Spørgsmål
- Kan spørger anses for at være en almenvelgørende forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
- Er medlemmernes betaling af kontingent til Spørger momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?
- Er deltagernes betaling af deltagergebyr ved den årlige kongres/årsmøde momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
- Er Spørgers indtægter fra standleje ved den årlige kongres/årsmøde momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
- Er Spørgers indtægter fra annoncer i forbindelse med den årlige kongres/ årsmøde momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
Svar
- Ja
- Ja
- Ja
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Generelt om Spørger
Spørger har til formål at fremme udvikling og forskning inden for X.
Spørger har er en række stående udvalg:
- X-udvalget
- Spørger har som opgave at sikre forudsætninger for opretholdelse af den X kvalitet. A-udvalget forestår dette arbejde.
- Udvalget for X, der forestår følgende opgaver
- Identifikation og bearbejdning af problemstillinger af betydning for kvalitetsspørgsmål med det formål at kunne yde faglig rådgivning til B-afdelingerne
- Indsamling og videreformidling af information om retningslinjer vedrørende visitation, behandling og X publiceret i videnskabelige selskaber, X’er og lignende instanser.
- Via Spørgers hjemmeside at orientere Spørgers medlemmer om forhold vedrørende udvikling og kvalitetstiltag
- X-udvalget
- En af de centrale opgaver for Spørger er at sikre en tilfredsstillende postgraduat, teoretisk uddannelse inden for X speciale. Denne omfatter såvel uddannelsen af læger under speciallægeuddannelse som videreuddannelse efter opnået speciallægeuddannelse.
- Udvalget for X
- X er en integreret del af vurderingen af X, bl.a. i forbindelse med individualisering af X-behandling. Sikring af kvaliteten og udvikling er forudsætninger for at kunne tilbyde patienterne den optimale behandling. Spørger er det videnskabelige selskab for X i Danmark og har som opgave at sikre forudsætninger for opretholdelse af kvaliteten.
Spørger udsender løbende nyhedsbreve med orientering om Spørgers aktiviteter, f.eks. generalforsamling, årlig kongres/årsmøde, information om aktuelle kurser og workshops inden for X område.
Spørgers repræsentant har oplyst, at de ovennævnte nyhedsbreve alene udsendes til de kontingentbetalende medlemmer.
Spørgers repræsentant har herudover oplyst, at en del af spørgers hjemmeside alene er tilgængelig for medlemmerne. På den lukkede del af spørgers hjemmeside, er der adgang til følgende:
- Fra bestyrelsen
- Generalforsamling
- Udvalg
- X-afdelinger
- Medlemsoversigt
- X
Spørger holder en gang om året en kongres/årsmøde over 3 dage, hvor der præsenteres foredrag inden for X, workshops, udstilling, networking og erfaringsudveksling samt prisoverrækkelse og afholdelse af generalforsamling i Spørger.
Årsmødet finansieres delvis ved deltagergebyr og delvis ved salg af stand/udstillings pladser til relevante virksomheder samt salg af annoncer i invitationer og programmet.
Eventuelt overskud fra årsmødet anvendes udelukkende til Spørgers formål.
Spørgers vedtægter:
§ 1 Spørgers navn er X.
§ 2 Spørgers formål er at fremme udvikling og forskning inden for X og X.
§ 3 Som ordinære medlemmer af Spørger med fuld stemme- og valgret på Spørgers generalforsamling kan optages læger med dansk speciallægeankerkendelse i specialet X og X, læger i videreuddannelse til specialet samt andre akademikere, der ved deres virksomhed medvirker til Spørgers formål. Som ekstraordinære medlemmer af selskabet uden stemme- og valgret og uden adgang til selskabets generalforsamling kan personer optages med dokumenteret interesse for eller tilknytning til X i bred forstand.
§ 4 Æresmedlemmer kan efter motiveret forslag fra bestyrelsen optages i Spørger, såfremt der på generalforsamlingen er 2/3’s flertal herfor. Æresmedlemmer uden ordinært medlemskab af Spørger og korresponderende medlemmer har ikke stemmeret og er ikke valgbare.
§ 5, stk. 1. Optagelse sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen. Nægtelse af optagelse kan indbringes for generalforsamlingen.
Stk. 2. Udmeldelse af Spørger kan ske til førstkommende 1. januar.
Stk. 3. Forslag om eksklusion kan fremsættes af bestyrelsen eller en fjerdedel af medlemmerne og afgøres ved en generalforsamling.
§ 6, stk. 1. Medlemskontingentets størrelse fastsættes på generalforsamlingen.
Stk. 2. Regnskabet er kalenderåret, og regnskabet skal være revisorerne i hænde senest den 1. februar. Valg af to revisorer foretages på generalforsamlingen for 3 år, og genvalg kan finde sted én gang.
Stk. 3. Ikke-erhvervsaktive medlemmer og æresmedlemmer er kontingentfri.
§ 7, stk. 1. Generalforsamlingen er Spørgers øverste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling skal afholdes én gang årligt, ordentligvis i marts måned, og indkaldes via e-mail med mindst 3 ugers varsel samtidig med dagsordenens bekendtgørelse og annonceres på Spørgers hjemmeside.
