Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørger har fuld momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med virksomhedens møder og arrangementer i koncernens lokaler efter retningslinjerne i styresignal SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, når mødeforplejningen leveres af holdingselskabet?
2. Gør det nogen forskel for momsfradragsretten i spørgsmål 1 om selve mødet afholdes og bespisningen sker i Spørgers lokaler eller i nogle specifikt nævnte mødefaciliteter i koncernen?

Svar

1. Ja
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen har en lang række mødefaciliteter i koncernens ejendomme, der kan anvendes af selskaberne i koncernen og dets medarbejdere til diverse møder, uddannelse, konferencer og seminarer. Det kan både være interne møder, uddannelse mv. med deltagelse af ansatte, samt møder med koncernens forretningsforbindelser, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og arrangementer for øvrige gæster hos koncernen.

Spørger modtager en faktura fra holdingselskabet vedr. forplejning til sådanne møder/arrangementer afholdt af selskabet vedrørende deres ansatte og gæster/forretningsforbindelser.

Forplejningen kan eksempelvis være morgenmad, frokost, middag eller diverse forplejning om formiddag/eftermiddag/aften. Typen af forplejning afhænger helt af mødets karakter, antal deltagere, varighed mv og i hvilke rammer det afholdes. Det kan være alt fra et lettere traktement med sandwich eller lign. til en 3-retters middag i forlængelse af mødet.

Der skelnes mellem forretningsrelaterede møder og arrangementer med fagligt indhold (i henhold til retningslinjerne i SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT) og øvrig daglig bespisning og diverse sociale arrangementer for medarbejdere, hvor momsen ikke er fradragsberettiget.

Ved svar på spørgsmålene i denne anmodning kan Skattestyrelsen forudsætte at forplejningen serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter for selskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter vores vurdering skal Spørger momsfradragsret opgøres efter retningslinjerne i styresignal SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT ved indkøb af mødeforplejning af holdingselskabet til møder i koncernens lokaler.

Efter vores opfattelse gør det ingen forskel om det specifikke møde eller arrangement afholdes i den ene eller anden mødefacilitet, så længe det foregår indenfor koncernens ejendomme, der alene anvendes af koncernen. Dette støttes af den juridiske vejledning afsnit D.A.4.3.3 hvoraf det fremgår at: Reglerne om fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden gælder for al servering i virksomhedens lokaler, fx mad leveret fra egen kantine, fremmed kantine og ekstern catering.

Det gør ligeledes ingen forskel hvad selve forplejningen omfatter og prisen på denne forplejning, så længe det er i naturlig tilknytning til Spørgers erhvervsmæssige formål.

Det er arrangementets karakter og indhold samt formål med mødet som er afgørende for om betingelserne fra fradragsret er opfyldt, herunder om det er interne møder for selskabets ansatte og/eller møder/arrangementer med forretningsforbindelser og lign.

Efter vores opfattelse omfatter begrebet "virksomhedens lokaler" ud fra en formålsfortolkning og principperne nævnt i SKM2016.115.SKAT også "koncernens lokaler og faciliteter" og ikke specifikt hvilket selskab, der er juridisk ejer/lejer af de pågældende lokaler. Praksis bør være det samme uanset om der eksempelvis er etableret fem danske koncernselskaber eller kun ét og om de enkelte mødelokaler tilhører det ene eller andet selskab i koncernen.

Dette konkluderes også af SKAT i styresignal SKM2016.115.SKAT omkring retningslinjerne for opgørelse af kantinemoms ved levering af kantineydelser mellem koncernforbundne selskaber. Der skelnes ikke mellem om leveringen sker til selskabets egne ansatte eller til et koncernforbundet selskab.

I mail af 13. maj 2019 har Spørger supplerende oplyst:

Efter vores vurdering er forholdene i afgørelse SKM2019.247.SR af 30 april 2019 meget sammenlignelige med fakta og de spørgsmål vi har stillet i vores anmodning om bindende svar.

Det skal i vores sag også nævnes, at Spørger også driver virksomhedens momspligtige aktiviteter fra lejede lokaler. Spørger kan som øvrige koncernselskaber frit booke mødelokaler på forskellige lokationer. Mødelokalerne bookes i vores fælles mødesystem og når bookingen er bekræftet er der således en eksklusiv brugsret til mødelokalet i det pågældende tidsrum. Der betales ikke yderligere leje for brug af mødelokalerne.

