Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at H1 A.m.b.A’s varmeaktivitet ikke blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stifter et datterselskab (anpartsselskab) i sameje med H2 A.m.b.A?
2. Det ønskes bekræftet, at det nystiftede datterselskab vil kunne anses for ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, hvis der i selskabet kun foretages omkostningsfordeling imellem de 2 ejere H1 A.m.b.A og H2 A.m.b.A og dermed være fritaget for selskabsskattepligt?
3. Det ønskes bekræftet, at H1 A.m.b.A’s varmeaktivitet ikke vil blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stifter et datterselskab (anpartsselskab), som bliver 100% ejet af H2 A.m.b.A, og datterselskabet også udfører administrative og tekniske opgaver for andre lignende selskabet, som ikke er ejere?

Svar

1. Ja

2. Nej

3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 A.m.b.A.’s (herefter kun "H1") varmeaktivitet, er fritaget for selskabsskat jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. H1 ønsker svar på om denne skattemæssige status ændres, såfremt der stiftes et anpartsselskab i sameje med H2 A.m.b.A. (herefter kun "H2"), som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det nystiftede anpartsselskab skal beskæftige sig med administration og teknisk assistance for de 2 ejere, H1 og H2. Selskabet forventes hvert år have en skattepligtig indtægt på 0 kr., da eventuel ubalance mellem indtægter og udgifter skal slutfaktureres eller restopkræves af hensyn til reglerne i varmeforsyningsloven og vandsektorloven.

Selskabets aktivitet kan på sigt udvides til at betjene omkringliggende vandværker og varmeværker med lignende ydelser. Det er ikke tanken, at disse kunder skal være en del af ejerkredsen.

Det fremgår af værkets vedtægter, § 2, at selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg, samt gennem disse at drive fjernvarmeforsyning i X by og nærmeste område.

Spørgers opfattelse og begrundelse

H1 og H2 ønsker at samarbejde om den administrative og tekniske service for at udnytte det til rådighed værende personale og driftsmidler bedst muligt.

Der ønskes derfor stiftet et anpartsselskab (herefter benævnt driftsselskabet), som skal varetage disse ydelser for varmeværket og vandværket.

Personale og driftsmidler og inventar overføres til det nystiftede driftsselskab fra hovedsageligt varmeværket.

H1 vil fortsat have ansvaret for varmeaktiviteten, og denne aktivitet styres af den forbrugervalgte bestyrelse.

På baggrund af det træk, varmeværker og vandværker foretager på ressourcerne (f.eks. timeforbrug) i driftsselskabet, vil driftsselskabet månedligt fakturere H1 og H2.

Til dette brug vil driftsselskabet udarbejde en kontrakt med hhv. H1 og H2. Udgangspunktet for faktureringen er en kalkulation baseret på omkostninger uden tillæg af overskudsandel.

Med henvisning til ovenstående bør spørgsmål 1 besvares med et "Ja"

Det fællesejede driftsselskab udfører kun arbejde for de 2 ejerselskaber.

Der må i det fællesejede driftsselskab i henhold til varmeforsyningsloven og vandsektorloven ikke blive overført midler fra varme til vandaktiviteter og omvendt. Der vil som afslutning på årets bogføring blive udstedt en kreditnota eller faktura på forskellen mellem årets faktiske udgifter og årets fakturering på baggrund af kalkulerede omkostninger. Denne afsluttende disposition vil medføre, at varmeværket og vandværket kun vil pålagt de faktisk afholdte udgifter i det forhold, der i årets løb er trukket på ressourcerne.

Driftsselskabet vil efter vor mening herefter kun fungere som omkostningsfordelingscentral for de 2 ejerselskaber og dermed ikke udøve egentlig erhvervsmæssig virksomhed, hvorved selskabet efter vor mening vil være fritaget for selskabsskat.

Med henvisning til ovenstående bør spørgsmål 2 besvares med et "Ja"

Såfremt driftsselskabets aktiviteter udvides til ikke blot at betjene de 2 ejerselskaber, men også vand og varmeselskaber uden for ejerkredsen, vil kalkulationerne for disse ikke ejerselskaber inkludere et overskudselement.

