Parter

H1 ApS

(v/adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af Byretsdommer

Mette Søndergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, H1 ApS, er forpligtet til at betale for momsen af en række EU-erhvervelsen foretaget i 2. halvår af 2010, i forbindelse med at en belgisk leverandør leverer og installerer en swimmingpool mv. på Y1-adresse, hvor blandt andet H1 ApS har adresse.

H1 ApS har principalt nedlagt påstand om, H1 ApS´s momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 nedsættes med 224.698 kr.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at H1 ApS´s afgiftstilsvar for perioden 1. juli til 31. december 2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Sagen er anlagt den 9. juli 2018.

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. maj 2018 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

H1 ApS (herefter selskabet) er i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret under branchekoden 46.73.10 Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer. Selskabets formål er handel og industri.

Selskabet har adresse på Y1-adresse. SM (herefter direktøren), der er direktør og ejer af selskabet, har privatadresse på samme adresse.

Selskabet har været momsregistreret siden den 1. maj 1979. Hovedaktiviteten i regnskabsåret 2010 bestod i formuepleje.

Direktøren driver ved siden af selskabet et rådgivningsfirma i personligt regi (herefter virksomheden).

Direktørens tidligere ægtefælle (herefter ægtefællen) drev virksomhed hovedsagelig med opdyrkning og salg af juletræer. I den omhandlede periode var ægtefællen i gang med et større byggeri omfattende lade samt privat beboelse på Y1-adresse. En del af beboelsen var efter det oplyste omfattet af en frivillig momsregistrering for udlejning af administrationslokaler til direktøren.

I forbindelse med en kontrolmæssig gennemgang af virksomhedens regnskab hos SKAT, har virksomheden fremsendt kopier af bilag vedrørende selskabet. Det fremgår heraf blandt andet, at selskabet i den omhandlede periode havde indkøbt dels inventar i Holland, dels udstyr og teknisk installering, samt opbygning af swimmingpool til ægtefællens byggeprojekt hos en hollandsk leverandør.

Af de fremlagte fakturaer med fakturanummer 10/1095 og 10/1177, der begge er udstedt af G1 i Holland til selskabet henholdsvis den 28. september 2010 og den 14. oktober 2010, fremgår blandt andet selskabets cvr-nummer …11 og selskabets adresse.

På faktura 10/1095 er selskabets adresse streget over. Det fremgår af fakturaen, at der sker forudbetaling efter aftale indgået den 2. september 2010. Forudbetalingen er på 40 % af det samlede beløb for den tekniske installation og udstyret, herunder blandt andet et vandfald og en sauna.

Af faktura 10/1177 fremgår det, at der er indkøbt varer til en samlet pris af € 9.270.

Udgiften til udstyr, opbygning mv. i forbindelse med swimmingpoolen er efter det oplyste betalt og bogført i ægtefællens regnskab. Der er ikke beregnet nogen erhvervelsesmoms eller moms som følge af omvendt betalingspligt.

Selskabet har fremlagt en omkostningsfordeling vedrørende ægtefællens virksomhed, G2, hvor der er sket fordeling af udgifter mellem privat og erhverv. Fakturaerne fra G1 indgår som fuldt ud private i fordelingen.

G1 indberettede via VIES systemet, EU salg uden moms (det tidligere listesystem), en yderligere leverance fra Holland til selskabet på 484.400 kr. Af indberetningen fremgår det, at leverancen vedrører november 2010.

I forhold til faktura 10/1095 svarer indberetningen til 56 % af det samlede beløb.

Selskabet har oplyst, at der ikke er modtaget varer svarende til indberetningen.

Af mødereferatet i Skatteankestyrelsen fremgår følgende:

"[ ... ]

På referentens forespørgsel bekræftede RB [klagerens repræsentant], at klageren er enig i at den del af SKATs afgørelse, der vedrører køb af inventar hos G3 B.V., Holland for 79.287 kr., er korrekt, og klageren er derfor enig i, at der skal betales moms heraf.

[ ... ]

Referenten spurgte, om der foreligger en ordrebekræftelse, et aftalegrundlag eller lignende mellem G2 og G1, hvoraf det fremgår, hvad der er bestilt og til hvilken pris. RB ville drøfte dette med klageren og fremsende det senest den 7. august 2017.

[ ... ]"

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe en ordrebekræftelse, et aftalegrundlag eller lignende.

SKATs afgørelse

SKAT har den 25. februar 2014 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 forhøjes med samlet 244.519 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"[ ... ]

Vi har bedt om at se Jeres regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 1.7 31.12.2010.

[ ... ]

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Der er foretaget følgende EU-erhvervelser i perioden:

3.8.2010    Køb af inventar hos G3 B.V., Holland
79.287 kr.

  28.9.2010     G1, Holland, i alt jf. fakt. nr. 10/1095
345.238 kr.

-  lflg. VIES-systemet (indberettet fra lev i Holland)
484.400 kr.

14.10.2010 G1, Holland, iflg. fakt 10/1177
69.154 kr.

I alt 978.079 kr.

Beregnet erhvervelsesmoms heraf 25% 244.519 kr.

I skal betale 244.519 kr. i moms, for perioden 1.7 - 31.12.2010

[ ... ]

Der er ikke taget hensyn til købsmoms af den erhvervelsesmoms, som er beregnet af det indkøbt inventar fra Holland, da selskabet alene har momsfri omsætning.

Selskabet har ikke viderefaktureret nogen del af de indkøbte ydelser til swimmingpoolen, hvorfor der heller ikke her er taget hensyn til fradrag for købsmoms/eller moms som virksomheden er betalingspligtig for.[ ...]"

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT den 8. maj 2014 blandt andet udtalt følgende:

"[ ... ]

Det anføres at SKAT har gennemgået omkostningsfordelingen forbindelse med et byggeprojekt vedrørende Y1-adresse.

