/ydelser, som leasingtageren leverer til senere omsætningsled.
Ved leasing af materielle goder er det derimod den erlagte leasingydelse, som indgår som et omkostningselement i forhold til leverancer til senere omsætningsled.
Henset til ovenstående er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er hjemmel til, at leasingtagere kan få fradrag for den erlagte importmoms i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2.
At leasingtager, som konsekvens af at det er leasingtager, som importerer det materielle gode til Danmark, hæfter for importmomsen ændrer ikke herved.
6. Gyldighed
Dette styresignal er en præcisering og ikke en ændring af den gældende praksis.
Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2020-2 og bortfalder herefter.