Driftsselskabet vil da producere en erhvervsmæssig indkomst og være selskabsskattepligtig af denne indtægt.

H1’s skattemæssige stilling vil efter vores opfattelse ikke være ændret som følge datterselskabets øgede aktiviteter.

Med henvisning til ovenstående bør spørgsmål 3 besvares med et "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1’s varmeaktivitet ikke vil blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stifter et datterselskab (anpartsselskab) i sameje med H2.

Begrundelse

Fjernvarmeværker er under nærmere betingelser undtaget fra skattepligt.

Betingelserne for skattefritagelse er følgende:

1. Adgangen til leverance fra værket står åbne for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt

2. værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål og

3. aktiviteter, der måtte falde uden for formålet, udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Det følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Såfremt fjernvarmeværker udøver aktivitet(er), som går ud over formålet, er værket ikke blot skattepligtige af indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.

Se Den juridiske vejledning 2018-1 afsnit C.D.1.3.1.

Det fremgår af forarbejderne til selskabsskatteloven, at fjernvarmeværker skal kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).

Ifølge de almindelige bemærkninger til lov nr. 202 af 27. februar 2017 - der gjorde det muligt at drive sideordnet aktivitet i et datterselskab - skal der ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet forstås produktion og distribution af varme.

SKATs praksis viser, at det, ud over de ovenfor nævnte tre betingelser, er afgørende for skattefritagelsen, at varmeproduktionen i en vis grad opretholdes i varmeværket, se SKM2016.528.SR, SKM2009.145.LSR og SKM2001.555.LR.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at overførslen af personale, driftsmidler og inventar til et nystiftet datterselskab ikke påvirker skattefritagelsen for varmeværket.

SKAT lægger vægt på, at H1 fortsat vil udøve sin kerneaktivitet inden for produktion af varme. SKAT lægger også vægt på, at det fremgår direkte af lovforarbejderne, at det skal være muligt for varmeværker at etablere fælles administrations- og driftsfællesskaber eller sælge drifts- og administrationsopgaver til andre fjernvarmeværker uden dermed at miste skattefriheden.

Det er derfor SKATs opfattelse, at værkets varmeaktivet ikke vil blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stifter et datterselskab i sameje med H2.

SKAT gør opmærksom på, at SKATs indstilling er givet under forudsætning af, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattepligt, jf. spørgsmål 2 nedenfor.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det nystiftede datterselskab vil kunne anses for ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, hvis der i selskabet kun foretages omkostningsfordeling imellem de 2 ejere H1 og H2 og dermed være fritaget for selskabsskattepligt.

Begrundelse

H1 påtænker at stifte datterselskabet som et anpartsselskab.

Anpartsselskaber registreret i Danmark er skattepligtige efter selskabsskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattepligten indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 1.

I SKM2007.151 HR udtalte Højesteret, at indregistrering af et selskab her i landet er en tilstrækkelig betingelse for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1.

Anpartsselskaber er per definition erhvervsdrivende. Givet at datterselskabet vil blive indregistreret her i landet, vil det allerede af denne grund blive skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, se SKM2004.297.HR, SKM2007.151.HR og SKM2010.820.SR.

SKAT gør opmærksom på, at såfremt H1 har bestemmende indflydelse (herunder fælles bestemmende indflydelse med H2) over det nystiftede selskab, vil indtægter og omkostninger skulle opgøres under hensyn til armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at H1’s varmeaktivitet ikke vil blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stifter et datterselskab (anpartsselskab), som bliver 100 % ejet af H1, og datterselskabet også udfører administrative og tekniske opgaver for andre lignende selskabet, som ikke er ejere.

Begrundelse

Som nævnt ovenfor under spørgsmål 1 er betingelserne for skattefritagelse for varmeværker i 1. pkt. opfyldt, selv om fjernvarmeværket udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Det fremgår af forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, at det er lovgivers hensigt, at det skal være muligt for fjernvarmeværker for eksempel at kunne etablere fælles administrations- og driftsfællesskaber eller salg af drifts- og administrationsopgaver til andre fjernvarmeværker.

Undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. er ikke nærmere afgrænset, men omfatter al aktivitet, der falder uden for værkets formål.

Det er derfor SKATs opfattelse, at H1’s varmeaktivitet ikke vil blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet gennem et 100 % ejet datterselskab udfører administrative og tekniske opgaver for andre lignende selskabet, som ikke er ejere.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrunde

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4

Undtaget fra skattepligten er:

1-3(…)

4. Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller lufthavn indtægt ved produktion af varme.

Lov 2015-02-27 nr. 202 § 3, nr. 3

I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »eller lufthavn« til: », en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk«.

Forarbejder

LFF 2014-12-17 nr. 98

§3, nr. 3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »eller lufthavn« til: », en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk«

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet

Fjernvarmeværker er omfattet af en betinget skattefritagelse. De bliver således skattepligtige af deres samlede indkomst, hvis de bevæger sig uden for deres kerneaktivitet - produktion af varme. For at understøtte et allerede eksisterende behov for strukturelle tilpasninger i en branche, som består af mange små og mellemstore virksomheder, der tillige har fået flere administrative opgaver, foreslås det, at værkerne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktivitet.

3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter

3.5.1. Gældende ret

Fjernvarmeværker er under visse betingelser undtaget fra skattepligt. Skattefriheden er betinget af, at adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder. Endvidere er skattefriheden betinget af, at værkets indtægter udelukkende kan anvendes til værkets formål, dog bortset fra en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse forhold skal fremgå af værkets vedtægter.

Det forhold, at skattefritagelsen er betinget, betyder, at fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de holder sig inden for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis de udøver anden virksomhed, såkaldte sideordnede aktiviteter, så fortabes skattefriheden. Konsekvensen ved udøvelse af sideordnede aktiviteter er således, at det pågældende fjernvarmeværk bliver skattepligtigt af værkets samlede indkomst, og ikke kun af den del af indkomsten, som kan henføres til indtægter fra den sideordnede aktivitet.

Et fjernvarmeværk er et værk, der producerer varme, og ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet forstås produktion og distribution af varme. For fjernvarmeværker omfattet af varmeforsyningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg) er det efter varmeforsyningsloven et krav, at der [sker] en selskabsmæssig udskillelse af de aktiviteter, som ikke er direkte forbundet med produktion af varme, medmindre der er tale om en sideordnet aktivitet. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt en aktivitet kan betragtes som sideordnet. Normalt skal sideordnede aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteten i form af varmeproduktion.

Som eksempel på sideordnede aktiviteter kan nævnes udførelse af drifts- og administrationsopgaver for andre værker, levering af andre former for serviceydelser og andre driftstiltag, som f.eks. fjernafkøling.

Den bestemmelse, som omhandler den betingede skattefritagelse af fjernvarmeværker, omfatter også gasværker og havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik. For så vidt angår havne og lufthavne gælder udtrykkeligt, at de ikke mister skattefriheden for kerneaktiviteten, selv om de udøver aktivitet, der falder uden for formålet, forudsat at disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

3.5.2. Lovforslaget

Fjernvarmesektoren består af mange små og mellemstore virksomheder. Samtidig står sektoren over for stigende administrative byrder i form af bl.a. skærpede krav til driftsoptimering, effektivisering og energibesparelser. Der er således et behov for strukturelle tilpasninger, herunder f.eks. etablering af fælles administrations- og driftsfællesskaber eller salg af drifts- og administrationsopgaver til andre fjernvarmeværker. De gældende skatteregler betyder imidlertid, at det ikke umiddelbart er attraktivt for sektoren at indgå i samarbejdsaftaler eller danne fælles serviceselskaber, da de dermed vil blive skattepligtige af deres indkomst fra varmeproduktionen.

