Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en afdeling i en AIF-SIKAV skal anses som et selvstændigt skattesubjekt?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at danske investorer i afdelingen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19
3. Kan Skatterådet bekræfte, at løbende indskud i afdelingen anses for en skattemæssig anskaffelse af andele i afdelingen på tidspunktet for indskuddet?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at regulering af selskabskapitalen i forbindelse med tilbagesalg af andele i afdelingen anses for en skattemæssig afståelse omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

H A/S ønsker i samarbejde med dennes datterselskab ("H1") at udbyde investeringsmuligheder igennem en AIF-SIKAV omfattet af § 3, stk. 1, nr. 12 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-loven). H1 er et helejet datterselskab til H A/S.

H A/S ønsker i stigende grad at tilbyde sine privatkunder at investere i alternative investeringsprodukter som f.eks. unoterede aktier, udlån og infrastruktur. Dette vil til tider ske som en co-investering med H2. H2 er et af H A/S helejet selskab.

Som oftest er det ikke muligt for "almindelige" investorer at foretage investeringer i unoterede aktier, udlån og lignende alternative investeringer sammen med H2 - enten pga. af minimumsstørrelsen af investeringen eller pga. strukturen, der investeres i. H A/S ønsker derfor at oprette selvstændige enheder, som skal investere sammen med H2 i ovennævnte alternative investeringer. "Almindelige" privatkunder vil herefter kunne investere i disse enheder og dermed opnå samme eksponering som H2.

H A/S har traditionelt udbudt alternative investeringer til investorer via danske selskaber omfattet af selskabsloven. Alternativt har H A/S anvendt udenlandske selskaber, som f.eks. den luxembourgske SICAV-SIF, når produktet hovedsageligt har været tiltænkt udenlandske kunder. Anvendelse af danske selskaber kræver imidlertid, at der for hver enkelt investering oprettes et selskab med selvstændig ledelse m.m., mens brug af udenlandske selskabs- og fundstrukturer er tidsmæssigt krævende pga. godkendelsesproceduren i udlandet.

Lovgivningen giver nu mulighed for at oprette selskabstypen AIF-SIKAV, hvorigennem investorer på kollektiv basis kan investere i alternative investeringer. En AIF-SIKAV er bl.a. karakteriseret ved, at der indenfor den samme juridiske enhed kan etableres selvstændige uafhængige økonomiske enheder, der f.eks. kan investere med hver deres risikoprofil, men med samme ledelse. Af administrative hensyn ønsker H A/S derfor at etablere en AIF-SIKAV, der ligesom SICAV-SIF(Luxembourg) giver mulighed for at oprette uafhængige økonomiske afdelinger (på engelsk: "compartments"), men hvor der kun kræves en ledelse. I forhold til at oprette et dansk aktieselskab med egen ledelse til hver enkelt investering, vil en AIF-SIKAV således være væsentlig administrativt lettere at håndtere for H A/S. AIF-SIKAV´en påtænkes oprettet med én afdeling og skal udbydes til investorer, der ønsker at investere i alternative investeringer, herunder unoterede aktier og unoterede udlån via en dansk struktur. Det påtænkes senere at oprette yderligere afdelinger i takt med, at nye alternative investeringsmuligheder opstår. H1 vil blive udpeget som forvalter.

Da AIF-SIKAV er en ny fondsstruktur, ønsker H A/S sikkerhed for, hvorledes AIF-SIKAV og den nedenfor beskrevne afdeling skal kvalificeres skattemæssigt, herunder for, hvorledes investorerne beskattes ved tegning og tilbagesalg af andele til afdelingen.

Afdelingen

Andele i afdelingen vil primært blive solgt til fuld skattepligtige personer og selskaber i Danmark. Salg til investorer bosat udenfor Danmark kan dog forekomme, såfremt der opnås de fornødne markedsføringstilladelser i de pågældende lande.

