Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at de optioner, som A har indgået, jf. bilag til anmodningen om bindende svar, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ikke er omfattet af lagerbeskatning?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at der ikke indtræder nogen beskatning af A ved dennes eventuelle udnyttelse af købsoption til køb af anparter i H3 ApS og H2 ApS?
3. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at As eventuelle udnyttelse af købsoptioner til køb af anparter i H3 ApS og H2 ApS ikke medfører nogen beskatning af As ægtefælle, B?

Svar

1. Ja
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse                    

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgernes repræsentant har i anmodningen om bindende svar oplyst følgende:

H1 som bestod af:

• Familien (C “forælder", B “barn" og D “barn"),
• selskaberne H4 ApS og H5 ApS

indgik aftale med H6 ApS, H2 ApS og H3 ApS om salg af aktiviteterne i H1

Aftalen blev indgået som følge af, at H1 var nødsaget til at sælge aktiviteterne, idet koncernen var blevet insolvent og således ikke længere var i stand til at opfylde sine forpligtelser overfor koncernens hovedbankforbindelse, Z Bank. Salget af H1 er således sket i tæt samarbejde med Z Bank, ligesom hovedforhandlingerne omkring salget skete med deltagelse af repræsentanter for Z Bank.

Aktiviteterne i H1 var xxx, dels i form af yyy samt zzz. Koncernen er oprindelig stiftet af C, som gennem mange år har opbygget koncernen. De seneste år med sine børn B og D, som ligeledes overtog en del af ejerskabet af koncernen sammen med C.

G2 ApS, som er ejet af G1 (udenlandsk selskab), indgik år X aftale om køb af aktiviteterne i H1. Aftalen blev indgået således, at køberne af aktiviteterne var H6 ApS, H2 ApS og H3 ApS, alle nystiftede datterselskaber til G2 ApS. Selskabskapitalen i køberselskaberne udgør følgende:

• H6 ApS, nominelt kr. XXX, fordelt på aktier á kr. 100.
• H3 ApS, nominelt kr. XXX, fordelt på nom. XXX kr. A-anparter á kr. 100 og nom. XXX kr. B-anparter á kr. 100.
• H2 ApS, nominelt kr. XXX, fordelt på nom. XXX kr. A-anparter á kr. 100 og nom. XXX kr. B-anparter á kr. 100.

Ved købet af aktiviteterne er yyy-produktionen blevet videreført i H3 ApS, og zzz-driften er blevet videreført i H2 ApS.

G2 ApS er moderselskab for en række datterselskaber i Danmark og udlandet og ejer blandt andet G3. G2 ApS indgår i G1 koncernen, som har hovedsæde i udlandet og som på koncernbasis har en omsætning på mere end X mia. EUR. Det kan oplyses, at G1 Group også ejer xxx i udlandet.

I forbindelse med købet af aktiviteterne fra H1 blev der indgået ansættelsesaftale med B, således at B blev ansat i H3 ApS. B var den eneste fra familien, som blev tilbudt ansættelse, og således den eneste fra familien, som er tilknyttet aktiviteterne i dag.

H6 ApS udstedte på tidspunktet for købet af aktiviteterne (dateret år X) to optioner til A. Optionerne giver A ret til at erhverve B-anparterne i H3 ApS og B-anparterne i H2 ApS. Optionerne giver A ret til på tidspunktet for udstedelse af optionerne at udnytte disse til en pris svarende til den nominelle andel af selskabskapitalen. A kan således med 10 dages varsel til enhver tid udnytte optionerne mod betaling af henholdsvis kr. XXX (H3 ApS) og kr. XXX (H2 ApS).

A var på tidspunktet for udstedelse af optionerne (år X) samboende med B. A og B har i år X indgået ægteskab.

Købsoptionerne er i år X blevet erstattet af nye købsoptioner som følge af, at det er blevet præciseret i de nye købsoptioner, at enhver udnyttelse af købsoptionerne kræver, at der er positiv egenkapital i selskaberne, som mindst svarer til selskabskapitalen, herunder at enhver reetablering af kapitalgrundlaget som følge af negativ egenkapital (gennem kapitalforhøjelser) skal tillægges til købesummen ved senere udnyttelse af optionerne. Endvidere er det blevet præciseret, at ved udskydelse af muligheden for udnyttelse af optionerne som følge af negativ egenkapital, skal dette samtidig medføre en udvidelse af udnyttelsesperioden, idet denne dog senest udløber den 31. december 20xx.

Købsoptionerne kan ikke overdrages til andre og kan alene opfyldes ved levering af de underliggende aktier.

H3 ApS

Selskabet har i år X haft et resultat på xx mio. kr. Resultatet er ekstraordinært positivt i år X som følge af de gunstige markedspriser på salg af yyy, som der har været på markedet i EU for år X.

Det kan oplyses, at markedspriserne for salg af yyy er faldet i slutningen af år X til et mere normaliseret niveau, som er fortsat og forventes at fortsætte med at ligge på et normaliseret niveau for resten af år X+1 år. Selskabets resultatbudget for år X+1 år udviser underskud baseret på blandt andet de mere normaliserede markedspriser for salg af yyy.

H2 ApS

Selskabet har i år X haft et resultat på xx mio. kr. Selskabet budgetterer med et resultat for år X+1 år på et lavere niveau, hvilket budget er udarbejdet i år X. Det bemærkes således, at det på nuværende tidspunkt må forventes, at resultatet bliver et underskud for år X+1 år.

Anmodningen om bindende svar er vedlagt optionsaftaler vedr. H3 ApS og H2 ApS af xx.xxx år X og deres afløsere af xx.xxx år X.