Det skal bemærkes, at der ikke er lavet nogen afgørelse. Virksomheden har opstillet en omkostningsfordeling på udgifter til delvis fradrag, fuld fradrag, og udgifter hvorpå momsen ikke kan fratrækkes. Fx den private del af ombygningen.

SKAT har gennemset omkostningsfordelingen i forbindelse med udbetaling af negativ moms. Herpå er også anført de udgifter hvor der ikke er fradragsret, herunder etablering af swimmingpool.[ ... ]"

I forbindelse med selskabets bemærkninger til SKATs udtalelse, har SKAT den 28. april 2016 fremsendt yderligere bemærkninger, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

"[ ... ]

Der foreligger accept i 1. punkt i afgørelsen. Det supplerende indlæg vedrører således alene leverancerne fra G1, Holland, som vedrører punkterne 2-4.

Repræsentanten nævner under punkt 2 i det supplerende indlæg, at leverandøren har anvendt forkert CVR nummer.

De omhandlede fakturaer, vedhæftet her som bilag 1 og bilag 3, er indsendt pr. mail til SKAT, af daværende bogholder, i forbindelse med regnskabskontrol af anden virksomhed, på samme adresse som H1 ApS, nemlig Y1-adresse. SKAT efterspurgte i den forbindelse diverse importbilag som ikke var vedlagt regnskabsmaterialet. Daværende bogholder havde svært ved at finde de omhandlede importbilag (import fra lande uden for EU), og sendte derfor bilag 1 og bilag 3 pr. mail, da hun troede det måske var de bilag der manglede.

De fremsendte fakturaer viser sig i stedet at dække over leverancer til H1 ApS, med anvendelse af dette selskabs CVR nummer.

SKAT fastholder at leverancerne er omfattet af momslovens § 11 om betaling af erhvervelsesmoms af varer fra andre EU lande.

Udover H1 ApS' s CVR nummer, er det er alene leveringsadressen der fremgår af bilag 1 og bilag 3. Modtagers navn synes overstreget på begge fakturaer, og fremgår umiddelbart ikke. Det påstås nu, at leverandøren G1, Holland, har anvendt et forkert CVR nummer.

Såfremt man er af den opfattelse, at leverandøren har anvendt et forkert CVR nummer, skal SKAT anmode om, at der fremskaffes en ny faktura fra G1, Holland, hvoraf korrekt modtagers navn og CVR nummer fremgår.

Med henvisning til punkt 3 i det supplerende indlæg, er det korrekt at SKAT alene bygger opkrævningen af erhvervelsesmoms på det beløb som leverandøren har indberettet til VIES systemet, (NU kaldet EU salg uden moms).

Som tidligere nævnt er SKAT ikke i besiddelse af de originale fakturaer fra G1, Holland. Det fremgå imidlertid af faktura nr. 10/ 1095, at den omfatter 40 % af den samlede aftale. Det resterende beløb eller alene det beløb som leverandøren har indberettet er anvendt af SKAT til beregning af erhvervelsesmomsen. Udskrift af VIES systemet er vedlagt her som bilag 2.

[ ... ]"

……

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 med 224.698 kr.

Der skal således tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har pålagt selskabet erhvervelsesmoms i forbindelse med levering af varer, der af sælger installeres eller monteres i Danmark.

Af momslovens (kan findes på www.retsinfo.dk) § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"§3

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Af momslovens§ 4, stk. 1, fremgår følgende:

"§4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering"

Af momslovens§ 11, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 11.

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter§§ 47 eller 48, eller som registreres efter§§ 50 eller 51. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.,

2) [ ... ]"

Af momslovens§ 46, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 46

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1) [ ... ]

2) aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes regning,

[ ... ]"

Selskabet er en afgiftspligtig person, jf. momslovens§ 3, stk. 1.

Ifølge de fremlagte fakturaer, jf. fakturanummer 10/1095 og 10/1177, der begge er udstedt af G1 i Holland til selskabet henholdsvis den 28. september 2010 og den 14. oktober 2010, fremgår blandt andet selskabets navn, cvr-nummer og adresse. Af faktura 10/1095 fremgår det, at der er tale om forudbetaling efter aftale indgået den 2. september 2010. Forudbetalingen er på 40 % af det samlede beløb for den tekniske installation og udstyret, herunder blandt andet et vandfald og en sauna. Af faktura 10/1177 fremgår det, at der er indkøbt varer til en samlet pris af € 9.270.

Videre fremgår det af G1’s indberetning til VIES systemet (det tidligere listesystem), et yderligere EU salg uden moms fra dem til selskabet på 484.400 kr. Af indberetningen fremgår det, at leverancen vedrører november 2010. I forhold til faktura 10/1095 svarer indberetningen til 56 % af den samlede pris. Landsskatteretten finder, at det på baggrund af de fremlagte fakturaer og den hollandske leverandørs indberetning til VIES systemet, må anses for godtgjort, at selskabet fra G1, der er etableret i Holland har fået leveret og installeret eller monteret varerne på adressen Y1-adresse.

Da varerne er installeret af sælger i Danmark, kan der ikke pålægges erhvervelsesmoms efter momslovens§ 11, stk. 1, nr. 1, jf. denne bestemmelses 2. pkt.

Det følger af momslovens§ 46, stk. 1, nr. 2, at afgiften påhviler aftageren af varer og ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer i Danmark af en virksomhed, der er etableret i udlandet, jf.§ momslovens§ 46, stk. 1, nr. 2.

Selskabet er således betalingspligtig for momsen af de omhandlede transaktioner.

Det bemærkes, at selskabet ikke har fremlagt en ordrebekræftelse eller lignende, hvoraf aftaleparter og det nærmere indhold vedrørende levering og samlet pris fremgår.

Videre findes det ikke at være dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at den hollandske leverandør har anvendt et forkert cvr-nummer på fakturaerne eller i indberetningen i VIES-systemet.

Endvidere findes det forhold, at selskabet har fremlagt en omkostningsfordeling vedrørende ægtefællens virksomhed, G2, ikke at kunne føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 224.698 kr. vedrørende perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor, dog med en ændret begrundelse.