Det påtænkes at oprette en afdeling i AIF-SIKAV, hvor investorerne løbende vil tegne nye andele op til et på forhånd fastsat beløb. Baggrunden for dette er, at de underliggende investeringer i afdelingen formentlig foretages over en årrække. Uden en sådan ordning om løbende tegning af andele i AIF-SIKAV´en, ville det være nødvendigt at bede investorerne om at indbetale hele deres tilsagn til afdelingen, selvom afdelingen ikke har investeringsmuligheder på det pågældende tidspunkt.  Det vil betyde, at afdelingen må anbringe de indskudte beløb på indlånskonti eller lign. Herved vil produktet skifte væsentlig karakter, da afkastet i sådant et tilfælde vil afhænge af den korte indlånsrente fremfor afkastet på unoterede lån.

Investorerne vil efter FAIF-lovens § 134, stk. 5, udelukkende hæfter med deres indskud.

Ledelsen i AIF-SIKAV beslutter, hvornår der skal tegnes yderligere andele i afdelingen. Andelene tegnes til samme kurs for alle investorerne og registreres i ejerbogen. Ved tegning af andele i afdelingen opskrives selskabskapitalen.

Hvis investorerne ønsker at tilbagesælge ejerandele til udstedende afdeling, sker det ved en nedsættelse af AIF-SIKAV’ens variable kapital.

Det bedes forudsat for besvarelsen, at betingelserne for oprettelse af en AIF-SIKAV efter FAIF-lovens §§ 133-134 er opfyldt.

At FAIF-loven §§ 133-134 er opfyldt betyder bl.a.:

• at investor alene hæfter med sit indskud.
• at fordelingen af overskud, herunder likvidationsprovenue, sker i forhold til den indskudte kapital i den enkelte afdeling.
• at de enkelte afdelinger har ejerskab til en ifølge vedtægterne bestemt andel af aktiverne.
• at hver afdeling kun hæfter for egne forpligtigelser, samt en andel af fælles omkostninger i AIF-SIKAV’en.
• at AIF-SIKAV og de underliggende afdelinger er reguleret af selskabets vedtægter.
• at der afholdes generalforsamling, hvor de enkelte investorer har stemmeret.
• at der udarbejdes selvstændige regnskaber for de enkelte afdelinger.
• at AIF-SIKAV har selvstændig bestyrelse og ledelse.

Endvidere kan det forudsættes, at afdelingen skattemæssigt vil være akkumulerende og dermed ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C.

En AIF-SIKAV skal ikke godkendes af Finanstilsynet. Vedtægterne og investorernes pligt til at indbetale yderligere indskud vil dog blive drøftet med Finanstilsynet. Kommentarer hertil vil søges indarbejdet i vedtægterne. Skatterådet bedes dog lægge til grund, at eventuelle kommentarer fra Finanstilsynet ikke er af betydning for den skattemæssige vurdering.

Afdelingen har følgende karakteristika:

• Investerer udelukkende i lån og andre instrumenter omfattet af kursgevinstloven og aktier m.m. omfattet af aktieavancebeskatningsloven (100 pct. finansielle aktiver).
• Afdelingen har 8 eller flere investorer, og er således en kollektiv investering.
• Investorerne indbetaler yderligere indskud i takt med fondens daglige ledelses bestemmelser.
• Investorerne er forpligtet til at foretage yderligere indskud jf. ovenfor.
• Investorernes ejerskab registreres i ejerbog, da det systemmæssigt endnu ikke er muligt automatisk at håndtere senere indbetalinger fra investorerne i takt med, at der tegnes yderligere andele.
• Investorerne har ikke tilbagesalgsret af andele til udstedende afdeling.
• Andele i afdelingen kan udelukkende overdrages til tredjemand med godkendelse fra fondens daglige ledelse.

Som tidligere oplyst investerer afdelingen udelukkende aktivt i finansielle aktiver. Afdelingen kan dog blive ejer af ikke-finansielle aktiver. Dette kan ske som følge af, at afdelingen som ufyldestgjort panthaver overtager aktiver. Det forudsættes dog, at andelen af disse ikke finansielle-aktiver aldrig vil udgøre mere end 15 pct. af afdelingens samlede aktiver.