Stk. 3. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Beretning fra bestyrelsen
- Beretning fra udvalg
- Beretning fra inspektorordningen
- Fastlæggelse af kontingent
- Forslag fra bestyrelse og medlemmer
- Forslag fra bestyrelse og medlemmer
- Valg af formand
- Valg til bestyrelsen
- Valg til udvalg, råd og andre tillidsposter
- Valg af revisorer
- Eventuelt
Stk. 4. Forslag, herunder valg, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indgives til bestyrelsen ledsaget af en kort motivering senest 2 uger før generalforsamlingen, og disse skal ligesom forsalg fra bestyrelsen være medlemmerne i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
Stk. 5. Afstemninger vedrørende valg af formand og bestyrelsen og valg i henhold til §§ 8, 9, 10, 11 og 13 skal ske skriftligt, hvis der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. Der tildeles medlemmerne én stemme for hvert ledigt hverv.
Stk. 6. Formanden vælges særskilt.
Stk. 7. Alle afgørelser, inkl. valg til formand og valg til bestyrelse og udvalg, træffes ved simpel stemmeflerhed blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, med mindre andet er fastsat i vedtægterne. For hvert ledigt hverv tildeles medlemmerne én stemme.
Stk. 8. Såfremt dirigenten eller to af de fremmødte medlemmer stiller krav herom, skal en afstemning foregå skriftligt.
Stk. 9. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal, hvis mindst ¼ af medlemmerne kræver det, indkaldes af denne inden 6 uger med mindst 2 ugers varsel med angivelse og motivering af forslag, som ønskes behandlet.
Stk. 10. Hovedpunktsreferat af forhandlingerne på en generalforsamling skal af bestyrelsen udsendes til samtlige medlemmer senest to måneder efter generalforsamlingen.
§ 8 Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen består af seks medlemmer, som bortset fra formandsposten konstituerer sig selv med en næstformand, en sekretær og en kasser og som selv fastlægger sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen varetager enhver kontakt til offentlige instanser, nationale og internationale selskaber og internationale selskaber og interesseorganisationer samt andre organisationer med mindre andet meddeles.
Stk. 3. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 4. Der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger.
Stk. 5. Bestyrelsens ene medlem er X’s formand (jf. § 12)
Stk. 6. Valg til bestyrelse gælder for to år. Umiddelbart genvalg kan finde sted to gange. Det bør tilstræbes, at medlemmerne fagligt og geografisk repræsenterer forskellige interesser.
§ 9 X-udvalg
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling vælger en formand og fire medlemmer til et X-udvalg. Herudover skal bestyrelsen være repræsenteret med ét medlem.
Stk. 2. Valgene gælder for 3 år. Umiddelbart genvalg kan finde sted én gang.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder kommissorium for udvalgets arbejde.
§ 10. X-udvalg
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling vælger en formand og tre medlemmer til et X-udvalg, der skal forestå den postgraduate kursusvirksomhed i specialet. Derudover skal bestyrelsen være repræsenteret med ét medlem. Det bør tilstræbes, at medlemmerne repræsenterer forskellige faglige interesser, uddannelsesniveau og geografiske områder.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget refererer til Spørgers bestyrelse.
Stk. 3. X-udvalget foreslår til bestyrelsen et medlem af selskabet, som herefter ansættes af Sundhedsstyrelsen som hovedkursusleder for de teoretiske, specialespecifikke kurser. Denne indgå som ordinært medlem af uddannelsesudvalget.
Stk. 4. En repræsentant for hver af de tre hold uddannelsessøgende, som deltager i den teoretiske specialespecifikke kursusrække i hoveduddannesen, vælges af holdet som ordinært medlem af X-udvalget. Valget sker for en maksimal periode svarende til personens kursustid. Personen skal i hele perioden være under hoveduddannelse og aktivt deltage i kurserne.
Stk. 5. Sagkyndige, der er ikke er medlemmer af Spørger, kan midlertidigt tilknyttes udvalget.
Stk. 6. Valg til X-udvalget sker for 3 år. Umiddelbart kan genvalg finde sted én gang.
Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder kommissorium for udvalgets arbejde.
§ 11 Udvalg for X
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling vælger en formand og tre medlemmer til et X-udvalg. Herudover skal bestyrelsen være repræsenteret med ét medlem.
Stk. 2. Udvalg for X refererer til Spørgers bestyrelse.
Stk. 3. Valgene gælder for 3 år. Umiddelbart genvalg kan finde sted én gang.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder kommissorium for udvalgets arbejde.
§ 12 Udvalg for X
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling vælger én lægelig formand og tre medlemmer til et udvalg for X, således at læger udgør udvalgets flertal. Herudover skal bestyrelsen være repræsenteret med ét medlem. Der bør tilstræbes, at medlemmerne skal repræsentere forskellige faglige interesser og geografiske områder.
Stk. 2. Udvalg for X refererer til Spørgers bestyrelse
Stk. 3. Valgene gælder for 3 år. Umiddelbart genvalg kan finde sted én gang.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder kommissorium for udvalgets arbejde.
§ 13. Foreningen af X
Stk. 1. X er en fraktion for yngre læger under X. Denne har egne vedtægter og vælger selvstændigt formand og bestyrelse.
Stk. 2. X refererer til Spørgers bestyrelse og fraktionens vedtægter skal godkendes af Spørgers bestyrelse. X aflægger beretning til Spørger på generalforsamlingen.
