Byrettens dom af den 16 april 2019, sags nr. 15-8232/2017F
Anklagemyndigheden
Mod
T1
Afsagt af Byretsdommer
Janne Rostrup Hansen
Sagens oplysninger
Anklageskrift er modtaget den 19. september 2017.
T1 er tiltalt for
overtrædelse af skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18 (jf. nugældende§ 84, nr. 5, jf.§ 39,stk. 3, jf. stk. 1, jf.§ 85 i skattekontrolloven) og § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (jf. nugældende bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 § 2, stk. 4)
idet selskabet for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 ikke rettidigt inden den af SKAT fastsatte frist på 60 dage, der udløb den 13.juli 2015 har indsendt fyldestgørende dokumentation for selskabets kontrollerede transaktioner.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte, T1, straffes med en bøde på 500.000 kr.
Tiltalte, T1, har erkendt sig skyldig og har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Sagens oplysninger
SKAT meddelte ved en skrivelse af 12. maj 2015 T1, at SKAT havde planlagt at gennemgå selskabets transfer pricing dokumentation for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013. Til brug for gennemgangen bad SKAT om oplysninger om selskabets transfer pricing dokumentation for indkomstårene 2010-2013 og koncernrapporteringsskema i elektronisk form og koncernelimineringer for regnskabsårene 2010-2013. SKAT oplyste samtidig, at transfer pricing dokumentationen skulle være SKAT i hænde senest den 13.juli 2015, at fristen på 60 dage ikke kunne forlænges, ligesom der blev givet vejledning om reglerne om bøde, hvis transfer pricing dokumentationen ikke indsendtes til tiden, eller hvis den var mangelfuld.
Ved skrivelse af 10. juli 2015 indsendte T1 materiale til SKAT. Det er ubestridt, at materialet ikke var fyldestgørende.
SKAT anmodede ved skrivelse af 13. august 2015 T1 om yderligere materiale og samtykkeerklæring. SKAT oplyste samtidig, at det var SKATs opfattelse, at den transfer pricing dokumentation, som T1 havde indsendt den 10. juli 2015, ikke var fyldestgørende. Af skrivelsen fremgik videre:
"Eftersom SKAT ikke har modtaget en fyldestgørende transfer pricing dokumenation inden den 13.juli 2015, kan selskabet risikere at få en bøde for mangelfuld transfer pricing dokumentation. I er derfor ikke forpligtet til at sende yderligere materiale til os.
Hvis T1 indsender det ønskede materiale, så det er modtaget hos SKAT senest fredag den 18. september 2015, vil det indgå i SKATs skønsmæssige ansættelse. I modsat fald vil SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse på det foreliggende grundlag.
"Ved en skrivelse af 12. oktober 2015 fra T1’s revisor, revisor IS, til SKAT, blev der indsendt underskreven samtykkeerklæring samt en del af den dokumentation, som SKAT havde bedt om. Af skrivelsen fremgår blandt andet:
"Selskabet T1 er i samarbejde med os i fuld gang med at samle al den information, som SKAT har efterspurgt i brev af 13. august 2013...
Med fremsendelsen af den underskrevne samtykkeerklæring ønsker Selskabet også at vise at de ønsker at gøre alt hvad de kan for at rette op på manglerne i det tidligere fremsendte materiale. Mangler som på ingen vis var tiltænkt.
Årsagen for manglende overholdelse skyldes en beklagelig miskommunikation mellem Selskabet og moderselskabet, som stod på gennem flere år. Selskabet havde fået den klare opfattelse at moderselskabet havde ansvaret for selskabets TP dokumentation, mens det var moderselskabets opfattelse, at moder selskabet ganske vist stod for masterfilen, men at datterselskaberne, herunder T1, selv stod for den landespecifikkedel af dokumentationen.
Dette er grunden til at selskabet var af den opfattelse at det tidligere frem sendte materiale var fyldestgørende.
Det tidligere fremsendte materiale var ganske vist fra 2009 og før, dog er materialet stadig gældende for koncernen, hvilket også er en af grundene til, at man troede det fremsendte var godt nok.
Selskabet er nu klar over at det langt fra var tilfældet.