På grund af koncernens størrelse er der naturligvis ikke tale om en ejendom på samme adresse, som i sagen SKM2019.247.SR, men det gør efter vores opfattelse ingen forskel i relation til momsfradrag for mødebespisning i "virksomhedens lokaler". Det er stadig koncernens fællesarealer/fællesfaciliteter, som alene koncernens selskaber kan benytte.

Efter vores opfattelse er de faktiske forhold i SKM2019.247.SR sammenlignelige med vores, hvorfor vi også anmoder Skattestyrelsen om, at tage højde for denne afgørelse ved udarbejdelse af indstillingen til Skatterådet.

I mail af 21. maj 2019 har Spørger endvidere oplyst:

Koncernens ejendomme ejes som udgangspunkt af ét selskab, som herefter udlejer til øvrige koncernselskaber herunder til Spørger og holdingselskabet. Spørger betaler ikke mere eller mindre i husleje afhængig af faktisk anvendelse af koncernens mødefaciliteter.

De danske selskaber ejer og lejer en række ejendomme, hvorfra koncernens selskaber, herunder Spørger, driver sin virksomhed. Spørgers aktiviteter drives ikke alene fra én bestemt adresse eller én enkelt matrikel.

I Spørgsmål 2 ønskes præciseret om det evt. gør nogen forskel, når møderne inkl. bespisning foregår i særlige mødefaciliteter, der primært anvendes til møder/arrangementer. Disse mødefaciliteter kan frit bookes af alle selskaber. Har Spørger eksempelvis booket et mødelokale inkl. forplejning på en bestemt dato i et bestemt tidsrum, så har Spørger eksklusiv råderet over lokalet på det pågældende tidspunkt.

Spørgers høringssvar

Skattestyrelsen indstiller, at der i denne sag svares "nej" til både spørgsmål 1 og 2, hvilket medfører, at Spørger ikke har fuld fradragsret for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder og arrangementer i koncernens lokaler efter retningslinjerne i styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, når forplejningen til møderne leveres af holdingselskabet.

Skattestyrelsen mener i denne sag, at det er et væsentlig afgørende forhold, at mødelokaliteterne er placeret i forskellige ejendomme beliggende på andre adresser end der hvor det enkelte selskab (spørger), driver sin virksomhed.

Præcisering

Skattestyrelsen har skrevet, at Spørger har adgang til vederlagsfrit at benytte mødelokaliteter, som ejes af andre selskaber i koncernen. Da det kan opfattes som om, at Skattestyrelsen har lagt afgørende vægt på dette forkerte faktum, vil vi igen præcisere de faktiske forhold hos koncernen i forhold til betaling for brug af mødelokaler.

Spørger betaler ikke en særskilt leje for brugen af det pågældende mødelokale, da det anses som koncernens fælleslokaler. Dette indgår dels som en del af den faste husleje for Spørgers lokaler (herunder diverse fællesarealer), som betales til det selskab, der ejer bygningerne og dels til holdingselskabet for indkøb af mødeforplejning til et arrangement. Det er således ikke vederlagsfrit, som det fremgår af Skattestyrelsens udkast. Men spørgers adgang til mødelokaler indgår indirekte i huslejebetaling for virksomhedens øvrige lokaler på andre adresser og samtidig indirekte i prisen på selve forplejningen, der leveres til møder. Dette er efter vores opfattelse helt sammenligneligt med forholdene i SKM2019.247.SR, hvor virksomheden heller ikke betaler en separat leje (vederlag) til udlejer, der er afhængig af den faktiske brug af mødelokaler.

Vores opfattelse

Vi er ikke enige i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og mener, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja". Efter vores opfattelse er forholdene sammenlignelige med forholdene i SKM2019.247.SR og/eller C-371/07 (Danfoss), hvor Skatterådet har bekræftet at denne virksomhed har fradragsret for moms af mødespisning efter principperne i SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT.

Det kan grundlæggende ikke være afgørende for momsfradragsretten af en ydelse som indkøb af mødeforplejning, om virksomheden anvender koncerninterne mødefaciliteter i ejendomme placeret på flere forskellige adresser eller i den samme ejendom.

