Spørgsmål

1. Kan SKAT - under de nedenfor nærmere beskrevne forudsætninger - bekræfte, at selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan anvende midler i virksomhedsordningen til investering i eksklusive vine gennem H1, uden at de investerede beløb bliver anset som hævet i virksomhedsordningen?

Svar

1. Nej. 

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 indgår sammen med søsterselskabet H2 i koncern H, der er forhandler af vine, og som håndterer investeringer i vin.

Koncernen har både danske og udenlandske kunder. Selskab H1 påtænker salg af investerings-vine til personer, der driver selvstændig virksomhed med brug af virksomhedsordningen (vso).

H1 ønsker med det bindende svar at få sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser for sådanne investorer, der anvender vso-midler til køb af investerings-vine.

Spørgers opfattelse og begrundelse

For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, gælder overordnet, at alle erhvervsmæssige aktiver skal indgå i ordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen.

Herudover gælder - jf. VSL § 1, stk. 2 og 3 - at:

"Stk. 2: Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Stk. 3: Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse."

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, indeholder således dels et forbud om, at visse værdipapirer m.m. ikke kan indgå i virksomhedsordningen, og dels forskrifter om, i hvilket omfang blandet benyttede aktiver kan indgå i ordningen.

Der er herudover ikke særlige bestemmelser i virksomhedsskatteloven i forhold til reguleringen af, hvilke aktiver, der kan - eller ikke kan - indgå i virksomhedsordningen.

Selve investeringen i vin for den enkelte investor vil ske med udgangspunkt i udarbejdelsen af en individuel investeringsprofil.

Om processen omkring investeringen skriver H1 i øvrigt på hjemmesiden:

(Udeladt)

Det skal understreges, at investeringen for den enkelte investor sker individuelt. Der er således ikke tale om puljede investeringer. Hver investor har således sin egen individuelle portefølje, der er nøje adskilt (også fysisk) fra andre investorers porteføljer.

Investering med vso-midler

Investering med vso-midler i private aktiver medfører, at den skattepligtige anses at have hævet et tilsvarende beløb i virksomhedsordningen, da private aktiver ikke kan indgå i ordningen.

På tilsvarende vis vil investering med vso-midler i aktier m.m., der jf. lovens § 1, stk. 2, ikke kan indgå i ordningen medføre, at den skattepligtige anses at have hævet et tilsvarende beløb i virksomhedsordningen.

Omvendt vil investering med vso-midler i ikke-private aktiver, der ikke er omfattet af forbuddet i § 1, stk. 2, ikke medføre, at den skattepligtige anses at have hævet et tilsvarende beløb i virksomhedsordningen.

Det er vores opfattelse, at investering i vin efter proceduren, der er gengivet ovenfor fra selskabets hjemmeside, må anses som investering i ikke-private aktiver, der samtidigt ikke er ramt af forbuddet mod visse aktiver i virksomhedsordningen.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med et "ja".

Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens foreløbige indstilling

Vi har modtaget Skattestyrelsens udkast til sagsfremstilling indeholdende Skattestyrelsens foreløbige indstilling til bindende svar til Skatterådet.

Skattestyrelsen indstiller i udkastet, at vores anmodning om bindende svar skal besvares med et "nej".

Skattestyrelsen finder således ikke, at selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan anvende midler i virksomhedsordningen til investering i eksklusive vine, uden at de investerede beløb anses som hævet i virksomhedsordningen.

Vi er uenige Skattestyrelsens vurderinger i sagen, og vi fremsender hermed vores bemærkninger til sagsfremstillingen og til indstillingen til besvarelse af vores anmodning om bindende svar.

To væsentlige sondringer af betydning for besvarelsen af vores anmodning om bindende svar

Der er efter vores opfattelse to væsentlige sondringer, der har betydning for besvarelsen af vores anmodning om bindende svar.

Den første sondring går på, om virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, indeholder et generelt forbud mod, om en given aktiv-type kan indgå i virksomhedsordningen eller ej.

Den anden sondring går på, om et givent aktiv anvendes privat eller erhvervsmæssigt.

Sondring nr. 1: forbuddet mod visse aktiv-typer, jf. VSL § 1, stk. 2

Det følger af VSL § 1, stk. 1, at personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende lovens regler på indkomst fra virksomheden.

Denne første bestemmelse omhandler virksomhedens "indkomst", men tager i øvrigt ikke stilling til aktiverne i den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed.

