Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Er jeg fuldt skattepligtig i Danmark baseret på beskrivelsen af min situation?
2. Når jeg udfører opgaver via min danske enkeltmandsvirksomhed, er jeg da skattepligtig af indkomsten i Danmark, hvis jeg udfører arbejdet med opgaven i x-land?

Svar

1. Ja
2. Ja, se dog begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren er dansk statsborger og for tiden bosat i x-land, idet spørgerens ægtefælle er udsendt af den danske stat som diplomat i x-land.

Spørgeren og spørgerens ægtefælle boede senest i en andelsbolig i y-by i Danmark. Andelsboligen er udlejet i foreløbig 2 år. Spørgeren har yderligere oplyst, at de har fået tilladelse fra foreningen til at udleje til de nuværende lejere i yderligere et år, men at de ikke har lavet nogen aftale herom endnu. Udlejningen er ikke uopsigelig.

Spørgeren og spørgerens ægtefælle forlod Danmark i september 2017.

Spørgeren og spørgerens ægtefælle opholder sig for størstedelen af tiden i x-land. Spørgeren har yderligere oplyst, at deres opholdsdage i Danmark er på ca. seks uger på et år. Derudover er spørgerens mand ind imellem i Danmark i forbindelse med sit arbejde. Spørgeren er som udgangspunkt samlet set maksimalt i Danmark i syv til otte uger om året, men opholdet kan eventuelt blive længere.

I juli 2017 og dermed inden afrejsen stiftede spørgeren en enkeltmandsvirksomhed i Danmark - H. Virksomheden er registreret med adresse i z-by i Danmark, hvor spørgerens bror bor. Spørgeren og spørgerens ægtefælle har ikke på noget tidspunkt boet på denne adresse.

Virksomheden er registreret med en branchekode for databehandling, webhosting og lignende serviceydelser.

Spørgeren har oplyst, at de opgaver spørgeren arbejder med via sin virksomhed udføres via en PC og principielt kan udføres hvor som helst. De opgaver, spørgeren typisk vil løse, er business intelligence opgaver. Det kan f.eks. være at hjælpe en virksomhed med at gøre en større datamængde til konkret og brugbar viden. Eller det kan være at samle en række datakilder, således at en virksomhed får samlet og løbende overblik over forretningskritiske informationer.

Spørgeren har udført opgaver via sin danske virksomhed indtil udgangen af 2017 dvs. i de første 4 måneder af udsendelsen til x-land. Disse opgaver blev udført både i Danmark og x-land.

Spørgeren har nu fået tilbudt en ny opgave, som spørgeren overvejer, hvorvidt hun vil påtage sig at løse. Denne opgave kan udføres i forbindelse med et ophold i Danmark. Den konkrete opgave spørgeren har fået tilbudt vedrører hjælp til genskrivning af et phd-projekt til en række mindre publikationer, som kan læses af interessenter i forretningsverden fremfor forskere.

Hvis denne opgave går godt, så kan spørgeren måske få flere opgaver. De opgaver spørgeren fremadrettet håber at udføre, vil i Danmark blive udført på kundens adresse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren ønsker at få afklaret sin egen skattemæssige status via et bindende svar.

I forbindelse med spørgsmål om beskatning i forbindelse med udførelse af en opgave i Danmark via sin danske virksomhed, har spørgeren tidligere telefonisk fået oplyst, at hun vil være skattepligtig i Danmark.

Efter spørgerens opfattelse vil hun blive skattepligtig i x-land, såfremt hun bliver ansat i en virksomhed i x-land. Hun vil også blive skattepligtig i x-land, såfremt hun opretter en enkeltmandsvirksomhed i x-land.

Spørgeren kender ikke sin status ifølge nationale skatteregler i x-land og har derfor ikke kunnet besvare spørgsmål herom.

Spørgeren ønsker imidlertid afklaret om det er korrekt, at hun kan beholde sin skattepligt i Danmark, hvis hun får en opgave i Danmark som led i sin danske virksomhed og udfører opgaven i Danmark. Det er heller ikke klart for spørgeren, om hun kan beholde sin skattepligt i Danmark, hvis hun opnår en opgave via sin danske enkeltmandsvirksomhed, og udfører arbejdet med opgaven i x-land.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren er fuldt skattepligtig i Danmark baseret på beskrivelsen af spørgerens situation.

Begrundelse

Ved vurdering af om den danske skattepligt ophører i forbindelse med fraflytning til udlandet, lægges der i praksis størst vægt på, om spørgeren har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

Spørgeren og hendes ægtefælle ejer en helårsbolig i Danmark.

Når spørgeren og hendes ægtefælle fortsat har en helårsbolig i Danmark, kan fuld dansk skattepligt dog ophøre, hvis rådigheden over lejligheden afskæres.

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode.

Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har fx ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

Spørgerens og hendes ægtefælles ejerbolig i Danmark er udlejet i 2 år og uden at dette er uopsigeligt for dem som udlejere. Der er i øvrigt ikke tilkendegivet en hensigt om at bosætte sig varigt i udlandet.

