Generelt om prøveskilte og prøvemærker

Et motorkøretøj og visse andre køretøjer skal som udgangspunkt registreres i Motorregisteret (også benævnt "Køretøjsregisteret") og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.

Der skal som udgangspunkt betales registreringsafgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Motorregisteret.

Køretøjer, der anvendes til kørsel med prøveskilte eller prøvemærker, skal dog ikke registreres i Motorregisteret.

Der skal således heller ikke betales registreringsafgift, hvis kørslen finder sted i overensstemmelse med reglerne om prøveskilte og prøvemærker.

Prøveskilte kan, for en periode på 5 år, udleveres til erhvervsdrivende, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt omfang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel i overensstemmelse med reglerne om prøveskilte. Se nærmere nedenfor.

Prøvemærker med en gyldighed på op til 7 dage kan udleveres til både erhvervsdrivende og private personer til kørsel i overensstemmelse med reglerne om prøvemærker. Reglerne om prøvemærker følger i vidt omfang reglerne for prøveskilte. Se nærmere i nyhedsbrevet "Orientering om brugen af prøvemærker", som forventes udsendt i efteråret 2018.

Reglerne om prøveskilte er ændret 

Med virkning fra 1. januar 2018 er der sket visse ændringer i reglerne om prøveskilte.

Reglerne er flyttet fra Registreringsbekendtgørelsen til Registreringsloven.

Reglerne fremgår nu af §§ 7 a - 7 e i Registreringsloven (lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017).

Herudover er området for brug af prøveskilte udvidet, så prøveskilte kan anvendes til flere formål end hidtil.

Fx er det nu muligt at anvende prøveskilte til:

• kørsel i forbindelse med leasing

• kørsel i forbindelse med klargøring af køretøjer

• kørsel med blokvogne og mobilkraner.

Leasing af køretøjer ligestilles således med salg af køretøjer.

Derudover har virksomheder, der beskæftiger sig med klargøring i forbindelse med salg eller lignende, nu mulighed for at bruge prøveskilte.

Bestemmelsen om, at prøveskilte ikke må bruges på køretøjer, der bruges til befordring af gods eller personer, der er uvedkommende for de tilladte formål med kørslen, er uændret. Dog skal der ved vurderingen af, hvornår der er tale om et uvedkommende formål med kørslen, indgå, om transporten er af underordnet betydning i forhold til kørslens tilladte formål, samt om den rute, som kørselsformålet betinger, kun er afveget i ubetydeligt omfang. Se nærmere nedenfor.

Motorstyrelsen kan nu fastsætte en karensperiode på op til 6 måneder, hvor den erhvervsdrivende ikke kan få tildelt nye prøveskilte eller fornyet eksisterende prøveskilte. En sådan karensperiode kan fastsættes, hvis den erhvervsdrivende bruger et prøveskilt i strid med reglerne om prøveskilte. Se nærmere nedenfor.

Betingelser for at få udleveret prøveskilte:

Motorstyrelsen kan udlevere nummerplader i form af prøveskilte til erhvervsdrivende fysiske eller juridiske personer, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt omfang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt ovenfor.

Prøveskilte udleveres for en periode på 5 år. Tilladelsen kan forlænges, hvis betingelserne stadig er opfyldte.

Prøveskilte udleveres kun, hvis modtageren har tegnet ansvarsforsikring for kørsel med prøveskiltet efter reglerne i bekendtgørelsen om ansvarsforsikring af motorkøretøjer mv.

Prøveskilte udleveres til enten bil eller motorcykel.

Prøveskilte til bil bruges også ved kørsel med traktor, motorredskab, påhængskøretøj, blokvogn og mobilkran. Hvis prøveskiltet bruges til et påhængskøretøj, skal skiltet monteres bag på påhængskøretøjet.

Det skal bemærkes, at prøveskilte kun skal bruges til de nævnte typer af køretøjer, såfremt køretøjet skal registreres i Motorregisteret.

Prøveskilt til motorcykel bruges også ved kørsel med knallert.