T1 er beredt på at hjælpe, og er indstillet på at indlevere en transfer pricing dokumentation for hvert af årene 2010-2013, som opfylder kravene i transfer pricing bekendtgørelsen.
"
Den 30. oktober 2015 indsendte T1 det resterende af den udbedte transfer pricing dokumentation.
SKAT meddelte ved en skrivelse af 12. november 2015 T1, at SKAT i forbindelse med gennemgangen af selskabets transfer pricing dokumentation havde brug for yderligere oplysninger, og det er oplyst, at der i perioden frem til den 25. november 2015 var en korrespondance mellem SKAT og selskabets revisor herom.
Det er oplyst, at der den 13. januar 2016 blev afholdt et mellem SKAT og T1, og i en skrivelse af 22. januar 2016 skrev SH, SKAT, til JT, SKAT:
"Jeg kan oplyste, at vi efterfølgende har modtaget nyt TP-materiale fra T1, som overordnet set må anses som acceptabelt..."
T1 er ifølge det oplyste senere blevet omdannet til et an partsselskab.
Retsgrundlaget
Af dagældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, fremgår:
"Stk. 5. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, jf. dog stk. 6. Den skriftlige dokumentation skal på told- og skatteforvaltningens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne vare opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med en frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Told -og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Skatterådet."
Det følger af § 2, stk. 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, at transfer pricing dokumentationen på begæring skal indsendes til told- og skatteforvaltningen inden 60 dage.
Af dagældende skattekontrollovens § 17, stk. 3 og 4, fremgår:
"Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at indsende den skriftlige dokumentation, som der er pligt til at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6 eller indhente revisorerklæring efter § 3 B, stk. 8.
Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1-3 skal der tages hensyn til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Det skal anses for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i systematisk overtrædelse af skattelovgivningen."
I dagældende skattekontrollovens § 18 er anført:
§ 18. Der kan pålægges selskaber juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel."
Bestemmelsen i skattekontrollovens§ 3 B, stk. 5 (da § 3 B, stk. 4), blev ind ført ved lov nr. 131 af 25. februar 1998 om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 84 af 14. november 1997 om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven) er anført bl.a.:
"Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing).
Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner.
Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet særlige oplysnings felter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal angives.
Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafl1ængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat..."
Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven blev der bl.a. indført regler om bødestraf for undladelse af at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner. Om formålet med lovforslaget, dokumentationspligten og bødestraf anføres det i de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 120 af 2. marts 2005 til ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven) bla.:
"1. Lovforslagets formål
Regeringen mener, at alle private såvel som selskaber skal betale den skat, de er forpligtet til i Danmark, hverken mere eller mindre. Set i lyset af den stigende internationalisering vokser muligheden for at flytte overskud fra Danmark til (lavere) beskatning i andre lande gennem fejlagtige interne afregningspriser transfer pricing.
Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2001 løbende gennemført en række initiativer for at sikre korrekt anvendelse af interne afregningspriser og dermed en korrekt skattebetaling i Danmark. Med lovforslaget fortsætter regeringen konsekvent denne linie.
Lovforslaget har for det første til formål at sikre, at reglerne om oplysnings og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner (transfer pricing) er i overensstemmelse med EU retten. Dette søges opfyldt ved at udvide reglernes anvendelsesområde, således at oplysnings- og dokumentationspligten tillige kommer til at gælde for indenlandske transaktioner. I lyset af denne udvidelse foreslås to undtagelser. Det foreslås således, at mindre virksomheder alene skal udarbejde dokumentation for visse grænseover skridende transaktioner, og at tonnage beskattede selskaber m.v. undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten i forhold til visse grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.
Formålet er for det andet at indføre et yderligere incitament for virksomhederne til at udarbejde transfer pricing dokumentation for, hvorledes priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat. Dette foreslås udmontet ved indførelse af bøder for manglende eller mangelfuld dokumentation.