På dette grundlag må dansk fuld skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 efter Skattestyrelsens opfattelse anses for opretholdt, idet spørgeren bevarer rådighed over en helårsbolig her i landet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgeren er skattepligtig af indkomsten i Danmark, når spørgeren udfører opgaver via sin danske enkeltmandsvirksomhed og udfører arbejdet med opgaven i x-land.

Begrundelse

Spørgeren ønsker at få afklaret sin egen situation som erhvervsaktiv og medfølgende ægtefælle.

Ved vurderingen af beskatningen af spørgerens indkomst, når spørgeren udfører opgaver via sin danske enkeltmandsvirksomhed og udfører arbejdet med opgaven i x-land, er det nødvendigt at inddrage det forhold, at spørgerens ægtefælle er udsendt af den danske stat til x-land og har status af diplomat.

I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant fritaget for beskatning i modtagerstaten af alle former for indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære) repræsentationer nyder, berøres ikke af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået med modtagerstaten. Det indebærer, at Danmark kan beskatte al diplomatens indkomst her fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.

Samme fritagelse for beskatning i modtagerstaten af alle former for indkomst hidrørende fra Danmark (herunder orlovsydelser) gælder endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand, dog kun såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten.

Spørgeren er som dansk statsborger og medfølgende ægtefælle til en diplomat fritaget for beskatning i x-land i henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser i samme omfang som sin ægtefælle (diplomaten).

Ifølge Wienerkonventionen er diplomater dog ikke fritaget for afgifter og skatter i modtagerstaten af privat indkomst hidrørende fra modtagerstaten samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder i modtagerstaten. Denne regel gælder også spørgeren, som medfølgende ægtefælle.

Spørgeren kender ikke sin status ifølge nationale skatteregler i x-land og har derfor ikke kunnet besvare spørgsmål herom.

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, at spørgeren er omfattet af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Spørgeren er dermed efter denne regel skattepligtig i Danmark af al indkomst uanset om indkomsten stammer fra Danmark eller udlandet.

Når spørgeren via sin danske enkeltmandsvirksomhed løser opgaver, hvor arbejdet udføres i x-land, da er indkomsten i den forbindelse omfattet af dansk beskatning som følge af den fulde danske skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Såfremt spørgeren bliver omfattet af skattepligt ifølge nationale regler i x-land og bliver beskattet i x-land af den indkomst, som spørgeren opnår fra sin aktivitet via sin danske enkeltmandsvirksomhed kan der opstå en dobbeltbeskatning, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land kan blive relevant.

Der er ikke oplysninger i sagen om skattepligt i x-land eller dobbeltbeskatning af den indkomst, som spørgeren opnår fra sin aktivitet via sin danske enkeltmandsvirksomhed. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land kan derfor ikke anvendes ved besvarelsen af spørgsmålet.

Spørgsmålet kan således alene besvares baseret på dansk skattelovgivning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1

§1: "Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1.       personer, der har bopæl her i landet,"

§ 7: "For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1. først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende."

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.1.2.3:

Regel

Om skattepligten ophører ved fraflytning afgøres ud fra, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om, hvad der forstås ved bopæl.

Rådighed over helårsbolig

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.  

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se fx TfS 1991, 132 LSR og SKM2016.168.BR, hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet. Se også SKM2019.118.BR.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Eksempel

En skatteyder ville ophøre med sin fulde skattepligt, selvom han efter fraflytningen til Sverige ville drive erhverv i Danmark. Skatteyderen ville opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark og rådede ikke længere over bolig i Danmark. Se SKM2013.545.SR.

Helt særlige omstændigheder kan begrunde ophør af skattepligt, selvom rådigheden over boligen bevares efter fraflytningen fra Danmark. Se fx UfR 1982, 708 ØLD.

3-års-reglen

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode.

Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har fx ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

Eksempel

Udleje i under 3 år - skattepligten blev opretholdt.

En skatteyder opholdt sig i 7 år i udlandet med sin familie, og havde ikke anden tilknytning til Danmark end sit parcelhus. Den fulde skattepligt blev opretholdt, fordi huset udelukkende havde været udlejet i perioder på under 3 år. Se TfS 1992, 316 HR.

Eksempel

Udleje i under 3 år - skattepligten ophørte på grund af særlige omstændigheder.

Hvis der er meget klare indikationer på, at en skatteyder og dennes eventuelle familie har til hensigt at blive fast boende i udlandet, kan der i særlige tilfælde ses bort fra 3-års-betingelsen. I så fald anses bopælen for ophørt, selv om 3-års-betingelsen ikke er opfyldt. Se TfS 1998, 652 LSR og SKM2014.808.LSR.

Det kan også forekomme, at lejekontrakten ikke er reel, og kun dækker over en proformaudlejning. I så fald er bopælen i Danmark opretholdt. Se UfR 1976, 925 HR.

