Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der forstås ved begrebet voucher i momsmæssig forstand. Afsnittet indeholder:

• Vouchere i momsmæssig forstand
• Eksempler på vouchere i momsmæssig forstand
• Eksempler på, hvad der ikke er er vouchere i momsmæssig forstand
• Momsudvalgets retningslinje om vouchere
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit:

• D.A.4.10.2.2 om baggrunden og formålet med EU-reglerne om af vouchere
• D.A.4.10.2.3.2 om definitionen på en voucher til ét formål
• D.A.4.10.2.3.3 om definitionen på en voucher til flere formål
• D.A.4.10.2.4 om den momsmæssige behandling af overdragelse og indløsning af vouchere
• D.A.4.10.2.5 om formidling og distribution af vouchere
• D.A.4.10.2.6 om momsgrundlaget ved salg eller indløsning af vouchere
• D.A.4.10.3 om dansk praksis for vouchere udstedt før 1. januar/1. juli 2019 og for værdikuponer mv., der ikke er omfattet af definitionen på vouchere i EU-reglerne.

Bemærk

Vouchere, der er omfattet af voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019, er omfattet af den praksis, der er beskrevet i D.A.4.10.3. Se § 9, nr. 8, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

De virksomheder, der ønsker at støtte ret på de fælles EU-regler, kan dog anvende de fælles regler på vouchere udstedt den 1. januar 2019 eller senere. Se artikel 1, nr. 3, og artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/1065.

Vouchere i momsmæssig forstand

En voucher er et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis mod-værdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument. Se ML § 73 b, indsat i momsloven ved § 5, nr. 8, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Det er kun instrumenter, der kan anvendes til indløsning mod, at der leveres varer eller ydelser, som er omfattet af voucherbegrebet.

Almindelige betalingsinstrumenter, hvor arten af de mulige leveringer ikke er fastlagt, og der dermed heller ikke er nogen leverandører, der er forpligtiget til at foretage en given levering, er således ikke omfattet af voucherbegrebet. Se forarbejderne til § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Vouchere medfører således en forpligtigelse til, at den accepteres som betaling for angivne varer eller ydelser, mens et betalingsmiddel ikke medfører en sådan forpligtigelse og ikke på forhånd er afgrænset til specifikke varer eller ydelser.

En voucher kan både være fysisk og elektronisk. Se SKM2019.474.SR og 6. betragtning i præamblen til direktiv (EU) 2016/1065 af 26, juni 2016 om ændring af momssystemdirektivets regler for så vidt angår behandlingen af vouchere.

Et tilgodebevis kan, efter en konkret vurdering, være en voucher i momslovens forstand. Se SKM2019.474.SR.

Det faktum, at ihændehaveren af et instrument kan vælge at ombytte instrumentet til kontanter, er ikke ensbetydende med, at instrumentet ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i ML § 73 b. Det er heller ikke ensbetydende med at et sådant instrument i så fald altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3. Se Skatterådets afgørelser i SKM2019.474.SR og SKM2019.614.SR.  

Skatterådet har endvidere fundet, at det faktum at indløser, i forbindelse med indløsning af et gavekort, har ret til at udbetale et mindre restbeløb på et ikke fuldt ud anvendt gavekort ikke er ensbetydende med, at instrumentet ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher (til ét formål) i momslovens forstand. Se SKM2019.474.SR

I det omfang et nyt gavekort blev forsynet med en ny forældelsesfrist, har Skatterådet i et konkret spørgsmål fundet, at udstedelse af et nyt gavekort på et ikke anvendt restbeløb på et gammelt gavekort var omfattet af momspligt i det omfang, at der er tale om en voucher til ét formål og den underliggende leverance var momspligtig. Se SKM2019.474.SR

Eksempler på vouchere i momsmæssig forstand

Eksempler på vouchere i momsmæssig forstand:

• Gavekort til en hotelovernatning på en række hoteller
• Gavekort der kan indløses til en "Brunch for 2" på en række forskellige caféer.

Eksempler på, hvad der ikke er er vouchere i momsmæssig forstand

Eksempler på hvad der ikke er er vouchere i momsmæssig forstand:

Rabatkuponer mv.

Instrumenter, der giver indehaveren ret til en rabat ved køb af varer eller ydelser, men ikke ret til at modtage sådanne varer eller ydelser, er ikke omfattet af begrebet vouchere i momsmæssig forstand. Se præamblens betragtning 4 i direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF) og forarbejderne til § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Om rabat og rabatkuponer, se D.A.8.1.1.4.

Rejsehjemler, entrébilletter

Rejsehjemler, entrébilletter til biografer og museer, frimærker og lignende er ikke omfattet af begrebet vouchere i momsmæssig forstand. Se præamblens betragtning 5 i Direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF) og forarbejderne til loven.