Stk. 3. X’s formand er medlem af Spørgers bestyrelse. Ved udnævnelse til overlæge fratræder X’s formand den 1. januar i det følgende år, jf. X’s vedtægter.
§ 14 Funktionstid i tillidserhverv for Spørger
Stk. 1. Den kontinuerte funktionstid i samme tillidserhverv for Spørger kan ikke overstige 6 år. Hvis et bestyrelsesmedlem eller udvalgsformand i løbet af denne periode bliver valgt til formand for samme bestyrelse eller udvalg, kan den samlede funktionstids dog være op til 8 år.
Stk. 2. Et tillidserhvervs funktionstid ska opdeles i perioder, der enten kan udgøre 2 perioder af hver 3 års varighed eller 3 perioder af hver 2 års varighed, afhængig af tillidserhvervets karakter.
Stk. 3. Genvalg efter en funktionsperiode kan finde sted, jf. § 14, stk. 1.
Stk. 4. Udpegning til et tillidshverv foretages af bestyrelsen med mindre andet er angivet i Spørgers vedtægter.
§ 15. Spørger er tilknyttet Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber efter de for denne organisation gældende vedtægter.
§ 16 Vedtægtsændringer kan foretages af generalforsamlingen efter forudgående udsendelse af ændringsforslag til medlemmerne senest 3 uger før generalforsamling og kræver for vedtagelse, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.
§ 17. Opløsning
Stk. 1. Beslutning om opløsning kan træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er til stede og mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Hvis der på den pågældende generalforsamling ikke er 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer til stede, men de tilstedeværende medlemmer ved simpel stemmeflerhed stemmer for opløsning, ska der tidligst 6 uger og senest 8 uger derefter afholdes ekstraordinær generalforsamling, der uanset fremmøde er beslutningsdygtig. På denne generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpel stemmeflerhed.
Stk. 2. Ved opløsning træffes samtidig beslutning om anvendelse af Spørgers midler. Midlerne kan ingensinde udloddes til deling blandt medlemmerne, men skal henlægges til fonds med forskningsformål.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørger har under sin begrundelse gengivet nedenstående bestemmelser:
- Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-4 og 21
- Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b) - e) og i), l), o) og p) og stk. 2.
- Momssystemdirektivets artikel 133, stk. 1, litra a) - d)
- Momssystemdirektivets artikel 134.
Spørger har under sin begrundelse endvidere gengivet uddrag af de nedenfor anførte afgørelser:
De af Spørger gengivne bestemmelser og praksis er gengivet nedenfor under punktet "Lovgivning, forarbejder og praksis".
Spørgsmål 1
Spørger har til formål at fremme udvikling og forskning inden for X og X og dermed fremme folkesundheden og sygdomsbekæmpelse.
Spørgers formål er således ikke at drive økonomisk virksomhed, men derimod at fremme sundhed og sygdomsbekæmpelse, ud fra et uegennyttigt formål.
Spørger opfylder således betingelserne for at være en filantropisk forening. Spørger anses derfor for at have et almennyttigt formål, jf. Skatterådet i SKM2013.67.SR.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Når Spørger anses for at være en almennyttig forening med et formål af filantropisk karakter, vil medlemmernes betaling af kontingent være omfattet af momslovens § 4, stk. 1, nr. 4, i det omfang der foreligger levering mod vederlag.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med "ja".
Spørgsmål 3 - 5
Den årlige kongres afholdes med det formål at sikre vidensdeling inden for X område samt at formidle ny forskning. På kongressen er der ERFA-grupper, networking, præsentationer og foredrag indenfor X samt udstilling.
Det opkrævede deltagergebyr, udleje af udstillingsstande samt salg af annoncer sker således i forbindelse med aktiviteter i overensstemmelse med Spørgers filantropiske formål, og betingelse nr. 1 og 2 for anvendelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 må derfor anses for opfyldt.
Et eventuelt overskud fra årsmødet anvendes udelukkende til Spørgers formål, hvorfor den 3. betingelse også må anses for opfyldt.
Endelig anfører SKAT i SKM2013.7.SR, at den i sagen omhandlede kongres er målrettet fagfolk med interesse inden for forskning og behandling af sygdomme, og da der ikke findes tilsvarende konkurrerende momspligtige organisationer eller arrangementer, anser SKAT derfor ikke momsfritagelsen for at ville medføre konkurrenceforvridning.
Tilsvarende findes der ikke momspligtige organisationer eller arrangementer, der er i konkurrence med Spørger, hvorfor en momsfritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 - 5 bør besvares med "Ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Det er ved bevarelsen af spørgsmål 1 - 5 forudsat, at Spørger driver økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og således er omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger kan anses for at for at være en almenvelgørende forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Begrundelse
I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers levering af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter fritaget for moms.
De foreninger m.fl., som momsmæssigt kan anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, efter fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er de samme, som efter praksis kan anses for fritaget i medfør af momslovens 13, stk. 1, nr. 17, jf. lovforslag 2001/02, 2. samling, L 137.
Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål nævnes i ovennævnte lovforslag bl.a. amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde.
At lovforslaget fremgår endvidere, at det er bredden i overskuddets anvendelse, som er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.
I henhold til Spørgers vedtægter, at der er tale om en uafhængig forening, som har til formål, at: "fremme udvikling og forskning inden for X ".
