Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne skattesag er anlagt den 28. december 2018. Spørgsmålet om, hvorvidt sagen er anlagt for sent, er udskilt til særskilt forhandling.

A har påstået, at sagen skal fremmes til realitetsbehandling. Skatteministeriet har påstået afvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Retten har ved kendelse af 30. oktober 2019 bestemt, at bilag 17 skal udgå af sagen, og at IT-konsulent JH ikke kan føres som vidne under sagen.

Landsskatteretten traf afgørelse i As skattesag den 20. april 2018. I den forbindelse forhøjede Landsskatteretten hans skattepligtige indkomst fra 54.450 kr. til 120.000 kr.

Den 7. juni 2018 klagede A over Landsskatterettens afgørelse til Folketingets Ombudsmand. Den 26. oktober 2018 besluttede Folketingets Ombudsmand, at klagen ikke gav tilstrækkelig anledning til en undersøgelse og afsluttede herefter sin behandling af sagen. Folketingets Ombudsmand sendte samme dag et brev herom pr. mail til As repræsentant, G1.

Der er ikke enighed om, hvorvidt ombudsmandens mail blev modtaget af G1.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af HT.

HT har forklaret blandt andet, at han er partner og direktør i G1. Han yder blandt andet skatterådgivning. Han førte As sag for Landsskatteretten. Han anbefalede, at Landsskatterettens afgørelse skulle påklages til Folketingets Ombudsmand. Han ringede og rykkede for afgørelsen hos ombudsmanden, og efter flere rykkere fik han pludselig at vide, at afgørelsen var afsendt. Han gennemgik sine mails, men han havde ikke fået den pågældende mail med afgørelsen fra Folketingets Ombudsmand.

Han talte med IT-chefen hos Folketingets Ombudsmand, der sagde, at mailen skulle være afsendt krypteret med et certifikat til G2, og således ikke med det certifikat, der tilhører G1. Han er delejer af G2. De blev under samtalen enige om, at IT-chefen skulle fremsende den igen, men den nye mail kom heller ikke frem. Først da mailen blev sendt ukrypteret til G1, kom mailen frem.

Han kontaktede G3 for at få bevis for, at mailen ikke var modtaget. G3s medarbejder sagde, at vedkommende ikke kunne se, at mailen var modtaget. Han bad ikke om logfilen i første omgang. Han ringede igen til G3 for at få en kopi af logfilen, men da var det for sent, idet logfilerne kun gemmes hos G3 i 90 dage. Men G3 bekræftede igen, at de ikke kunne se mailen i logfilen. Han talte med 3-4 gange med forskellige personer hos G3.

Han gav bilag B til JH, der er hans IT-konsulent. Vidnet kontaktede G4, der hoster hans hjemmeside, og bad dem om råd. De skulle bruge noget fra Folketingets Ombudsmand, og han skaffede noget fra Folketingets Ombudsmand. G4 sagde, at han skulle kontakte G3.

Han har udarbejdet processkrifterne i sagen. Han kender ikke indholdet i retsplejelovens § 297. Det er en fejl, at Folketingets Ombudsmands IT-chef ikke er indkaldt som vidne. Han læser sine mails dagligt. Det store antal ulæste mails skyldes, at indbakken dækker over 5-6 år, og der er også spammails. Indbakken er endvidere opdelt.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"FAKTA, PROBLEMSTILLING OG PROCESSKRIFTER:

Den 26. oktober 2018 afsagde Ombudsmanden kendelse, jf. bilag 3.

Ifølge Ombudsmandens it-administrator (OS) er emailen til G1 ved en fejl blevet krypteret med det certifikat, der hører til G2 - og tillige er e-mailen aldrig nået frem grundet forkert certifikat.

Ombudsmandens kendelse er således først nået frem til G1 den 7. december 2018 med almindelig post.

Jeg vedlægger kopi af e-mailkorrespondancen fra G3 support, der bekræfter, at e-mailen fra Ombudsmanden den 26. oktober 2018 aldrig er nået frem (bilag 14).

Det skal endvidere oplyses, at As repræsentant den 12. december 2018 havde en samtale med it-konsulent OS fra Ombudsmanden. Her prøvede OS at genfremsende e-mailen d.12. december 2018, men e-mailen nåede ikke frem. Sendte man emailen ukrypteret kom e-mailen frem.