Oplysninger fra selskabernes årsrapporter for perioden xx.xxx.20xx - 31.12.2017 (selskabernes første regnskabsperiode)

Ifølge årsrapporten for perioden xx.xxx.20xx - 31.12.2017 for H3 ApS udgør anpartskapitalen XXX kr., medens selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december 2017 udgjorde x mio. kr. Sidstnævnte beløb fremkommer som aktiver på x mio. kr. minus gældsforpligtelser på x mio. kr. minus hensættelser til udskudt skat på x kr.

Ifølge årsrapporten for perioden xx.xxx.20xx - 31.12.2017 for H2 ApS udgør anpartskapitalen XXX kr., medens selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december 2017 udgjorde xxx kr. Sidstnævnte beløb fremkommer som aktiver på x mio kr. minus gældsforpligtelser på x mio. kr. 

E-mail fra spørgernes repræsentant af januar 2019

Spørgernes repræsentant har på forespørgsel oplyst følgende:

Oplysning om, hvad A eventuelt har betalt for erhvervelsen af købsoptionerne

A har ikke betalt for erhvervelsen af købsoptionerne. Det var parternes opfattelse, at optionen var uden værdi ved udstedelsen.

Som det fremgår af tidligere indsendt materiale, kan A således med 10 dages varsel til enhver til udnytte optionerne mod betaling af henholdsvis kr. XXX (H3 ApS) og kr. XXX (H2 ApS).

Det er således først ved udnyttelsen af købsoptionerne, at der sker betaling til optionsudsteder (H6 ApS). Ved udnyttelse vil betalingen ske i form af købesum for anparterne.

Oplysning om baggrunden for udstedelsen af købsoptioner til A¨

A var på tidspunktet for udstedelse af optionerne (X år) samboende med B. A og B har som tidligere oplyst indgået ægteskab i år X.

I forbindelse med købet af aktiviteterne fra H1 blev der indgået ansættelsesaftale med B, således at B blev ansat i H3 ApS. B var den eneste fra familien som blev tilbudt ansættelse og således den eneste fra familien, som er tilknyttet aktiviteterne.

A er ikke på nogen måde aktivt involveret i driften i H3 ApS og H2 ApS. A har dog en indirekte interesse i aktiviteterne gennem sit sambo med B på tidspunktet for udstedelsen af optionerne og efterfølgende indgået ægteskab, som beskrevet i den bindende forhåndsbesked.

På baggrund af den indirekte interesse som A har i aktiviteterne i H3 ApS og H2 ApS, har køber (H6 ApS) ønsket at udstede købsoptionerne til A.

Optionerne er ikke tilbudt B, da B’s økonomiske situation var af en sådan karakter, at der ville være en væsentlig risiko for, at B dels ikke kunne udnytte optionerne ved betaling for køb af anparterne og dels at optionsudsteder kunne stå i en situation, hvor en udnyttelse kunne medføre, at en medaktionær i H3 ApS og H2 ApS kunne være at anse som insolvent.

Oplysning om baggrunden for, at købsoptionerne bortfalder, såfremt A fraflytter adressen Y-vej xx

Køber (H6 ApS) er ejer af ejendommen beliggende Y-vej xx, hvilken ejendom udlejes til A og B.

Køber ønsker at fastholde udlejningen alene til personer, som direkte eller indirekte har interesse i aktiviteterne forbundet med H3 ApS og H2 ApS. Køber har derfor betinget sig, at købsoptionerne bortfalder, såfremt A fraflytter ejendommen, idet en fraflytning anses at være udtryk for, at A ikke længere på nogen måde har interesse i aktiviteterne i H3 ApS og H2 ApS.

Kopi af lejekontrakten for A og Bs bolig på adressen Y-vej xx

Lejekontrakten vedlægges i kopi.

Oplysning om, hvilke forskelle der er i rettighederne for henholdsvis A- og B-anparter i H2 ApS og H3 ApS

Der gælder alene forskelle i stemmerettighederne for A- og B-anparter. Således er gældende i henhold til selskabernes vedtægter:

H3 ApS

Hver A-anpart på DKK 100 har 100 stemmer og hver B-anpart på DKK 100 har 1 stemme.

Anparterne er bortset fra denne forskel i stemmeret i enhver henseende ligestillede.

H2 ApS

Hver A-anpart på DKK 100 har 100 stemmer og hver B-anpart på DKK 100 har 1 stemme.

Anparterne er bortset fra denne forskel i stemmeret i enhver henseende ligestillede.

Oplysning om, hvorvidt A har direkte eller indirekte indflydelse på G2 ApS, samt om der er familiemæssig forbindelse mellem A og hovedanpartshaveren i G2 ApS, E

A har ingen direkte eller indirekte indflydelse på G2 ApS.

Der er ingen familiemæssige forbindelser mellem A og hovedanpartshaveren E.

Telefonsamtale med spørgernes repræsentant februar 2019

Spørgernes repræsentant blev underrettet om, at Skattestyrelsen umiddelbart var uforstående overfor, at optionerne ikke var anset for at have nogen værdi, selv om den regnskabsmæssige egenkapital i de omhandlede selskaber var langt højere end selskabskapitalen.

Spørgernes repræsentant oplyste, at egenkapitalen i selskaberne efterfølgende var faldet drastisk, og at egenkapitalen nu nærmest var væk.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgernes repræsentant har i anmodningen om bindende svar fremført følgende:

Den skattemæssige stilling og begrundelse herfor

Det er vores opfattelse at de stillede spørgsmål kan besvares således:

Ad 1. Ja
Ad 2. Ja
Ad 3. Ja

Efter hovedreglen i kursgevinstlovens 29 beskattes gevinster og tab på finansielle kontrakter, herunder gevinst og tab på køberetter (optioner). Hvis kontrakten omfattes af § 29, vil beskatningen ske efter et lagerprincip.