Hvad må prøveskilte bruges til?

Prøveskilte må bruges til kørsel med et uregistreret køretøj af en type, der skal registreres i Motorregisteret.

Prøveskilte må kun bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til følgende formål:

1. Afprøvning og indstilling af et nyt køretøj, men ikke til tilkøring af køretøjet.
2. Kørsel i forbindelse med import eller eksport af et køretøj til eller fra det sted her i landet, hvor importøren eller eksportøren har adresse, herunder virksomhedsadresse
3. Prøvekørsel i anledning af reparation af et køretøj, men ikke til tilkøring af et istandsat køretøj
4. Afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning af reparation, leasing, køb, salg eller klargøring.
5. Kørsel, der er nødvendig i forbindelse med registrering eller godkendelse af et køretøj.
6. Overførsel af et køretøj til anden forhandler, anden leasingvirksomhed , andet udsalgs- eller udstillingssted eller lager.
7. Demonstrationskørsel af et køretøj for en forhandler eller leasingvirksomhed eller personale hos disse.
8. Demonstrations- eller prøvekørsel af et køretøj i anledning af salg eller leasing . Kørslen må kun finde sted efter forudgående anmodning i hvert enkelt tilfælde fra en mulig køber eller leasingtager.
9. Optagelse af fotografier eller film af et køretøj. Kørslen må kun foretages af en fabrikant eller importør af køretøjer og kun for at fremstille reklamemateriale for køretøjet.
10. Prøvekørsel af et køretøj i anledning af udarbejdelse af en artikel efter aftale med et medie. Kørslen må kun foretages af journalister med motorstof som hovedområde.

Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der bruges til befordring af gods eller personer, der er uvedkommende for de ovenstående formål med kørslen.

Det bemærkes særligt, at prøveskilte tidligere kunne udleveres til brug for bl.a. optog i forbindelse med almennyttige formål, jf. den tidligere registreringsbekendtgørelse. Prøveskilte kan ikke fremover anvendes til disse formål, som nu omfattes af reglerne for brug af prøvemærker. Dog kan allerede udleverede prøveskilte til disse formål fortsat anvendes, indtil de udløber. Prøveskiltene kan efter udløb ikke fornys.

Hvad skal der forstås ved "befordring af personer og gods, der er uvedkommende for formålet med kørslen"? 

Befordring af gods eller personer med et selvstændigt formål, som ikke fremgår af loven, anses som udgangspunkt som uvedkommende for det tilladte formål med kørslen.

Ved vurderingen af, om der er tale om et uvedkommende formål med kørslen, skal det dog indgå, om:

1. befordringen af gods eller personer er af underordnet betydning i forhold til kørslens tilladte formål og,

2. om den rute, som kørselsformålet betinger, kun er afveget i ubetydeligt omfang.

Det vil sige, at såfremt formålet med kørslen er omfattet af et af lovens tilladte formål, og indehaveren af prøveskiltet kan dokumentere dette, anses privat befordring af personer eller ting, som er af underordnet betydning i forhold til kørslens tilladte formål, ikke som uvedkommende for formålet med kørslen. Det forudsætter dog, at den rute, som kørselsformålet betinger, ikke er afveget eller kun er afveget i ubetydeligt omfang.

Det beror på en konkret vurdering, om en afvigelse af ruten er ubetydelig. I vurderingen heraf skal rutens længde indgå.

Eksempel 1: (Afvigelse fra ruten)

Ruten fra forhandler A i Sverige til forhandler B i Danmark er 100 km. Formålet med kørslen er omfattet af et af lovens tilladte formål. Undervejs køres der fra motorvejen for at spise frokost, hvorved turen forlænges med 2 km. Afvigelsen fra ruten er ubetydelig og anses derfor ikke som uvedkommende for formålet med kørslen.

Eksempel 2: (Afvigelse fra ruten)

Ruten fra forhandler A i Sverige til forhandler B i Danmark er 100 km. Formålet med kørslen er omfattet af et af lovens tilladte formål. Undervejs køres der fra motorvejen for spise frokost på en bestemt restaurant beliggende i et naturskønt område, hvorved turen forlænges med 20 km. Afvigelsen fra ruten er ikke ubetydelig og anses derfor som uvedkommende for formålet med kørslen.