Det kan endvidere lægges til grund at ejerskab i selskaber m.m., som afdelingen investerer i, aldrig vil udgøre 10 pct. eller mere i det enkelte selskab. Afdelingen vil således ikke eje datterselskaber m.m.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Ad 1)

Det er spørgers vurdering, at en AIF-SIKAV omfattet FAIF-lovens § 3, stk.1 nr.12, og dets underliggende afdelinger skal anses som selvstændige skattesubjekter. En SIKAV er en selskabsform med variabel kapital, som løbende kan udstede og indløse beviser.

Indtil vedtagelsen af lov nr. 706 af 8 juni 2018 var det udelukkende muligt at etablere en SIKAV reguleret efter UCITS - altså en selskabsform med visse begrænsninger mht. til investeringer. Med vedtagelsen af lov nr. 706 af 8. juni 2018 er det imidlertid blevet muligt stifte og udbyde alternative investeringsfonde som AIF-SIKAV.

Af bemærkningerne til loven følger således: "Det foreslås, at AIF’er skal kunne benytte en ny selskabstype »AIF-SIKAV«. AIF-SIKAV er en alternativ investeringsfond med variabel kapital. AIF-SIKAV’er er selvstændige juridiske personer med egen bestyrelse, valgt af investorerne på en generalforsamling [spørgers understregning]. AIF-SIKAV’er har en formue, der er variabel, idet selskabet løbende kan udstede og indløse andele. En AIF-SIKAV kan opdeles i afdelinger, og de enkelte afdelinger kan opdeles i andelsklasser".

Det fremgår videre af bemærkninger vedrørende § 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.: "§ 3 i FAIF-loven indeholder definitioner af begreber, som bruges i loven. Det foreslås at indsætte et nyt nr. 12 med definition af en alternativ investeringsfond med variabel kapital (AIF-SIKAV), hvorved forstås en alternativ investeringsfond stiftet i medfør af afsnit VIII, som et selskab med en eller flere investorer, hvis vedtægter angiver, at foreningen er en AIF-SIKAV, og som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, som har ansvaret for at forvalte AIF-SIKAV’en.

Selskabstypen AIF-SIKAV svarer til selskabstypen SIKAV’er i lov om investeringsforeninger m.v.………… "

Selskabsretlig anses AIF-SIKAV for en juridisk enhed, og med henvisning til, at en AIF-SIKAV svarer til en SIKAV i lov om investeringsforeninger, er det spørgers vurdering, at den skattemæssigt skal behandles på samme måde.

Om den skattemæssige behandling af en SIKAV fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.D.1.1.10.9.1: "En SIKAV er et selskab med variabel kapital. Det vil sige at selskabet har en selskabskapital som løbende kan forhøjes eller nedsættes i forbindelse med emission og indløsning. Investorerne hæfter alene med den eller de andele, som investor ejer af en afdelings formue. Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på generalforsamlingen".

Endvidere henvises til SKM.2017.16 SR. I denne afgørelse tiltrådte Skatterådet, at de enkelte sub-funde i en Luxembourg SICAV-SIF svarer til afdelinger i en dansk investeringsforening, og derfor er selvstændige skattesubjekter. Det er spørgers vurdering, at strukturen i den præsenterede AIF-SIKAV skattemæssigt svarer til strukturen i den i afgørelsen SKM 2017.16 SR omhandlede SICAV-SIF, idet denne fundstruktur bl.a. også giver mulighed for at oprette selvstændige økonomiske afdelinger indenfor den samme juridiske enhed (umbrella-fund) med samme ledelse for alle afdelinger.

Ad 2)

Det er spørges vurdering, at afdelingen i AIF-SIKAV jf. spørgsmål 1 skal anses som en selvstændig skattemæssig enhed.

Det skal derfor efterfølgende vurderes, om betingelser for beskatning efter reglerne for investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 er opfyldt. Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.D.1.1.10.9.2. Heraf følger at "Skattemæssigt kan en SIKAV enten være et investeringsselskab, jf. ABL § 19, eller et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. LL § 16 C".

Afdelingen er jf. forudsætningerne, ikke omfattet af ligningslovens § 16 C.

Da afdelingen har mindst 8 investorer, og da afdelingens andel af ikke-finansielle aktiver aldrig vil udgøre mere end 15 pct., er det spørgers vurdering, at AIF-SIKAV´en er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og investorerne derfor beskattes efter aktieavancebeskatningsloven § 19.