Kursgevinstlovens § 30 indeholder en udtømmende opregning af en række kontrakttyper, der er undtaget fra kursgevinstlovens beskatningsregler om finansielle kontrakter og dermed undtaget fra lagerbeskatning.

Disse kontrakttyper er undtaget, fordi de omfatter aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er karakteriseret ved, at de er tæt knyttet op på levering af det underliggende aktiv. Det anses for uhensigtsmæssigt at anvende de skattemæssige regler, herunder lagerprincippet for finansielle kontrakter, i kursgevinstloven på normale købsaftaler.

De her indgåede optioner vil være omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5.

Aftalerne om køb og salg af aktier/anparter (optionerne) undtages derfor fra reglerne i § 29 om beskatning som en finansiel kontrakt.

Bestemmelsen omfatter alle aftaler. Der er således ikke begrænsninger i karakteren af den finansielle kontrakt. Eksempelvis vil også aftaler om køb eller salg af aktier/anparter på termin være omfattet.

Bestemmelsen vedrører alene kontrakter, der kun kan afvikles ved levering og faktisk bliver afviklet ved levering, og hvor kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke er indgået en modgående kontrakt, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.

De indgåede optioner kan alene opfyldes ved levering af de underliggende anparter, optionerne overdrages ikke til andre, og der er ikke indgåede modgående kontrakter. Spørgsmål 1 og 2 kan derfor besvares bekræftende.

Det er endvidere vores opfattelse, at der ikke, jf. spørgsmål 3, kan ske beskatning af As ægtefælle, B. Optionerne er ikke tildelt som led i Bs ansættelsesforhold i selskaberne og der kan derfor ikke ved udnyttelsen ske beskatning efter ligningslovens § 16 eller ligningslovens § 28.

Optionsaftalerne er civilretligt indgået med A og indgået på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var indgået ægteskab mellem parterne.

Der er således ikke tale om optioner tildelt i et ansættelsesforhold. Der er ikke tale om en medarbejderincitaments ordning, hvor man ønsker at tilgodese en medarbejder i selskabet ved at tilbyde denne mulighed for at erhverve en mindre kapitalandel i selskabet. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at udnyttelsen af optionerne ikke er betinget af resultater opnået i virksomhederne. Udnyttelsen er endvidere ikke betinget af Bs fortsatte ansættelse i selskaberne. Der skal endvidere efter vores opfattelse lægges vægt på, at en udnyttelse af optionerne reelt udgør et køb, hvor man bliver reel ejer af virksomhederne. Ved udnyttelsen af optionerne erhverves således xx% af den nominelle selskabskapital i H3 ApS (B-anparterne) og xx% af den nominelle selskabskapital i H2 ApS (B-anparterne).

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmål 3 ligeledes kan besvares bekræftende.

Telefonsamtale med spørgernes repræsentant den 29. august 2019

Spørgernes repræsentant har ved telefonsamtale af 29. august 2019 oplyst, at man ikke har nogen bemærkninger til sagsfremstillingen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de optioner, som A har indgået, jf. vedlagte, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ikke er omfattet af lagerbeskatning.

Begrundelse

Ifølge kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3 og 4, er aftaler om køb og salg af aktier og anparter undtaget fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

• Kontrakten må kun kunne opfyldes ved levering, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3.
• Kontrakten må ikke afstås, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3.
• Der må ikke være indgået modgående kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4, heller ikke en modgående kontrakt, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et selskab, hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Spørgernes repræsentant har udtrykkeligt oplyst, at købsoptionerne alene kan opfyldes ved levering, at de ikke kan overdrages til andre, og at der ikke er indgået modgående kontrakter.

De indgåede optioner er herefter omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5. Optionerne er dermed ikke omfattet af kursgevinstlovens § 29 og dermed ikke omfattet af reglerne om lagerbeskatning af finansielle kontrakter.

Det forudsættes herved, at der heller ikke er indgået modgående kontrakter med spørgerens ægtefælle eller af et selskab, hvori spørgeren er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 

A har ikke været ansat i koncernen. Optionerne er derfor for As vedkommende ikke ydet som led i et ansættelsesforhold og er derfor allerede som følge heraf ikke omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28. Købsoptioner vil i øvrigt kun kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P, såfremt der er indgået aftale herom mellem den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat.  

Omstændighederne i forbindelse med As erhvervelse af optionerne i øvrigt må anses for uden betydning for spørgsmålet, om optionerne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, eller ej.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke indtræder nogen beskatning af A ved dennes eventuelle udnyttelse af købsoption til køb af anparter i H3 ApS og H2 ApS.

Begrundelse

Ifølge kursgevinstlovens § 30, stk. 6, behandles kontrakter, der efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1-5, ikke omfattes af kursgevinstlovens § 29 og dermed ikke omfattet af reglerne om lagerbeskatning af finansielle kontrakter, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Gevinst eller tab på optionerne indgår herefter i opgørelsen af gevinst eller tab på anparterne, opgjort efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og udnyttelse af købsoptionerne til køb af anparter medfører derfor ingen beskatning af A.

Det bemærkes i den forbindelse, at optionerne for As vedkommende ikke er omfattet af ligningslovens § 28, jf. Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 1.

Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger til lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997, hvoraf det fremgår, at udnyttelsen af optioner (der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1) ikke medfører andre skattemæssige konsekvenser, end at anparterne anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet og til det beløb, som der dels er betalt ved optionens erhvervelse, og dels er betalt for anparterne på udnyttelsestidspunktet.

Der henvises endvidere til Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.1.8.3, underafsnittet "Beskatning sammen med det underliggende aktiv", hvoraf det fremgår, at gevinst og tab på aftalen om køb eller salg af aktier indgår i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes eller sælges.

Det er oplyst, at A ikke har betalt for erhvervelsen af købsoptionerne, idet optionerne var anset for at være uden økonomisk værdi ved udstedelsen.

En option vil imidlertid altid have en værdi, idet ejeren af optionen vil kunne udnytte den, hvis det kan betale sig, og blot undlade at udnytte den, hvis det ikke kan betale sig.

A har derfor erhvervet en økonomisk fordel ved erhvervelsen af købsoptionerne.

Købsoptionerne kan kun anses for erhvervet vederlagsfrit af A som følge af, at denne på erhvervelsestidspunktet var samlevende med B, der var ansat i koncernen (og med hvem denne senere har indgået ægteskab).

Efter Skattestyrelsens opfattelse indtræder de skattemæssige konsekvenser af As erhvervelse af optionerne imidlertid på retserhvervelsestidspunktet og ikke på udnyttelsestidspunktet, og der er ikke spurgt om de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med erhvervelsen af købsoptionerne. Der henvises i den forbindelse til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1995, 197 LR og Skatterådets afgørelse i SKM2006.328.SR.

Skattestyrelsen har derfor ikke i forbindelse med behandlingen af nærværende anmodning om bindende svar taget stilling til den skattemæssige behandling ved erhvervelsen af optionerne.

Der indtræder herefter ikke nogen beskatning af A ved dennes eventuelle udnyttelse af købsoptionerne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at As eventuelle udnyttelse af købsoptioner til køb af anparter i H3 ApS og H2 ApS ikke medfører nogen beskatning af As ægtefælle, B.

Begrundelse

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan As vederlagsfri erhvervelse af købsoptionerne kun anses for sket som følge af, at denne på erhvervelsestidspunktet var samlevende med B, der var ansat i koncernen (og med hvem denne senere har indgået ægteskab). Købsoptionerne må herefter anses for erhvervet som følge af Bs ansættelse i koncernen. Som det fremgår af Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 2 og begrundelsen for indstillingen, må købsoptioner altid anses for at have en værdi.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må købsoptionerne herefter skattemæssigt anses for at have passeret Bs økonomi, men straks efter erhvervelsen overdraget til A for 0 kr. Det gælder, uanset at købsoptionerne efter det oplyste ikke kan overdrages til andre.   

Efter Skattestyrelsens opfattelse indtræder de skattemæssige konsekvenser af Bs erhvervelse af optionerne og overdragelsen til A imidlertid på retserhvervelsestidspunktet og tidspunktet for overdragelsen til A umiddelbart efter og ikke på det tidspunkt, hvor A eventuelt udnytter optionerne til køb af anparter. Der henvises i den forbindelse til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1995, 197 LR og Skatterådets afgørelse i SKM2006.328.SR.

Der er ikke spurgt om de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med erhvervelsen af købsoptionerne, og Skattestyrelsen har derfor ikke i forbindelse med behandlingen af nærværende anmodning om bindende svar taget stilling hertil.   

Der indtræder herefter ikke nogen beskatning af B ved As eventuelle udnyttelse af købsoptionerne. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1-2, og § 30, stk. 1, nr. 5, samt stk. 3, 4 og 6

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2 eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

(…)

§ 30. § 29 anvendes ikke på

(…)

5) aftaler om køb og salg af aktier,

(…)

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. (…)  

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller omvendt.

(…)

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, § 16 A, stk. 1-2, og § 28, stk. 1-2

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

(…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

(…)

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

(…)

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

(…)

Forarbejder

Kursgevinstlovens § 30 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997.

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

(…)

Almindelige bemærkninger

(…)

3. Lovforslaget

(…)

Kapitel 6 indeholder samtlige regler for finansielle kontrakter, herunder også reglerne om opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder for såvel personer som selskaber m.v. Der er tale om en symmetrisk beskatning af gevinst og tab. Gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet.

Reglerne omfatter terminsforretninger samt købe- og salgsretter af en enhver art. På flere områder er kursgevinstlovens regler modificeret, således er en række kontrakter undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab efter lagerprincippet.

De specifikke undtagelser fra kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter er eksempelvis aftaler vedrørende fast ejendom, tegningsretter til aktier, kurssikringskontrakter vedrørende fast ejendom, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier og aftaler om køb og salg af virksomhed. Begrundelsen for at undtage disse kontrakter er, at kontrakterne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver giver en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner.

Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4.

(…)

Der foreslås følgende ændringer af de gældende regler:

(…)

n. Finansielle kontrakter

Ved beskatningen af finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens nuværende bestemmelser anvendes separationsprincippet. Det indebærer, at kontrakten og det underliggende aktiv beskattes hver for sig. Disse regler omfatter alle typer af finansielle kontrakter, der falder indenfor afgrænsningen af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

De gældende regler indeholder en række undtagelser fra lovens hovedregel om, at terminskontrakter og købe- og salgsretter beskattes efter separationsprincippet uanset formålet med indgåelsen, hvad enten det er riskoafdækning, investering eller arbitrage.

Loven har således fritaget følgende kontrakter:

1) aftaler om fast ejendom,

2) aktietegningsretter,

3) visse kurskontrakter,

4) konverteringsretter og

5) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Begrundelsen for at undtage disse kontrakter har været, at de repræsenterer forskellige typer af aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er så tæt knyttet op på leveringen af det underliggende aktiv, at de skattemæssigt bør behandles sammen med dette.