Det følger derimod af VSL § 1, stk. 2, at visse aktiver ikke kan være i virksomhedsordningen (medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver):

• aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
• uforrentede obligationer, og
• præmieobligationer
• Sidste punkt i stk. 2 lemper dog hovedreglen således, at følgende aktiver alligevel godt kan indgå i virksomhedsordningen:
• konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
• andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4,
• obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt
• aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Endeligt bestemmes i VSL § 1, stk. 3, at aktiver, der både benyttes privat og erhvervsmæssigt, ikke kan indgå i virksomhedsordningen, dog undtaget:

• Den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden.
• Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der kan indgå i virksomheden.

Der ses således ikke i de indledende bestemmelser i VSL § 1, stk. 1 - 3, at være regler, der bevirker at investeringsgoder - som i den konkrete sag: en individuel sammensat portefølje af eksklusive vine - ikke kan være i virksomhedsordningen.

Stk. 1 omhandler således virksomhedens indkomst, stk. 2 omhandler visse "forbudte" værdipapirer, mens stk. 3 angår aktiver, der på samme tid anvendes både privat og erhvervsmæssigt.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at der i hvert fald ikke efter lovens ordlyd eksisterer et forbud mod, at virksomhedens midler anvendes til placering i investeringsvine.

Sondring nr. 2: privat eller erhvervsmæssig anvendelse

Tilbage står så spørgsmålet om, at investeringsaktiver automatisk altid skal anses at være udtryk for privat anvendelse af aktivet.

Det kan efter vores opfattelse lægges til grund, at (i hvert fald størstedelen af) de personer, som det bindende svar vil have relevans for, vil være selvstændige erhvervsdrivende, som efter ét eller flere gode år med god indtjening, har fået overskydende likviditet i deres virksomhedsordning.

Disse personer vil typisk have foretaget opsparet overskud efter reglerne i VSL, således at der af den bagvedliggende indtjening er betalt en foreløbig virksomhedsskat (pt. 22 %).

Disse personer kan "nøjes" med denne foreløbige skattebetaling, så længe de opsparede "midler" forbliver i virksomhedsordningen. Midlerne kan i så fald problemfrit placeres på indlånskonti i bank eller i eksempelvis realkreditobligationer, uden at midlerne derved anses at være anvendt privat.

Det afgørende i denne sondring (vores sondring nr. 2) er således ikke, om aktivet anvendes privat eller erhvervsmæssigt i en gængs forstand, der eksempelvis efter afskrivningslovens bestemmelser er reguleret således, at en ændret anvendelse sidestilles med en afståelse.

Det afgørende i denne sondring er i stedet, om der er tale om en form for kapitalanbringelse, der kan accepteres som værende inden for rammerne af VSL. Der er ingen omtale af denne selvstændige problemstilling i selve loven.

Det er derfor en forkert anlagt betragtning i forhold til vores konkrete sag, når det i sagsfremstillingen anføres (side 6, andensidste afsnit), at: "Det følger heraf modsætningsvist, at investering i et aktiv, som ikke har tilknytning til skatteyderens erhvervsvirksomhed anses for at være en privat anvendelse".

Investering i en realkreditobligation anses således ikke at være en privat anvendelse, uagtet at en sådan investering ikke har tilknytning til skatteyderens erhvervsvirksomhed i øvrigt.

På samme måde er anbringelser af overskydende likviditet/kapital godkendt ved indskud på visse pensionsordninger; jf. bl.a. SKM 2017.631.SR, hvor det i øvrigt vedrørende besvarelsen af spørgsmål 3 afsluttende anføres, at:

"Da ordningen ikke i øvrigt ud fra de foreliggende oplysninger kan anses for et privat aktiv, vil indskud på ordningen ikke medføre en overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige efter prioritetsordenen i virksomhedsskattelovens § 5".

Dette er netop nøglen til den korrekte forståelse af reglerne og praksis på området.

Der er givetvis en vis accept af, at den skattepligtige kan få lov til i nogen udstrækning at foretage kapitalanbringelse af virksomhedsordningens midler, uden at dette automatisk skal sidestilles med en hævning.

Det bør herefter bero på en konkret vurdering, om den pågældende kapitalanbringelse bør anses som et privat aktiv.