…"

Forklaringer

SM har forklaret, at H1 ApS i 2010 beskæftigede sig med køb og salg af solpaneler samt formuepleje. Tidligere havde virksomheden solgt køkkener og bad. Salget af solpaneler startede i 2009-2010. Hans tidligere ægtefælle, MJ, drev virksomheden G3 i personligt regi. G3 beskæftigede sig i 2010 med salg af juletræer og dyrkning af afgrøder. G3 ejede ejendommen beliggende Y1-adresse, hvortil der var 96 ha. jord. Ejendommen blev købt i 1999. Der var mange mangler ved ejendommen, og de vandt en stor sag omkring dette. Huset var forfærdeligt bygget, og i 2009 fik G3 et tilbud på renovering, men det var mere rentabelt at rive huset ned og bygge et nyt. Byggeriet af nyt hus og lade stod hans hustru for, men han hjalp hende. Det kontor, han lejede på ejendommen, indrettede han dog selv, og han betalte selv denne indretning gennem sine selskaber. Det er G3, der har skrevet under på alle byggekontrakterne.

SM har forklaret, at han var involveret i købet af og installationen af swimmingpoolen. G3 havde først kontakt til en dansk leverandør, men denne kunne ikke gennemføre leveringen. Han taler hollandsk, og han kendte et belgisk firma kaldet G1, som tidligere havde lavet en swimmingpool i et hus, han ejer i Belgien. Han indhentede derfor et tilbud fra G1 på en swimmingpool til G3, som endte med at acceptere tilbuddet, og G1 fik opgaven. Poolen blev installeret, og i den forbindelse opstod en tvist om blandt andet om et ødelagt gulv, som han forhandlede på plads, da hans tidligere hustru ikke taler hollandsk. Derudover har han en højere uddannelse end sin tidligere hustru, som er folkeskolelærer, og han havde derfor mere erfaring i at forhandle. Der blev indgået en aftale i foråret 2011 om en slutfaktura på ca. 40-45.000 kr., men han ved ikke, om dette beløb er betalt. Slutfakturaen kom nok i andet kvartal i 2011. Det er rigtigt, at slutfakturaen ikke er fremlagt.

Han blev skilt i 2012, og han taler ikke længere med sin tidligere hustru, da det var en emotionel hård skilsmisse. Tilbuddet fra G1 blev udstedt til Mrs. MJ og sendt til hende.

Foreholdt faktura 10/1095 dateret 28. september 2010 fra G1 har han forklaret, at det er H1 ApS´ cvr-nummer, der fremgår af fakturaen. Det var aftalt, at fakturaen skulle udstedes til hans tidligere hustru. Han har ikke set fakturaen eller den efterfølgende faktura, før skattesagen kom, hvilket var efter, han blev skilt, og han har derfor ikke godkendt fakturaerne.

Hvis der havde stået H1 ApS som modtager på faktura, ville den være blevet afvist, for det var ikke H1 ApS, der skulle betale for poolen. Han og hans tidligere ægtefælle havde skilsmissesæreje, og der gik ikke en faktura ind i hans formuesfære, som skulle betales af G3.

Faktura 10/1177 dateret 14. oktober 2010 fra G1 vedrører indblæsningsrister. Fakturaen er ikke adresseret til H1 ApS. Hvis den havde været adresseret til H1 ApS, ville han have set den, og den ville ikke være blevet betalt. Han driver mange selskaber med mange ansatte.

Fakturaer tilhørende de enkelte selskaber bliver ført korrekt, og der sker ikke en sammenblanding mellem ham og hans hustrus økonomier.

Foreholdt indberetningen fra G1 i november 2010 af et beløb på 484.400 kr. i VIES-systemet har han forklaret, han ikke ved, hvad denne indberetning vedrører. Da det blev et omdrejningspunkt for SKAT, har han forsøgt at tænke over, hvad det kunne vedrøre. Han ved det ikke, men måske vedrører det en levering til en af hans forretningsforbindelser i Schweiz, og G1 har lavet en fejl i forbindelsen med indberetningen. Omkring forretningsforbindelsen i Schweiz har han oplyst, at det var en god ven kaldet IB, som besøgte ham i huset i Belgien. IB syntes godt om poolen i huset i Belgien, og han fortalte IB, at det var G1, der havde lavet den. IB bestilte i efteråret 2010 en pool fra G1 til sit hus i Schweiz, og i den forbindelse nævnte IB hans navn. SM har endvidere forklaret, at han efterfølgende har fået tilsendt et bilag fra IB. Bilaget er et kontoudskrift, som viser, at IB i efteråret 2010 har betalt 65.000 euro til G1 via en check. Nederst i bilag fremgår det, at checken er afhentet ved skranken af IB. Beløbet svarer stort set til det beløb, G1 nok ved en fejl har indberettet i VIES-systemet i H1 ApS´ cvr-nummer. Han har fremlagt bilaget for at vise, at der er fejl i VIES-systemet.

Denne sag opstod i forbindelse med kontrol af SM personlige virksomheden "Provision Import Company", som på det tidspunkt, da sagen startede, stod som ejer af ejendommen. Efter skilsmissen overtog han nemlig huset.

Foreholdt en opgørelse over momsfordelingen på ejendommen udarbejdet i forbindelse med byggeriet i 2010 har han forklaret, at den blev udarbejdet, da SKAT gerne ville gennemgå momsregnskabet. Efter huset var opført, foreslog han sin hustru at få en ny registrering af ejendommens fordeling mellem privat og erhverv, fordi ejendommen var blevet betydelig større. Denne fordeling blev også ændret. SKAT gennemgik herefter hele momsregnskabet detaljeret og minutiøst. Han gik rundt og viste hele ejendommen for skattemedarbejderen. Der kom en skatteforhøjelse på ejendommen efterfølgende. Revisor var også med inde over, da momsen blev gennemgået.