Praksis vedrørende anvendelse af aftaler om køb og salg af obligationer, aktier og værdipapirer samt gennemførelse eller ændring af de gældende beskatningsregler for de underliggende aktiver, der hidtil har været skattefri, taler for at undtage en række yderligere kontrakter og aftaler fra kursgevinstlovens hovedregler om beskatning af finansielle kontrakter.

(…)

For det andet foreslås aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter.

Det skyldes, at der er gennemført en ensartet beskatning ved afståelse af ikke-børsnoterede aktier. Der er således ikke mulighed for at spekulere i skattefrihed af gevinsten ved et senere salg. Forslaget skal dog også ses på baggrund af, at det er meget vanskeligt og administrativt tidskrævende at værdiansætte aktieoptioner vedrørende ikke-børsnoterede aktier, og anvendelsen af aktieoptioner vedrørende ikke-børsnoterede aktier som finansielle instrumenter er så begrænset, at det ikke er hensigtsmæssigt at opretholde kursgevinstlovens særlige regler for beskatning af finansielle kontrakter for aftaler vedrørende ikke-børsnoterede aktier. Uanset de nævnte hensyn, der taler for at undtage aftaler om ikke-børsnoterede aktier fra de skattemæssige regler om finansielle kontrakter, er undtagelsen dog betinget af, at kontrakten kun kan afvikles ved levering for at sikre, at der ikke er mulighed for at spekulere i forskellen mellem reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i kursgevinstloven og reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning, anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering uanset aftalegrundlagets formelle indhold.

Fritagelsen omfatter bl.a aktionæroverenskomster og optioner, der tildeles medarbejdere i unoterede selskaber.

Tildeling af optioner til ikke-børsnoterede aktier til medarbejdere indeholder et særligt aspekt, idet tildelingen i sig selv er et formuegode, som er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, som løntillæg.

Ved tildelingen af optionen beskattes medarbejderen af optionens værdi, der dels kan indeholde en eventuel favørkurs og dels rettens værdi, der er en forventningsværdi om markedskursen på udnyttelsestidspunktet. Beskatningen sker med hjemmel i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, og som personlig indkomst, idet der er tale om et lønaccessorium. Lovforslaget ændrer ikke på beskatningen ved tildelingen, idet denne altid og således også fremover afgøres på grundlag af ligningslovens regler. Kursgevinstlovens regler har først virkning for den skattemæssige behandling af ændringer i optionens værdi efter tildelingstidspunktet og frem til udnyttelsestidspunktet.

Optionen anses som hovedregel for erhvervet på tildelingstidspunktet.

Efter erhvervelsen af optionen sker den løbende beskatning af værdistigningen på optionen år efter år efter kursgevinstlovens regler, fordi beskatningen gennemføres efter lagerprincippet. Forslaget betyder imidlertid, at denne beskatning udskydes, hvis optionen vedrører ikke-børsnoterede aktier ved aftalens indgåelse, og aftalen afvikles ved levering af de pågældende aktier. Hvis aftalen afvikles ved differenceafregning, indikerer dette, at aftalen uanset det formelle aftalegrundlag kan afvikles på anden måde end ved levering. Af praktiske og administrative hensyn stilles det alene som en betingelse, at aktierne ikke er børsnoteret ved optionens erhvervelse.

Udnyttelsen af optionen medfører herefter ikke andre skattemæssige konsekvenser end, at aktierne anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet og til det beløb, som der dels er betalt ved optionens erhvervelse, dels er betalt for aktierne på udnyttelsestidspunktet. Beløb betalt ved optionens erhvervelse omfatter dels en eventuelt betalt præmie, dels den værdi, der er lagt til grund ved en eventuel beskatning efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Hvis optionen ikke omfattes af den foreslåede undtagelse fra kursgevinstlovens regler om beskatning af optionen uanset behandlingen af den underliggende aktie, fordi der enten er tale om børsnoterede aktier eller en option, der ikke opfylder betingelsen om aftalens afvikling, beskattes værdistigningen på optionen som hidtil indtil udnyttelsestidspunktet efter lager- og separationsprincippet.

Ved en senere afståelse af aktierne vil de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven finde anvendelse.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 30 Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af en række konkrete kontraktstyper, der er undtaget fra kursgevinstlovens beskatningsregler.

Disse kontraktstyper er undtaget, fordi de omfatter aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er karakteriseret ved, at de er tæt knyttet op på levering af det underliggende aktiv. Det er uhensigtsmæssigt, at anvende de skattemæssige regler herunder lagerprincippet for finansielle kontrakter i kursgevinstloven på normale købsaftaler. Det gælder eksempelvis dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. Den skattemæssige behandling af disse kontrakter dækkes i forvejen af andre skattemæssige regler.

§ 30 omfatter dels undtagelser, der hidtil har været indeholdt i den nuværende kursgevinstlov § 8 D, og dels en række nye undtagelser fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

De hidtidige undtagelser i kursgevinstloven er omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 130.

» 130. Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. De skattemæssige regler om finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, skal ikke anvendes på sådanne aftaler. I § 8 D opregnes en række kontraktformer, der er undtaget fra reglerne. Dette medfører, at gevinst og tab på de pågældende kontrakter ikke skal medregnes efter bestemmelserne i §§ 8 C-G. De pågældende kontrakter skal i stedet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 8 D, stk. 3.«

De enkelte kontraktstyper, der ikke omfattes af kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter, er:

(…)

Aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier

Det foreslås, at aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier undtages fra reglerne i lovforslagets § 29 om beskatning som en finansiel kontrakt.