Ombudsmandens it-system har således nogen problemer, når e-mail fremsendes krypteret. Desuden var det aftalen, at Ombudsmanden skulle fremsende korrespondancen pr. e-Boks.

Vedrørende sagsøgtes bilag B

Det fremsendte materiale (bilag B) med printscreen og logfil-udskrift dokumenterer ikke, at Ombudsmanden har sendt nogen besked UD af systemet til en ekstern IP-adresse. Alle IP-adresser er i nummerserien (192.168.xxx.xxx), hvilke ALLE er interne IP-adresser, hvilket også fremgår af teksten over tekst segmenterne.

Det fremsendte er udelukkende interne fejlfindingslogs-data, og er således ikke relevant for levering af e-posten til et eksternt e-postsystem.

Ydermere er det fremsendte materiale i et computerkodesprog, og er derfor ulæseligt for almindelige mennesker, og kan således ikke anvendes, da man skal kende koden.

For at få leveret en kvittering på, at modtager har fået posten, gøres dette i post-programmet Outlook ved at anmode herom i et LÆSELIGT format som vist nedenfor.

Sagsøgte er blevet opfordret til at fremsende afsendelseskvittering samt modtagelseskvittering fra G3, hvilket ikke er gjort.

Vi henviser også til bilag 17, hvor IT-rådgiver JH, gennemgår sagsøgtes bilag B

JH er designer og arkitekt af Statens-IT ’s nuværende e-mail system baseret på G3 Exchange 2016 som er dokumenteret i flg. Link. (Link slettet red.skat)

Sagsøgte har i Duplik opfordret til at fremsende kopi af logfilen fra mailserveren fra G1 mailserver hos Office 365 i tidsrummet fra kl. 11:25 og frem til kl. 23:59 den 26. oktober 2018.

Vi har den 31. juli 2019 fremsendt denne opfordring videre til G3 support, se bilag 15.

Den 28. august har G3 support svaret, se bilag 16

G3 bekræfter, at e-mailen fra 28. december 2018 skal forstås således, at e-mailen fra Ombudsmanden sendt den 26. oktober 2018 aldrig nåede frem til mailserveren.

Det er ikke muligt pt. at få en udskrift fra logfilen, da selve logfilen kun gemmes 90 dage. Fristen var allerede overskredet første gang sagsøgte kom med sin opfordring.

Bemærkninger til Processkrift A:

Ad) Faglige kvalifikationer JH og bilag 17 skal udgå:

Til sagsøgtes påstand om, at HKJ ikke er designer af statens IT-system anføres, at sagsøgte som statsinstitution, må være den nærmest til modbevises, at HKJ ikke skulle være designer som påstået i bilag 17.

Dokumentet indgår således som et umiddelbart bevismiddel i form af en vidneerklæring fra en person, der har direkte kendskab til et faktum af relevans for sagen. HKJ forbeholdes afhørt som vidne om sine iagttagelser.

U.2019.1557 adresserer en helt anden problemstilling. Ad) Henvendelse fra G3:

Sagsøgte beklager sig over, at der ikke er en officiel henvendelse til G3. Vi intet imod, at der sker en officiel henvendelse til G3 efter retsplejelovens regler (§ 297).

Vi skal hermed opfordre til, at det sker. Ad logfilen:

Sagsøgte skriver i sit processkrift følgende:

"Bilag 17 består af den af ministeriet fremlagte logfil (bilag B), og på bilaget er der med håndskrift påført en række bemærkninger. Det bemærkelsesværdige herved er blandt andet, at bilaget slet ikke forholder sig til det af ministeriet i duplikken, side 2, 7. afsnit, anførte:

"Det fremgår imidlertid af logfilen (bilag B, side 7, nederst), at mailafsendelsen var "completed", og at det skete til G1’ mailadresse ((email slettet red.skat)) med IP-adressen "213......."

