Indhold

Dette afsnit indeholder

  • Om kategori E
  • Kendetegn E 1 - Unilaterale safe harbour-regler (A.B.1.2.9.4.10.1)
  • Kendetegn E 2 - Hard-to-value intangibles (HTVI) (A.B.1.2.9.4.10.2)
  • Kendetegn E 3 - Overførsel af funktioner, aktiver og/eller risici (FAR) (A.B.1.2.9.4.10.3)

Om kategori E

Kendetegnene i kategori E er specifikt rettet imod en række forskellige ordninger inden for området transfer pricing. Ved fortolkningen af disse kendetegn lægger Skattestyrelsen derfor i særlig grad vægt på OECDs Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations (TPG) som fortolkningsbidrag.

For kendetegn E 1 er det definitionen af forbundne foretagender eller tilsvarende (altså hvornår TP-reglerne finder anvendelse) i det land, som har indført den unilaterale safe harbour-regel, der er relevant i forhold til opfyldelse af kendetegnet.

For kendetegn E 2 og E 3 anvendes definitionen af forbundne parter i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 21, som også gælder for kendetegnene i kategori C. For en nærmere gennemgang af denne definition henvises til vejledningens afsnit A.B.1.2.9.4.11.