Posteringslisterne vedrørende G3 v/ MJ fandt han i forbindelse med en oprydning. Listerne lå på en gammel diskette, og han har skrevet dem ud. Det er derfor, de først er fremlagt nu. Bogføringen i G3 blev varetaget af en ansat medarbejder. Det var den samme person, som også foretog bogføringen i hans 8 virksomheder, men der var en streng opdeling mellem de forskellige virksomheder. Medarbejderen stoppede, da han fandt ud af, at hun overførte penge fra hans virksomhed til MJ’s virksomhed. I forbindelse med byggeriet var ansat en byggeleder, som godkendte fakturaerne fra byggeriet.

G3 betalte for byggeriet. Hvis G3 manglede penge, blev der overført penge fra hans formuesfære, som lån til G3. G3’s regnskaber blev godkendt af revisor.

Ejendommen Y1-adresse var både hans privatadresse og virksomhedsadresse. Han har ikke deltaget eller indgået aftaler med nogen om, hvordan byggeriet skulle udføres. Han havde nok at se til, og han var alene hjemme i weekenderne. Han hjalp dog i det omfang, han havde mulighed herfor, men han var ikke involveret i opførelsen af huset, som blev opført magen til det, der blev revet ned. Der var også en swimmingpool i det tidligere hus. Han kontaktede G1, og han sendte tekniske tegninger til dem via mail, men det var byggefolkene, der koordinererede med G1. Han tror, at G1 har fundet H1 ApS´ cvr-nummer ved at slå virksomheden op på adressen Y1-adresse. Han har ikke udlevere cvr-nummeret til G1.

Han ved ikke, hvorfor der ikke blev reageret på, at H1 ApS´s cvrnummer står på fakturaerne, men hverken revisor, bogholder eller SKAT har bemærket det, før denne sag. Det var G3’s cvr-nummer, der skulle have stået på fakturaen. Han ved ikke, hvorfor der skulle stå moms på. Der er alene 19 % moms i Belgien mod 25 % i Danmark. Han ved ikke, hvem der har streget en eventuel adressat på fakturaen ud. Han kan ikke fremskaffe en ny faktura fra G1 på nuværende tidspunkt, hvor der er gået så lang tid.

Han havde 8 selskabet, der havde adresse på Y1-adresse, men der var ikke rod i disse selskaber.

Foreholdt bilag 6 kaldet "Belastungsanzeige" har han forklaret, at adressen Y2-adresse er IB’s adresse. Man kan ikke se, hvem kontoen tilhører. Han ved ikke, hvorfor der er en tom firkant i bilaget. Han har ikke fjernet noget fra bilaget. Han havde ikke kontakt til G1 i forbindelse med IB’s projekt, men hans navn er nok nævn af IB i forbindelse med IB’s handel, så han kunne få rabat næste gang han handlede hos G1. Han synes, det er underligt, at ikke alle fakturaerne fremlagt i denne sag fremgår af VIES-systemet, og derfor kan man ikke regne med det system.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at H1 ApS ikke har fået leveret varer og ydelser fra det hollandske selskab G1 i 2010.

Tvisten i nærværende sag vedrører helt overordnet, hvorvidt H1 ApS har fået leveret og installeret/monteret et svømmebassin i Danmark i henhold til to fakturaer udstedt af det belgiske selskab G1 henholdsvis faktura 10/1095 (ekstrakten side 49) og faktura 10/1177 (ekstrakten side 51) samt indberetning foretaget af G1 til VIES-systemet (ekstrakten side 84). Hvis det mod forventning lægges til grund, at levering er sket til H1 ApS, er selskabet betalingspligtig for momsen.

Nærmere om de fakturerede varer og ydelser

Det gøres gældende, at H1 ApS ikke er betalingspligtig for momsen vedrørende de fakturerede varer og ydelser, der fremgår af fakturaerne udstedt af G1 henholdsvis den 28. september 2010 (ekstrakten side 49) og den 14. oktober 2010 (ekstrakten side 51).

Det gøres gældende, at virksomheden G2, der var ejet og drevet af hovedanpartshaver i H1 ApS, SM’s daværende hustru MJ, er betalingspligtig for momsen. G2 forestod opførslen af den ejendom, hvori svømmebassinet blev installeret, er betalingspligtig for momsen.

Alternativt gøres det gældende, at leverandøren, G1, er betalingspligtig for momsen, som følge af, at der er foretaget en levering til privat benyttelse og dermed ikke til en erhvervsdrivende til brug for dennes virksomhed.

Der er mellem parterne enighed om, at ejendommen Y1-adresse var under opførelse i 2010, jf. SKATs afgørelse af 25. februar 2019 (ekstrakten side 69). Det fremgår af SKATs afgørelse, at G2.

Det er ubestridt, at SKAT i forbindelse med en momskontrol af negativ moms for G2 gennemgik et fordelingsark omfattende virksomhedens udgifter og købsmoms, hvori virksomheden havde medtaget udgifter til betaling af G1’s fakturaer som private omkostninger. Det er endvidere ubestridt, at SKAT gennemgik både fordelingsarket og de bilag, der nævnes heri — altså de omhandlede fakturaer. Gennemgangen foregik sammen med virksomhedens revisorer, der stod for al korrespondance og drøftelserne med SKAT i relation til kontrollen.

Af SKATs afgørelse fremgår videre, at udgifterne til udstyr og opbygning m.v. i forbindelse med den indendørs swimmingpool er betalt af og bogført i MJ’s regnskab. Det er anføres dog, at der ikke er beregnet erhvervelsesmoms eller moms som følge af omvendt betalingspligt (ekstrakten side 70).

Den swimmingpool, som leverancerne og momsen i nærværende sag vedrører, er således indgået i et byggeri, som H1 ApS ikke stod for. Fakturaerne er betalt og bogført i MJ’s virksomhed, hvor fordelingen af udgifterne til det samlede byggeri, med henblik på godkendelse af udbetaling af negativ moms, er gennemgået og accepteret af SKAT uden ændring af momsangivelsen.