I vores situation foretages investeringerne i vin-porteføljer efter indledende drøftelser, der klargør den enkelte investors ønsker og behov. Der er herefter tale om individuelle porteføljer, der opbevares uden for den enkeltes daglige rækkevidde, ligesom der føres et nøje porteføljeregnskab. Dette svarer for så vidt til investering i realkreditobligationer, hvor den enkeltes råderet også er begrænset ved, at køb/salg m.m. sker gennem den porteføljeansvarlige.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan SKAT - under de nedenfor nærmere beskrevne forudsætninger - bekræfte, at selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan anvende midler i virksomhedsordningen til investering i eksklusive vine gennem H1, uden at de investerede beløb bliver anset som hævet i virksomhedsordningen?

Begrundelse

Sagen omhandler muligheden for at anvende ledig kapital i virksomhedsordningen til investering i eksklusive vine hos H1. Der er, efter det oplyste, tale om investering i eksklusive vine, som indgår i investorens individuelle vinportefølje, og som kan omfatte investeringsvine med både korte eller lange investeringshorisonter. Erhvervelsen af vinprodukterne sker individuelt og efter personlig rådgivning fra H1’s vinrådgivere.

Således som sagen er oplyst af H1, lægger Skattestyrelsen til grund for besvarelsen af det bindende svar, at de selvstændige erhvervsdrivende, som der spørges på vegne af, ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af vinprodukter. Skattestyrelsen lægger således til grund, at køb og salg af vinprodukter, ikke har nogen tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet, som de selvstændigt erhvervsdrivende driver i virksomhedsordningen.

Formålet med virksomhedsordningen er at give selvstændigt erhvervsdrivende med svingende indkomster mulighed for at udjævne beskatningen, samt give personligt drevne selskaber en højere skatteværdi af rentefradrag på lån i virksomhedsordningen indenfor rammerne af deres erhvervsvirksomhed, jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.5.2.1. Formålet er, at der i denne henseende, opnås en ligestilling mellem personligt drevne selskaber og kapitalselskaber.

Virksomhedsordningen kan kun anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Aktiver og materiel, som indgår i skatteyderens erhvervsmæssige virksomhed kan således indgå i virksomhedsordningen, jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.5.2.2.4. Det følger heraf modsætningsvist, at en investering i et aktiv, som ikke har en tilknytning til skatteyderens erhvervsvirksomhed, anses for at være en privaterhvervelse.

Virksomhedsordningen giver således ikke mulighed for at investere i aktiver, som ikke relaterer sig til den skattepligtiges erhvervsmæssige aktiviteter. Undtagelserne til dette udgangspunkt er udtrykkeligt angivet i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, og omfatter bl.a. visse konvertible obligationer og investeringsbeviser. En investering i et ikke-erhvervsmæssigt aktiv med ledig kapital i virksomhedsordningen, betragtes som en hævning efter virksomhedsskattelovens regler med et beløb svarende til investeringen efter hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

En privat erhvervelse kan således ikke ske med ledig kapital i virksomhedsordningen. Denne retsstilling understøttes ligeledes af praksis på området - herunder af bl.a. af SKM2016.15.SR og SKM 2010.96.LSR:

SKM2016.15.SR - sagen omhandlede investering af ledig kapital fra en ejendomsvirksomhed i virksomhedsordningen i pantebreve med sikkerhed i fast ejendom. Skatterådet tiltrådte i denne sag Skattestyrelsens indstilling som anførte, at der var tale om en hævning af det opsparede overskud, idet investeringen i pantebrevene ikke havde tilstrækkelig tilknytning til erhvervsvirksomhedens drift. Investeringen i pantebrevene var derfor udtryk for Spørgerens private investeringsinteresser.

SKM2010.96.LSR - sagen omhandlede en selvstændig erhvervsdrivende, som drev ejendomsudlejningsvirksomhed og foretog et udlån af ledig kapital til en investering i en form for bookingmakingvirkomhed - et såkaldt "Riskfreeprofit"-arrangement. Landsskatteretten udtalte i denne sammenhæng:

"[..] virksomheden kan dog foretage erhvervsmæssige udlån, uden at dette betragtes som en privat hævning i henhold til virksomhedsskattelovens § 5. Det forudsætter imidlertid, at udlånet har tilknytning til virksomhedens drift [..] Der kan derimod ikke foretages udlån af virksomhedens midler, hvis udlånet er ydet for at tilgodese klagerens private investeringsinteresser. I så fald anses beløbet for privat hævet i virksomheden, idet aktivet ikke har relation til den erhvervsmæssige virksomhed.