Det foreslås på den baggrund, at fjernvarmeværker på tilsvarende måde som f.eks. havne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktivitet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 3, nr. 3

Det foreslås, at fjernvarmeværker får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktiviteter.

Der har på nuværende tidspunkt ikke været anført et tilsvarende behov for, at gasværker skal kunne udøve andre aktiviteter end kerneaktiviteten for et gasværk. Det foreslås dog, at adgangen til at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra kerneaktiviteten, også skal gælde i forhold til gasværker. Derved vil der for alle de virksomhedskategorier, som er omfattet af den betingede skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, være mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra kerneaktivitet.

(…)

LFB 1967-05-29 nr. 134

Ændringsforslag, til § 1

1)

I § 3, stk. 1, nr. 4, affattes 1. punktum således:

“Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter ‐ bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital ‐ ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.""

Bemærkninger:

Til nr. 1:

Under hensyn til at fjernvarmeværker varetager opgaver i forbindelse med den offentlige forsyning på linje med elektricitets- og gasværker, foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel for, at fjernvarmeværker undtages for skattepligt under samme betingelser, som gælder for elektricitets-, gas- og vandværker. Disse betingelser er, dels at adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, dels at værkets indtægter ‐ bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital ‐ ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

3.5.1. Gældende ret

Fjernvarmeværker er under visse betingelser undtaget fra skattepligt. Skattefriheden er betinget af, at adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder. Endvidere er skattefriheden betinget af, at værkets indtægter udelukkende kan anvendes til værkets formål, dog bortset fra en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse forhold skal fremgå af værkets vedtægter.

Det forhold, at skattefritagelsen er betinget, betyder, at fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de holder sig inden for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis de udøver anden virksomhed, såkaldte sideordnede aktiviteter, så fortabes skattefriheden. Konsekvensen ved udøvelse af sideordnede aktiviteter er således, at det pågældende fjernvarmeværk bliver skattepligtigt af værkets samlede indkomst, og ikke kun af den del af indkomsten, som kan henføres til indtægter fra den sideordnede aktivitet.

Et fjernvarmeværk er et værk, der producerer varme, og ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet forstås produktion og distribution af varme. For fjernvarmeværker omfattet af varmeforsyningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg) er det efter varmeforsyningsloven et krav, at der en selskabsmæssig udskillelse af de aktiviteter, som ikke er direkte forbundet med produktion af varme, medmindre der er tale om en sideordnet aktivitet. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt en aktivitet kan betragtes som sideordnet. Normalt skal sideordnede aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteten i form af varmeproduktion. Som eksempel på sideordnede aktiviteter kan nævnes udførelse af drifts- og administrationsopgaver for andre værker, levering af andre former for serviceydelser og andre driftstiltag, som f.eks. fjernafkøling.

(…)

3.5.2. Lovforslaget

Fjernvarmesektoren består af mange små og mellemstore virksomheder. Samtidig står sektoren over for stigende administrative byrder i form af bl.a. skærpede krav til driftsoptimering, effektivisering og energibesparelser. Der er således et behov for strukturelle tilpasninger, herunder f.eks. etablering af fælles administrations- og driftsfællesskaber eller salg af drifts- og administrationsopgaver til andre fjernvarmeværker. De gældende skatteregler betyder imidlertid, at det ikke umiddelbart er attraktivt for sektoren at indgå i samarbejdsaftaler eller danne fælles serviceselskaber, da de dermed vil blive skattepligtige af deres indkomst fra varmeproduktionen.

Det foreslås på den baggrund, at fjernvarmeværker på tilsvarende måde som f.eks. havne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktivitet.

Praksis

SKM2016.528.SR

Skatterådet bekræfter, at det fastsatte ombytningsforhold ved en skattefri aktieombytning af Kommunens aktier i A A/S med aktier i Holding A/S er udtryk for, at værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Skatterådet bekræfter, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, vil være at anse som et “værk" efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kravet om egenproduktion af varme.

Skatterådet bekræfter, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, vil opfylde “fjernvarme"-definitionen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kunders brug af varme til procesformål.