Endvidere er momssagen mod H1 ApS opstået, da bilagene ved en tilfældighed fremsendes til SKAT i forbindelse med kontrol af en anden virksomhed (ekstrakten side 70).

SKAT var således orienteret om, hvem der stod for opførelsen af byggeriet, hvem der betalte fakturaerne, og hvorledes momsfordelingen af udgifterne ved byggeriet var foretaget. Desuagtet anså SKAT og Landsskatteretten H1 ApS som betalingspligtig af momsen på fakturaerne. Dette alene baseret på, at H1 ApS' cvr.nr. fremgår af fakturaerne. Det gøres gældende, at H1 ApS ikke er betalingspligtig af momsen på de omhandlede fakturaer alene på denne baggrund.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at H1 ApS er betalingspligtig for momsen af en levering foretaget til en anden juridisk enhed, til brug for denne enheds byggeri og betalt af denne juridiske enhed, påhviler Skatteministeriet og ikke er løftet alene på baggrund af en anførelse af H1 ApS' cvr.nr. på fakturaer fra leverandøren til byggeriet.

Anførelsen af H1 ApS' cvr.nr. på fakturaen kan være sket ved en helt enkelt misforståelse eller fejl fra G1’s side. Hovedanpartshaver SM havde tidligere indgået aftaler med G1. Det faktum at bogholderen for G2 ikke var opmærksom herpå og fik rettet fejlen ved modtagelse af fakturaerne og bogføringen heraf, kan ikke komme H1 ApS til skade. Det bemærkes i denne forbindelse, at hovedanpartshaver i H1 ApS, SM, ikke var involveret i bogføringen eller gennemgik denne. H1 ApS var således fuldstændig uden indflydelse på eller indsigt i fejlene på de omhandlede fakturaer. G2's bogholder og revisor var imidlertid begge fuldt ud orienteret om, at G2 stod for byggeriet, herunder alle udgifter.

H1 ApS havde, grundet uoverensstemmelser med G1, ikke mulighed for at få rettet fakturaer, erklæringer eller lignende fra det hollandske selskab på tidspunktet for SKATs henvendelse flere år efter dispositionerne. Dette kan ikke komme H1 ApS til skade under de foreliggende omstændigheder. Det samme er tilfældet i relation til H1 ApS' manglende mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation i relation til drøftelserne med leverandører m.v. til G2 og denne virksomheds regnskabsmaterialer og korrespondance m.v. Det faktum at H1 ApS på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at fremskaffe dokumentation fra SM’s tidligere ægtefælles virksomhed, kan ikke komme H1 ApS til processuel skade. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret eller godtgjort, at H1 ApS er betalingspligtig af momsen for de omhandlede fakturaer, hvorfor selskabets momstilsvar for 2010 skal nedsættes i overensstemmelse den nedlagte påstand.

SKAT var fuldt ud orienteret om sagens faktiske omstændigheder, herunder hvem der var bygherre på ejendommen, hvori swimmingpoolen blev installeret, hvem der havde medtaget fakturaerne i sin bogføring og foretaget betaling heraf. Det faktum, at SKAT desuagtet valgte at henføre betalingspligten til en anden juridisk enhed, kan alene komme sagsøgte til skade.

...

Til støtte for den principale påstand gøres det videre gældende, at i det omfang leveringen mod forventning anses for sket til H1 ApS, har H1 ApS i denne forbindelse ikke handlet i sin egenskab af afgiftspligtig person. Det gøres gældende, at dette indebærer, at afgiftspligten dermed, efter momslovens S 46, stk. 1, ikke påhviler H1 ApS men derimod G1 som leverandør af ydelser til en ikke-afgiftspligtig person.

Nærmere om leveringen indberettet til VIES-systemet

Til støtte for den principale påstand gøres, i relation til indberetningen til VIES-systemet fra G1, de samme anbringender som anført ovenfor gældende.

Der er ikke foretaget levering af varer eller ydelser til H1 ApS i overensstemmelse med registreringen i VIES-systemet.

Indberetningen til VIES-systemet er, efter sagsøgers bedste vurdering, foretaget på baggrund af, at hovedanpartshaver SM præsenterede en af sine gode forretningsforbindelser for G1, og forretningsforbindelsen herefter foretog et køb fra det hollandske selskab.

H1 ApS var ikke involveret i dette køb. Der blev intet leveret til Danmark, idet forretningsforbindelsen er bosiddende i Schweiz. Betaling af den leverede ydelse eller vare er foretaget af den schweiziske forretningsforbindelse ved check af 6. december 2010, som det fremgår af kvitteringsskrivelse fra SM’s forretningsforbindelse IB’s bank (ekstrakten side 53).

Det gøres videre gældende, at det faktum at den påståede levering ikke er faktureret og ikke er medtaget i fordelingsregnskabet for virksomheden G2 understøtter, at der ikke er sket en levering til ejendommen i Danmark i relation til den indberetning, der er foretaget til VIES-systemet. Dermed er H1 ApS ikke betalingspligtig for momsen af indberetningen til VIES-systemet.

Det gøres gældende, at det ikke er alene ved en registrering i VIES-systemet er dokumenteret eller godtgjort, at H1 ApS har modtaget en momspligtig levering og dermed er betalingspligtig for moms, som den påståede levering ville indebære, jf. SKM2007.736.ØLR.

Skatteministeriet har ikke løftet den bevisbyrde, der under de foreliggende omstændigheder påhviler sagsøgte for, at H1 ApS er betalingspligtig for den påståede levering, der alene fremgår af en indberetning til VIES-systemet.