For det tredje har lovforslaget til formål at højne kvaliteten af den dokumentation, der skal udarbejdes. Dette foreslås sikret gennem fastsættelse af nye regler, der lægger fastere rammer for indholdet af den skriftlige dokumentation. Med baggrund i en proportionalitetsbetragtning foreslås dog lovfastsat, at databaseundersøgelser alene skal udarbejdes, såfremt skattemyndighederne (told -og skatteforvaltningen) udtrykkeligt beder herom. Endvidere lovfastsættes det, at der ikke skal udarbejdes dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.
Formålet er for det fjerde at sikre, at der ikke kan spekuleres i at vente med at udarbejde dokumentationen for i forbindelse med en eventuel klage. Ved at vente kan udgifterne til dokumentationen efter gældende regler blive dækket efter reglerne om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig erklæringer og andet bevismateriale.
Gældende regler
Dokumentationspligten indebærer, at den skattepligtige skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dokumentationen skal alene forelægges skatte myndighederne (told- og skatteforvaltningen) pa begæring. Tidsmæssigt skal dokumentationen foreligge, således at den kan udleveres, hvis skattemyndighederne (told - og skatteforvaltningen) straks efter indsendelse af selvangivelsen beder herom. Reglerne i skattekontrollovens§ 6 om pligt til indsendelse af materiale, der kan have betydning for skatteligningen, finder anvendelse på transfer pricing dokumentation. Den skattepligtige har dermed principielt en pligt til at indsende eller udlevere dokumentationen, når skattemyndighederne (told -og skatteforvaltningen) beder om at få dokumentationen forelagt.
Dokumentationen indgår i dag som et yderligere udvælgelsesredskab i forhold til sager, hvor der er anledning til at efterprøve, om der sker flytning af skattegrundlag og i særdeleshed ved gennemførelsen af revisionen af de ud valgte sager.
Baggrunden og lovforslagets indhold
3.2 Bøder
Bødestraf vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der overhovedet ikke foreligger nogen dokumentation. Det samme gælder, hvis der godt nok foreligger en vis dokumentation, men denne har en sådan karakter, at der reelt ikke foreligger en dokumentation.
Bødeniveauet forestilles fastlagt ud fra følgende princip: At der ved manglen de eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger ved ikke i før ste omgang at have udarbejdet dokumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op her pa og den manglende dokumentation udarbejdes og i den fornødne kvalitet nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen.
Den endelige etablering afbødepraksis vil ske gennem told- og skatteforvaltningens administration af bødereglen, herunder f.eks. med mulighed for at overveje, om der eventuelt bør være en minimums grænse for indkomst forhøjelser, der vil udløse en forhøjelse af minimumsbøden. Det skal bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet."
Ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 fik§ 17, stk. 3, den ordlyd, som var gældende indtil lovændringen, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017, og § 17, stk. 4, blev indsat i loven. Bestemmelsen i § 17, stk. 4, trådte i kraft den 1. juli 2012, mens den ændrede ordlyd af § 17, stk. 3, trådte i kraft den 1. januar 2013. I lovforslagets almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 173 af 25. april 2012) er anført bl.a.:
"3.3. Bøder
3.3.1 Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6, se afsnit 3.2.1. om kravene til dokumentation. Det strafbare forhold er både manglende og mangelfuld dokumentation
... De nærmere krav til udarbejdelse af dokumentationen er fastsat i dokumentationsbekendtgørelsen, bkg. nr. 42 af 24. januar 2006, og i bekendtgørelsen er der ligeledes fastsat en frist på 60 dage for indsendelse af materialet efter påkrav. Selvom transfer pricing dokumentationen skal ud arbejdes løbende og opbevares i selskabet, så anses den strafbare overtrædelse af § 17, stk. 3, først for fuldbyrdet, når SKAT har fremsat krav om, at selskabet indsender dokumentationen inden for den fastsatte frist, og denne frist ikke overholdes.
Når det drejer sig om overtrædelser af§ 17, stk. 3, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. L 120 (Folketinget 2004-05, 2. saml.), som senere blev gennemført ved lov nr. 408 af I. juni 2005, at bøden skal udgøre to gange de sparede omkostninger ved udarbejdelse af TP-dokumentation med tillæg på 10 pct. af den forhøjede indkomst, som en ansættelsesændring udløser, fordi armslængdeprincippet ikke er opfyldt. Hvis TP-dokumentation af den fornødne kvalitet efterfølgende udarbejdes, kan den omkostningsbestemte del af bøden nedsættes til det halve.