[..] Det lægges ved afgørelsen til grund, at lånet vedrørende EP's administration af "RiskFreeProfit"-arrangementet må anses for at være ejendomsudlejningsvirksomheden uvedkommende. Lånet er derfor ydet af klageren som privatperson og ikke af hans ejendomsudlejningsvirksomhed. Der er herved særligt henset til, at den selvstændige virksomhed ikke driver udlånsvirksomhed, [og] at fordringen ikke udspringer af ejendomsudlejningsvirksomhedens almindelige drift [..] [Skattestyrelsens fremhævelse]

En investering i H1’s vinprodukter med ledig kapital i virksomhedsordningen, skal derfor have en vis tilknytning til den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed, såfremt investeringen i vinprodukterne ikke skal anses for en hævning i virksomhedsordningen.

Det er på baggrund af ovenstående praksis Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt køb og salg af vine ikke har tilknytning til den selvstændige erhvervsdrivendes erhvervsvirksomhed, må en investering i H1’s vinprodukter anses for at være fremmed for den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed, og der vil således ikke kunne anvendes ledig kapital i virksomhedsordningen uden, at dette anses for en hævning.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt der ikke drives næringsvirksomhed med køb og salg af vin, vil en investering med ledig kapital i eksklusiv vin hos H1, blive betragtet som en hævning i virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Virksomhedsordningen kan anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Aktiver som indgår i skatteyderens erhvervsmæssige virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen, jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.5.2.2.4.

Aktiver som ikke har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, kan ikke medtages i virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen giver imidlertid mulighed for, at der kan ske visse kapitalanbringelser af ledig kapital opstået i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ledig kapital kan således placeres som bankindskud eller investeres i visse obligationer. Skatteministeriet har udtalt følgende om kapitalanbringelser i lovbemærkningerne, jf. Bilag 51 til lovforslag nr. 107 af 5. december 1985 (Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven spørgsmål 89 til svarene på spørgsmål 34, 35 og 57):

"Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v."[Skattestyrelsens markering]

Som tidligere nævnt lægger Skattestyrelsen til grund, at investering i H1’s vinprodukter ikke har tilknytning til den i virksomhedsordningen drevne virksomhed. Ledig kapital i virksomhedsordningen kan, uden at det anses for en hævning, placeres i bankindskud eller obligationer, men ikke i fx pantebreve (SKM.2016.15.SR) eller et usædvanligt udlånskoncept (SKM2010.96.LSR), hvor investeringerne ansås for at tilgodese private investeringsinteresser.

Investering i H1’s vinprodukter anses på tilsvarende vis at tilgodese private investeringsinteresser.

Skattestyrelsen fastholder derfor indstillingen.

Indstilling

 Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Retsgrundlag

Lovgivning

Virksomhedsskattelovens § 1:

Stk. 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Virksomhedsskattelovens § 5

Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

1. Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
2. Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
3. Overskud i det pågældende år:
   1. Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.
   2. Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.
4. Opsparet overskud
5. Indestående på indskudskonto

Stk. 2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Forarbejder

Bilag 51 til lovforslag nr. 107 af 5. december 1985 (Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven)):

"Spørgsmål 89: Ad svarene på spørgsmål 34, 35 og 57 (bilag 34).

Hvoraf fremgår det, at virksomhedsdelen ikke kan yde udlån?

Svar: Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsordenen i § 5.

Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v."

[..]

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning C.C.5.2.1

[..]

Højere skatteværdi af renteudgifter

Erhvervsdrivende kan opnå højere skatteværdi af rentefradrag på lån, der indgår i virksomhedsordningen. Det sker ved, at virksomhedens nettorenteudgifter trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, dvs. i den personlige indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.8.1 om opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Udjævning af beskatningen af svingende indkomster

Erhvervsdrivende med svingende indkomster kan udjævne beskatningen over årene ved at benytte virksomhedsordningen. Det sker ved at lade hele eller en del af overskuddet blive stående i virksomheden mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat, der for indkomståret 2016 og efterfølgende år udgør 22 pct.

På denne måde sker der en form for ligestilling mellem beskatningen af personligt drevne virksomheder og aktieselskaber mv.

Hvis det opsparede overskud i virksomhedsordningen overføres til privatøkonomien, skal beløbet inklusive den foreløbige virksomhedsskat, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Den foreløbige virksomhedsskat, der er betalt, og som hører til det hævede beløb, fratrækkes i slutskatten i det indkomstår, hvor det opsparede overskud bliver hævet.

[..]

Uddrag af Den juridiske vejledning C.C.5.2.2.4

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for, hvilke aktiver der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Hovedregel
• Undtagelse
• Aktiver, der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen
• Aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen
• Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Det er derfor nødvendigt at dele aktiverne op i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver.

Hovedregel

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at bruge virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Se VSL § 2, stk. 2.

De erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen. Som udgangspunkt er det ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver uden for ordningen.

Den selvstændige kan vælge, om visse blandet benyttede aktiver skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL § 1, stk. 3.

De nærmere regler om blandet benyttede aktiver er omtalt i afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.

Bemærk

Private aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen.

Se nærmere i afsnittet om aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvor der er eksempler på private aktiver.

[..]

Uddrag af SKM2010.96.LSR - Selvangivet hævet opsparet overskud

Resume

 En anmodning om ændring af selvangivet opsparet overskud i virksomhedsordningen som følge af et udlån var med rette ikke imødekommet, idet udlånet var uden forbindelse med den virksomhed, der var drevet i virksomhedsordningen.

 [..]

 Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § l og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I lovens § 1, stk. 2, er anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Det drejer sig om almindelige aktier, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer. Det følger imidlertid ikke af ordlyden af bestemmelsen, at alle øvrige former for fordringer kan erhverves for virksomheds midler, idet fordringen som udgangspunkt skal være erhvervsmæssig.

På klagerens bankkonto er der den 1. februar 2007 overført 3.300.000 kr., heraf 800.000 kr. for KU, til EP. Ifølge aftalen skulle EP administrere pengene i 3 måneder i forbindelse med deltagelse i "RiskFreeProfit". Ved aftalens udløb skulle klageren have tilbagebetalt 3.000.000 kr. Lånet på 2.500.000 kr. skulle således forrentes med 20 % på 3 måneder eller ca. 80 % p.a. De midler, som RiskFreeProfit havde investeret i USA, blev imidlertid indefrosset på grund af en lovændring i USA. Pengene er efter det oplyste endnu ikke frigivet. Ifølge en skifteretsdom af 4. maj 2009 er konceptet i RiskFreeProfit, at det bagvedliggende selskab har lavet et system, således at der kan spilles hos forskellige bookmakeres med sikkerhed for gevinst.

Klagerens udlejningsvirksomhed driver ikke næring med pengeudlån, men virksomheden kan dog foretage erhvervsmæssige udlån, uden at dette betragtes som en privat hævning i henhold til virksomhedsskattelovens § 5. Det forudsætter imidlertid, at udlånet har tilknytning til virksomhedens drift. Der kan eksempelvis være tale om debitorfinansiering og udlån af midlertidig karakter til forretningsforbindelser. Der kan derimod ikke foretages udlån af virksomhedens midler, hvis udlånet er ydet for at tilgodese klagerens private investeringsinteresser. I så fald anses beløbet for privat hævet i virksomheden, idet aktivet ikke har relation til den erhvervsmæssige virksomhed.

Klageren er berettiget til at foretage udlån til EP, men han kan ikke frigøre kontante beløb i virksomhedsordningen til private investeringer, uden at dette anses for en hævning i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Klageren har foretaget en betydelig opsparing til foreløbig beskatning i virksomhedsordningen forud for indkomståret 2007. Der sker først endelig beskatning af denne opsparing, når pengene hæves. Det lægges ved afgørelsen til grund, at lånet vedrørende EP's administration af "RiskFreeProfit"-arrangementet må anses for at være ejendomsudlejningsvirksomheden uvedkommende. Lånet er derfor ydet af klageren som privatperson og ikke af hans ejendomsudlejningsvirksomhed. Der er herved særligt henset til, at den selvstændige virksomhed ikke driver udlånsvirksomhed, at fordringen ikke udspringer af ejendomsudlejningsvirksomhedens almindelige drift, og at der er tale om et meget usædvanligt udlånskoncept, hvor forrentningen sikres via spil hos bookmakers. Udlånet er derfor med rette anset for en hævning i virksomhedsordningen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Uddrag af - SKM2016.15.SR - Udlån fra virksomhedsordningen

Resume

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån ydet mod pant i fast ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen.

 [..]