Ad 3)

For selskaber omfattet af selskabsloven anses nytegnede aktier skattemæssigt for anskaffet på tegningstidspunktet for det faktisk indbetalte beløb. Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.B.2.1.6.2. Aktier der tegnes i forbindelse med en efterfølgende udvidelse af selskabets kapital, anses for anskaffet ved tegningen. Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.B.2.1.6.3.

Det er spørgers vurdering, at samme skattemæssige principper gælder ved nytegning af andele i afdelingen i den beskrevne AIF-SIKAV og efterfølgende udvidelser af kapitalen i samme selskab.

Ad 4)

Af ligningslovens § 16 B, stk. 1, fremgår, at provenu ved tilbagesalg af aktier (andele) til udstedende selskab som udgangspunkt beskattes som udbytte.

Som undtagelse til denne regel fremgår det af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, at afståelse af aktier (andele) omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til udstedende selskab behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler - og derfor ikke anses for udbytte.

Om begrebet tilbagekøb fremgår det af Juridisk vejledning afsnit C.D.1.1.10.2 "Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet".

Reglerne om beskatning af tilbagesalg af visse aktier (andele) til udstedende selskaber blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 84 af 30 januar 2019.

Om ophævelsen af udbyttebeskatningen ved tilbagesalg hedder det i lovforslaget (L114):

" Ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, indeholder i 2. pkt. en udtrykkelig betingelse for, at tilbagesalg af aktier m.v. og investeringsbeviser behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Det er således en betingelse, at der er tale om aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele. Betingelsen har til formål at hindre udenlandske investorers mulighed for at undgå dansk udbyttebeskatning ved at afstå deres andele til det udstedende investeringsinstitut i stedet for at modtage udbytte. Udenlandske investorer er skattepligtige til Danmark af udbytte, men ikke af gevinster ved afståelse af aktier m.v. og investeringsbeviser. Betingelsen har således til formål at sikre, at det kun er ved tilbagesalg til udstedende investeringsinstitutter med en potentiel stor deltagerkreds, jf. kravet om udbydelse til offentligheden, og en indløsningspligt, at tilbagesalg avancebeskattes. En stor deltagerkreds med tilknyttet indløsningspligt vanskeliggør muligheden for at spekulere i en avancebeskatning fremfor en udbyttebeskatning. Da det foreslås, at der ikke skal være dansk skattepligt af udbytte, som udenlandske investorer modtager fra investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og § 7, nr. 4, bortfalder begrundelsen for betingelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. Det foreslås derfor at ophæve betingelsen. Dermed vil tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende investeringsselskab eller investeringsinstitut altid skulle behandles som et salg til tredjemand [spørgers understregning].

Det er spørges vurdering, at selvom AIF-SIKAV nedskriver den variable selskabskapital i forbindelse med en investors tilbagesalg af andele, er der tale om en indløsning, som skal behandles som en " afståelse m.v." til tredjemand jf. Juridisk vejledning og bemærkningerne ovenfor.

Det forhold, at AIF-SIKAV ikke bliver "ejer af egne andele", men nedsætter selskabskapitalen, ændrer ikke efter spørgers opfattelse således ikke på, at der er tale om et salg omfattet af aktieavanceloven i skattemæssig henseende, når AIF-SIKAV´en er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en afdeling i en AIF-SIKAV skal anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Begrundelse

Der er ved lov nr. 706 af 8. juni 2018 indført mulighed for at stifte og udbyde alternative investeringsfonde - herunder AIK-SIKAV og AIF-værdipapirfonde. Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a., at en AIF-SIKAV er en selvstændig juridiske person med egen bestyrelse. En AIF-SIKAV skal være organiseret med en eller flere afdelinger, der hver især udgør selvstændige økonomiske enheder. Midlerne, som tilhører en afdeling, kan alene anvendes til fordel for investorerne i den pågældende afdeling. Se § 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsbeviser mv.