Denne del af logfilen, der viser, at fremsendelsen af mailen til G1’ mailserver blev gennemført, er hverken fremhævet eller kommenteret. Dette understreger efter ministeriets opfattelse, at mailen netop blev sendt med succes til G1’ mailserver. "

Som det fremgår af bilag 17, beviser Ombudsmandens logfil kun, at der internt er sket "completed" transaktionen.

Skulle filen være nået frem til G1 skulle der have stået "delivered".

Sagsøgte er også den nærmeste til at løfte bevisbyrden for, at e-mailen er nået frem. Sagsøgte kan anmode om en logfil fra den leverandør, der har leveret den krypterede e-mail.

SÆRLIGE ANBRINGENDER:

Sagsøgte har fremsendt et uforståeligt udskrift, der skal foregive at være en logfil-udskrift fra Ombudsmandens postsystem. Der er imidlertid igen dokumentation på dette, jf. bilag 17 og side 2 ovenfor.

Når krypterede e-mail fremsendes fra ombudsmanden, er det desuden logfilen fra den leverandør, der leverer krypteringen, der skal findes og fremsendes.

E-mailen fremsendes først til den leverandør, der foretager krypteringen - og herfra videresendes den krypterede e-mail til G1.

Det sagsøgte har fremsendt, er under alle omstændigheder ubrugeligt.

Det forhold, at Ombudsmanden har krypteret med et forkert certifikat, er endvidere nok til, at e-mailen skal anses for ikke nået frem.

Modtager kan i så fald ikke åbne e-mailen, hvilket må sidestilles med, at e-mailen ikke er nået frem.…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"3. ANBRINGENDER

Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, at en endelig administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

En skatteyder har mulighed for at klage over en administrativ afgørelse til Folketingets Ombudsmand inden udløbet af fristen i § 48, stk. 3. Såfremt en skatteyder indgiver en sådan klage, følger det af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, at den administrative afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 1 måned efter, at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen.

Det er skatteyderen, der bærer risikoen for, at en sag anlægges rettidigt, jf. herved UfR 1999.722 H.

For sent anlagte sager skal afvises, jf. f.eks. UfR 1999.722 H, SKM2003.145.ØLR, SKM2006.496.HR, SKM2006.623.ØLR, SKM2007.246.ØLR, SKM2007.33.VLR, SKM2008.455.BR, SKM2016.124.BR og SKM2016.501.BR.

A klagede over Landsskatterettens afgørelse af 20. april 2018 (bilag 1) til Folketingets Ombudsmand ved brev af 7. juni 2018 (bilag 2).

Folketingets Ombudsmand fandt ikke anledning til at indlede en undersøgelse, hvilket blev meddelt As repræsentant, G1, ved mail af 26. oktober 2018 (bilag 3, side 3).

I brevet vejledte Folketingets Ombudsmand om søgsmålsfristen (bilag 3, side 4):

"Jeg henviser til det, som jeg har skrevet til dig i mit brev af 12. juni 2018 om, at en afgørelse, som er indbragt for ombudsmanden inden 3 måneder efter afgørelsestidspunktet, kan indbringes for domstolene senest 1 måned efter, at ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Landsskatteretten, og jeg afslutter herved min behandling af sagen."

Folketingets Ombudsmand afsluttede altså behandlingen af klagen over Landsskatterettens afgørelse af 20. april 2018 ved brev af 26. oktober 2018, og det er derfor fra denne dato, at søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, skal regnes.

Søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, udløb derfor den 26. november 2018.

A har først indbragt sagen for domstolene den 27. december 2018, og søgsmålsfristen er dermed overskredet med 1 måned og 1 dag.

A har i stævningen, side 1-2, anført:

"Ifølge Ombudsmandens it-administrator (OS) er emailen til G1 ved en fejl blevet krypteret med det certifikat, der hører til G2 - og tillige e-mailen aldrig nået frem grundet forkert certifikat. Ombudsmandens kendelse er således først nået frem til G1 den 7. december 2018 med almindelig post."

Det af A anførte er imidlertid udokumenteret og bestrides.

Folketingets Ombudsmand har derimod på min forespørgsel ved brev af 8. februar 2019 (bilag A) oplyst, at:

"[…] jeg afsluttede min behandling af ovennævnte sag med mit brev af 26. oktober 2018, som jeg samme dag sendte til As repræsentant. Brevet er afsendt pr. e-mail i overensstemmelse med ombudsmandsinstitutionens almindelige procedurer.