Det strider ikke imod den såkaldte 3-års regel, hvis

• udlejeren klausulerer lejemålet så det kan opsiges af ham med et kortere varsel end 3 år, hvis boligen sælges og som følge heraf overtages af en ny ejer i umiddelbar fortsættelse heraf
• lejemålet forinden udløbet af 3-års-perioden opsiges af lejeren, eller lejemålet ophører af anden grund - fx på grund af lejerens død - og nyt lejemål herefter indgås bindende for udlejeren for den resterende del af 3-års-perioden, eller
• udlejeren tilkendegiver at vende tilbage til Danmark efter 3-års-periodens udløb.

Se TfS 1994, 217 TS.

Se også

Se også SKM2015.486.BR, hvor en pilots skattepligt - ud fra en samlet vurdering - blev opretholdt, selv om dennes andelsbolig var udlejet uopsigeligt i 3 år med forkøbsret til dennes bror. 

(…)

Flere helårsboliger

Hvis en person råder over flere helårsboliger, skal den pågældende afhænde dem alle, fx sælge eller udleje boligerne uopsigeligt i mindst 3 år. Ellers bliver skattepligten efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, opretholdt.

Udlejningsejendomme

Ved fraflytningen skal en person ikke afhænde sine udlejningsejendomme, selvom de indeholder lejligheder til beboelse. Dog skal den pågældende kunne dokumentere, at vedkommende ikke gennem sin udlejningsvirksomhed har privat rådighed over en beboelse. Hvis en bestemt lejlighed har tjent til beboelse for denne person, skal den pågældende afskære sig rådigheden over lejligheden ved enten at sælge lejligheden eller at leje den ud uopsigeligt i mindst 3 år. Se SKM2011.417.ØLR

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Uddrag af BKI nr 107 af 11/11/1968 om bekendtgørelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser samt de dertil knyttede to fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder.

Artikel 34

En diplomatisk repræsentant er fritaget for alle afgifter og skatter, det være sig på personer eller ejendele, stats-, amts- eller kommuneskatter, undtagen:

a) sådanne indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer eller tjenesteydelser;

b) afgifter og skatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre han besidder den på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen;

c) dødsbo- og arveafgifter opkrævet af modtagerstaten, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 39, stykke 4;

d) afgifter og skatter af privat indkomst hidrørende fra modtagerstaten samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder i modtagerstaten;

e) afgifter opkrævet for bestemte tjenesteydelser;

f) tinglysnings- og retsafgifter, prioriterings- samt stempelafgifter vedrørende fast ejendom, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 23.

Artikel 35

Modtagerstaten skal fritage diplomatiske repræsentanter for alle personlige tjenesteydelser, borgerligt ombud af enhver art og militære forpligtelser i forbindelse med beslaglæggelse, militære ydelser, indkvartering m.v.

Artikel 36

1. Modtagerstaten skal i overensstemmelse med sådanne love og bestemmelser, som den måtte vedtage, tillade indførsel af og yde fritagelse for alle toldafgifter, skatter og tilsvarende afgifter, bortset fra gebyrer for opbevaring, kørsel og lignende ydelser på:

a) effekter til repræsentationens officielle brug;

b) effekter til personligt brug for en diplomatisk repræsentant eller medlemmer af hans familie tilhørende hans husstand, herunder effekter til brug ved hans bosættelse.

2. En diplomatisk repræsentants personlige bagage skal være fritaget for eftersyn, medmindre der er alvorlig grund til at antage, at den indeholder genstande, der ikke omfattes af de i stykke 1 i denne artikel omhandlede fritagelser, eller effekter, hvis indførsel eller udførsel er forbudt ved lov eller underkastet kontrol i medfør af modtagerstatens karantænebestemmelser. Et sådant eftersyn må kun foretages i overværelse af den diplomatiske repræsentant eller hans dertil befuldmægtigede.

Artikel 37

1. En diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand skal, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten, nyde de i artiklerne 29 til 36 anførte forrettigheder og immuniteter.

(…)

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.1.5:

Diplomatiske og konsulære repræsentationer

I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant fritaget for beskatning i modtagerstaten af alle former for indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære) repræsentationer nyder, berøres ikke af den DBO, som Danmark har indgået med modtagerstaten. Det indebærer, at Danmark kan beskatte al diplomatens indkomst her fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.

Tilknyttede personer (familie og repræsentationens personale)

Samme fritagelse for beskatning i modtagerstaten af alle former for indkomst hidrørende fra Danmark (herunder orlovsydelser) gælder endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand, dog kun såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten.

(…)

SKM2015.781.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ikke ville blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land artikel 4, hvis spørgeren og dennes ægtefælle bibeholdte deres danske bolig.

Spørgeren skulle udføre arbejde i X-land, mens spørgers ægtefælle skulle udsendes af den danske stat til Y-land dvs. udsendelse som diplomat uden sin ægtefælle. Spørgerens ægtefælle og børn skulle opholder sig i Y-land under spørgerens ophold i X-land.

Såfremt spørgeren og dennes ægtefælle udlejede eller solgte parrets bolig i Danmark ville spørgeren ikke blive anset for omfattet af KSL § 1, stk. 1, nr. 4, da spørgeren var undergivet indkomstbeskatning i X-land.