Skattemæssigt behandles disse økonomiske enheder som adskilte enheder. Der skal således principielt foretages en konkret vurdering af de respektive enheders organisatoriske forhold for at vurdere, om en enhed/afdeling efter dansk skatteret udgør et selvstændigt skattesubjekt eller en skattemæssig transparent enhed. Efter praksis tager den skattemæssige vurdering udgangspunkt i de praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Se Den juridiske vejledning, 2019-2, afsnit C.D.1.1.3.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund efter en konkret bedømmelse, at afdelingen i AIF-SIKAV’en skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Det er ved indstillingen tillagt særlig vægt, at investorerne alene hæfter med deres indskud, samt at fordelingen af overskud, herunder likvidationsprovenue, sker i forhold til den indskudte kapital i den enkelte afdeling. Hertil kommer, at vedtægterne gælder for afdelingen i AIF-SIKAV’en, herunder at afdelingen har separate aktiver, der er afskilt fra de øvrige afdelinger, ligesom at investorerne alene har ret til at modtage afkast fra den pågældende afdeling, hvori der er investeret. Likvidationsprovenuet fra afdelingen kan samtidig alene udbetales til de investorer, der har investeringsbeviser udstedt af den specifikke afdeling, ligesom at afdelingen udarbejder selvstændige regnskaber. Se tilsvarende SKM2019.122.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at danske investorer i afdelingen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab skal efter aktieavancebeskatningslovens § 19 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgørende for, om de investeringsbeviser, der udstedes af afdelingen i AIF-SIKAV’en, omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, er således, hvorvidt afdelingen anses for at være investeringsselskaber.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, udgør et investeringsselskab:

1. et selskab m.v., hvis virksomheden består i investering i værdipapirer m.v., og hvor investor har en indløsningsret, eller
2. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og virksomheden består i kollektiv investering, dvs. mindst 8 deltagere.

Ved værdipapirer forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Skattestyrelsen lægges på baggrund af Spørgers oplysninger til grund, at afdelingen udelukkende vil investere i lån og andre instrumenter omfattet af kursgevinstloven og aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Kapitalandelene i de selskaber, der investeres i, vil samtidig udgøre mindre end 10 pct. Dertil kommer, at afdelingen vil have mindst 8 investorer.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at danske investorer i afdelingen skal beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinst og tab på investeringsbeviser, som er udstedt af afdelingen i AIF-SIKAV’en, skal derfor efter aktieavancebeskatningslovens § 19 medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at løbende indskud i afdelingen anses for en skattemæssig anskaffelse af andele i afdelingen på tidspunktet for indskuddet.

Begrundelse

En aktie anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor der er en endelig og bindende aftale om anskaffelsen. Af Den juridiske vejledning 2019-2 afsnit C.B.2.1.6.2. fremgår, at for selskaber omfattet af selskabsloven anses nytegnede aktier skattemæssigt for anskaffet på tegningstidspunktet. Aktier, som anskaffes i forbindelse med en udvidelse af selskabets kapital, anses for anskaffet ved tegningen. Se Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.6.3.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at ovennævnte principper finder tilsvarende anvendelse i relation til tegning af andele i afdelingen AIF-SIKAV’en. Løbende indskud i afdelingen anses derfor for en skattemæssig anskaffelse af andele i afdelingen på tidspunktet for indskuddet. Det er dog en forudsætning, at der udstedes nye andele i forbindelse med de efterfølgende løbende indskud.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at regulering af selskabskapitalen i forbindelse med tilbageslag af andele i afdelingen anses for en skattemæssig afståelse omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1, at afståelse af aktier mv. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, som udgangspunkt behandles som udbytte. En afståelse af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller investeringsbeviser til det udstedende selskab behandles dog efter aktieavancebeskatningsloven. Se § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen opnået ved tilbagesalget beskattes således som en avance.

