Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan X, som er et digitalt medie, fritages for moms?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X bringer aktuelle nyheder og andre typer historier (baggrund, reportager og podcasts) - via nyhedsbrev og via hjemmeside.

Mediets nyhedsbrev bliver udsendt mindst 2 gange om ugen, nogle gange 3 gange ugentligt. Hjemmesiden bliver opdateret hyppigt, 3-5 gange ugentligt. Primært hverdage.

Mediet drives på kommercielle vilkår af en journalistisk uddannet redaktør, med artikler og podcasts produceret af journalister og med en journalistpraktikant tilknyttet.

Det kan også oplyses, at X har modtaget medienævnets innovationsstøtte, og at X derfor lever op til Medienævnets kriterier for tildeling af innovationsstøtte, der lyder, at mediet skal være et nyhedsmedie i lovens forstand, skal have et indhold, hvor det redaktionelle stof i form af artikler med videre er inden for et bredt emneområde, og hvor det redaktionelle stof primært skal behandle såvel politiske, samfundsrelaterede som kulturelle temaer.

Mediehuset uddanner journalistpraktikanter. Vi er godkendt som praktikplads for journalistuddannelserne på DJH, SDU og RUC. Vi har i øjeblikket tre journalistpraktikanter. Mediehusets samlede redaktionen tæller 19 ansatte, ledelse inklusive.

X henvender sig til danske lønmodtagere og har dermed en bred målgruppe.

Vi ønsker i øvrigt at henvise til Landsskatteretsafgørelsen fra den 12. februar 2008 ’Momsfritagelse for publikation - kreds af læsere - bredt emneområde’, hvor Landsskatteretten fandt, at publikationen, der bl.a. indeholdt stof vedrørende IT-branchen, ansås for en avis, der var momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da X skal drives for betalingsabonnementer, er det afgørende for mediets økonomi at få afklaret en momsfritagelse fra start, da produktets kommercielle succes forventes at være afhængigt af den rette, lavest mulige pris i et mediemarked, der er yderst prisfølsomt.

Der henvises til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, Skattestyrelsens vejledning om moms på trykte medier og digitale udgivelser og lovforslag L 222 om "Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven" (indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den elektroniske publikation X, kan momsfritages efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. 

Begrundelse

X udkommer elektronisk flere gange om ugen og opfylder dermed grundbetingelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, hvorefter levering af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt, er fritaget for moms.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, angiver ikke, hvornår der foreligger en "avis" i momslovens forstand.

Kriterierne for, hvornår der foreligger en avis i momslovens forstand er dannet af det nu nedlagte Momsnævn. Momsnævnet havde fra den første momslov fra 1967 og frem til 1998 den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kunne anses som en avis efter momsloven.

Det er fortsat Momsnævnets kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en publikation kan anses som en avis i momslovens forstand. Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.7, at for at en publikation kan anses som en avis, skal følgende forudsætninger være opfyldte:

• Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
• Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
• Publikationen skal behandle et bredt emneområde.

I forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen kan der derudover tages hensyn til:

• om publikationen må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
• om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
• oplagets størrelse
• om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 222 om indførelse af nulmoms på elektroniske aviser fremgår det, at nulmomsen er en undtagelse til det almindelige udgangspunkt om, at alle leveringer af varer og ydelser pålægges moms. Ovenstående kriterier for, hvorvidt der foreligger en avis, skal derfor fortolkes snævert, jf. det almindelige momsretlige princip om, at undtagelser skal fortolkes indskrænkende.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de overordnede kriterier for, hvorvidt der momsmæssigt foreligger en avis ikke ændres. For at en publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, publikationens indhold skal være aktuelt nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt emneområde. Ved vurderingen af, om en publikation er en avis, skal der foretages en helhedsvurdering, hvor der også kan lægges vægt på, om udgivelsen sker gennem en redaktion, der er godkendt til at uddanne journalister. Det er ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, er således også omfattet af forslaget om en udvidelse af ordningen for nulmoms.

Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.7, indeholder et skema over relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2009.98.ØLR	Efter en samlet bedømmelse blev ugebladet "H1.1" anset som en avis i momslovens forstand. Bladet fremtrådte som ugebladslignende i teknisk og typografisk henseende og blev markedsført blandt ugebladene. Bladet indeholdt diverse artikler inden for faste emner såsom: Aktuelt, baggrund, politik, kultur, historie, biler, forbrug og IT, krop & psyke, piger, rejser, reportage, sport, spil øl og vin, viden økonomi med flere. Momsfritaget.
TfS1996.249.ØLR	Bladet "Ingeniøren" blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Landsretten konkluderede, at bladets stofområde hovedsagelig er af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk betonet synsvinkel, og at bladet, herunder dets annoncestof, i det væsentlige ikke henvender sig til en almen kreds af læsere. Momspligtig.
Landsskatteretten
SKM2008.138.LSR	Publikationen "X" med stof om IT-branchen blev anset som en avis i momslovens forstand. Landsskatteretten fastslog, at X henvender sig til en videre almen kreds af læsere og behandler et bredt emneområde. Det bemærkes endvidere, at X har et stort oplag. Momsfritaget.
SKM2006.117.LSR	Publikationen "B" med en veldefineret målgruppe bestående af tømrer- og snedkermestre, arkitekter, murermestre, entreprenører, ingeniører mv. blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. B blev anset for udelukkende at behandle forhold, der vedrører byggesektoren, hvormed B må antages at henvende sig primært til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre, almen kreds af læsere. Momspligtig.
SKM2005.422.LSR	Publikationen "B" for børn og unge blev anset som en avis i momslovens forstand. Landsskatteretten konkluderede, at B primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, og at B behandler et bredt emneområde. Kriteriet om, at en publikation skal henvende sig til en videre almen kreds af læsere må forstås således, at kriteriet kan være opfyldt, selvom publikationen henvender sig til læsere inden for en bestemt aldersgruppe. Momsfritaget.
SKM2005.190.LSR	Dagens Medicin blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Dagens Medicin blev anset for udelukkende at behandle forhold inden for sundhedsområdet og primært henvende sig til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre almen kreds af læsere. Momspligtig.
SKM2001.274.LSR	Bladet Penge og Privatøkonomi blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Landsskatteretten fastslog, at bladet ikke primært indeholder aktuelt nyhedsstof. Momspligtig.
TfS1997.776.MN	Fortune blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Momsnævnet lagde vægt på, at Fortune ikke indeholder aktuelt nyhedsstof, og at det primært henvender sig til folk med særlig interesse for økonomiske forhold vedrørende virksomheder og lande og således ikke til en videre (almen) kreds af læsere. Momspligtig.
TfS1997.737.MN	Efter anmodning fra Landsrepræsentationen for danske distriktsblade og lokalaviser traf Momsnævnet afgørelse om, hvilke af ca. 275 distrikts- og lokalblade, der kan anses for aviser i momslovens forstand.
Skatterådet
SKM2018.600.SR	Skatterådet bekræfter, at publikationen A opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. A er en landsdækkende publikation, som udkommer 12 gange om året. Publikationen sælges hovedsageligt i løssalg.

I sagerne TfS 1996.249.ØLR (Ingeniøren) og SKM2001.274.LSR (Penge og Privatøkonomi) blev det lagt til grund, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at det enkelte blad tillige opfylder momslovens krav om at være en avis. 

Det fremgår af SKM2004.80.TSS, at i forbindelse med et forslag til ændring af blandt andet avisbestemmelsen i momslovens § 12, stk. 1, litra h, i 1981, redegjorde skatteministeren i et notat fremsendt til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg for Momsnævnets administrative praksis i disse avissager (Folketingstidende 1980-81, tillæg B, spalte 678). Lovændringen blev vedtaget (lov nr. 261 af 27/5 1981), uden at Folketinget ændrede eller præciserede lovens avisbegreb.

Det fremgår af Skatteministerens svar af 9. januar 2019 på spørgsmål nr. 186 af 14. december 2018 (alm. del), at indstik til aviser, det være sig enten i glittet form eller på normalt avispapir, er omfattet af avisers momsfritagelse, såfremt en avis med indstik samlet set opfylder kriterierne for at være en avis.

X udkommer alene i elektronisk form. Nogle artikler kan læses af alle, mens andre artikler kun kan læses af de abonnenter, som har betalt for at få adgang til artiklerne.

Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af de artikler, der kun kan læses af abonnenter, og som er offentliggjort til og med den 8. oktober 2019.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det væsentligste kriterium, der indgår i den samlede bedømmelse af, om publikationen er en avis i momslovens forstand, om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. Gør den ikke det, vil det i sig selv udelukke, at den kan anses for en avis.

Der er ikke i praksis fastlagt præcise retningslinjer for, hvornår en publikations indhold må karakteriseres som "aktuelt nyhedsstof", men det følger af Den juridiske vejlednings beskrivelse af kriteriet, at indholdet i en publikation kun kan anses for "aktuelt", såfremt der enten er tale om dagsaktuelt stof, eller såfremt der er tale om uddybning eller kommentering af emner, der har været aktuelle siden seneste udgivelsesdato.

Ved "aktuelt" forstås ifølge Gyldendals Den Store Danske noget, "som har interesse el. betydning lige i øjeblikket", hvoraf følger, at et emne i princippet kan være "aktuelt" i en længere periode. Fx er nye film "aktuelle" i hvert fald i en periode efter premieredagen, og politiske emner kan være aktuelle gennem meget lang tid. Dette er reelt også forudsat i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og de i praksis opstillede kriterier for fastlæggelsen af avisbegrebet, idet også publikationer, der behandler emner, der har været "aktuelle" siden seneste udgivelsesdag, kan anses for aviser i bestemmelsens forstand.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indholdet af en række af artiklerne kan anses for at være aktuelt nyhedsstof i momslovens forstand, mens indholdet af andre af artiklerne må anses for at høre under kategorien baggrunds- og temaartikler, der efter deres indhold kunne være blevet bragt på ethvert andet tidspunkt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at den overvejende del af artiklerne, kan anses for at være aktuelt nyhedsstof i momslovens forstand.

X henvender sig til danske lønmodtagere, uanset hvilken branche den pågældende er beskæftiget i. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at X henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Selv om omdrejningspunktet for artiklerne i X er arbejdslivet/arbejdsmarkedet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at X indeholder et bredt emneområde, jf. indholdet i de artikler, der er bragt i publikationen mod betaling.

Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at X opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. X kan derfor sælges til 0-momssats.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens§ 34, stk. 1, nr. 18, har følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

..

18) Levering af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt."

Praksis

Den juridiske vejledning, D.A.10.1.7 Aviser ML § 34, stk. 1, nr. 18