Spørgers aktiviteter består i, at Spørger rådgiver Sundhedsstyrelsen samt udnævner repræsentanter til de multidisciplinære grupper. Endvidere yder Spørger faglig rådgivning til X-afdelingerne samt orienterer foreningens medlemmer om forhold vedrørende X via foreningens hjemmeside og på den årlige kongres. Endelig har Spørger til opgave at sikre forudsætningerne for opretholdelse af X.
På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers formål kan karakteriseres som "sygdomsbekæmpelse" og dermed opfylder betingelsen for at kunne anses for en almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, samt SKM2010.158.SR og SKM2013.67.SR.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at medlemmernes betaling af kontingent til Spørger er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Begrundelse
Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, som implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l), omfatter foreningers levering af ydelser, og varer i tilknytning hertil, til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.
Sådanne leveringer kan ske momsfrit når de følgende betingelser er opfyldt:
- Leveringen sker mod et kontingent
- Foreningen har et af de i bestemmelsen nævnte formål og leveringen har tilknytning til foreningens formål
- Foreningen ikke arbejder med gevinst for øje og
- En afgiftsfritagelse ikke vil kunne medføre konkurrencefordrejning.
Ad. 1. Levering mod et kontingent
Betingelsen om, at leverancen skal ske mod et kontingent indebærer, at konkrete leverance til medlemmer er finansieret af kontingentet, jf. SKM2017.665.LSR.
Spørgers hjemmeside er opdelt, således at dele af hjemmesiden alene er tilgængelig for medlemmerne. På den lukkede del af Spørgers hjemmeside har medlemmerne adgang til følgende:
- Fra bestyrelsen
- Generalforsamling
- Udvalg
- A-afdelinger
- Medlemsoversigt
- X.
Herudover udsender Spørger løbende nyhedsbreve til de kontingentbetalende medlemmer med information om bl.a. generalforsamling, årlig kongres/årsmøde, aktuelle kurser og workshops inden for X.
Med henvisning til ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at medlemskontingentet kan anses for at være betaling til Spørger for levering af nærmere angivne ydelser, jf. at det i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club er fastslået, at bidrag som betales af medlemmerne af en sportsforening, kan udgøre modydelsen for tjenesteydelser leveret af denne forening til trods for, at medlemmer, som ikke eller ikke regelmæssigt benytter foreningens faciliteter, ikke desto mindre er forpligtet til at betale et årligt bidrag.
Ad. 2. Foreningen har et af de i bestemmelsen nævnte formål og leveringen har tilknytning til foreningens formål
Det er en forudsætning for momsfritagelse, at leveringen har nær tilknytning til foreningens formål samt at foreningens formål er enten af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller har at gøre med borgerligere rettigheder.
Foreninger m.fl. med sygdomsbekæmpende formål er og har stedse været anset for at have et filantropisk formål, jf. SKM2010.158.SR og SKM2013.67.SR.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers formål, jf. svaret på spørgsmål 1, på denne baggrund må anses for omfattet af de i bestemmelsen nævnte formål, ligesom leverancerne må anses for at have tilknytning til formålet, jf. at leverancerne bl.a. består i adgang til X og afholdelse af en årlig kongres/årsmøde om X emner.
Ad. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje
Det er en afgørende forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje.
Det er i anmodningen oplyst, at foreningens indtægter udelukkende anvendes til at opfylde de i vedtægterne angivne formål. Ligesom det af vedtægternes § 17 fremgår, at ingen midler kan udloddes til deling blandt medlemmerne.
Spørger kan på denne baggrund ikke anses for at arbejde med gevinst for øje.
Ad. En afgiftsfritagelse vil ikke kunne medføre konkurrencefordrejning
Endelig er det en forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning.
I dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, har EU-domstolen fortolket begrebet "konkurrencefordrejning" i fritagelsesbestemmelsen for tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper.
Af dommen kan det udledes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må medføre konkurrencefordrejning, og dette på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke søger at opnå et overskud. Af dommen kan det endvidere udledes, at der i alle tilfælde skal ske en konkret vurdering af, om der er en risiko for konkurrencefordrejning enten aktuelt eller i fremtiden.
I sag-C8/01, Taksatoringen, udtalte EU-Domstolen endvidere, at hvis en sammenslutning, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder, kan det ikke antages, at en momsfritagelse, vil bevirke, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.
Overført til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, betyder dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, at hvis en momsfritagelse af kontingentet ikke i sig selv er egnet til at påvirke konkurrencen, vil momsfritagelsen ikke kunne føre til konkurrencefordrejning i den betydning, som udtrykket er brugt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at en momsfritagelse af kontingentet ikke i sig selv vil være egnet til at påvirke konkurrencen.
Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. lagt vægt på, at der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er et reelt marked for den omhandlede type af leverancer, jf. at hovedparten af ydelserne må anses for at være normal service for medlemmer af en forening, tilsvarende blev tillagt betydning i SKM2016.87.SR, ligesom foreningen uanset om leverancerne er pålagt afgift eller ej, må forventes at beholde medlemmerne som kunder.
Konklusion
Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at alle betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at deltagergebyret ved den årlige kongres er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Begrundelse
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under visse betingelser, fritaget for moms.