Bestemmelsen omfatter alle aftaler. Der er således ikke begrænsninger i karakteren af den finansielle kontrakt. Eksempelvis vil også aftaler om køb eller salg af ikke-børsnoterede aktier på termin være omfattet.

Det er alene en betingelse, at de aktier aftalen vedrører er unoterede på tidspunktet for aftalens indgåelse, jf. forslagets § 30, stk. 4. En efterfølgende børsnotering vil således ikke føre aftalen ind under reglerne for beskatning af finansielle kontrakter.

Bestemmelsen vedrører alene kontrakter, der kan afvikles og bliver afviklet ved levering, jf. forslagets § 30, stk. 3.

Når kontrakten afvikles ved levering er aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum den aftalte kontraktspris (terminskontrakter) eller den aftalte kontraktspris, dvs. aktiernes købe- eller salgskurs, plus den betalte optionspræmie (købe- og salgsretter). Gevinst eller tab på aftalen indgår således i avanceopgørelsen for aktierne. Aktierne anses endvidere for købt eller solgt på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) eller udnyttelsestidspunktet (købe- og salgsretter).

Selskaber beskattes ved afståelse af aktier med en ejertid på mindre end 3 år efter aktieavancebeskatningslovens § 2. Fortjeneste medregnes til den skattepligtige indkomst, mens tab på aktier kan modregnes i tilsvarende aktiegevinster i det pågældende indkomstår eller fremføres i indtil det femte indkomstår herefter.

Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier efter en ejertid på tre år eller mere er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Personers aktieavancer ved salg af unoterede aktier ejet i under tre år beskattes som kapitalindkomst.

Fortjeneste ved salg af unoterede aktier med en ejertid på tre år eller mere beskattes som aktieindkomst. Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages i aktieindkomsten.

For selskaber vil den foreslåede ændring medføre en udskydelse af beskatningen til den endelige afståelse, medmindre afståelsen først sker efter tre år, idet hele gevinsten i så fald er skattefri. Er der tale om tab og er selskabet ikke næringsdrivende, medfører forslaget en begrænsning af den hidtidige fradragsret, i og med at tabet indgår i resultatet for den underliggende aktie.

For personer betyder forslaget først og fremmest en udskydelse af beskatningen til den endelige afståelse. Det betyder samtidig, at der ikke opstår et modsætningsforhold mellem reglerne i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, hvorefter der ikke er fradragsret eller begrænset muligheder for at fratrække et tab efter kursgevinstloven, mens der sker en beskatning af fortjenesten på den samme aktie efter aktieavancebeskatningsloven. I forhold til den situation, hvor aftalen hviler på en option, som ikke udnyttes, betyder forslaget, at personen ikke længere kan modregne en betalt præmie i andre gevinster.

Undtagelsen vil blandt andet omfatte aftaler i aktionæroverenskomster og optioner til ledende medarbejder, der omfatter ikke-børsnoterede aktier. Afgrænsningen af ikke- børsnoterede aktier følger den gældende definition i aktieavancebeskatningsloven.

(…)

Ikke modgående kontrakter

Det angives i § 30, stk. 5, at det i relation til aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer samt sædvanlige aftaler og valutakontrakter i forbindelse hermed er en betingelse for at fritage disse fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Lagerprincippet er netop valgt i forbindelse med avanceopgørelsen af gevinster og tab på finansielle kontrakter for at forhindre skattearbitrage. Uden lagerprincippet vil det være muligt at udskyde en skat ved at indgå to modgående kontrakter. En værdistigning på den ene kontrakt vil automatisk medføre et fald i værdien på den anden kontrakt. Den kontrakt, hvorpå der er et tab kan dermed realiseres umiddelbart forud for et indkomstårs udgang, mens den kontrakt, hvorpå der er en gevinst realiseres umiddelbart inde i det nye indkomstår.

For at sikre, at der ikke opstår sådanne muligheder som følge af, at de nævnte kontrakter fritages fra kursgevinstlovens beskatningsregler for finansielle kontrakter, stilles det som en yderligere betingelse for at undtage disse kontrakter fra kursgevinstlovens almindelige regler for finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Er sidstnævnte situationen, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

Under henvisning til formålet med at stille som betingelse at der ikke må være indgået modgående kontrakter, foreslås det, at modgående kontrakter defineres bredt, dvs. således at alle situationer, hvor der kan siges at foreligge et økonomisk interessefællesskab inddrages. Det foreslås således, at også modgående kontrakter indgået af den skattepligtiges ægtefælle, af et selskab, som den skattepligtige er koncernforbundet med eller af et selskab, hvor den skattepligtige er hovedaktionær eller omvendt skal betragtes som en modgående kontrakt.

Levering

Det er i forhold til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed m.m. en udtrykkelig betingelse, at det underliggende aktiv rent faktisk leveres, jf. forslagets § 30, stk. 3. For sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og valutakontrakter i forbindelse hermed fremgår kravet om levering direkte af bestemmelsen, jf. § 30, stk. 1, nr. 7.

Hvis en kontrakt afvikles ved differenceafregning, anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Den skattepligtige skal dermed beskattes af kontrakten efter kursgevinstlovens almindelige regler for finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet. Der vil derfor kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at det efterfølgende viser sig, at de oprindelige betingelser for erhvervelsen/forpligtelsen, nemlig at kontrakten/aftalen skal behandles som en finansiel kontrakt, giver anledning til en højere skatteansættelse, vil der endvidere, hvor differenceafregningen sker efter 3-års fristens udløb, f.eks. 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skattestyrel-seslovens § 35, stk. 2.