Der er ingen dokumentation for, at der er foretaget en levering til Danmark, ligesom det ikke på nogen måde er godtgjort, at H1 ApS, som ikke opførte den ejendom, som swimmingpoolen er installeret i, har modtaget hverken ydelser eller varer fra G1.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand nedlægges for det tilfælde, at retten finder, at en eller flere, men ikke alle leveringerne, er momspligtige, og retten ikke vil fastsætte værdien heraf. I et sådant tilfælde bør sagen hjemvises til behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

H1 ApS er betalingspligtig for momsen af leveringen og installeringen af den omhandlede swimmingpool foretaget af den hollandske leverandør G1 NV i medfør af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., § 14, nr. 3, og § 46, stk. 1, nr. 2 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

Af momslovens § 1, 1. pkt., følger, at erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter loven. Af bestemmelsens 2. pkt. følger, at afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., følger, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det følger videre af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at der betales erhvervelsesmoms ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person. Ved grænseoverskridende varehandler mellem momsregistrerede personer inden for EU, er det således som udgangspunkt erhvervelsen af varen, der pålægges moms.

Dette udgangspunkt fraviges i bestemmelsens 2. pkt., idet der ikke betales erhvervelsesmoms, når varen af sælgeren installeres eller monteres her i landet. I sådanne tilfælde - hvor den udenlandske leverandør altså "følger med" varen til Danmark og installerer eller monterer varen her i landet - anses transaktionen i stedet momsmæssigt for en indenlandsk "dansk" leverance og ikke en grænseoverskridende leverance, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. Denne transaktion har momsmæssigt leveringssted her i landet i medfør af momslovens § 14, nr. 3, hvoraf følger, at leveringsstedet for varen er her i landet, når varen forsendes eller transporteres her til landet og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning.

I sådanne tilfælde gælder der en såkaldt omvendt betalingspligt for momsen, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 2, som har følgende ordlyd:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når […]

1) aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet eller for dennes regning," (mine understregninger)

Det "omvendte" ligger i, at udgangspunktet efter § 46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter betalingen af afgift påhviler leverandøren af en vare, fraviges, således at betalingspligten i stedet påhviler aftageren af leverancen, når aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet eller for dennes regning. Den omvendte betalingspligt indebærer, at den udenlandske leverandør kan undlade at lægge moms på fakturaen og at lade sig momsregistrere her i landet for den pågældende leverance.

For sådanne transaktioner med omvendt betalingspligt, skal aftagerens registreringsnummer anføres på fakturaen, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 78, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006).

Bestemmelsen har i sin helhed følgende ordlyd:

"Udenlandske virksomheder, der installerer eller monterer varer her i landet og som er registreringspligtige herfor, skal på afgiftsangivelsen for hver afgiftsperiode angive den samlede værdi uden afgift af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet.

Stk. 2. Udenlandske virksomheder, der kan undlade at svare afgift, fordi afgiften påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens registreringsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtageren svarer den afgift, der påhviler varerne. Aftageren skal på angivelsen angive størrelsen af den afgift, der påhviler varerne."

I den foreliggende sag er leverancen og installeringen af swimmingpoolen blevet faktureret af den hollandske leverandør til H1 ApS med angivelse af sagsøgerens CVR-nummer og adresse, ligesom leverancen er listeindberettet af den hollandske leverandør med angivelse af sagsøgerens CVR-nummer, jf. bilag 3-5. Den hollandske leverandør har i fakturaerne angivet, at leverancerne ikke er pålagt moms og har angivet aftagerens registreringsnummer under overskriften "BTW", der er den hollandske forkortelse for moms. Det har leverandøren gjort for at overholde den hollandske momslovgivning, der ligesom den danske baserer sig på momssystemdirektivet. I henhold til reglerne i den hollandske momslovgivning svarende til den dagældende momsbekendtgørelses § 78, stk. 2, var den hollandske leverandør således forpligtet til at angive aftagerens momsregistreringsnummer - i dette tilfælde momsregistreringsnummeret på H1 ApS.

Det er ikke en ren formalitet, at leverandøren skal udstede en faktura og angive aftagerens registreringsnummer. Opregningen af, hvilke oplysninger der skal anføres på fakturaen, fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 41, stk. 1 og er harmoniseret på EU-niveau. Opregningen følger af momssystemdirektivets artikel 226, der omfatter kundens momsregistreringsnummer, jf. direktiv 2006/112/EF, artikel 226, nr. 4. Baggrunden for fakturakravet er et hensyn til, at det indre marked kan fungere korrekt, herunder at de fiskale myndigheder har mulighed for at udføre deres kontrol, jf. betragtning nr. 46 i præamblen til momssystemdirektivet. De samme hensyn gør sig gældende for indførelsen af det europæiske listeindberetningssystem, der skal sikre medlemsstaternes mulighed for at udføre kontrol af grænseoverskridende transaktioner inden for EU.

Da faktureringen og listeindberetningen er sket med angivelse af sagsøgeren som aftager af den momspligtige leverance, foreligger der en stærk formodning for, at sagsøgeren også er aftager af leverancen. Det påhviler på den baggrund sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren ikke var aftager af den leverede og installerede swimmingpool. Denne bevisbyrde skærpes, når sagsøgeren søger at "overføre" udgifterne og momsen heraf til virksomheden G2, der dengang var ejet af SM daværende ægtefælle, MJ.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Sagsøgeren gør gældende, at det - på trods af angivelsen af selskabets CVR-nummer og adresse på fakturaerne og listeindberetningen - ikke var sagsøgeren, der var aftager af leverancerne, men derimod virksomheden G2 v/MJ. Sagsøgeren har på trods af skattemyndighedernes opfordringer ikke fremlagt nogen form for dokumentation herfor, eksempelvis i form af en ordrebekræftelse, en købskontrakt eller lignende aftalegrundlag med den hollandske leverandør. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt kontoudskrifter eller lignende betalingsgrundlag, der godtgør, at virksomheden G2 skulle have foretaget betalingerne til det hollandske selskab.

Sagsøgeren har i øvrigt heller ikke godtgjort, at G2 har angivet en moms af leverancen.

Til støtte for, at sagsøgeren ikke er aftager af leverancerne, henviser sagsøgeren til oversigten over omkostningsfordelingen for byggeriet på Y1-adresse (bilag 2), hvoraf de to fakturaer fra den hollandske leverandør fremgår som private udgifter. Oversigten godtgør imidlertid ikke, at erhvervelserne ikke er foretaget af sagsøgeren.