Dette sker naturligt på grund af virksomhedens (og koncernens) størrelse, herunder om virksomheden har organiseret sig i en koncern med momspligtige aktiviteter placeret i forskellige selskaber. Selve placeringen af mødet/arrangementet med kunder/forretningsforbindelser og ansatte kan ikke være afgørende for momsfradragsretten, så længe der er tale om udgifter til bespisning ved strengt erhvervsmæssige møde/arrangementer i virksomheden, jf. retningslinjerne i SKM2010.622.SKAT og ikke arrangementer afholdt "ude i byen" hos eksterne parter, som eksempelvis hoteller/kongrescentre mv.

Prisfastsættelse af leverancer indenfor koncernforbundne selskaber

SKAT har tidligere præciseret momsreglerne for levering af kantineydelser mellem interesseforbundne parter. I styresignalet SKM2016.115.SKAT præciserer SKAT, at et selskab, som leverer kantineydelser til interesseforbundne parter, skal ligeledes opgøre et momsgrundlag svarende til fremstillingsprisen/kostprisen. Det gælder uanset, om leveringen sker til egne medarbejdere eller til at koncernforbundet selskab. Holdingselskabet er derfor omfattet af disse momsregler ved levering af mødeforplejning (kantineydelser) til Spørger. I denne forbindelse anses koncernforbundne selskaber således som én enhed.

Tilsvarende praksis må være gældende på fradragssiden for Spørger som køber af mødeforplejningen og fradragsretten for dette indkøb af mødeforplejning fra koncernforbundet selskab til erhvervsmæssige møder afholdt i et mødelokale, der er ejet eller lejet af andet koncernforbundet selskab. Det kan ikke være afgørende for momsfradragsretten hvilket mødelokale/kantine Spørger anvender, så længe det sker indenfor koncernens egne lokaler.

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Landsskatteretten i kendelse af 11.03.2014 (journal-nr. 12-0220857) har fastslået, at en koncern med flere selskaber og aktiviteter fordelt på flere adresser ikke skal begrænses af fradragsretten. Sagen var en af mange, der omhandler tilbagebetaling af moms vedrørende udgifter til bespisning af ansatte og kunder under møder i virksomheden, jf. SKATs styresignal SKM2010.622.SKAT. Sagen omhandlede en koncern med arrangementer og møder i flere forskellige koncern ejendomme og på flere forskellige adresser i byen. I forbindelse med disse arrangementer havde koncernens selskaber udgifter til bespisning af bl.a. gæster og potentielle kunder. Kundemøderne havde forskellig varighed og kunne bl.a. bestå af rundvisning i koncernens lokationer så de potentielle kunder, kan se hvor og hvordan deres arrangementer evt. kan afholdes. Bespisningen foregår derfor også oftest i nogle af koncernens forskellige lokaler, hvor de forskellige arrangementer afholdes.

I denne sag ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende det påklagede forhold, hvilket også blev tiltrådt af SKAT Jura. Landsskatteretten fandt det godtgjort, at selskabet, for så vidt angår bespisning af VIP-gæster/potentielle kunder, er omfattet af SKATs styresignal SKM2010.622.SKAT, idet bespisningen vedrører forretningsforbindelser, potentielle kunder, under møder, arrangementer, i virksomheden samt at måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter. Landsskatteretten har således ikke i den sag lagt afgørende vægt på, om mødelokaliteterne er beliggende på andre adresser end den, hvorfra virksomheden bliver drevet, herunder om det er en koncern bestående af flere selskaber. Men nærmere det faktum, at bespisningen vedrører forretningsforbindelser, potentielle kunder, under møder, arrangementer, i virksomheden samt at måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger har momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med virksomhedens møder og arrangementer i koncernens lokaler efter retningslinjerne i styresignal SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, når forplejningen leveres af holdingselskabet.

Begrundelse

Ved dom af 11. december 2008 har EU-domstolen i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S) fastslået, at gratis levering af kantineydelser i visse tilfælde ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning. Det gælder for bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler, når måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, og det gælder for bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisning.

SKAT har på baggrund af EF-domstolens dom offentliggjort styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, hvoraf det bl.a. fremgår, at ved vurderingen af om den vederlagsfri bespisning m.v. finder sted med henblik på varetagelse af et strengt erhvervsmæssigt formål, må der efter SKATs opfattelse sondres mellem forskellige former for servering, og at det er SKATs opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål.