Momsfritagelsen forudsætter, at:
- De pågældende varer og ydelser leveres af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forening
- Leveringen sker i forbindelse med foreningens velgørende m.v. aktiviteter
- Overskuddet udelukkende bruges til foreningens velgørende m.v. formål
- Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning
- Leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter.
Ad. 1. Leveret af en almenvelgørende eller almennyttig forening
Idet der henvises til Skattestyrelsens begrundelse under spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger er en almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Ad. 2. Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende aktiviteter
De aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde, jf. forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag 2001/02, 2. samling, L137.
Spørger har til formål at fremme udvikling og forskning inden for X.
Den aktivitet, der ønskes omfattet af momsfritagelsen, er Spørgers afholdelse af en årlige international kongres dedikeret til foredrag, workshops, udstilling, og erfaringsudveksling inden for X.
Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at aktiviteten ligger indenfor foreningens formål.
Ad. 3. Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende formål
Det er en betingelse, at et eventuelt overskud fra aktiviteten anvendes fuldt ud til foreningens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Den årlige kongres/årsmøde finansieres delvis finansieres af deltagergebyrer og delvis ved salg af standpladser og annoncer.
Det er oplyst, at et eventuelt overskud fra kongressen/årsmødet udelukkende anvendes til foreningens formål. Ligesom det af vedtægternes § 17 fremgår, at ingen midler kan udloddes til deling blandt medlemmerne.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at et overskud udelukkende skal bruges til foreningens velgørende formål, er opfyldt.
Ad. 4. Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning
Endelig er det en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen, at momsfritagelsen ikke vil fremkalde konkurrencefordrejning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Den årlige kongres/ årsmødet må anses for at være målrettet fagfolk - primært medlemmer af foreningen - med interesse for forskning inden for X.
Alle aktiviteterne i form af foredrag, workshops, networking m.v. er tilrettelagt med henblik på at opfylde Spørgers vedtægtsmæssige formål.
Det er på baggrund af en konkret vurdering herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en momsfritagelse af Spørgers levering af adgang til kongressen ikke vil fremkalde konkurrencefordrejning.
Ad. 5. Leveringen er ikke af forretningsmæssig karakter.
Endelig er det en forudsætning at leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, 3. punkt.
Spørgers afholdelse af en årlig kongres anses efter en konkret vurdering ikke for at være af forretningsmæssig karakter. Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. lagt vægt på at kongressen primært udbydes og markedsføres overfor medlemmerne via nyhedsbrevet og Spørgers hjemmeside, ligesom deltagerne i kongressen primært må antages at være medlemmer af foreningen. Tilsvarende forhold var afgørende i SKM2014.132.SR.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse at betingelserne for at Spørgers kongres kan omfattes af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er opfyldt og at der derfor ikke skal afregnes moms deltagergebyret.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at Spørgers indtægter fra standleje ved den årlige kongres er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Begrundelse
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under visse betingelser, fritaget for moms.
Momsfritagelsen forudsætter, at:
- De pågældende varer og ydelser skal leveres af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forening
- Leveringen sker i forbindelse med foreningens velgørende m.v. aktiviteter
- Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende formål
- En fritagelsen ikke vil kunne skabe konkurrencefordrejning.
- Leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter
Ad. 1. Leveret af en almenvelgørende eller almennyttig forening
Idet der henvises til Skattestyrelsens begrundelse under spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger er en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Ad. 2. Leverancerne skal ske i forbindelse med foreningens velgørende aktiviteter
De aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde, jf. forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag 2001/02, 2. samling, L137.
I bemærkningerne til lovforslaget nævnes til illustration, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt. Salg af mad- og drikkevarer og tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.
Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest, vil denne aktivitet ligeledes være omfattet, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål
Spørger har til formål at fremme udvikling og forskning inden for X.
De leverancer, som Spøger ønskes fritaget for moms, er Spørgers udlejning af standpladser i forbindelse med Spørgers afholdelse af én årlige internationale kongres dedikeret til foredrag, workshops, udstilling, og erfaringsudveksling inden for X.
De indtægter, som Spørger oppebærer ved udlejning af standpladser er med til at finansiere afholdelsen af den årlige kongres med foredrag, workshops og erfaringsudveksling inden for X.
På den baggrund og med henvisning til bemærkningerne i lovforslaget er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers udlejning af standpladser i forbindelse med den årlige kongres kan anses for aktiviteter, der udnyttes til indsamling af midler til Spørgers primære almennyttige formål, som er at fremme udvikling og forskning inden for X, hvilket bl.a. sker ved afholdelse af den årlige kongres.
Ad. 3. Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende formål
Det er en betingelse, at et eventuelt overskud fra aktiviteten anvendes fuldt ud til foreningens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, idet der med overskud menes overskud efter at udgifterne er afholdt.
Den årlige kongres/årsmøde finansieres delvis af deltagergebyrer og delvis ved salg af standpladser og annoncer.
Det er oplyst, at et eventuelt overskud fra kongressen udelukkende anvendes til foreningens formål. Ligesom det af vedtægternes § 17 fremgår, at ingen midler kan udloddes til deling blandt medlemmerne.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at et overskud udelukkende skal bruges til foreningens velgørende formål, er opfyldt.
Ad. 4. Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning
Det er tillige en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen, at momsfritagelsen ikke vil fremkalde konkurrencefordrejning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 in fine.