Det bestrides, at oversigten skulle være blevet "godkendt af SKAT" som anført i stævningen, side 2, sidste afsnit. SKAT gennemgik alene oversigten for at kontrollere udbetalingen af negativ moms (købsmoms) til virksomheden G2, og SKAT traf ikke nogen afgørelse på grundlag af oversigten. Oversigten i bilag 2 omfatter virksomhedens udgifter, hvilket vil sige købsmomssiden, og udgifterne til swimmingpoolen er tilmed kategoriseret som private udgifter i oversigten. Udgifterne til den hollandske leverandør var således ikke genstand for SKATs kontrol, idet momsen af private udgifter ikke er fradragsberettiget og derfor ikke medfører en højere udbetaling af negativ moms. Der var af samme grund heller ikke nogen anledning til at undersøge, hvem der var rette modtager af leverancerne fra den hollandske leverandør, og hvem der var betalingspligtig for momsen heraf.

Det forhold, at skattemyndighederne ikke undersøgte udgifterne til den hollandske leverandør nærmere i forbindelse med gennemgangen af bogføringsmaterialet, er ikke ensbetydende med, at myndighederne godkendte kategoriseringen af udgifterne endsige godkendte udgifterne som værende afholdt af virksomheden G2, jf. herved f.eks. SKM2002.312.ØLR og SKM2009.39.ØLR.

Den i bilag 7 fremlagte posteringsliste fra virksomheden G3 v/MJ godtgør heller ikke, at sagsøgeren ikke var aftager af leverancen fra den hollandske leverandør. Af bilaget fremgår alene, at to af leveringerne fra den hollandske leverandør er bogført og tilbagekonteret på flere forskellige konti i MJ virksomhed. Dette godtgør ikke, at virksomheden faktisk var aftager heraf og afholdt udgiften hertil. Dette gælder særligt, idet der med angivelsen af sagsøgerens CVR-nummer i både fakturaerne og i forbindelse med listeindberetningen som nævnt er en stærk formodning for, at sagsøgeren var aftager af leverancen fra det hollandske selskab. Det bemærkes i øvrigt, at der flere steder i posteringslisten ikke er overensstemmelse mellem de bogførte og de fakturerede beløb.

Sagsøgeren gør desuden gældende, at leverancen fra den hollandske leverandør er privat og derfor ikke momspligtig. Dette bestrides.

Swimmingpoolen er blevet installeret og monteret uden pålæggelse af hverken hollandsk eller dansk moms. Som nævnt kunne det kun lade sig gøre, fordi aftageren, H1 ApS, er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 2, og herved SKM2017.306.SR. Som følge af den omvendte betalingspligt er det således H1 ApS, der, som aftager af varerne, var forpligtet til at beregne, angive og afregne momsen af varerne som salgsmoms (udgående afgift) ved opgørelsen af sit afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 2.

Hvis varerne ikke var blevet leveret til en afgiftspligtig person, men derimod eksempelvis til en privatperson, ville det i stedet have været den hollandske leverandør, der var betalingspligtig for momsen på varerne, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og herved SKM2013.708.SR. Dette ville have betydet, at der skulle have været lagt dansk moms på fakturaerne, og at leverandøren skulle have været momsregistret i Danmark, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Leverandøren skulle i det tilfælde i hver afgiftsperiode have beregnet og angivet erhvervelsesmomsen på varerne som salgsmoms (udgående afgift) ved opgørelsen af sit afgiftstilsvar, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 78, stk. 1.

Uanset hvad, ville momsen således skulle angives i Danmark. Formålet med reglerne om omvendt betalingspligt er alene at undgå, at udenlandske leverandører skal momsregistreres i købslandet og at sikre, at momsen rent faktisk betales i Danmark, hvor forbruget af varerne finder sted.

Såfremt leverancerne blev foretaget til brug for private formål, som påstået af H1 ApS, ville leverancerne således ikke have været faktureret til et afgiftspligtigt selskab, men derimod til SM som privat forbruger.

Det forhold, at H1 ApS måtte have betalt fakturaerne på vegne af SM, og derved afholdt private udgifter, som rettelig skulle have været afholdt af SM, er den foreliggende sag uvedkommende.

Hvis varerne ikke blev leveret til en afgiftspligtig person, men til en privat forbruger, ville den hollandske leverandør have været forpligtet til at lade sig momsregistrere her i landet for installation af swimmingpoolen og til at lægge dansk moms på fakturaen.

Denne moms ville SM ikke have fradragsret for, hvis der var tale om en privatudgift.

Dette er imidlertid ikke, hvad der er sket. Den hollandske leverandør pålagde ikke fakturaerne moms, og det er ikke godtgjort at H1 ApS - eller nogen anden - betalte moms til leverandøren. H1 ApS protesterede heller ikke over fakturaens indhold eller over, at de ikke var pålagt moms. Den hollandske leverandør har derfor måttet gå ud fra, at H1 ApS angav momsen af leverancerne i Danmark i overensstemmelse med momslovgivningen.

Hvis der var tale om en fejl, må man gå ud fra, at H1 ApS efterfølgende ville kunne fremskaffe nye fakturaer fra den hollandske leverandør. Dette har SKAT da også anmodet sagsøgeren om at gøre, jf. bilag H. Selskabet har som nævnt meddelt, at dette ikke var muligt med henvisning til en uoverensstemmelse mellem selskabet og leverandøren, som dog ikke er nærmere uddybet eller dokumenteret.

På baggrund af de faktiske omstændigheder i sagen må det derfor lægges til grund, at SM i forbindelse med erhvervelsen af swimmingpoolen oplyste H1 ApS’ CVR-nummer til den hollandske leverandør og samtidig oplyste, at selskabet var aftager af leverancen. Kun på baggrund af disse oplysninger kunne den hollandske leverandør undlade at lade sig momsregistrere her i landet og lægge dansk moms på sine fakturaer.