Af den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.1.1.10.2. fremgår, at begrebet tilbagekøb i relation il aktieavancebeskatningslovens § 19 sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne eller aktierne, køber dem tilbage. Der er tale om et bredt udtryk, som også omfatter, at investeringsbeviserne eller aktierne ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at reguleringen af selskabskapitalen i forbindelse med tilbagesalg af andelene i afdelingen anses for en skattemæssig afståelse omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Det er dog en forudsætning, at der sker et reelt tilbagesalg af andele til AIF-SIKAV’en inden, der sker en regulering af selskabskapitalen. Samtidig er det en forudsætning, at indehaveren af investeringsbeviset vederlægges i forbindelse med tilbagekøbet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

andre selskaber, i hvilke igen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. - § 134, stk. 2

En kapitalforening, en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond skal organiseres med en eller flere afdelinger hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes bestemmelser herom. (…) Bestyrelsen for en AIF-værdipapirfonds forvalter af alternative investeringsfonde kan etablere nye afdelinger, medmindre andet fremgår af fondsbestemmelserne.

Forarbejder

LFF 2019-03-13 nr. 205 Forslag til lov om ændring af selskabsloven mv.

"(…) 2.9.3 Lovforslagets indhold

Lovforslagets væsentligste indhold er at indføre to nye selskabstyper, som AIF'er kan benytte sig af. Det foreslås, at der i overvejende grad skal gælde de samme strukturbestemmelser for AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde, som der gælder for kapitalforeninger.

Det foreslås, at AIF'er skal kunne benytte en ny selskabstype »AIF-SIKAV«. AIF-SIKAV er en alternative investeringsfond med variabel kapital. AIF-SIKAV'er er selvstændige juridiske personer med egen bestyrelse, valgt af investorerne på en generalforsamling. AIF-SIKAV'er har en formue, der er variabel, idet selskabet løbende kan udstede og indløse andele. En AIF-SIKAV kan opdeles i afdelinger, og de enkelte afdelinger kan opdeles i andelsklasser.

AIF-SIKAV'er er inspireret af selskabsformen SIKAV. (…)

Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

§ 3 i FAIF-loven indeholder definitioner af begreber, som bruges i loven.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 12 med definition af en alternativ investeringsfond med variabel kapital (AIF-SIKAV), hvorved forstås en alternativ investeringsfond stiftet i medfør af afsnit VIII, som et selskab med en eller flere investorer, hvis vedtægter angiver, at foreningen er en AIF-SIKAV, og som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, som har ansvaret for at forvalte AIF-SIKAV'en. Selskabstypen AIF-SIKAV svarer til selskabstypen SIKAV'er i lov om investeringsforeninger m.v. (…)"

Praksis

SKM2019.122.SR

Skatterådet bekræftede, at AIF-værdipapirfondens selvstændige afdelinger skulle anses for selvstændige skattemæssig enheder.

Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at vedtægterne var gældende for afdelingerne i AIF-værdipapirfonden, herunder at afdelingerne havde separate aktiver, der var adskilt fra øvrig afdelinger, ligesom at investorerne alene havde ret til at modtage afkast fra den pågældende afdeling, hvori der var investeret. Dertil kom, at likvidationsprovenue fra afdelingen alene kunne udbetales til de investorer, der havde investeringsbeviser udstedt af den specifikke afdeling.

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

•  ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

 Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

(…)

Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab

Spørgsmål 3

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.2.1.6.2 Stiftelse af selskab

(…) Regel

Aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses for anskaffet på tidspunktet for stiftelsen af selskabet.

Opgørelse af anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.

Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret lægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum.

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.2.1.6.3 Udvidelse af aktiekapitalen

(…) Regel

Aktier, som anskaffes i forbindelse med en udvidelse af selskabets kapital, anses for anskaffet ved tegningen.

Undtagelse

Ved en vedtaget, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, anses aktierne ikke for anskaffet, og udvidelsen giver derfor ikke ret til tabsfradrag for aktierne. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se TfS 1984, 189 ØL og TfS 1996, 603 VL.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 B

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. (…)

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

(…) nr. 4 Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C, eller ved afståelse af investeringsbeviser

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

(…) Hvad forstås ved "tilbagekøb"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue.

Det bemærkes, at ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betydningen af tilbagekøb mindsket, da et selskab herefter anses for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

"Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. Fx er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Det er en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

En forening m.fl., der ikke er omfattet af direktivet, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. kapitalforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, er investeringsselskaber. Det samme gælder hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst."

Denne forståelse af "tilbagekøb" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005. (…) Skattestyrelsens understregning.