3.3.2 Forslagets indhold
Lovforslagets § 8, nr. 3 og 5 (lovens§ 14, stk. 5 og 6, samt§ 17, stk. 4), om udbygning af straffebestemmelserne angiver, at bødeberegningen skal tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og den mulige skattefordel og giver klar hjemmel til at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpede omstændigheder ved overtrædelsen, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når der er tale om en række forskellige overtrædelser, der skal bedømmes samtidig, og som samlet vurderet må anses for at være en grovere overtrædelse af skattelovgivningen. Der kan være tale om flere overtrædelser af samme straffebestemmelse, f.eks. hvor samme forhold gør sig gældende i flere indkomstår, men der kan også være tale om overtrædelse af forskellige straffebestemmelser. Desuden kan en gradueret bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens præventive formål ikke kan sikres gennem en mindre ordensbøde.
Bøden kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angivne straf nedsættelsesgrunde fore ligger i den konkrete sag. Skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven, vil kunne føre til en forhøjelse af bøden.
Bødeudmålingen skal således ske efter en konkret afvejning af omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens grovhed.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bøde praksis bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen.
Dette er sket gennem retspraksis, men det er ligeledes muligt for Folketinget i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bøde udmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til praksis for bødeudmålingen i forbindelse med de sager, som skal indbringes for retten, fordi et bødeforelæg ikke bliver vedtaget af den sigtede, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis igennem disse sager.
Da der i skattekontrolloven er tale om en meget stor variation af indberetningspligter og indberetningspligtige, fra få til mange indberetninger, og fra mindre til større aktører, vil bøden skulle variere i størrelse for at have en reel præventiv effekt, samtidig med at bødestraffen skal afspejle forholdets grovhed.
Efter skattekontrollovens§ 17, stk. 3. straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
Det har vist sig, at det kan være særdeles vanskeligt at fastsatte de konkrete omkostninger til udarbejdelse af TP-dokumentation i en situation, hvor virksomheden ikke har udarbejdet dokumentationen. I stedet for et konkret skøn i hver enkelt sag, som vil kunne give anledning til en særskilt tvist om beløbs størrelsen, vil dokumentationsomkostningen fremover i praksis blive fastsat til et grundbeløb på 250.000 kr.
Baggrunden for beløbet på 250.000 kr. er, at minimumsomkostningerne til udarbejdelse af TP-dokumentation skønnes at være 125 .000 kr., og at bøden skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade være med at udarbejde dokumentationen. Derfor bliver den omkostningsbestemte del af bøden også nedsat til 125.000 kr. i grundbeløb, hvis der senere fremkommer egnet dokumentationsmateriale.
Bødeudmålingen ved overtrædelse af§ 17, stk. 3, vil således udgøre et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstforhøjelse, som fremgår af ansættelsesændringen, jf. § 17, stk. 4, hvor bodens størrelse ud måles i forhold til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Grundbeløbet kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.
Der vil blive beregnet en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende TP-dokumentation."
I lovforslagets bemærkninger til § 17, stk. 3, er anført:
Efter skattekontrollovens§ 17, stk. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
Forslaget går ud på at præcisere, dels at tidspunktet for fuldbyrdelse af overtrædelsen er, når fristen for indsendelse af den skriftlige dokumentation er overskredet, dels at det også gælder virksomhedens undladelse af at indhente en revisorerklæring efter pålæg fra SKAT, når dette sker forsætligt eller af grov uagtsomhed. Med forslaget tydeliggøres det samtidig, at den revisor, som af virksomheden er blevet anmodet om at forestå udarbejdelsen af revisorerklæringen, ikke kan ifalde ansvar efter§ I 7, s tk. 3."
Rettens begrundelse og afgørelse
Den 12. maj 2015 fremsatte SKAT begæring om, at tiltalte, T1, indsendte transfer pricing dokumentation for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 senest den 13. juli 2015, det vil sige inden 60 dage, jf. dagældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 42 af 24.januar 2006.
