Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Dispensationsændringerne af Warrantvilkårene ikke vil udløse beskatning for warrant-ejerne?
2. Kan det bekræftes, at ændringen af vestingvilkårene i den individuelle Subscription List samt i H- og K-Warrantvilkårene ikke udløser beskatning for de berørte (og de øvrige) warrant-ejere?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H er et dansk selskab, der er beskæftiget med forskning og udvikling. H har i henhold til en række bemyndigelser og beslutninger ad flere omgange udstedt warrants til H’s medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter med ret for disse til - på nærmere fastsatte vilkår - at tegne D-, B-, H- og K-aktier i H. H’s nugældende vedtægter indeholder således en bemyndigelse til H’s bestyrelse til at udstede warrants til bestyrelsesmedlemmer, ledelsen, medarbejdere og konsulenter med ret til på nærmere vilkår at tegne aktier.

Bestyrelsen er og har i forbindelse med tidligere udstedelser eller beslutninger om udstedelse af warrants været bemyndiget til at fastsætte de nærmere vilkår for de pågældende personers tegning af warrants.

Bestyrelsen har således fastsat vilkår for B-warrants, D-warrants henholdsvis, H-warrants samt K-warrants (herefter samlet refereret til som "Warrantvilkårene").

Warrant-ejerne udgøres af såvel bestyrelsesmedlemmer, ledelsesmedlemmer, medarbejdere og konsulenter, og alle warrants er ydet helt eller delvist som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt. Det kan derfor lægges til grund, at alle warrants er omfattet af ligningslovens § 28.

Under det gældende warrant-program, som blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 20xx, skal K-warrants tildelt bestyrelses- eller ledelsesmedlemmer enten veste over tid eller betinget af opnåelse af visse milestones (delmål), som er fastsat i en individuel tegningsliste kaldt "Subscription List" (tegningsliste).

For så vidt angår fire ledelsesmedlemmer fremgår det af den enkeltes Subscription List, at warrants tildeles på forskellige vilkår, således at 25 % af de tildelte warrants vester over fire år, mens 75 % vester efter opnåelse af nærmere aftalte delmål godkendt af bestyrelsen.

- 0 -

Med henblik på at skabe mere fleksibilitet i relation til de gældende warrant-vilkårs bestemmelser om vesting og overdragelse, herunder i forbindelse med et medlems eller en medarbejders fratræden, er der et ønske om, at bestyrelsen skal have mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde.

Nærmere bestemt ønsker bestyrelsen i H at indsætte bestemmelser om følgende:

• En bemyndigelse til bestyrelsen til diskretionært at vælge at accelerere vestingen af warrants.
• En bemyndigelse til bestyrelsen til diskretionært at vælge - til fordel for warrant-ejeren - at se bort fra vilkårene om udnyttelse eller bortfald ved ophør af ejerens tilknytning til H.
• En bemyndigelse til bestyrelsen til at kunne godkende en overdragelse af warrants til en tredjepart.

De øvrige Warrantvilkår vil blive ændret tilsvarende. Disse ændringer benævnes i det følgende "Dispensationsændringerne".

Da bestyrelsen er tillagt kompetencen til at fastsætte vilkårene for warrants, vil Dispensationsændringerne ske efter beslutning på et bestyrelsesmøde.

Foruden de nævnte Dispensationsændringer er der et ønske om - som følge af et hensyn om gennemsigtighed i forhold til ledelsens aflønning i et børsnoteret selskab, for at følge de gældende anbefalinger for god selskabsledelse og for efter H’s opfattelse at bringe disse i overensstemmelse med markedspraksis - at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid (fire år) og ikke betinget af opnåelse af milestones. Dette vil få betydning for de 4 medlemmer af den daglige ledelse, hvis warrants i dag er underlagt sådanne betingelser, og ændringen forudsætter således en ændring af det enkelte ledelsesmedlems Subscription List. Der vil herudover ske en ændring i H- og K-warrantvilkårene, således at der ikke længere vil være mulighed for vesting efter opnåelse af milestones.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Udgangspunktet i skatteretten er, at der sker beskatning ved retserhvervelsen, jf. statsskattelovens § 4, hvilket også gælder købe- og tegningsretter.

De omhandlede warrants er imidlertid omfattet af den særlige bestemmelse i ligningslovens § 28 og beskattes derfor på tidspunktet for udnyttelse eller afståelse af warrants'ene. Formålet med ligningslovens § 28 er netop at give mulighed for udsat beskatning af lønmodtagere mv., der modtager optioner og/eller warrants som led i et ansættelsesforhold.