Skattestyrelsen bemærker at udlejning af standpladser sker i konkurrence med andre momspligtige aktører, som tilbyder forskellige former for markedsføring til erhvervsvirksomheder.
I relation til betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er det afgørende, at momsfritagelsen ikke i sig selv bruges til nedsætte priserne.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at det ved vurderingen af om momsfritagelsen for en forenings salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter vil kunne medføre konkurrencefordrejning, er det afgørende element fastsættelsen af prisen.
Hvis foreningens salgspriser svarer til markedsprisen eller den vejledende udsalgspris, vil momsfritagelsen normal ikke kunne medføre konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af om prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.
Det afhænger derfor af en konkret, skønsmæssig vurdering, om en forenings salg medfører konkurrencefordrejning.
Under forudsætning af, at Spørgers priser på udlejning af standpladser i forbindelse med afholdelsen af den årlige kongres fastsættes til markedsprisen vil betingelsen være opfyldt.
Ad. 5. Leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter
Endelig er det en betingelse, at leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, 3. punkt.
Spørger udlejer standpladser til virksomheder m.v. i forbindelse med afholdelsen af foreningens årlige kongres.
På grundlag af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers udlejning af standpladser i forbindelse med den årlig kongres ikke kan anses for at være af forretningsmæssig karakter.
Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. henset til, at Spørgers aktivitet med udlejning af standpladser ikke har den nødvendige fasthed/kontinuitet med hensyn til omfang og varighed, til at kunne karakteriseres som værende af forretningsmæssig karakter, jf. at der er tale om udlejning af standpladser ved én årlig kongres.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående og under det anførte forudsætninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers udlejning af standpladser i forbindelse med den årlige kongres kan omfattes af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, og at Spørger derfor ikke skal afregnes moms ved udlejning af standpladser.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".
Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at Spørgers indtægter fra annoncer i forbindelse med den årlige kongres er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Begrundelse
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under visse betingelser, fritaget for moms.
Momsfritagelsen forudsætter, at:
- De pågældende varer og ydelser skal leveres af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forening
- Leveringen sker i forbindelse med foreningens velgørende m.v. aktiviteter
- Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende m.v. formål
- En fritagelse må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.
- Leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter
Ad. 1. Leveret af en almenvelgørende eller almennyttig forening
Idet der henvises til Skattestyrelsens begrundelse under spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger er en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Ad. 2. Leverancerne skal ske i forbindelse med foreningens velgørende aktiviteter
De aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde, jf. forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag 2001/02, 2. samling, L137.
I bemærkningerne til lovforslaget nævnes til illustration, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt. Salg af mad- og drikkevarer og tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.
Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest, vil denne aktivitet ligeledes være omfattet, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.
Foreninger med bredere formålsbestemmelser som f.eks. humanitære foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil derfor tilsvarende være bredere. Arrangerer en sådan forening en koncert, festival eller lignende, vil disse være omfattet af fritagelsen, jf. bemærkningerne til ovennævnte lovforslag.
Spørger har til formål at fremme udvikling og forskning inden for X.
Den aktivitet, der ønskes omfattet af momsfritagelsen, er Spørgers salg af annonceplads i forbindelse med Spørgers afholdelse af en årlig international kongres.
De indtægter, som Spørger oppebærer ved salg af annonceplads er med til at finansiere afholdelsen af den årlige kongres med foredrag, workshops og erfaringsudveksling inden for X.
På den baggrund og med henvisning til bemærkningerne i lovforslaget er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers salg af annonceplads i invitationer og programmer i forbindelse med den årlige kongres kan anses for en aktivitet, der udnyttes til indsamling af midler til Spørgers primære almennyttige formål, som er at fremme udvikling og forskning inden for X. Betingelsen kan således anses for opfyldt.
Ad. 3. Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende formål
Det er en betingelse, at et eventuelt overskud fra aktiviteten anvendes fuldt ud til foreningens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, idet der med overskud menes overskud efter at udgifterne er afholdt.
Den årlige kongres finansieres delvis finansieres af deltagergebyrer og delvis ved salg af standpladser og annoncer.
Det er oplyst, at et eventuelt overskud fra kongressen udelukkende anvendes til foreningens formål. Det fremgår endvidere af vedtægternes § 17, at ingen midler kan udloddes til deling blandt medlemmerne.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at et overskud udelukkende skal bruges til foreningens velgørende formål, er opfyldt.
Ad. 4. Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning
Det er tillige en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen, at momsfritagelsen ikke vil fremkalde konkurrencefordrejning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 in fine.
Skattestyrelsen bemærker, at salg af annonceplads sker i konkurrence med andre momspligtige aktører, som tilbyder forskellige former for markedsføring til erhvervsvirksomheder.
I relation til betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er det afgørende at momsfritagelsen ikke i sig selv bruges til at nedsætte priserne.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der ved vurderingen af, hvorvidt momsfritagelsen for en forenings salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter vil kunne medføre konkurrencefordrejning, er det afgørende element fastsættelsen af prisen.
Hvis foreningens salgspriser svarer til markedsprisen eller den vejledende udsalgspris, vil momsfritalgen normalt ikke kunne medføre konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.
Det afhænger derfor af en konkret skønsmæssig vurdering, om en forenings salg medfører konkurrencefordrejning.