Tiltalte, T1, har uden forbehold erkendt sig skyldig i af grov uagtsomhed at have undladt rettidigt at indsende den skriftlige transfer pricing dokumentation, som der er pligt til at udarbejde efter dagældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006.
Der er under sagen ikke afgivet forklaring af en partsrepræsentant fra det til talte selskab T1 eller ført vidner. Bevisførelsen har bestået i dokumentbeviser.
Retten lægger efter det oplyste til grund, at T1 inden 60 dages fristens udløb indsendte nogle historiske oplysninger angående koncern opbygningen og samhandlen i koncernen, men at der ikke blev indsendt landespecifikt materiale for Danmark for de indkomstår, som SKAT's begæring vedrørte.
Efter det oplyste lægges det til grund, at den indsendte transfer pricing dokumentation var så mangelfuld, at dokumentationen reelt måtte sidestilles med manglende dokumentation.
Af skrivelsen af 12. oktober 2015 fra T1’s revisor, revisor IS, fremgår, at baggrunden for den mangelfulde transfer pricing dokumentation havde været en misforståelse eller fejlkommunikation mellem T1 og moderselskabet om, hvem der stod for den landespecifikke dokumentation.
Det kan videre lægges til grund, at T1 den 30. oktober 2015 indsendte den resterende dokumentation, som SKAT havde bedt om, at der herefter var en korrespondance mellem SKAT og T1 revisor angående yderligere materiale, samt at SKAT efter mødet med T1 den 13. januar 2016 var af den opfattelse, at det foreliggende materiale opfyldte kravene til transfer pricing dokumentation.
Retten finder, at den manglende rettidige indsendelse af transfer pricing dokumentation for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 må tilregnes T1, som senere er omdannet til et anpartsselskab, som groft uagtsomt.
Det følger af forarbejderne til dagældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, blandt andet, at formålet med bestemmelsen er at sikre en korrekt prisfastsættelse og hermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing).
Det følger af dagældende skattekontrollovens§ 17, stk. 3, at den strafbare overtrædelse er fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor 60 dages fristen er over skredet.
Retten lægger efter forarbejderne til grund, at transfer pricing dokumentation skal udarbejdes løbende. Det forhold, at det ifølge Højesterets dom af 31. januar 2019 i sag nr. 75/2018 er ansættelsestidspunktet, der er afgørende for en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis transfer pricing dokumentationen ikke foreligger, kan ikke føre til et andet resultat.
I forarbejderne til lovændringen i 2012 er der udstukket nøje retningslinjer for bødeudmålingen, og det fremgår blandt andet, at bødeudmålingen skal af spejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade være med at udarbejde dokumentation, at minimumsomkostninger til udarbejdelse af transfer pricing dokumentation skønnes at være 125.000 kr., at den omkostningsbestemte bøde nedsættes fra et grundbeløb på 250.000 kr. til 125.000 kr., hvis der efter 60 dages fristens udløb fremkommer egnet dokumentation, og at der beregnes en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende transfer pricing dokumentation.
På baggrund af forarbejderne må der således som udgangspunkt foretages en fuldstændig bødekumulation. Herefter og da retten ikke finder, at der i denne sag foreligger, hverken formildende eller skærpende omstændigheder fast sættes straffen til en bøde på 500.000 kr. svarende til 125.000 kr. for hvert indkomstår. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det forhold, at T1 har samarbejdet med skattemyndighederne, hvilket T1 må antages at have haft en interesse i for at undgå en skønsmæssig ansættelse, samt den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, under de fore liggende omstændigheder ikke kan føre til et andet resulat.
Tiltalte, T1, straffes med en bøde på 500.000 kr., jf. skatte kontrollovens dagældende § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. nugældende § 84, nr. 5), jf. dagældende § 3 B, stk. 5, jf. nugældende § 39, stk. I, jf. stk. 3), jf. § 2, stk. 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (jf. § 2, stk. 4, i nugældende bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018) jf. dagældende § 18, jf. nugældende § 85).
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte, T1, skal betale en bøde på 500.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.