Eksempel 3: (Befordring af gods)

Forhandler B i Danmark kører en varebil fra sælger A i Tyskland til forhandlerens forretningssted i Danmark. Formålet med kørslen er omfattet af et af lovens tilladte formål. Ved grænsen standses der for at spise, og der indkøbes desuden 10 flasker vin til privat forbrug i grænsebutikken. Befordringen af gods (de 10 flasker vin) er af underordnet betydning, og anses derfor ikke som uvedkommende for formålet med kørslen.

Bemærk: Danske prøveskilte og danske prøvemærker må ikke anvendes til kørsel i Tyskland ved transport af et køretøj fra Tyskland til Danmark.

Eksempel 4: (Befordring af gods)

Forhandler B i Danmark kører en varebil fra sælger A i Tyskland til forhandlerens forretningssted i Danmark. Formålet med kørslen er omfattet af et af lovens tilladte formål. Ved grænsen standses der for at spise og købe ind. Forhandler B skal snart holde en større privat fest, og køber derfor 20 rammer øl, 20 rammer sodavand og 60 flasker vin grænsebutikken. Befordringen af gods (20 rammer øl, 20 rammer sodavand og 60 flasker vin) er af ikke underordnet betydning, og anses derfor som uvedkommende for formålet med kørslen.

Bemærk: Danske prøveskilte og danske prøvemærker må ikke anvendes til kørsel i Tyskland ved transport af et køretøj fra Tyskland til Danmark.

Eksempel 5: (Befordring af gods)

En forhandler har flere forretningssteder i Danmark. Han vælger at lukke et af forretningsstederne, A, og skal i den forbindelse køre en varebil på prøveskilte til et andet forretningssted, B. Formålet med kørslen er omfattet af et af lovens tilladte formål. Forhandleren skal også have flyttet kontorinventar fra forretningssted A til forretningssted B, og fylder derfor varebilen med kontorinventar. Befordringen af gods (kontorinventaret) er ikke af underordnet betydning, og anses derfor som uvedkommende for formålet med kørslen.

Det er tilladt at medtage en person fra det sted, hvor kørslen til et tilladt formål påbegyndes og til kørslens bestemmelsessted, da befordringen i så fald er af underordnet betydning i forhold til det tilladte formål.

Eksempel 6: (Befordring af person)

En mekaniker medbringer en kollega eller elev under en prøvekørsel i anledning af reparation af et køretøj. Befordringen er af underordnet betydning, og anses derfor ikke som uvedkommende for formålet med kørslen

Befordring af gods eller personer mod betaling eller andet vederlag, som ikke er i overensstemmelse med det tilladte formål med kørslen, vil dog altid anses som uvedkommende, uanset om ruten er afveget eller ej.

Af hensyn til Motorstyrelsen og politiets kontrol skal indehaveren af prøveskiltet kunne dokumentere, at kørslen er omfattet af et af de i loven tilladte formål.

Hvem må benytte prøveskiltene? 

Et prøveskilt må kun bruges af den, der af Motorstyrelsen har fået udleveret prøveskiltet og dem, der er ansat hos denne. Se nærmere om hvad der skal forstås ved "ansat" nedenfor.

Ved demonstrationskørsel som nævnt i punkt 7 og 8 vedrørende tilladte formål, med et køretøj, der ikke kan medføre passagerer, kan køretøjet med prøveskilte dog udlånes til forhandleren og dennes personale eller den interesserede køber, dennes pårørende og personer, der bistår køberen med at bedømme køretøjet, til afprøvning for et kortere tidsrum inden for den nærmeste omegn.

Ved demonstrationskørsel som nævnt ovenfor i punkt 7 og 8 vedrørende tilladte formål, med et køretøj, der kan medføre passagerer, kan køretøjet dog ligeledes føres af forhandleren og dennes personale eller den interesserede køber, dennes pårørende og personer, der bistår køberen med at bedømme køretøjet, hvis prøveskilteindehaveren eller en ansat hos denne befinder sig i køretøjet under kørslen.