Ombudsmandsinstitutionen modtog ikke i forbindelse med fremsendelsen af brevet den 26. oktober 2018 nogen fejlkode eller lignende om, at fremsendelsen var mislykkedes. Det fremgår således af ombudsmandsinstitutionens sagsbehandlingssystem, at brevet er registreret som leveret til As repræsentants sikre e-mailadresse den 26. oktober 2018."

Ved brev af 28. marts 2019 (bilag B) har ombudsmanden desuden fremsendt skærmprint fra ombudsmandsinstitutionen journalsystem samt kopi af logfilerne vedrørende afsendelse af e-mailen til G1.

Af skærmprint over journalsystemet (bilag B, side 3) fremgår, at e-mailen fra ombudsmanden er sendt fra ombudsmandens sagsbehandlingssystem, SP 360, til e-mailadressen "(email slettet red.skat)". Det fremgår desuden af journalsystemet, at modtageren var G1, og at mailen blev leveret som sikker e-mail. E-mailadressen (email slettet red.skat) er identisk med den e-mailadresse, som G1 angav i klagen over Landsskatterettens afgørelse til Folketingets Ombudsmand, jf. bilag 2, side 1, øverst. Det er også denne e-mailadresse, som "Meddelelser kan sendes til", jf. stævningen, side 8.

I kopi over logfilerne (bilag B, side 5, afsnit 1) fremgår, at e-mailen til G1 blev sendt fra ombudsmandens sagsbehandlingssystem, SP 360, til ombudsmandens mailserver, og at mailserveren modtog e-mailen.

Af afsnit 2 (bilag B, side 5) fremgår, at e-mailen herefter blev sendt fra ombudsmandens mailserver til SEPO, der krypterer e-mails og videresender sikker post, jf. beskrivelse af SEPO på hjemmeside www.sepo.dk/om-sepo pr. 9. april 2019 (bilag C).

Den næste logfil (bilag B, side 6, 2. afsnit) viser, at e-mailen succesfuldt blev modtaget hos SEPO. Det fremgår blandt andet, at e-mailen blev sendt fra e-mailadressen post@ombudsmanden.dk, jf. bilag B, side 6, 2. afsnit, 2 linje, til e-mailadressen (email slettet red.skat), jf. bilag B, side 6, 2. afsnit, 4. linje. Endelig fremgår det, at certifikatet var gyldigt, idet der står "Status=[Certificate was valid]", jf. bilag B, side 6, 2. afsnit, 4. linje.

Den fjerde logfil (bilag B, side 6, 3. afsnit) viser herefter, at e-mailen blev sendt fra SEPO til et andet system, der krypterer e-mails og modtager sikkerpost. Det fremgår, at afsendelsen skete med succes, idet det fremgår at "Mail (x) sent successfully to 192...... at 192....... for [(email slettet red.skat)]", jf. bilag B, side 6, 3. afsnit, 8. linje.

Endelig viser den sidste logfil (bilag B side 6, sidste afsnit - side 7, sidste afsnit) at sikkermail opsætningen var godkendt, at mailafsendelsen var "completed", og at det skete til G1’ e-mailadresse ((email slettet red.skat)) med IP-adressen "213.199.180.138".

Logfilen fra Folketingets Ombudsmand (bilag B, side 5-8) dokumenterer, at mailen blev leveret succesfuldt til G1’ mailserver. Dette fremgår ligeledes af udskrift fra ombudsmandens journalsystem, at mailen blev leveret som sikker e-mail til As repræsentant (bilag B, side 3)

Som citeret ovenfor har Folketingets Ombudsmand endda ved brev af 8. februar 2019 (bilag A) oplyst, at mailen blev sendt i overensstemmelse med ombudsmandsinstitutionens almindelige procedure, og at ombudsmandsinstitutionen ikke modtog nogen fejlkode eller anden meddelelse om, at fremsendelsen var mislykkedes.

Det følger af retspraksis, at der ikke kan stilles krav om, at en offentlig myndighed skal føre et egentligt bevis for, at meddelelsen er afsendt og kommet frem til adressaten, jf. f.eks. UfR 2007.2791 H.