Hvis vilkårene for en warrant bliver ændret væsentligt, kan warrant'en ifølge praksis anses for skattemæssigt afstået og en ny tildelt, således at der skal ske afståelsesbeskatning efter ligningslovens § 28.

Det fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.17.2.3.4, herom:

"Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået. Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolknings af ligningslovens § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning."

Det er Spørgers opfattelse, at de påtænkte ændringer af vilkårene for de udstedte warrants er uvæsentlige, hvorfor der ikke er grundlag for anse dem for afståede.

De grundlæggende vilkår skal fortsætte uændret og således være det klare udgangspunkt for alle warrant-ejerne.

De påtænkte ændringer indebærer således alene en mulighed for, at bestyrelsen kan beslutte at dispensere for visse af vilkårene i konkrete tilfælde. Den enkelte warrant-ejer vil dermed ikke nødvendigvis få en fordel af den pågældende ændring - og i øvrigt er de bestemmelser, som bestyrelsen diskretionært kommer til at kunne fravige, i sig selv af uvæsentlig betydning. Dette ligger allerede i, at det er bestyrelsen, der er tillagt kompetencen til at vurdere, om der konkret kan ske fravigelse.

Så vidt ses, foreligger der ikke praksis om ændringer af aftalevilkår, der alene består i at give bestyrelsen bemyndigelse til at fravige særligt specifikke vilkår.

Den foreliggende praksis støtter imidlertid, at der henset til formålet med ligningslovens § 28 - som det også fremgår af Den Juridiske Vejledning - ikke anlægges en streng fortolkning af, om en ændring er væsentlig og derved medfører afståelsesbeskatning.

I SKM2011.337.SR bekræftede Skatterådet eksempelvis, at en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede warrants ikke medførte afståelsesbeskatning.

På tilsvarende måde bør bestemmelsen om accelereret vesting samt bestemmelsen om at bortse fra reglerne om ophør af ejerens tilknytning til H (udnyttelse i forbindelse med fratræden) heller ikke medføre afståelsesbeskatning.

For så vidt angår muligheden for at overdrage warrants, bør denne heller ikke medføre afståelsesbeskatning. Gives der konkret dispensation til en warrant-ejer til at kunne overdrage sine warrants, vil en sådan overedragelse under alle omstændigheder medføre beskatning efter ligningslovens § 28.

Der bør også lægges vægt på, at det ikke er bestyrelsens intention at anvende den pågældende dispensationsmulighed andet end i særlige tilfælde. De nugældende vilkår forbliver altså hovedreglen. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at det ville være urimeligt, om en warrant-ejer, der ikke på noget tidspunkt vil få en dispensation, skulle anses for at have indgået en væsentlig ændret aftale.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at der ikke skal ske afståelsesbeskatning af warrant-ejerne i forbindelse med disse vilkårsændringer, og at spørgsmål 1 derfor skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

Ændringen af vilkårene i det enkelte ledelsesmedlems Subscription List samt i H- og K-warrantvilkårene skal alene foretages med henblik på at ensrette vesting-vilkårene for alle H’s warrants for dermed at ensrette warrant-programmet med anbefalingerne for god selskabsledelse og markedspraksis for børsnoterede virksomheder. De nævnte forskrifter tilsiger generelt fuld gennemsigtighed med hensyn til ledelsens samlede vederlæggelse - og den ønskede ændring er netop medvirkende hertil.

Ændringen vil desuden give H større fleksibilitet til at kunne lave konkrete løsninger for den enkelte medarbejdere og således incentivere medarbejdere, hvis behovet måtte opstå.

Warrant-vilkårene indebærer desuden allerede efter vedtægterne en mulighed for bestyrelsen for ved tildelingen at vælge vesting enten over tid og/eller betinget af opnåelse af milestones. Se hertil eksempelvis SKM 2014.488.SR, hvor ændringer af udnyttelsesvilkår for warrants kunne ændres, da det lå inden for warrant-programmernes bestemmelser herom.

Hertil kommer, at det er skattemyndighedernes praksis, jf. eksempelvis SKM2013.902.SR, at warrants mv., der vester efter tildeling, først retserhverves på vestingtidspunktet. Da ændringen af vesting-vilkårene selvsagt alene vedrører ikke-vestede warrants, kan der allerede af denne grund ikke være tale om en skattemæssig afståelse.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at ændringen af vilkårene for vesting i de enkelte ledelsesmedlemmers Subscription List samt i H- og K-warrantvilkårene ikke medfører afståelsesbeskatning, og at Spørgsmål 2 derfor skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Dispensationsændringerne af Warrantvilkårene ikke vil udløse beskatning for warrant-ejerne.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at dispensationsændringerne udelukkende vedrører ikke-vestede warrants.