Det fremgår af SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, at betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

• Møder med forretningsforbindelser
• Bestyrelsesmøder
• Interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
• Interne kursusaktiviteter
• Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

• Daglig bespisning af medarbejdere
• Gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
• Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde i øvrigt
• Sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o.lign)
• Virksomheders jubilæumsarrangementer
• Markering af medarbejdernes fødselsdage, jubilæer mv.
• Generalforsamlinger.

Det er oplyst, at koncernen råder over en række mødefaciliteter, som kan benyttes af koncernens selskaber, og at Spørger modtager en faktura fra holdingselskabet vedr. forplejning til sådanne møder/arrangementer afholdt disse steder.

Det er endvidere oplyst, at holdingselskabet ikke stiller mødefaciliteter og leverer forplejning til møder/arrangementer til eksterne parter udenfor koncernen.

Spørgsmålet er herefter om Spørgers mødebespisning er omfattet af styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT om "bespisning i virksomhedens lokaler", når mødebespisningen finder sted i koncernens lokaler, som ikke er en del af Spørgers lejemål, og som er beliggende på andre adresser end der, hvorfra Spørger driver sin virksomhed.

I SKM2019.247.SR, som vedrører en virksomhed, der drives fra lejede lokaler, hvor der er adgang til at benytte ejendommens fællesarealer/fællesfaciliteter, som bl.a. omfatter adgang til mødelokaler og serveringskantine, har Skatterådet bekræftet, at når adgangen til mødelokaler/serveringskantine indgår som en del af et samlet lejemål, og der betales en fast husleje inkl. brugen af disse lokaler, kan lokalerne anses for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler.

Spørger har adgang til vederlagsfrit at benytte mødelokaliteter, som ejes af andre selskaber i koncernen. Mødelokaliteterne er ikke en del af Spørgers lejemål, og de er ikke beliggende i tilknytning til de lokaliteter, hvorfra Spørger driver sin virksomhed, men er beliggende på andre adresser i samme by. Spørgers forhold adskiller sig således efter Skattestyrelsens opfattelse væsentligt fra forholdene i SKM2019.247.SR.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det ikke muligt at anse mødelokaliteter, som:

1. ikke er en del af Spørgers lejemål,
2. ejes af andre selskaber i samme koncern, og
3. er beliggende på andre adresser end den, hvorfra Spørger driver sin virksomhed,

for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler.

Når mødelokaliteterne ikke kan anses for "virksomhedens lokaler", har Spørger ikke fradragsret for bespisningen efter reglerne for mødemoms.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes afklaret, om det gør nogen forskel for fradragsretten efter spørgsmål 1, om selve mødet afholdes og bespisningen sker i Spørgers lokaler, eller i nogle specifikt nævnte mødefaciliteter i koncernen, der frit kan benyttes og bookes af alle selskaber.

Begrundelse

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.4.3.3, at reglerne om fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden gælder for al servering i virksomhedens lokaler, fx mad leveret fra egen kantine, fremmed kantine og ekstern catering.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der er fradragsret for moms af mødebespisning, når serveringen foregår i Spørgers lokaler, og betingelserne for fradragsret efter retningslinjerne i SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT i øvrigt er opfyldt.

Som det fremgår af begrundelsen til Spørgsmål 1 er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke muligt at anse mødelokaliteter, som:

1. ikke er en del af Spørgers lejemål,
2. ejes af andre selskaber i samme koncern, og
3. er beliggende på andre adresser end den, hvorfra Spørger driver sin virksomhed,

for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der heller ikke fradragsret for moms af mødebespisning i forbindelse med møder i andre mødefaciliteter, uanset at lokaliteterne vederlagsfrit kan bookes og benyttes af Spørger.