Myndighederne kan efter retspraksis løfte bevisbyrden for afsendelse og modtagelse af et brev ved at føre et såkaldt "systembevis", hvor der redegøres postrutiner og fremlægges en elektronisk journal, jf. blandt andet MAD 1999.49 HR, UfR 2005.1256 H og SKM2017.141.ØLR.

Den nævnte retspraksis omhandler forsendelser i brevform. Retsstillingen er imidlertid den samme for så vidt angår digitale forsendelser, herunder e-mails, jf. f.eks. pkt. 6 i Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 og Forvaltningsret, side 663 (1. udgave, 2018) af Niels Fenger m.fl.

I en situation som den foreliggende, hvor en logfil fra Folketingets Ombudsmand viser, at alle led i fremsendelsesprocessen er lykkedes fuldt ud, og hvor Folketingets Ombudsmand har erklæret, at fremsendelsen skete i overensstemmelse med ombudsmandens almindelige procedure, og at ombudsmanden ikke har modtaget nogen fejlkode eller anden meddelelse om, at fremsendelsen var mislykkedes, har ministeriet - i overensstemmelse med, hvad der følger af retspraksis - i hvert fald løftet sin bevisbyrde for, at mailen blev sendt succesfuldt til G1’ mailserver.

Det påhviler herefter A at dokumentere, at mailen - uanset ovenstående logfil, udskrift fra sagsbehandlingssystemet (bilag B) og erklæring fra Folketingets Ombudsmand (bilag A) - alligevel ikke blev modtaget på mailserveren, jf. MAD 1999.49 HR, UfR 2005.1256 H og SKM2017.141.ØLR.

A har ikke løftet sin bevisbyrde herfor.

Ministeriet har gentagne gange - såvel i svarskriftet af 16. april 2019 som i duplikken af 24. juli 2019 - opfordret (1) A til at fremlægge logfilen fra G1’ mailserver.

A har først i processkrift 1 af 28. august 2019 oplyst, at det "pt." ikke er muligt at fremskaffe en udskrift af logfilen, da G3 - ifølge A - kun gemmer logfilen i 90 dage.

Selv hvis det er korrekt, at logfilen ikke længere findes, ændrer det ikke ved, at A ikke har løftet sin bevisbyrde.

Det bemærkes herved, at det er As repræsentants ansvar at sikre sig bevis for, at mailen - som hævdet af A - ikke blev modtaget. As repræsentant kunne dermed allerede på tidspunktet for telefonsamtalen med Folketingets Ombudsmand den 5. december 2018, jf. bilag 3, have sikret sig bevis i form af en logfil fra G3. Den 5. december 2018 var der netop ikke forløbet mere end 90 dage fra den 26. oktober 2018, hvor mailen blev sendt til As repræsentant. Den manglende bevissikring må derved komme A til skade, jf. MAD 1998.71 VL, som i henhold til de af landsretten anførte grunde blev stadfæstet af Højesteret i MAD 1999.49 HR og UfR 2000.1771 H.

A har i sagen fremlagt bilag 14-16, som er en korrespondance med en vilkårlig supportmedarbejder fra G3.

En korrespondance via en kontaktformular med en vilkårlig supportmedarbejder, udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at mailen ikke blev modtaget af G1’ mailserver. Det bemærkes hertil, at det af bilag 15 fremgår, at As repræsentant har angivet sit telefonnummer til supportmedarbejderen. Det fremgår desuden af bilag 14, side 1, sidste afsnit, at der har været en telefonisk kontakt mellem As repræsentant og supportmedarbejderen. Det er uklart for ministeriet, hvad der i den forbindelse er blevet drøftet. Dette understreger således også, at den pågældende "korrespondance" ikke kan tillægges bevisværdi.

At korrespondancen ikke kan tillægges bevisværdi, understreges desuden af måden, hvorpå As repræsentant har stillet spørgsmålet til supportmedarbejderen. Det fremgår f.eks. af bilag 14 (side 3, næstsidste afsnit), at As repræsentant den 22. december 2018 skrev følgende:

"Dear EE

It is the Danish government agenecy “Ombudsmanden" who sent an email. I need to prove

I never got the e-mail.