Køretøjet kan endvidere udlånes til selvstændig afprøvning eller demonstrationskørsel, herunder til private, hvis kørslens varighed ikke overstiger 3 timer, og der under kørslen medbringes dokumentation for, at udlånet ikke overstiger 3 timer. Denne dokumentation skal ske på en blanket, der er godkendt af Motorstyrelsen. Udfyldte blanketter skal opbevares af prøveskilteindehaveren i mindst 3 måneder efter, at kørslen har fundet sted. Dokumentationen skal efter anmodning vises til politiet eller Motorstyrelsen.

En virksomhed må ikke låne en anden virksomheds prøveskilte.

Eksempel 7: (Virksomheden er ikke indehaver af prøveskiltet)

En synsvirksomhed må ikke foretage testkørsel af en bil med bilforhandlerens prøveskilte.

Hvad skal der forstås ved "ansat"?

Det er kun personer, hvor der foreligger en ansættelseskontrakt på almindelige vilkår mellem den, der har fået udleveret prøveskiltet, og den pågældende person, eller personer, hvor indehaveren af prøveskiltet på anden måde kan dokumentere, at der er tale om et reelt ansættelsesforhold, der anses som ansat.

Frivillige, venner og bekendte, der ind i mellem hjælper til, og hvor der ikke er et fast tilknytningsforhold, anses ikke for ansatte.

Eksempel 8: (Fører af køretøj er ikke ansat)

En bilforhandler har købt en bil i Tyskland. Bilforhandleren har travlt, og spørger derfor en ven, om han vil køre bilen fra den tyske sælger til bilforhandlerens forretning i Danmark. Kørslen er omfattet af de tilladte formål. Bilhandleren betaler for udgifterne forbundet med turen, herunder mad og benzin. Vennen har ikke anden tilknytning til bilforhandlerens virksomhed. Vennen kan ikke anses for ansat, og kørslen vil derfor være i strid med reglerne om prøveskilte - også selvom formålet med kørslen er tilladt, og der ikke afviges fra ruten mellem den tyske sælger og den danske forhandlers forretning. Bemærk: Danske prøveskilte og danske prøvemærker må ikke anvendes til kørsel i Tyskland ved transport af et køretøj fra Tyskland til Danmark.

Ansatte i koncernforbundne selskaber anses som ansat i samtlige koncernforbundne selskaber.

Formålet med ansættelseskravet er at sikre, at uvedkommende ikke bruger prøveskilte, og at det ved kontrol kan undersøges, om føreren er berettiget til at bruge prøveskiltet.

Hvis der ikke foreligger en ansættelseskontrakt, eller prøveskilteindehaveren ikke på anden måde kan dokumentere, at der er tale om et reelt ansættelsesforhold, har Motorstyrelsen i realiteten ikke mulighed for at kontrollere, om der er tale om en ansat.

Det er ikke tilstrækkelig dokumentation for ansættelse, at der fx medbringes en blanket eller attest under kørslen, som bekræfter ansættelsesforholdet.

Hvad sker der, hvis et køretøj bruges i strid med reglerne om prøveskilte?

Motorstyrelsen kan inddrage et prøveskilt, hvis det bruges i strid med reglerne om prøveskilte.

Hvis der sker grove eller gentagne overtrædelser af reglerne om prøveskilte, kan Motorstyrelsen fastsætte en karensperiode på op til 6 måneder, hvor den erhvervsdrivende ikke kan få tildelt nye prøveskilte eller få fornyet eksisterende prøveskilte.

Som udgangspunkt vil der blive stillet krav om betaling af registreringsafgift for det pågældende køretøj, hvis der sker en overtrædelse af reglerne om prøveskilte, og køretøjet er taget i brug på færdselslovens område.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til dette nyhedsbrev, kan du kontakte Motorstyrelsen, se Motorst.dk