Parter

H1 A/S

(advokat Lars Lauge Nielsen)

mod

SKAT (Skattestyrelsen)

Afsagt af retsassessor

Lotte Virkelyst Johansen

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten bemærkede, at rekvirenten har protesteret mod skønsindstævntes supplerende spørgsmål SS 1A, SS 1B, 2. og 3. del og SS 1D.

Rekvirenten har anført:

"Ad spørgsmål SS IA:

Det er min vurdering, at spørgsmålet fordrer, at skønsmanden foretager en retlig bevisbedømmelse af, hvorvidt G1 ApS skulle betale stiftelsesprovisionen på kr. 16 mio. eller ej. Det er overladt til Retten og ikke skønsmanden at tage stilling til den retlige bevisbedømmelse af faktiske omstændigheder, jfr. fx SKM2006.136.ØLR og SKM2015.377.ØLR.

Endvidere er forholdet en del af den juridiske vurdering af gyldigheden og retsvirkningen af skatteforbeholdet (omkvalificering fra stiftelsesprovision til salgssum for anparter i G1 ApS), jfr. SKM2009.523.BR og SKM2012.661.VLR.

Herudover beder Skattestyrelsen skønsmanden om at besvare spørgsmålet ud fra en præmis, som parterne er uenige om. Skønsmanden skal selv tage stilling til, om han er enig Skattestyrelsens opfattelse eller ej. Det er herefter min vurdering, at spørgsmålet på utilbørlig vis forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, jfr. RPL § 197, stk. 2.

Endeligt må spørgsmålet afvises efter RPL § 341, idet besvarelsen af spørgsmålet må antages at være uden betydning for sagen. Skønsmanden besvarede spørgsmål 1A således, at værdien af G1 ApS kunne opgøres til kr. 16 mio. pr. 1/1 2012 under forudsætning af, at G1 ApS ikke var forpligtet til at betale en stiftelsesprovision på kr. 16 mio. til H1 A/S. Det forekommer åbenbart, at hvis skønsmanden skulle anlægge den forudsætning, at G1 ApS var forpligtet til at betale denne stiftelsesprovision på kr. 16 mio. til H1 A/S, så ville værdien af selskabet være reduceret med kr. 16 mio. til kr. 0.

Ad spørgsmål SS IB:

Jeg kan tilslutte mig, at første del af spørgsmålet tillades stillet (påvirkning af købers og sælgers skattemæssige indkomstopgørelser).

Jeg skal anmode om, at anden og tredje del af spørgsmålet afvises, idet der også her er tale om en juridisk vurdering af, hvorvidt den aftalte overdragelsessum er egnet til at udtrykke anparternes værdi, som er overladt til retten. Endvidere har spørgsmålet en procederende karakter, der på utilbørlig vis forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning.

…

Ad spørgsmål SS ID:

Skattestyrelsen forudsætter i spørgsmålet, at skønsmanden ved sin besvarelse skal lægge til grund, at sælger (H1 A/S) anvendte en særlig metode for beregning af sit afkast, og at sælger selv havde begrænsede muligheder for at optimere ejendommene. Ud fra disse præmisser anmoder Skattestyrelsen skønsmanden om at besvare spørgsmålet.

Jeg skal anmode om, at spørgsmålet afvises, idet Skattestyrelsen hermed beder skønsmanden om at besvare spørgsmålet ud fra præmisser/forudsætninger, som det er op til skønsmanden selv at fastlægge."

Skønsindstævnte har anført:

"Angående mit ønskede spørgsmål SS IA, bemærker jeg, at jeg loyalt har redegjort for dels SKATs opfattelse, og dels at rekvirenten ikke er enig i denne opfattelse.

Skønsmanden har besvaret spørgsmål IA ud fra et bestemt forbehold, nemlig at der fra G1 ApS ikke skulle betales provision. Jeg ønsker med mit spørgsmål SS IA blot, at skønsmanden besvarer ud fra den forudsætning som SKAT har lagt til grund, og ved denne formulering, er der efter min opfattelse på ingen måde tale om, at skønsmanden skal tage stilling til et juridisk spørgsmål, men tale om at der anmodes om en besvarelse ud fra en bestemt forudsætning.

Yderligere bemærker jeg, at skønsmanden ikke har fundet anledning til, at afholde en egentlig skønsforretning, hvor der fx kunne være knyttet bemærkninger til skønsmandens forudsætninger.

I og med, at SKATs afgørelse, jf bilag 1 er fremlagt for skønsmanden (i øvrigt efter ønske fra rekvirenten), er det min opfattelse, at der heller ikke ved spørgsmål SS IA kan blive tale om et forsøg på utilbørlig påvirkning af skønsmanden.

For så vidt mit ønskede spørgsmål SS IB, bemærker jeg, at spørgsmålet er ønsket stillet da det er SKATs opfattelse at den metode som er anvendt i H1 A/S ikke udtryk for en normal/forretningsmæssig velegnet metode med henblik på at opgøre eller udtrykke selskabets/anparternes værdi på.

SKATs afgørelse bygger nemlig grundlæggende på, at det netop ikke er en normal metode, og at dette påvirker den skattemæssige kvalifikation af transaktionerne, og det er netop det som skønsmanden anmodes om, at udtale sig om.

Skattestyrelsen vil utvivlsomt blive stillet i en urimelige ringere bevismæssig situation, når Skattestyrelsen bliver mødt med en argumentation fra H1 A/S om at det er en normal metode, hvis ikke spørgsmålet kan tillades.

Heller ikke her mener jeg, at der på nogen måde (forsøgs) påvirket skønsmanden i nogen bestemt retning, da skønsmanden ganske enkelt blot skal udtale sig om dels hvordan H1 A/S´ valg har påvirket den skattemæssige indkomstopgørelse, og dels om der er tale om en velegnet metode. Skønsmanden kan slet ikke påvirkes af spørgsmålets formulering.

Med hensyn til mit ønskede spørgsmål SS ID, bemærker jeg, at dette spørgsmål er overordnet set formuleret på samme måde som spørgsmål SS IB, og derfor gør samme argumentation sig også gældende vedrørende spørgsmål SS ID, og jeg henviser der til.

Endvidere indeholder spørgsmål SS ID en indbygget forudsætning, der er den samme som i det af rekvirenten accepterede spørgsmål IA, og denne indbyggede forudsætning kan således i forbindelse med spørgsmål SS ID, efter min opfattelse heller medfører, at spørgsmålet ikke skulle kunne tillades.

Overordnet set har spørgsmålene derfor til hensigt, at få skønsmandens vurdering at om den af rekvirenten, valgte metoder, hvor der efter Styrelsens opfattelse sker en omkvalifikation af skattepligtig stiftelsesprovision til et skattefrit salg af unoterede anparter, er en velegnet eller normal metode til ansættelse af anparternes/selskabets værdi, eller om skønsmanden evt. kan oplyse en mere velegnet/mere normal metode.

Netop den valgte metode, og betydningen heraf er et centralt spørgsmål i sagen. Derfor er der for Styrelsen et behov for en belysning her.

Det er således fortsat Styrelsens opfattelse, at der derfor ikke på forhånd fuldstændigt kan udelukkes, at skønsmandens besvarelse, er total uden betydning for den klagesag ved Landsskatteretten, hvor skønserklæringen/erne skal anvendes som dokumentation for Styrelsens bevismæssige stilling. Derfor skal spørgsmålene tillades stillet."

Retten afsagde

Kendelse:

Hensigten med reglerne om syn og skøn i deres nuværende udformning har blandt andet været at gøre brugen af syn og skøn mere effektiv og mindre tidskrævende. I forarbejderne er således blandt andet anført følgende:

". . .

Det er Retsplejerådets opfattelse, at der bør være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering af den foreliggende tvist. Det må antages at føre til en kortere sagsbehandlingstid, da der ikke skal bruges så lang tid på at formulere spørgsmålene, når parterne ikke skal være enige om disse. Samtidig skal retten ikke træffe afgørelse om formuleringen af spørgsmål, hvilket vil være ressourcebesparende for især byretten.

. . ."

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt spørgsmålene SS 1A, SS 1B, 2. og 3. del og SS 1D kan tillades stillet i sagen.

Retten bemærker vedrørende spørgsmål SS 1A, at der i spørgsmålet er opstillet nogle forudsætninger, som ønskes lagt til grund ved spørgsmålets besvarelse. Der ses loyalt at være oplyst om, at der ikke er enighed om de indlagte forudsætninger. Retten finder på denne baggrund ikke, at spørgsmålet er ledende, og retten finder endvidere ikke, at spørgsmålet er af juridisk karakter. På denne baggrund, og da det ikke kan udelukkes, at besvarelsen af spørgsmålet kan have betydning for afgørelsen af den verserende bagvedliggende klagesag ved Landsskatteretten, finder retten ikke, at spørgsmålet skal afvises helt eller delvist, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2 og § 341.

Vedrørende spørgsmål SS 1B, 2. og 3. del bemærker retten, at skønsmanden ved spørgsmålet anmodes om at vurdere, om den anvendte værdiansættelsesmetode er normal og i benægtende fald, hvad der er en normal metode. Spørgsmålet ses ikke at være ledende eller i øvrigt af en sådan karakter, at det helt og delvist skal afvises, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2.

Vedrørende spørgsmål SS 1D bemærkes, at det forhold, at der i spørgsmålet indlægges nogle forudsætninger, hvorunder spørgsmålet ønskes besvaret, ikke i sig selv kan begrunde, at spørgsmålet skal afvises. Spørgsmålet efter rettens opfattelse ikke er af en sådan karakter eller er formuleret på en sådan måde, at det skal afvises helt eller delvist i medfør af retsplejelovens § 197, stk. 2.

Det følger af retsplejelovens § 205, at hvis parterne ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal disse sendes til retten og modparten, og at retten herefter træffer afgørelse om, hvorvidt disse skal besvares skriftligt eller mundtligt.

Efter karakteren af de stillede supplerende spørgsmål bestemmer retten, at disse skal besvares skriftligt. Herefter

B e s t e m m e s:

Spørgsmålene SS1A, SS1B, 2. og 3. del og SS1D afvises ikke.

Spørgsmålene skal besvares skriftligt af skønsmanden.

Sagen udsat på skønsmandens prisoverslag over supplerende spørgsmål.

Retten hævet.