Disse anses i stedet som en forudbetaling og momses på tidspunktet for forudbetalingen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det ikke kun rejsehjemler til en enkelt rejse og entrébilletter til et enkelt museum eller lignende, der ikke er omfattet af begrebet vouchere i momsmæssig forstand. Heller ikke kombinationsbilletter, der kan anvendes til flere rejser og/eller giver adgang til flere museer eller lignende, skal anses for vouchere.

Skattestyrelsen har dog i SKM2019.428.SR i et konkret tilfælde fundet, at et kort, som kortholdere kan anvende som entrebillet/transportbillet i forbindelse med tjenesteydelser udbudt af en række tjenesteydere, herunder spørger selv, ikke kan anses for en rejsehjemmel, entrebillet eller lignende, og at kortet dermed ikke kan anses for undtaget fra den momsmæssige definition på en voucher. Skatterådet bekræfter i det konkrete tilfælde, at kortet kan anses for en voucher, og at kortet kan anses for en voucher til flere formål.

Skatterådet har fundet, at i tilfælde af tvivl om, hvorvidt et instrument som en rejsehjemmel, entrebillet eller frimærke eller lignende ikke skal anses som en voucher, kan der lægges vægt på, om der i forbindelse med instrumentet er tale om forudbetaling i den forstand, som udtrykket anvendes i § 23, stk. 3. Efter en samlet konkret vurdering, er det Skatterådets opfattelse, at ML § 23, stk. 3, ikke finder anvendelse på spørges salg af kort til kortholderne. Der er lagt vægt på, at hverken spørger, kortholder eller de tilsluttede tjenesteudbydere på tidspunktet for salget har viden om, hvilke leverancer af varer og ydelser, der senere vil ske. Leverancens momsmæssige behandling er derfor ikke kendt på salgstidspunktet. På sigt vil det heller ikke være kendt, i hvilket land der vil være leveringssted. Der er endvidere lagt vægt på, at de tilsluttede tjenesteudbydere alene opnår kompensation fra spørger i det omfang, at kortholderne rent faktisk besøger attraktionen.

Situationen er derfor ikke sammenlignelig med situationen i SKM2008.356.SR, hvor et museum solgte billetter, der også gav adgang til et nabomuseum. Entreindtægten blev herefter delt mellem de to museer. I det bindende svar tog Skatterådet stilling til spørgsmålet, om det administrative samarbejde i forbindelse med det fælles billetsalg var omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6, for museumsaktiviteter.  I en situation som i SKM2008.356.SR vil der efter Skatterådets opfattelse være tale om en (kombinations-)billet, der ikke er omfattet af voucherreglerne. Dette vil efter Skatterådets opfattelse også være tilfældet, hvis der modsat situationen i SKM2008.356.SR er valgfrihed mellem at købe en kombinationsbillet og en billet alene til det enkelte museum.

Efter en samlet, konkret vurdering finder Skatterådet, at de af spørger solgte kort ikke kan anses for en rejsehjemmel, entrébillet, et frimærke eller lignende i den forstand, at udtrykkene bruges i betragtning 5 i præamblen til direktiv 2016/1065.

Det konkrete kort kan derfor anses for at være en voucher omfattet af definitionen i ML § 73 b, nr. 1. Det forhold, at kortet tjener som en gyldig entrébillet kan ikke begrunde et andet resultat, da ML § 23, stk. 3, som nævnt efter Skatterådets opfattelse ikke finder anvendelse på spørgers salg af kort til kortholdere.

Gratis tilgift

Gratis tilgift, der udleveres ved samtidig køb af en varer eller ydelse, er ikke at anse som en voucher i momsmæssig forstand.

Kundekort

Kundekort, hvor det er muligt for indehaveren at indbetale yderligere beløb på kortet, er ikke anse som en voucher i momsmæssig forstand. Se D.A.4.10.2.3.2.

Flaskebonner

Flaskebonner er ikke at anse som en voucher i momsmæssig forstand. De er beviser på, at kunden har krav på tilbagebetaling af pant enten i penge eller varer og ydelser efter kundens valg. Se evt. "Særligt om emballage" i D.A.8.1.1.2.4.

Momsudvalgets retningslinje om vouchere

Momsudvalget har vedtaget en retningslinje om vouchere:

1. Fordi en voucher er et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser med angivelse af den eller de potentielle leverandører på udstedelsestidspunktet, anerkender Momsudvalget enstemmigt, at det skal ses som et instrument med et begrænset formål.

2. Momsudvalget er næsten enstemmigt af den opfattelse, at en voucher ikke kan anses for et betalingsinstrument, givet at det er et instrument, der udgør vederlag i bytte for leveringer af de omfattede varer eller ydelser, og ikke et instrument med den virkning, at der overføres midler. Momsudvalget er derfor næsten enstemmigt enig i, at indløsning af en voucher ikke skal ses som en betaling, men snarere som en udnyttelse af en ret til at opnå de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til. I denne forbindelse konstaterer momsudvalget næsten enstemmigt, at indehaveren af en voucher er berettiget til at nyde gavn af varerne eller ydelserne ved indløsning af voucheren, som leverandøren er forpligtet til at acceptere som vederlag.