Spørgsmålet der skal tages stilling til er, om dispensationsændringerne anses for at være så væsentlige, og at aftalen skal anses for afstået.

Udgangspunktet er, at væsentlige ændringer af en tegningsretsaftale medfører, at aftalen skatteretligt anses for afstået. På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af ligningslovens § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i ligningslovens § 28. Se Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.17.2.3.4.

Når der henvises til formålet bag ligningslovens § 28, menes at beskatningen ifølge bestemmelsen udskydes til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvor gevinsten direkte konstateres, og medarbejderen har mulighed for at finansiere den forfaldne skat ved afståelse eller udnyttelse af optionen. Se SKM2001.557.LR.

Hvorvidt der statueres afståelse, bør afgøres konkret ud fra karakteren af de pågældende ændringer. I det konkrete tilfælde giver vilkårsændringerne bestyrelsen bemyndigelse til diskretionært at vælge at:

• accelerere vestingen af warrants,
• at vælge- til fordel for warrant-ejeren - at se bort fra vilkår om udnyttelse eller bortfald ved ophør af ejerens tilknytning til selskabet og
• at kunne godkende en overdragelse af warrants til en tredjepart.

Når man accelererer vestingen, modnes warrants tidligere, hvilket må siges at være en fordel for warrant-ejeren. Muligheden for at overdrage warrants til en tredjepart er også en potentiel fordel for warrant-ejeren. På den baggrund kan det konkluderes at de foreslåede dispensationsændringerne giver mulighed for at dispensere til fordel for warrant-ejerne.

Det ligger i ordet dispensation, at der er tale om en situation, der fraviger udgangspunktet. Spørger fremhæver at dispensationsadgangen kun skal bruges i særlige situationer og at de nuværende vilkår vil forblive hovedreglen.

Ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter og på baggrund af en formålsbetragtning af ligningslovens § 28, vurderer Skattestyrelsen ikke, at der skal statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at ændringen af vestingvilkårene i den individuelle Subscription List samt i pkt. […]. i H- og K-Warrantvilkårene ikke udløser beskatning for de berørte (og de øvrige) warrant-ejere.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at vilkårsændringerne udelukkende vedrører ikke-vestede warrants.

For de fire ledelsesmedlemmer ønskes vesting-vilkårene ændret, således at deres warrants alene vester over tid (fire år) og ikke er betinget af opnåelse af milestones. Af de nuværende vilkår fremgår, at 25 % af de tildelte warrants vester over fire år, mens 75 % vester efter opnåelse af delmål.

Spørger hævder at tegningsretter, der vester efter tildeling, først retserhverves på vestingtidspunktet og at der af denne grund ikke kan være tale om en skattemæssig afståelse. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at retserhvervelsestidspunktet afhænger af betingelserne i det konkrete warrant-program, hvilket vil blive gennemgået nedenfor.

Som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Se Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.17.2.5.

Når der er knyttet en betingelse til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt. Se Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.17.7.4.

Hvis betingelsen for udnyttelsen er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen, i den situation hvor modningsperioden er tre år eller mere, formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT og Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.17.7.4.

Af SKM2010.542.SR fremgik følgende: Da der er tale om ét samlet aftalegrundlag, er det SKATs opfattelse, at der skal foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skelnes derfor ikke mellem optioner, der vester inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet.

Med henvisning til SKM2010.542.SR foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet. Da de pågældende warrants vester over enten fire år, eller er betinget af opfyldelse af milepæle, er det Skattestyrelsens vurdering, at de ikke-vestede warrants i programmet ikke kan anses for at være retserhvervede.

Hvorvidt den påtænkte ændring af vestingvilkårene ligger indenfor rammerne af de nuværende vilkår, vil blive behandlet nedenfor.

Som nævnt i begrundelsen under spørgsmål 1, er udgangspunktet, at væsentlige ændringer af tegningsretsaftalen medfører, at aftalen skatteretligt anses for afstået.

I SKM2014.488.SR bekræftede Skatterådet, at en ændring i et warrant-program, ikke betød at aftalen blev anset for afstået, da ændringen lå inden for warrant-programmets bestemmelser. I begrundelsen til det bindende svar blev følgende fremført: Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.17.2.3.4.