Under forudsætning af, at Spørgers priser for annonceplads i programmer m.v. i forbindelse med afholdelsen af den årlige kongres fastsættes til markedsprisen vil betingelsen være opfyldt.
Ad. 5 Leveringen er ikke af forretningsmæssig karakter
For at levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter kan anses for omfattet af bestemmelsen, er det en grundlæggende betingelse, at leveringen ikke er af forretningsmæssig karakter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, 3. punkt.
Salg af forretningsmæssig karakter er almindelig erhvervsmæssig virksomhed og dermed momspligtig. Dette gælder uanset om overskuddet anvendes fuldt ud til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
Spørger en forening med et filantropisk formål. I forbindelse med afholdelsen af den årlige kongres, sælger Spørger annonceplads i invitationer og programmer.
Henset til at det konkrete salg af annonceplads ikke har en sådan fasthed/kontinuitet med hensyn til omfang og varighed, jf. at der er tale af salg af annonceplads i invitationer og programmet i forbindelse med én årlig kongres, hvor deltagerne primært er foreningens medlemmer, er det Skattestyrelsens vurdering, at leverancerne ikke kan anses for at være af forretningsmæssig karakter.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående og under de anførte forudsætninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers salg af annonceplads i invitationer og programmer i forbindelse med den årlige kongres kan omfattes af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, og at der derfor ikke skal afregnes moms ved udlejning af standpladser.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1, 2, 3, 4 og 5
Lovgrundlag
Momslovens § 3, stk. 1
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Momslovens § 4, stk. 1, 1. led
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 17 og 21
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
- Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktisk, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed
- Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. […]
- Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. […]
- Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.
- Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen. Som velgørende arrangementer, anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål […]
[…]
-
Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, sat at overskuddets anvendelse på anmodning fra told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.
Momssystemdirektivet artikel 132, stk. 1, litra b, c), d), e), i), l), o) og p) og stk. 2
Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
[…]
b) hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner.
c) behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat.
d) levering af organer, blod og mælk fra mennesker
e) Levering af ydelser præsteret af tandteknikere som led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlægers og tandteknikeres levering af tandproteser.
[…]
i) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål
[…]
l) organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrencefordrejning.
o) levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af, at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrencefordrejning.
p) transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, som foretages f behørigt anerkendte organer.
[…]
2. Ved anvendelsen af stk. 1, litra o, kan medlemsstaterne indføre enhver nødvendig begrænsning navnlig med hensyn til antallet af de arrangementer eller størrelsen f de indkomne beløb, der giver ret til fritagelse.
Momssystemdirektivets artikel 133
Medlemsstaterne kan for så vidt angår andre organer end offentligretlige i hvert enkelt tilfælde gøre meddelelse af hver af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n) fastsatte fritagelser betinget f, at en eller flere f følgende forudsætninger er opfyldt:
a) de pågældende organer må ikke have til formål systematisk at søge vinding, hvorfor et eventuelt overskud aldrig må uddeles, mens skal anvendes til opretholdelse eller forbedring af ydelserne.
b) disse organer skal i hovedsagen forvaltes og administreres vederlagsfrit af personer, der ikke selv eller gennem formidlere direkte eller indirekte er interesseret i driftsresultaterne.
c) disse organers priser skal være godkendt af det offentlige, eller må ikke overstige sådanne godkendte priser, eller - for så vidt angår transaktioner, der ikke kræver godkendelse af priserne - være lavere end de priser, som momspligtige erhvervsvirksomheder forlanger til tilsvarende transaktioner.
d) fritagelserne må ikke kunne skabe konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder.
De medlemsstater, som i henhold til bilag C til direktiv 77/388/EØF pr. 1. januar 1989 lagde moms på de transaktioner, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra m) og n), kan ligeledes anvende betingelserne i stk. 1, litra d), når de pågældende leveringer af varer og ydelser foretaget af det offentlige fritages.
Momssystemdirektivets artikel 134
Levering af varer og ydelser omfattes ikke af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m), og n), fastsatte fritagelse i følgende tilfælde:
a) såfremt transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift
b) såfremt transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.
Forarbejder
Lovforslag 2001/02, 2. samling, L 137
Der stilles forslag om, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter bliver fritaget for moms, så længe fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er endvidere en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens eget formål og at overskuddets anvendelse kan dokumenteres. Salg af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.
Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 [nuværende nr. 17], således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22 [nuværende nr. 21].
Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.
De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.
Til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt.
Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed være omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.
Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest vil denne aktivitet ligeledes være omfattet af fritagelsen, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.
Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde, kan nævnes afholdelse af kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed i f.eks. »teambuilding«.
Foreninger med brede formålsbestemmelser som f.eks. humanitære foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil derfor være tilsvarende bredere. Arrangerer en sådan forening en koncert, racerfestival eller lignende vil disse være omfattet af fritagelsen.
Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens velgørende eller almennyttige formål. Med overskud menes overskud efter afholdelse af udgifter, idet der i øvrigt kan henvises til praksis herom efter lovens § 13, stk. 1, nr. 18
Vedrørende spørgsmålet om konkurrencefordrejning bemærkes, at almenvelgørende eller almennyttige foreninger i almindelighed kun vil have salg af varer og ydelser i mindre omfang. […] Ved vurderingen af, om momsfritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, vil nedenstående have afgørende betydning:
Prisfastsættelsen er et afgørende element ved vurderingen. Har den almenvelgørende eller almennyttige forening fastsat en salgspris svarende til markedsværdien eller en vejledende udsalgspris, vil fritagelsen ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.