(…)

Det bemærkes, at undtagelsen i den foreslåede § 30, stk. 1, nr. 5, i kursgevinstloven ved et ændringsforslag inden vedtagelsen blev udvidet til at omfatte aftaler om køb og salg af alle aktier (ikke kun ikke-børsnoterede aktier). 

Praksis

Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.1.8.3 Kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter

(…)

Regel

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30, stk. 1 og 6.

Det gælder i følgende tilfælde:

(…)

5. Aftaler om køb og salg af aktier

(…)

Kontrakten skal kun kunne opfyldes ved levering og må ikke afstås

Hvis kontrakten er omfattet af

(…)

• 5.(aftaler om køb og salg af aktier)

(…)

er det en betingelse for fritagelsen, at kontrakten/aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er desuden en betingelse, at kontrakten/aftalen ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, 1. pkt.

Det gælder dog ikke

• køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28. Se KGL § 30, stk. 3, 3. pkt.

(…)

Hvis kontrakten differenceafregnes, kunne kontrakten opfyldes på anden måde end ved levering. Det gælder uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Hvorvidt der er sket differenceafregning eller levering, afhænger af, om der er opnået reelt ejerskab til det underliggende aktiv.

Østre Landsret fandt i en sag, at der var sket differenceafregning af en post aktieoptioner. Det var ikke godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne. Afviklingen af kontrakten blev gennemført ved en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og skatteyderen skulle ikke finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu. Se SKM2010.293.ØLR. 

Det er ikke et krav, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten. Det gælder aftaler indgået i indkomståret 1998 eller senere. Hvis kontrakten udløber uudnyttet, vil det altså ikke medføre beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter.

(…)

Hvis kontrakten ikke kun kan opfyldes ved levering, bliver kontrakten omfattet af KGL § 29. Hvis kontrakten afstås, bliver kontrakten omfattet af KGL § 29 for den kontraktspart, der har overdraget kontrakten. I forhold til den part, der har erhvervet kontrakten, beskattes kontrakten sammen med det underliggende aktiv, hvis betingelserne efter KGL § 30 i øvrigt er opfyldt.

Ikke modgående kontrakter

Hvis kontrakten er omfattet af

• 5.(aftaler om køb og salg af aktier)

(…)

er det en betingelse for fritagelsen, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4.

Modgående kontrakter er to kontrakter, hvor et aktiv købes på en kontrakt og sælges på en anden kontrakt.

Eksempel

En person køber samtidig en option på at sælge USD (putoption) og en option på at købe USD (calloption). Da personen herved opnår ret både til at sælge og købe USD, er det tale om modgående kontrakter.

Der er ikke tale om modgående kontrakter, hvis der i en aktionæroverenskomst er både en købe- og en salgsret, hvis den enkelte kontraktspart kun har ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Hvis den enkelte kontraktspart har ret til både at købe og sælge, er der derimod tale om modgående kontrakter.

Der må heller ikke være indgået modgående kontrakter/forretninger af

• den skattepligtiges ægtefælle
• et selskab, der efter KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med den skattepligtige eller
• et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær efter ABL § 4, eller omvendt.

Hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28, er det kun de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28, der beskattes efter KGL § 29.

Efterregulering

Hvis betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt, kan der blive tale om genoptagelse af skatteansættelsen for tidligere indkomstår.

Eksempel

En køberet til aktier er ikke løbende beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, da den er anset for omfattet af fritagelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 5. Køberetten afvikles imidlertid ved differenceafregning. Kontrakten opfylder derfor ikke kravet i KGL § 30, stk. 3, om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Køberetten skal derfor beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

En eventuel forhøjelse af ansættelsen kan foretages, selvom den ordinære ansættelsesfrist efter SFL § 26 er sprunget, da ændringen skyldes, at der er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 1.

(…)

Aftaler om køb og salg af aktier

Aftaler om køb og salg af aktier beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aktien. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 5, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det er desuden en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4, og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28, og er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, beskattes dog ikke som finansielle kontrakter, uanset at leveringskravet og kravet om, at der ikke må ske afståelse, ikke er overholdt. Se KGL § 30, stk. 3, 3. pkt. Disse køberetter kan altså differenceafregnes og afstås, uden at det udløser særskilt beskatning efter KGL § 29. Det gælder både for modtageren af køberetten og for det selskab, der har ydet køberetten.

Desuden er køberetter til aktier omfattet af LL §§ 28 eller LL § 7 P fritaget fra særskilt beskatning som finansiel kontrakt, selv om der er indgået modgående kontrakter. Se KGL § 30, stk. 4, 2. pkt. Det gælder dog kun køberetter til aktier omfattet af LL § 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere.

Fritagelsen omfatter kun medarbejderoptionen. Den modgående kontrakt er ikke fritaget fra beskatning som finansiel kontrakt efter KGL § 29.

Se C.A.5.17.2 om medarbejderordninger omfattet af LL § 28, og C.A.5.17.3 om medarbejderordninger omfattet af LL § 7 P. 

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Der skal være tale om en aftale om køb eller salg af aktier. Det vil sige værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatninigsloven.

Både terminsforretninger (futures) og købe- og salgsretter (optioner) er omfattet af fritagelsen.  

Fx er en købe- og salgsret i en aktionæroverenskomst omfattet. Aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, er også omfattet.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på aftalen om køb eller salg af aktier indgår i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes eller sælges.