For så vidt angår den hollandske leverandørs VIES-listeindberetning i november 2010 af EU-leverancen til H1 ApS på 484.400 kr. uden moms gør selskabet gældende, at en schweizisk forretningsforbindelse til SM ved navn IB er aftager af leverancen.

Dette bestrides som udokumenteret.

Som nævnt er der på baggrund af den hollandske leverandørs angivelse af H1 ApS’ CVR-nummer på indberetningen en stærk formodning for, at dette selskab er aftager af leverancen.

Formodningen bestyrkes yderligere af, at det af fakturaen med fakturanr. 10/1095 (bilag 3) fremgår, at det fakturerede beløb udgør en forudbetaling på 40% af prisen for installationen af swimmingpoolen, imens det listeindberettede beløb svarer til 56% af den samlede pris. Det er således nærliggende, at listeindberetningen i november 2010 udgør den resterende betaling, og H1 ApS har ikke godtgjort, at dette ikke skulle være tilfældet.

At der ved kontrol af moms ved grænseoverskridende transaktioner lægges vægt på det europæiske listeindberetningssystem er slået fast i praksis fra Højesteret, jf. herved UfR 2008.2747 H og SKM2006.277.HR.

Selskabet har som bilag 6 fremlagt et ikke-oversat tysk dokument med overskriften "Belastungsanzeige".

Selskabet omtaler bilaget som en kvitteringsskrivelse fra SM’s forretningsforbindelse IB’s bank, der ifølge selskabet skulle godtgøre, at IB er aftager af den listeindberettede leverance fra det hollandske selskab. Dette kan dog ikke udledes af dokumentet.

For det første kan det intet sted i dokumentet udledes, at den i bilaget omhandlede bankonto skulle tilhøre IB.

For det andet er det uklart, hvad teksten i bilaget betyder, idet dokumentet ikke er oversat fra tysk til dansk. Teksten under overskriften "Checkversand an" midt på bilaget tyder umiddelbart på, at IB har afhentet ("abgeholt") en check i en bank i Zürich den 6. december 2010 - og derimod ikke, at denne skulle have betalt det omhandlede beløb.

Endelig er det for det tredje påfaldende, at bilaget fremlægges nu - adskillige år efter sagens opståen. I den forbindelse bemærkes, at H1 ApS første gang nævnte den schweiziske forretningsforbindelse i august 2017 (bilag K), og dermed har haft rig lejlighed til at underbygge sin påstand på et tidligere tidspunkt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retsgrundlaget

Af momslovens § 1 fremgår det, at erhvervsmæssige leveringer af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtige efter momsloven.

Af momslovens § 4, stk. 1 fremgår det, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at der betales afgift ved erhvervelser mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælger er en virksomhed registeret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer v.

Endelig fremgår det af momslovens § 46, stk. 1, at betaling af en afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1) …

2) aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes regning.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det lægges til grund, at der i Danmark skal betales moms af den af den belgiske leverandør G1 leverede og installerede swimmingpool, såfremt poolen mv. er leveret og installeret til H1 ApS, som er en afgiftspligtig person jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det lægges efter forklaringen fra SM til grund, at han havde kontakten til G1, at han bestilte et tilbud på en swimmingpool hos G1, som han også sendte oplysninger om tekniske specifikationer til via mail. Det lægges tillige til grund som ubestridt, at swimmingpoolen er leveret og installeret af G1 på Y1-adresse, hvor blandt andet H1 ApS har adresse.

Det lægges også til grund, at fakturanummer 10/1095 og fakturanummer 10/1177 begge er adresseret til H1 ApS´s, idet H1 ApS´s cvr-nummer fremgår af fakturaerne, og da H1 ApS har adresse på Y1-adresse, hvortil fakturaerne er stilet. Endvidere fremgår det af fakturaerne, at der ikke er indeholdt moms af købet i Belgien. Det forhold, at navnet på modtager i fakturaerne er streget ud/kopieret ud kan ikke ændre herpå. Af fakturanummer 10/1095 fremgår det, at der er tale om forudbetaling af 40 % af den samlede pris for blandt andet en pool i henhold til en aftale af 2. september 2010, som ikke er fremlagt.

Endelig fremgår det, at G1 har foretaget to indberetninger til VIES-systemet i oktober og november 2010, hvor H1 ApS er angivet som modtager af leverancen. Den ene indberetning i VIES-systemet fra oktober 2010 svarer til fakturanr. 10/1177 og den anden indberetning i systemet fra november 2010 svarer til 56 % af den samlede pris i henhold til faktura 10/1095.

På den baggrund finder retten, at der er en stærk formodning for, at det er H1 ApS, som er aftager af leverancen.

H1 ApS har ikke trods opfordret hertil fremlagt hverken den mailkorrespondance SM havde med G1, tilbuddet, ordrebekræftelsen eller kontoudskrifter, hvoraf det fremgår, hvem der har betalt for leverancen. Når dette tillige sammenholdes med at den omkostningsfordeling, der er fremlagt for G2 og posteringslisterne for G3 v/MJ, ikke godtgør, at H1 ApS ikke er aftager af leverancen, lægger retten til grund, at H1 ApS er aftager af leverancen.

I den forbindelse bemærkes endvidere, at der ikke er noget i sagen, der godtgør, at G1 skulle have anvendt et forkert cvr-nummer på fakturaerne eller i forbindelse med indberetningen i VIES-systemet. Det fremlagte bilag kaldet "Belastungsanzeige", som i øvrigt alene forefindes på tysk, og hvorom der er tvist, kan ikke ændre herpå.

Herefter og da det af H1 ApS i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten det godtgjort, at det er H1 ApS, der har fået leveret og installeret blandt andet en swimmingpool, og at det derfor er H1 ApS, der er betalingspligtig for momsen af de omhandlede transaktioner jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1 jf. § 46, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes, at opgørelsen af momsen af transaktionerne er ubestridte.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Da H1 ApS har tabt sagen, skal de betale sagsomkostninger til Skatteministeriet jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. med tillæg af moms. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 31.250 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.