Parter

A

(v/adv. Johan Hartmann Stæger v/adv. Tim Rosenkrantz Buur)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Steffen Sværke v/adv. Robert Thomas Andersen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Tine Vuust, Finn Morten Andersen og Nicolai Uggerhøj-Winther (kst.)

Retten i Helsingør har den 12. november 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS9951/2017-HEL, SKM2018.637.BR).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand som for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der skal gives ham lempelse efter ligningslovens § 33 for betalt kildeskat af løn fra G1 ltd. i Sierra Leone med 144.156 kr. i indkomståret 2008, 288.920 kr. i indkomståret 2009, 305.298 kr. i indkomståret 2010 og 287.732 kr. i indkomståret 2011.

Indstævnte, Skatteministeriet, har som for byretten nedlagt påstand om principalt stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på opgørelsen af det beløb, som appellanten for indkomstårene 2008-2011 har krav på lempelse med efter ligningslovens § 33, stk. 1.

Der er ikke enighed om de talmæssige opgørelser, bortset fra omregningen af den angiveligt betalte skat fra USD til DKR.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han, da han arbejdede i Y1-by, blev tilbudt en stilling i Sierra Leone. Da han ikke havde stiftet familie, fandt han stillingen spændende - også fordi det var et land under opbygning efter borgerkrig. Landet var under borgerkrigen bombet tilbage til stenalderen, og alt var baseret på kontant betaling.

Selskabet skattebetaling foregik kontant på grundlag af en årlig audit foretaget af myndighederne. Han var leder, men han deltog ikke i bogholderiet og påså derfor ikke, at der forelå bilag. Han ved dog, at bogholderiet sikrede sig en kvittering for den betalte skat. Der var ikke nogen regler for, hvor længe bilag skulle opbevares, og det har ikke været muligt for ham at fremskaffe dokumentation for skattebetalingen. Var hans skat ikke blevet betalt, havde han dog ikke kunnet arbejde i landet det følgende år. Havde han vidst, at han ville komme i denne situation, havde han naturligvis sikret sig de relevante bilag, mens tid var.

Da han var i Danmark under sin sygdom, fik han udbetalt sin løn, fordi han var en værdifuld medarbejder. Hans arbejde kunne ikke udføres fra Danmark. Opgaven som konsul krævede helt åbenbart hans tilstedeværelse. Hans tilstedeværelse var også nødvendig for at holde styr på tropperne i selskabet. G1 ltd. havde til opgave at sikre, at skibene, der anløb, blev losset og lastet og varetog også opgaven med kontakt til myndighederne. Selskabet havde 45-46 fastansatte og havde løst tilknyttede, som blev hyret, når et skib skulle losses.

SKAT rejste tvivl om hans skattebetaling allerede i begyndelsen af 2012, efter at han officielt blev tilmeldt folkeregistret i Danmark, og derfor søgte han at fremskaffe dokumentation for skattebetaling, medens han endnu havde muligheder herfor, herunder i form af en erklæring af NRA af 14. februar 2012. Han tænkte ikke på at få kvittering for selskabets skattebetalinger for året 2011.

Selskabet havde et elektronisk bogholderisystem, men lønsedlerne blev tastet manuelt. Derfor har der kunnet opstå problemer med for eksempel manglende skattebetaling af bonus, som det var tilfældet i marts 2010.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter ligningslovens § 33, stk. 1, gælder, at skat, "der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark".

Det følger af bestemmelsen, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er betalt skat til en fremmed stat af indkomst oppebåret i den pågældende stat, og at der dermed er grundlag for lempelse af skattebetalingen til Danmark.

For at A har dokumenteret, at der er betalt skat i Sierra Leone af indkomst, der er oppebåret i Sierra Leone, taler navnlig, at det af de fremlagte lønsedler for januar 2009 - december 2011 fremgår, at der er trukket skat af den angivne løn dog bortset fra udbetalte bonusser. At der er betalt skat er bekræftet af en revisorerklæring af 17. februar 2017, der angiveligt er afgivet af selskabets revisor til brug for denne sag. Endvidere er der fremlagt erklæringer, der angiveligt stammer fra skattemyndighederne i Sierra Leone, hvorefter det bekræftes, at A har betalt skat i perioden fra 2004 til december 2011. At der er betalt skat, underbygges af oplysningen om, at en udlænding ikke ville blive tilladt at arbejde i landet, hvis der ikke er betalt skat af lønindtægterne det forudgående år.

A har oplyst, at han var ansat som general manager og dermed daglig leder af G1 ltd. Landsretten finder derfor, at han har haft en sådan indflydelse i selskabet, at han har haft mulighed for at sikre sig dokumentation for selskabets skattebetalinger. Der er imidlertid ikke fremlagt bilag, der dokumenterer den skat, selskabet ifølge lønsedlerne skulle have betalt af A’s indkomst. Det fremgår heller ikke af de fremlagte erklæringer fra skattemyndighederne i Sierra Leone hvilke beløb, der er betalt i skat i de enkelte år. Den fremlagte revisorerklæring er ikke i fuldstændig overensstemmelse med de fremlagte lønsedler, idet angivelsen af den årlige indtægt ikke indeholder udbetalte bonusser, og idet sammentællingen af den årlige indtægt ikke svarer til summen i lønsedlerne. Hertil kommer, at det ikke fremgår på hvilket grundlag, den er udfærdiget. Som det fremgår af landsskatterettens kendelse, er der kun fremlagt sparsomme oplysninger om A’s formue og pengestrømme i form af kontoudskrifter og lignende fra pengeinstitutter, og de oplysninger, der er fremlagt, harmonerer ikke med oplysningerne om hans indtægt og skattebetaling i Sierra Leone. A har ikke redegjort nærmere herfor.

Efter en samlet vurdering tiltræder landsretten derfor, at der er en sådan usikkerhed om A’s skattebetaling til Sierra Leone, at han ikke har løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at bringe lempelsesreglen i ligningslovens § 33, stk. 1, i anvendelse.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.