Hvis der er tale om en terminskontrakt, anses aktierne for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Er der tale om en købe- eller salgsret, anses aktierne for købt eller solgt på udnyttelsestidspunktet. Kontraktsprisen er aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

Hvis der er betalt en præmie, tillægges præmien anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen.

Udløber aftalen uudnyttet, beskattes aftalen efter reglerne i SL. Det indebærer, at erhververen af køberetten ikke kan fradrage en eventuel præmie. Se SL § 4, litra f.

(…)

U.1977.460 HRD

Højesteret fastslog, at en køberet til en ejendom, der var udstedt af det selskab, hvori skatteyderen var direktør, indebar et afkald på en forudseelig konjunkturstigning, og køberetten fandtes alene at være indrømmet som følge af skatteyderens stilling som direktør i selskabet. Den økonomiske fordel, som forskellen mellem kostprisen og ejendommens værdi repræsenterede, og som skatteyderen opnåede ved udnyttelse af køberetten, fandtes herefter at have haft en sådan forbindelse med hans ansættelsesforhold, at den måtte anses som skattepligtig efter statsskattelovens § 4 c

TfS 1995, 197 LR

Ligningsrådet fastslog, at et selskabs direktør, der fik tildelt warrants af det selskab, hvori han/hun var ansat, måtte anses for at have modtaget et lønaccessorium for hver warrant, der blev tildelt vederlagsfrit. Ligningsrådet fastslog endvidere, at der ikke ville blive udløst beskatning på tidspunktet for udnyttelsen af de tildelte warrants.

SKM2006.328.SR

Skatterådet fastslog, at en medarbejder måtte anses for at erhverve en købsret som vederlag i ansættelsesforhold. Køberetten var ikke omfattet af ligningslovens § 28, og en eventuel lønbeskatning skulle derfor ske på tidspunktet for tildelingen.

SKM2007.846.SR

Skatterådet bekræftede, at en far ved anvendelse af en købsretsaftale kunne overdrage en ejerlejlighed til sin søn til en pris, der svarede til faderens købspris med tillæg af evt. forbedringer. Skatterådet fandt endvidere, at det med henvisning til U 1977.460 HRD var stadfæstet, at det ved udnyttelsen af en købsretsaftale mellem interesseforbundne parter var ejendommens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet, der skulle anvendes ved opgørelsen af den skattemæssige avance.

SKM2008.25.SR

Skatterådet tilkendegav, at i tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel ved tildelingen af en køberet, sker beskatning af værdien af køberetten efter fast praksis først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes, og værdien opgøres da som differencen mellem den aktuelle markedsværdi og det overdragelsesbeløb, der fremgår af aftalen. Den pågældende sag omhandlede en køberet i forbindelse med forældrekøb af fast ejendom.

SKM2008.178.SR og SKM2008.241.SR

Skatterådet fastslog, at den økonomiske fordel ved tildelingen af en køberet til fast ejendom efter fast praksis skulle beskattes på det tidspunkt, hvor køberetten blev udnyttet, og at værdien da skulle opgøres som differencen mellem den aktuelle markedsværdi og det overdragelsesbeløb, som fremgik af aftalen. Det gjaldt, selv om det teoretisk er gjort gældende, at den økonomiske fordel ved tildelingen af køberetten skulle beskattes på tildelingstidspunktet.

SKM2010.293.ØLR

Landsretten lagde i sagen til grund, at salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af aktieoptionerne, således at der var tale om en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes i tiden mellem udnyttelsen og salget. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der var sket en samlet kontant afregning af dispositionen. Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at skatteyderen på noget tidspunkt havde været reel ejer af de omhandlede aktier, og udnyttelsen af aktieoptionerne måtte derfor anses for sket ved differenceafregning.

SKM2015.140.SR

Skatterådet fastslog, at en medarbejder med skattemæssig virkning kunne overdrage sin ret til at få tildelt optioner til erhvervelse af kapitalandele i arbejdsgiverselskabet til sit eget 100 pct. ejede personlige holdingselskab, forinden tildeling af optionerne skete. Medarbejderen skulle beskattes af værdien af retten til at få tildelt optioner som personlig indkomst på tidspunktet for afståelsen af retten til at få tildelt optioner til holdingselskabet. Skatterådet fastslog endvidere, at det personligt ejede holdingselskab efter overdragelsen skulle beskattes af optionerne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Medarbejderen skulle ikke beskattes efterfølgende - hverken i forbindelse med endelig retserhvervelse af optionerne, tildeling af optionerne, udnyttelse af optionerne eller afståelse af de for optionerne erhvervede kapitalandele.

SKM2018.244.ØLR

Skatteyderen havde erhvervet en aktieoption fra ejeren af 49 pct. af aktierne i et selskab. Samtidigt med, at ejeren af aktierne solgte sine aktier til ejeren af de resterende 51 pct. af aktierne, udnyttede skatteyderen aktieoptionen, og også disse aktier blev erhvervet af den samme tredjemand. Efter en samlet vurdering fandt landsretten det ikke godtgjort, at skatteyderen skulle erhverve de aktier, der var omfattet af aktieoptionen. Udnyttelsen af aktieoptionen måtte derfor anses for sket under sådanne omstændigheder, at skatteyderens betaling for aktierne og modtagelsen af salgsprisen reelt skete ved differenceafregning i forbindelse med én samlet transaktion.

SKM2018.527.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et selskab kunne udstede warrants til et andet selskab, uden at eneanpartshaveren i det sidstnævnte selskab, der tillige var bestyrelsesmedlem i det førstnævnte selskab, i skatteretlig henseende blev anset for rette indkomstmodtager af tegningsretterne, og at ligningslovens § 28 ikke fandt anvendelse.