Please call me Thursday between 3.pm and 6 pm Danish time (GMT

+1)" (min understregning).

Såfremt en erklæring fra G3 skal tillægges bevisværdi, kræver det, at der - efter forudgående godkendelse af retten i medfør af retsplejelovens § 297 - rettes fælles henvendelse til G3, i hvilken forbindelse en medarbejder hos G3, der er bemyndiget hertil, anmodes om at besvare en række spørgsmål vedrørende den omhandlede mail.

Ministeriet gjorde A opmærksom herpå i processkrift A, side 2, 6. afsnit. A har imidlertid ikke ønsket at tage initiativ til en sådan henvendelse til G3, hvilket skal komme ham til skade, idet han netop ikke har løftet sin bevisbyrde.

De fremlagte bilag 14-16, som ikke kan tillægges bevisværdi, dokumenterer dermed ikke, at mailen ikke blev modtaget.

As bemærkning i replikken, side 2, 1. afsnit, om, at Outlooks mailprogram kan opsættes sådan, at der kan modtages kvitteringer, når en meddelelse er modtaget og læst, har ingen betydning for denne sag. Det bemærkes herved, at det ikke er alle mailservere, der kan sende en bekræftelse på, at en mail er modtaget, ligesom modtageren blot kan afvise at sende kvitteringer til afsenderen.

I stedet er der som beskrevet ovenfor fremlagt en logfil (bilag B), som netop viser hele fremsendelsesprocessen, en udskrift fra sagsbehandlingssystemet, der viser, at mailen blev leveret og en erklæring fra Folketingets Ombudsmand.

A har desuden i replikken, side 1, 2. afsnit, anført, at hans repræsentant den 12. december 2018 havde en samtale med IT-konsulent, OS, fra Folketingets Ombudsmands kontor, at OS prøvede at genfremsende mailen den 12. december 2018, at mailen ikke nåede frem, og at mailen nåede frem, da den blev sendt ukrypteret.

Det af A anførte er i det hele udokumenteret og bestrides.

A har da heller ikke nærmere begrundet, hvorfor Folketingets Ombudsmand på ny skulle sende afgørelsen den 12. december 2018, når afgørelsen ifølge A blev modtaget fysisk den 7. december 2018, jf. stævningen (side 2, 1. afsnit).

Det bestrides i øvrigt, at Folketingets Ombudsmands IT-system havde problemer med at sende krypterede mails, ligesom det bestrides, at det var aftalen, at Folketingets Ombudsmand skulle sende korrespondancen via e-Boks.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det lægges til grund, at Folketingets Ombudsmands brev blev modtaget af G1’ mailserver den 26. oktober 2018, og at Landsskatterettens afgørelse dermed ikke blev indbragt for domstolene inden fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4.

Som følge heraf skal sagen - i overensstemmelse med ministeriets påstand - afvises, jf. f.eks. UfR 1999.722 H, SKM2006.496.HR, SKM2006.623.ØLR og SKM2017.141.ØLR.…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Folketingets Ombudsmand afsluttede behandlingen af klagen over Landsskatterettens afgørelse af 20. april 2018 ved brev af 26. oktober 2018. Det er ubestridt, at brevet med afgørelsen fra Folketingets Ombudsmand blev sendt pr. mail til As repræsentant, G1, den 26. oktober 2018.

Spørgsmålet er, om mailen er kommet frem til G1.

Søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, skal regnes fra den 26. oktober 2018, hvis mailen er kommet frem den 26. oktober 2018, hvorfor søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, i givet fald udløb den 26. november 2018.

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at mailen med afgørelsen er kommet frem til G1 den 26. oktober 2018.

Retten finder det på baggrund af logfilen fra Folketingets Ombudsmand sammenholdt med udskriften fra ombudsmandens sagsbehandlingssystem godtgjort, at mailen er kommet frem til G1 den 26. oktober 2018.

HTs mailkorrespondance med forskellige medarbejdere hos G3s support kan ikke føre til et andet resultat.

Sagen er således anlagt for sent, hvorfor Skatteministeriets afvisningspåstand tages til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 18.750 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Denne sag afvises.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 18.750 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.