Skatterådet bekræfter, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ikke fortaber skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 ved udlejning af lokaler i en kontorejendom.

SKM2009.145.LSR

Et fjernvarmeværk, der alene foretog distribution af varme, men som ikke var selvproducerende, kunne ikke anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Selskabet ansås omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2001.555.LR

Aktiviteten i XX Vandværker A/S ville fremover udelukkende omfatte køb af vand fra a.m.b.a. og salg heraf til A kommune. Ligningsrådet fandt, at der ikke kunne ske fritagelse fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.3.1.

Betinget fuldstændigt skattefritagne

Fælles for institutioner med en betinget fuldstændig fritagelse er, at disse er fritaget for skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den/de aktivitet(er), der ifølge bestemmelsen betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver institutionerne derimod aktivitet(er), som går ud over formålet, er institutionerne ikke blot skattepligtige af indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.

A-D (…)

E. Gas - og Fjernvarmeværker. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

F-M (…)

Ad. E Gas - og fjernvarmeværker

Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen. Værkets indtægter må ifølge vedtægtsmæssige bestemmelser udelukkende anvendes til værkets formål. Dog må der ske en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse værker er ikke omfattet af bestemmelsens sidste pkt. om at aktivitet, der falder uden for formålet, kan udøves via et datterselskab. Gas- og fjernvarmeværker er i følge SEL § 3, stk. 6, fritaget fra skattepligten, uanset at det i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte krav om vedtægtsmæssig bestemmelse ikke er opfyldt. Dette dog alene såfremt det må anses for udelukket at ændre værkets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4 fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter.

Der er ved Lov 2015-02-27 nr. 202 indført en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1 - LBKG 2016-09-06 nr. 1164

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber

(…)

Anpartsselskabsloven § 1 - LBKG 2006-06-185 nr. 650 af 15. juni 2006 med senere ændringer

Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende anpartsselskaber.

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) § 53 - BEK nr 172 af 22/02/2010

Lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006 med senere ændringer, og lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 med senere ændringer, ophæves den 1. marts 2010.

Cirkulære nr. 274 af 22. december 1961 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

Pkt. I, A, nr. 1:

»Indregistrerede aktieselskaber er skattepligtige i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1. Afgørende for skattepligten er som hidtil, om det pågældende selskab er optaget i aktieselskabsregisteret.«

Ligningslovens § 2, stk. 1 og 2

Stk. 1. Skattepligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Forarbejder

LFF 2009-03-25 nr. 170, Bemærkningerne til § 1

"I de gældende bestemmelser i aktie- og anpartsselskabsloven anvendes udtrykket »erhvervsdrivende« for i overensstemmelse med 1964-betænkningen at pointere, at selskabet har til formål at indvinde økonomisk udbytte. I administrativ praksis anses alle aktie- og anpartsselskaber imidlertid for at være erhvervsdrivende, og der sondres ikke længere i forhold til almenvelgørende selskaber. Den nuværende formulering havde også oprindeligt til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til de daværende boligaktieselskaber. Da der ikke længere eksisterer sådanne selskaber, er det ikke fundet nødvendigt at medtage begrebet »erhvervsdrivende« i bestemmelsen. "

Praksis

SKM2010.820.SR

Skatterådet fandt, at et dansk SMBA-selskab fortsat var fuldt skattepligtigt til Danmark, selv om direktøren var flyttet til X-land, da indregistrering af et selskab her i landet medfører fuld skattepligt, uanset om selskabets ledelse har sæde her i landet eller ej.