3. Momsudvalget bekræfter enstemmigt, at en voucher kun kan kvalificeres som en sådan, hvis de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørs identitet, er angivet enten på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelsen af instrumentet. Med hensyn til tokens, som endnu ikke er en del af et reguleret marked inden for EU, og hvis karakter kan ændres, er momsudvalget enstemmig af den opfattelse, at de i princippet ikke skal anses for vouchere i momsdirektivets forstand. Ikke desto mindre er momsudvalget enstemmigt enig i, at en fremgangsmåde med en konkret vurdering i den enkelte sag er hensigtsmæssig ved overvejelse af, hvorvidt et token kan kvalificeres som en voucher, afhængigt af dets specifikke kvalifikation og brug.

4. Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at bestemmelser i momssærordninger, såsom dem, der finder anvendelse på små virksomheder, rejsebureauer, brugte varer, kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter, der udgør undtagelser fra de almindelige momsregler, skal have forrang for anvendelsen af voucher-reglerne og andre almindelige regler i tilfælde, hvor enhver af disse regler ville være i modstrid med den korrekt anvendelse af og formålet med særordningen. Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at en vouchers art ikke ændres af det forhold, at den person, der udsteder eller overdrager voucheren, opfylder betingelserne for at anvende en særordning.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

Se retningslinje WP 1043 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 116. møde og forudgående drøftelser på det 114. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

►Se også den senere retningslinje fra Momsudvalget, som er indarbejdet i D.A.4.10.2.6.◄

Om betalingsmidler, se D.A.5.11.6. Om særordningen for små virksomheder, se D.A.14.2. Om særordningen for rejsebureauer, se D.A.17. Om brugtmomsordningen, se D.A.18.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-Domstolen
C-637/20, DSAB Destination Stockholm AB	Artikel 30a i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016, skal fortolkes således, at et instrument, der giver indehaveren ret til i en begrænset periode på et bestemt sted at benytte ydelser op til en vis værdi, kan udgøre en »voucher« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 30a, nr. 1), selv om en gennemsnitsforbruger på grund af dette instruments begrænsede gyldighedsperiode ikke kan benytte samtlige ydelser, som kortet giver mulighed for. Dette instrument udgør en »voucher til flere formål« som omhandlet i nævnte direktivs artikel 30a, nr. 3), eftersom den merværdiafgift, der skal betales af disse ydelser, ikke kendes på tidspunktet for udstedelsen af instrumentet.
Skatterådet
SKM2019.614.SR	Sagen omhandler spørgsmål i relation til reglerne om den momsmæssige behandling af vouchere. Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i ML § 73 b. Skatterådet kan heller ikke bekræfte at et sådant gavekort, som kan ombyttes til kontanter altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.
SKM2019.474.SR	Sagen omhandler en lang række spørgsmål i relation til de nye regler om den momsmæssige behandling af vouchere. Imod Spørgers ønske kan Skatterådet ikke bekræfte, at elektroniske gavekort ikke kan være omfattet af definitionen for vouchere til ét formål, jf. det nye regelsæt i momsloven. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at et gavekort, hvorpå det er angivet, at et evt. restbeløb op til fx 5% af pålydende/50 kr. udbetales ved indløsning, ikke er omfattet af definition for en voucher til ét formål. Endvidere kan Skatterådet ikke bekræfte, at udstedelse af et nyt gavekort på et ikke-anvendt restbeløb på et tidligere udstedt gavekort (omfattet af definitionen for voucher til ét formål) ikke er momspligtigt. Derimod kan Skatterådet i overensstemmelse med Spørgers ønske svare bekræftende på en række spørgsmål om den momsmæssige behandling af en række transaktioner i forskellige handelskæder og på spørgsmål om fradragsret. Endvidere kan Skatterådet bekræfte, at et konkret tilgodebevis skal anses for at være en voucher i momslovens forstand. Et enkelt spørgsmål afvises, da det omhandler udformningen af en faktura og ikke den momsmæssige konsekvens af en konkret disposition.
SKM2019.428.SR	Spørger udbyder et kort, som kortholdere kan anvende som entrébillet/transportbillet i forbindelse med tjenesteydelser udbudt af en række tjenesteydere, herunder spørger selv. Skatterådet bekræfter, at kortet ikke kan anses for en rejsehjemmel, entrébillet eller lignende, og at kortet dermed ikke kan anses for undtaget fra den momsmæssige definition på en voucher. Skatterådet bekræfter, at kortet kan anses for en voucher, og at kortet kan anses for en voucher til flere formål.