Andre elementer såsom afstanden til nærmeste konkurrent, salgets omfang, anvendelse af markedsføring m.v. kan være relevante for vurderingen af, hvorvidt der foreligger konkurrencefordrejning.
Praksis
C-174/00, Kennemer Golf & Country Club
En tjenesteydelse kan kun beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.
De omstændighed at det årlige bidrag udgør et fast beløb og således ikke har sammenhæng med hver personlig anvendelse af golfbanen ændrer ikke det forhold, at der sker en gensidig udveksling af ydelser mellem medlemmerne af sportsforeningen og denne forening. De ydelser, som foreningen leverer, består nemlig i at stille sportskomplekset såvel som de fordele, der er forbundet hermed, til permanent rådighed for medlemmerne og ikke i lejlighedsvis at levere ydelser på medlemmernes anmodning. Der eksisterer således en direkte sammenhæng mellem de årlige bidrag, som medlemmerne betaler til sportsforeninger som den i hovedsagen, og de ydelser, som denne leverer.
C-8/01, Taksatorringen
Indledningsvis bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13 [nuværende momssystemdirektivs artikel 132] skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.
[…]
Det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning, og dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå et overskud.
Som generaladvokaten har fremhævet i punkt 131 i forslaget til afgørelse, kan det - hvis sammenslutningerne, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder - ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.
SKM2017.665.SR
Da en forening ikke kunne anses for at have leveret en modydelse til medlemmerne for deres kontingentbetaling, forelå der allerede af denne grund ikke momspligt heraf, jf. momslovens § 4, stk. 1.
SKM2016.87.SR
Konkurrencefordrejning foreligger, når en momsfritagelse vil påvirke konkurrencevilkårene på markedet til skade for andre udbydere, som udøver lignende aktiviteter. Der vil dog ikke være tale om konkurrencefordrejning, når en organisations salg af varer og ydelser alene fungerer, som en normal service for foreningens medlemmer og momsfritagelsen ikke i sig selv bruges til at nedsætte priserne.
SKM2014.132.SR
Foreningens levering af kurser anses efter en konkret vurdering ikke for at være af forretningsmæssig karakter. Der lægges i den forbindelse afgørende vægt på, at deltagerne på kurserne fortrinsvis er foreningens medlemmer og pårørende. Der lægges endvidere vægt på, at kurserne fortrinsvis udbydes og markedsføres direkte overfor medlemmerne. Markedsføringen vil efter det oplyste ske via foreningens medlemsblad og hjemmeside. Endelig lægges der vægt på, at aktiviteten genererer et samlet negativt økonomisk resultat.
SKM2013.67.SR
Skatterådet fandt, at en forening, hvis hovedformål var at fremme og styrke forskningen og forbedre de kliniske resultater blandt klinikere og forskere i forhold til en nærmere defineret sygdom, var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet foreningens formål måtte anses for at være af filantropisk karakter.
Skatterådet fandt endvidere, at de tilmeldingsgebyrer for deltagelsen i en kongres, som opkræves af foreningen er fritaget for moms, under forudsætning af, at indtægterne fra tilmeldingsgebyrerne udelukkende anvendes til formål, der er i overensstemmelse med den almennyttige forenings formålsbeskrivelse.
[…]
Kongressen var målrettet fagfolk med interesse indenfor forskning og behandling af sygdomme. Der findes ikke tilsvarende konkurrerende momspligtige organisationer eller arrangementer.
SKAT finder derfor ikke, at momsfritagelsen af kongressen vil medføre konkurrenceforvridning.
SKM2010.158.SR
Foreningen havde til formål at fremme forskning, uddannelse og behandling indenfor sygdommen Z samt at virke rådgivende vedrørende Zs placering indenfor det danske sundhedsvæsen.
Foreningen havde et uddannelsesudvalg, et møde- og efteruddannelsesudvalg samt et forskningsudvalg. Formålet med uddannelsesudvalget var, dels at arbejde for at sikre og udvikle kvaliteten af den lægelige videreuddannelse i Z, dels at fremme rekruttering til specialet og dels at rådgive bestyrelsen vedrørende speciallæge uddannelsen.
Forskningsudvalget havde til formål at fremme forskning indenfor Z og virke rådgivende overfor bestyrelsen om emner vedrørende forskning. Forskningsudvalgets opgaver omfattede blandt andet initiering og støtte til nationale og internationale forskningsprojekter, støtte til udvikling og koordination af udvalgte kliniske databaser, initiering og støtte til udfærdigelse af opdaterede kliniske retningslinier/anbefalinger og eventuelle instrukser, samt bidrage til og arbejde for at videnskabelige kongresser afholdes i Danmark.
Med henvisning til at Foreningens formål var at fremme forskning, uddannelse og behandling inden for Z samt at virke rådgivende vedrørende Z’s placering inden for det danske sundhedsvæsen anså Skatterådet Foreningen for at have et filantropisk formål, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Henset hertil opfyldte foreningen betingelserne, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 18, om at levere velgørende eller på anden måde almennyttige vedtægtsbestemte ydelser. Foreningen kunne derfor ligeledes med hensyn til sit formål være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 22.