Der er således ikke forskel på fradragsretten for moms af mødebespisning om møderne afholdes i de specifikt nævnte mødefaciliteter, eller andre steder i koncernen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej"

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Spørgsmål 1 og 2

Spørger anfører bl.a., at det hviler på et forkert faktum, når Skattestyrelsen i udkastet til bindende svar lægger vægt på, at mødelokaliteterne stilles vederlagsfrit til rådighed for Spørger. Spørger præciserer på den baggrund, at:

"Spørger betaler ikke en særskilt leje for brugen af det pågældende mødelokale, da det anses som koncernens fælleslokaler. Dette indgår dels som en del af den faste husleje for Spørgers lokaler (herunder diverse fællesarealer), som betales til det selskab, der ejer bygningerne og dels til holdingselskabet for indkøb af mødeforplejning til et arrangement. Det er således ikke vederlagsfrit, som det fremgår af Skattestyrelsens udkast. Men spørgers adgang til mødelokaler indgår indirekte i huslejebetaling for virksomhedens øvrige lokaler på andre adresser og samtidig indirekte i prisen på selve forplejningen, der leveres til møder. Dette er efter vores opfattelse helt sammenligneligt med forholdene i SKM2019.247.SR, hvor virksomheden heller ikke betaler en separat leje (vederlag) til udlejer, der er afhængig af den faktiske brug af mødelokaler."

I SKM2019.247.SR, som vedrører en virksomhed, der drives fra lejede lokaler, hvor der er adgang til at benytte ejendommens fællesarealer/fællesfaciliteter, som bl.a. omfatter adgang til mødelokaler og serveringskantine, har Skatterådet bekræftet, at når adgangen til mødelokaler/serveringskantine indgår som en del af et samlet lejemål, og der betales en fast husleje inkl. brugen af disse lokaler, kan lokalerne anses for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er Spørgers forhold ikke direkte sammenlignelige med forholdene i SKM2019.247.SR.

For det første indgår Spørgers betaling for adgang til mødelokalerne efter det oplyste kun indirekte i huslejebetaling for virksomhedens øvrige lokaler på andre adresser og indirekte i prisen på selve forplejningen, der leveres til møder. For det andet er mødelokaliteterne beliggende på andre adresser end den, hvorfra Spørger driver sin virksomhed.

Spørger anfører endvidere bl.a., at Spørgers forhold på mange punkter er sammenlignelige med forholdene i Danfoss A/S, som i sag C-371/07 fik medhold ved EU-domstolen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er Spørgers forhold ikke direkte sammenlignelige med forholdene i Danfoss A/S. Det fremgår bl.a. af EU-dommen, at sagen vedrører servering af måltider i virksomheders kantiner under møder, der afholdes i disse virksomheders lokaler. EU-dommen vedrører således ikke måltider serveret under møder, der afholdes andre steder end i virksomhedens lokaler.

På den baggrund fastholder Skattestyrelsen indstillingen om, at spørgsmål 1 og 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder, at Spørger kan anse koncernens mødelokaliteter for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler, selv om de er beliggende i andre selskaber og på andre adresser end den, hvorfra Spørger driver sin virksomhed.

Skatterådet lægger herved vægt på Spørgers oplysninger om, at mødelokaliteterne anses som koncernens fællesfaciliteter, der frit kan bookes af alle selskaber i koncernen, at adgangen til mødelokaliteterne indgår som en del af den faste huslejebetaling, og at alene koncernens selskaber har adgang til at benytte mødelokaliteterne.

Svaret på spørgsmål 1 ændres derfor fra "Nej" til "Ja". Da der herefter ikke er forskel på fradragsretten for moms af mødebespisning under møder i koncernens mødelokaliteter og i Spørgers eget lejemål, fastholder Skatterådet svaret "Nej" på spørgsmål 2."

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

 Lovgrundlag

Momslovens § 37, stk. 1, har følgende ordlyd:

"37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Momslovens § 42, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 42. Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

1) kost til virksomhedens indehaver og personale,

2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale,

3) naturalaflønning af virksomhedens personale,

4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,

5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2,

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7."

Momslovens § 42, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter."

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit D.A.4.3.3 Kantineydelser - ikke repræsentation og kost

SKM2019.247.SR

Spørger driver virksomhed fra lejede lokaler, hvor der er adgang til at benytte ejendommens fællesarealer/fællesfaciliteter, som bl.a. omfatter adgang til mødelokaler og serveringskantine.

Skatterådet bekræfter, at når adgangen til mødelokalerne/serveringskantinen indgår som en del af det samlede lejemål, og der betales en fast husleje inkl. brugen af disse lokaler, kan lokalerne anses for at være "virksomhedens lokaler" i relation til momslovens regler om fradragsret for moms af mødebespisning i virksomhedens lokaler.