I nærværende anmodning fremgår det af de nuværende vilkår, at bestyrelsen ved tildelingen kan vælge vesting enten over tid og/eller betinget af opnåelse af milestones. Herudover er det forudsat at vilkårsændringerne udelukkende vedrører ikke-vestede warrants. Skattestyrelen vurderer, på den baggrund at den påtænkte ændring af vestingvilkårene ligger indenfor rammerne af de nuværende vilkår.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens indstilling, og at der ikke skal statueres afståelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. (...). Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. (...). Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. (...). Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

(...).

Praksis

Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.4 Ændringer i aftalen

 

(…)

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikke anses for at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som løn efter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

(…)

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

Når der i kontrakten er taget stilling til, at udnyttelseskursen kan ændres, er der ikke tale om skattemæssig afståelse, når udnyttelseskursen justeres med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret som følge af ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer. Se SKM2013.626.SR.

Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, af en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se SKM2014.488.SR. (…)

SKM2001.557.LR

Den bindende forhåndsbesked vedrørte tillæg til optionsaftaler (køberetsaftaler), som var indgået med medarbejderne. Der spurgtes hvorvidt tillæggene ville medføre, at de oprindelige optioner måtte anses for afstået i skattemæssig henseende. Ligningsrådet fandt ud fra en formålsfortolkning af Ligningslovens § 28, at det pågældende tillæg ikke ville medføre, at der skulle statueres afståelse.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1 samt:

Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.17.2.5 Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier

(…)

Som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

(…)

Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.17.7.4 Retserhvervelsestidspunktet

(…)

Ad a) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at økonomiske mål bliver nået

Når der er knyttet en betingelse til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Det fremgår af to sager, der dog omhandler kontant bonus og bonus af syntetiske obligationer, at retserhvervelsestidspunktet kan udskydes, hvis størrelsen af en bonus bliver fastlagt på baggrund af nogle objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd. Et af vurderingsmomenterne var netop, at bonussen var betinget af, at virksomhedens fremtidige økonomiske resultatkrav blev nået. Se SKM2010.479.SR.og SKM2011.172.SR.

(…)

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

Den praksis, der er gældende om en betingelse om fortsat ansættelse, er også gældende i de situationer, hvor tildelingen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, skal også anvendes for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

I takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretter vil det i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Hvis betingelsen for udnyttelse er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ifølge praksis vil betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må formodes at være en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT.

I SKM2013.224.SR tildeles aktieoptioner løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKAT begrunder indstillingen til Skatterådet med følgende:

"Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt "3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført.

SKAT henviser til SKM2013.154.SR. Efter opfyldelse af performancemål går der yderligere 1 år og 10 måneder før de første 50% af aktierne tildeles. For så vidt angår de resterende 50% går der 3 år og 10 måneder fra opfyldelse af performancemålene til aktierne tildeles. Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned."

Se i øvrigt SKM2009.749.SKAT afsnit 2 vedrørende ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelsen af 15 pct. reglen.

I SKM2009.795.SR anerkendte Skatterådet, at vilkårene i en tegningsretsaftale vedrørende en direktør blev ændret, således at vilkårene blev udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Konsekvensen i den pågældende sag var, at retserhvervelsen blev anset for indtrådt på tildelingstidspunktet. Bemærk at når der er tale om direktører, er de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kan dog aftales, at de samme regler anvendes.

(…)

SKM2011.337.SR

Et selskab og indehaverne af tegningsretter var enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke er kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Ønskede man afklaret hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medfører at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Tilføjelse til aftalen.

SKM2010.542. SR

Da der var tale om ét samlet aftalegrundlag, skulle der foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skulle derfor ikke skelnes mellem optioner, der vester inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. Det blev derfor lagt til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet blev herefter anset for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner.

SKM2009.749.SKAT

Ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 blev 15 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b ophævet. Ophævelsen har virkning for købe- og tegningsretter, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere. Dette styresignal omhandler, hvornår købe- og tegningsretter kan anses for retserhvervet og andre spørgsmål, som opstår i anledning af ophævelsen af reglen.

SKM2014.488.SR

Skatterådet bekræfter, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medrører, at tegningsretterne anses for afstået. De påtænkte ændringer vurderes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom - "vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne, kan ... ændres under forudsætning af, af en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne for tegneren."

Ændringen indebar, at tegningsretter, som kunne udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfaldt, såfremt de ikke blev udnyttet i forbindelse med noteringen, men i stedet kunne udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser.

Det var uden betydning, om ændringerne skete i forhold til de nuværende tegningsretter, eller i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter skulle ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab.