Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en ændring af vedtægterne i G4, hvorefter tilbudspligten, der påhviler selskabets unoterede A-aktier, ophæves, ikke medfører, at aktierne i G4 skal anses for afstået?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

G1-fond og G2-fond ønsker at ændre ejerstrukturen i G-koncernen, og det påtænkes derfor at gennemføre en skattefri fusion af de børsnoterede selskaber G4 (Spørger) og G3 med regnskabsmæssig virkning pr. 1.januar 20xx med sidstnævnte selskab som det fortsættende selskab under navnet G5.

Ejerstrukturen, som den er i dag, er skitseret nedenfor:

Den skitserede ejerstruktur nedenfor under "Efter" illustrerer ejerstrukturen, som den vil være efter ophævelse af forlods udbytteret på noterede B-aktier, ophævelse af aktieklasser, ophævelse af tilbudspligt på unoterede A-aktier og efter gennemførelsen af den påtænkte fusion.

Fusionen af de to børsnoterede selskaber sker med henblik på at sikre fremtiden for G5 og G.

Spørger er et børsnoteret selskab, hvor selskabets B-aktier er noteret på NASDAQ i København, mens selskabets A-aktier er unoterede. I skemaet nedenfor er de nuværende aktionærers ejer- og stemmeandele i Spørger anført.

 [Skema udeladt af hensyn til tavshedspligt]

I vedtægten for Spørger fremgår følgende af § x:

"I tilfælde af, at en aktionær ønsker at sælge eller bortgive en eller flere A-aktier, skal disse tilbydes bestyrelsen på vegne af de andre A-aktionærer, og til en pris, der ikke må overstige gennemsnittet af de kurser, der i de sidste 3 måneder forud for tilbuddets fremsættelse er konstateret som købspris på NASDAQ Copenhagen A/S for B-aktierne med tillæg af x-antal%..."

Der henvises til selskabets vedtægter.

Den gældende tilbudspligt ophæves for at gøre de kommende børsnoterede G5 aktier mere interessante for kapitalmarkederne og dermed lettere omsættelige.

Tilbudspligten har indtil i dag (bortset fra i 19xx, hvor en af familieaktionærerne byttede sine A-aktier for et tilsvarende antal B-aktier) ikke har haft nogen reel funktion, da G1-fond siden da har været eneste A-aktionær i Spørger.

I tillæg til afviklingen af tilbudspligten på A-aktierne i Spørger sker der også en ophævelse af i) den forlods udbytteret, der påhviler B-aktierne og ii) ophævelse af A- og B aktieklasserne. Der er indgivet særskilt anmodning om bindende svar herom.

Tilsvarende er der indgivet bindende svar på vegne af G3 vedrørende ophævelse af selskabets to aktieklasser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter praksis kan en vedtægtsændring indebære, at der er tale om afståelse af aktier, hvis vedtægtsændringen indebærer, at aktierne får en anden identitet.

Der er tale om en konkret vurdering af de faktiske forhold, og det fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.B.2.1.4.8, at der bl.a. lægges vægt på karakteren af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til aktierne, får et væsentligt andet indhold. Endvidere lægges der vægt på aktionærkredsens sammensætning, dvs. om selskabet er ejet af få aktionærer, eventuelt med et interessesammenfald eller om selskabet er ejet af flere aktionærer uden interessesammenfald.

Ændring af de økonomiske rettigheder, der er knyttet til en aktieklasser, kan indebære, at de pågældende aktier anses for afstået, da der sker en økonomisk forskydning af de økonomiske rettigheder.

I nærværende situation er der tale om ophævelse af en tilbudspligt, der alene påhviler de unoterede A-aktier, og hvor samtlige A-aktier altid har været ejet af G1-fond. Der er således tale om, at tilbudspligten i den konkrete situation ikke har haft nogen reel betydning. Herudover vil ophævelsen af tilbudspligten ikke på nogen måde påvirke B-aktierne.

Endelig vil G1-fonds afståelse af A-aktierne ikke udløse nogen beskatning, da samtlige A-aktier er skattefri datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4A.

En ophævelse af tilbudspligten har derfor efter vores opfattelse ikke nogen indflydelse på de børsnoterede B-aktier, idet ophævelsen af tilbudspligten ikke forrykker de økonomiske rettigheder mellem de eksisterende A- og B-aktionærer. Endvidere er ophævelsen af tilbudspligten forretningsmæssigt begrundet, idet den sker med henvisning til den kommende skattefri fusion mellem to børsnoterede selskaber.

Det er således ikke tale om, at ophævelsen sker af skattemæssige årsager.

På det grundlag er det sammenfattende vores opfattelse, at ophævelsen af tilbudspligten på A-aktierne ikke har skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spørger.

Spørgsmålet skal derfor besvares med et "JA".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en ændring af vedtægterne i Spørger, hvorefter tilbudspligten, der påhviler selskabets unoterede A-aktier, ophæves, ikke har skattemæssige konsekvenser for nogle af aktionærerne i Spørger.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 30, at der ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det fremgår af bemærkningerne til § 30, at hvis der foretages vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse.

Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Det fremgår af vedtægterne for Spørger, at i tilfælde af, at en aktionær ønsker at sælge eller bortgive en eller flere A-aktier, skal disse tilbydes bestyrelsen på vegne af de andre A-aktionærer, og til en pris, der ikke må overstige gennemsnittet af de kurser, der i de sidste 3 måneder forud for tilbuddets fremsættelse er konstateret som købspris på NASDAQ Copenhagen A/S for B-aktierne med tillæg af x-antal%.

Rådgiver oplyser imidlertid, at tilbudspligten indtil i dag (bortset fra i 19xx, hvor en af familieaktionærerne byttede sine A-aktier for et tilsvarende antal B-aktier) ikke har haft nogen reel funktion, da G1-fond siden da har været eneste A-aktionær i Spørger.

En tilbudspligt for en A-aktionær er det samme som en forkøbsret for de andre A-aktionærer. Fonden er dog som nævnt den eneste A-aktionær i Spørger.

I en lignende sag offentliggjort som TfS 1988, 705 LR ejede 4 brødre alle A-aktierne, 3 mio. kr., og 64 pct. af B-aktierne i et selskab med en aktiekapital på 4 mio. kr. En pensionskasse erhvervede nom. 468.000 kr. A-aktier, men i forbindelse med overdragelsen aftaltes, at nom. 452.000 kr. heraf skulle ændres til B-aktier. Herefter skulle brødrenes resterende beholdning af B-aktier ændres til A-aktier.

Ifølge vedtægterne gav hvert A-aktiebeløb på 500 kr. 10 stemmer, mens hvert B-aktiebeløb på 500 kr. gav 1 stemme. Endvidere havde A-aktionærerne forkøbsret ved aktieovergang og fortegningsret til A-aktier ved en udvidelse af aktiekapitalen.

Baggrunden for at ændre aktierne fra B til A var et ønske fra familien om at bibeholde en bestemmende indflydelse i selskabet, samt at de eksterne aktionærer tillagde det stor betydning, at brødrene B 1 og B 2 var ejere af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse.

Familien bevarede dog under hele forløbet stemmemajoriteten i selskabet.

På baggrund af de i den konkrete sag foreliggende omstændigheder kunne Ligningsrådet tiltræde, at omdannelsen af de nævnte B-aktier til A-aktier ved en ændring af selskabets vedtægter ikke skulle betragtes som en afståelse i skattemæssig henseende.

Henset til at Spørger i dag er ejet af en bred kreds af investorer uden interessesammenfald samt under hensyn til de lignende omstændigheder og resultatet i TfS 1988, 705 LR, hvor det ikke blev betragtet som en afståelse i skattemæssig forstand, at B-aktierne blev ændret til A-aktier med bl.a. forkøbsret ved aktieovergang, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte ændring af selskabets vedtægter ikke medfører, at aktierne i Spørger skal anses for afstået.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. 124

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Forarbejder

Aktieavancebeskatningsloven 30

Foretages der vedtægtsændringer  i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

Praksis

TfS 1988, 705 LR

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende:

Vil en omdannelse af B 1 's og B 2's B-aktier i aktieselskabet A til A-aktier gennem en vedtægtsændring skattemæssigt blive anset for afståelse og køb?

Omstændighederne var:

Selskab A havde en aktiekapital på nom. 4.000.000 kr., der var opdelt i nom. 3.000.000 kr. A-aktier og nom. 1.000.000 kr. B-aktier, der pr. 31. december 1987 var fordelt på følgende aktionærer:

	A-aktier	B-aktier	I alt
B1	750.000	159.000	909.000
B2	750.000	159.000	909.000
B3	750.000	159.000	909.000
B4	750.000	159.000	909.000
M1	0	6.000	6.000
M2	0	3.000	3.000
Egne aktier	0	355.000	355.000
	3.000.000	1.000.000	4.000.000

De fire første aktionærer var brødre og de 2 næste medarbejdere i selskabet.

Ultimo januar 1988 afstod B 3 alle sine aktier i selskabet, mens B 4 afstod alle sine B-aktier. En pensionskasse erhvervede nom. 468.000 A-aktier, men i forbindelse med overdragelsen blev det aftalt, at på den kommende ordinære generalforsamling skulle nom. 452.000 kr. af A-aktierne tilhørende pensionskassen ændres til B-aktier, således at A-aktiekapitalen reduceres til 2.548.000 kr. og B-aktiekapitalen forhøjes til 1.452.000 kr., hvorefter aktionærkredsen skulle blive følgende:

	A-aktier	B-aktier	I alt
B1	891.000	159.000	1.050.000
B2	891.000	159.000	1.050.000
B4	750.000	0	750.000
M1	0	6.000	6.000
M2	0	3.000	3.000
Pensionskassen	16.000	484.000	500.000
Andre investorer	0	150.000	150.000
Egne aktier	0	136.000	136.000
	0	355.000	355.000
	2.548.000	1.452.000	4.000.000

Det var herefter hensigten, at B-aktierne tilhørende B 1 og B 2 på hver nom. 159.000 kr. skulle ændres til A-aktier via vedtægtsændring, således at A-aktierne blev forøget til 2.866.000 kr. og B-aktiekapitalen blev reduceret til 1.134.000 kr.

Ifølge selskabets vedtægter gav hvert A-aktiebeløb på 500 kr. 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb på 500 kr. gav 1 stemme. Endvidere havde A-aktionærerne forkøbsret ved aktieovergang og fortegningsret til A-aktier ved en udvidelse af aktiekapitalen.

Baggrunden for at ændre aktierne fra B til A, var et ønske fra familien om at bibeholde en bestemmende indflydelse i selskabet, samt at de eksterne aktionærer tillagde det stor betydning, at brødrene B 1 og B 2 var ejere af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse.

Ligningsrådet svarede følgende:

På baggrund af de i den konkrete sag foreliggende omstændigheder kan Ligningsrådet tiltræde, at omdannelsen af de nævnte B-aktier til A-aktier ved en ændring af selskabets vedtægter ikke betragtes som en afståelse i skattemæssig henseende. Det er herved forudsat, at der ikke i øvrigt foretages ændring i aktieklassernes indbyrdes rettigheder.