I SKM2007.151 HR udtalte Højesteret, at indregistrering af et selskab her i landet er en tilstrækkelig betingelse for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1. Dette er i overensstemmelse med fast administrativ praksis. Højesteret udtalte følgende:

"Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, indeholder en opregning af selskaber mv., der er ubegrænset skattepligtige i Danmark. En isoleret læsning af indledningen til bestemmelsen og af stk. 1, nr. 1, kan give anledning til tvivl, om ordene »her i landet hjemmehørende« indeholder en selvstændig betingelse for indregistrerede aktieselskabers skattepligt. Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og anpartsselskabslovens § 5, nr. 2, skal et selskabs vedtægter indeholde bestemmelse om »den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor)«. Det følger heraf, at hjemstedet skal være i Danmark, for at der kan ske registrering. Dette taler for, at et selskab, der er indregistreret i Danmark, i kraft af registreringen anses som hjemmehørende i Danmark, således at ordet »hjemmehørende« i indledningen til § 1, stk. 1, ikke indeholder krav om yderligere tilknytning til Danmark. Bestemmelsen kan herefter forstås således, at registrering er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for skattepligt efter § 1. Denne forståelse er kommet klart til udtryk i administrativ praksis, hvilket bl.a. fremgår af ligningsvejledningerne. "

SKM2004,297.HR

Et holdingselskab, der blev stiftet ved skattefri aktieombytning, og hvis aktivitet bestod i at eje et datterselskab, havde fratrukket udgifter til revisor og advokat afholdt i forbindelse med stiftelsen. Skattemyndighederne indrømmede ikke fradraget, idet man fandt, at der ikke var tale om etablering af en erhvervsvirksomhed efter særreglen i ligningslovens § 8 J. Højesterets flertal fandt - i modsætning til tidligere landsretten - at omkostningerne var omfattet af ligningslovens § 8 J. Højesteret lagde vægt på, at aktie- og anpartsselskaber i medfør af aktieselskabslovens § 1, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 1, stk. 1, skal være erhvervsdrivende, og at det i selskabsretten er anerkendt, at kravet herom er opfyldt også for selskaber, hvis virksomhed alene består i at besidde aktier eller anparter i et eller flere datterselskaber. Herefter måtte sådanne moderselskaber som udgangspunkt også anses for erhvervsdrivende ved anvendelse af skatteretlige regler. Højesteret udtalte hertil endvidere, at dette resultat er bedst stemmende med, at selskabet var indrømmet fradragsret for løbende udgifter til revision og regnskabsassistance. (Dissens). Tidl. ØLD i TfS 2002, 993)

U 1989 203 H (TfS 1989 68 H)

Et registreret anpartsselskab var skattepligtigt, selvom registreringen var opnået ved urigtige oplysninger om kapitalens indbetaling.

U 1955 117 H.

Et aktieselskab, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er ikke skattemæssigt en nullitet.

Retten gav sagsøgte, Finansministeriet, medhold i, at sagsøgeren ved det standpunkt, han har indtaget med hensyn til opretholdelse af aktieselskabsformen med de deraf følgende muligheder for at opnå fordele af blandt andet skattemæssig og hæftelsesmæssig art, har afskåret sig fra nu i relation til bestemmelsen i statsskattelovens § 2, stk. 1, 5 a, at kræve aktieselskabet betragtet som en nullitet.

Den juridiske vejledning 2018-1 afsnit C.C.1.1.1

Selskaber

Aktieselskaber og anpartsselskaber anses skatteretligt for at være erhvervsdrivende. Dette skyldes, at disse selskaber selskabsretligt i praksis anses for erhvervsdrivende. De tidligere §§ 1, stk. 1, i henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven anvendte da også udtrykket »erhvervsdrivende«, men man har ikke fundet det nødvendigt at gentage dette i den nugældende selskabslov.

Også holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende består i at besidde aktier eller anparter i et eller flere datterselskaber, anses for at være erhvervsdrivende ved anvendelsen af de skatteretlige regler. Dette skyldes, at det er anerkendt i selskabsretten, at disse virksomheder opfylder kravene til at være erhvervsmæssige. Se Højesterets dom i SKM2004.297.HR.

Skatteretten 2, Jan Pedersen, Kurt Siggaard, Niels Winther-Sørensen, Jakob Bundgaard, 4. udgave, Forlaget Thomson A/S, København 2005

s. 326-327:

Skattepligten udløses alene af den formelle indregistrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter selskabslovgivningens regler herom. (…) I skatteretlig henseende er skattepligten indtrådt, uanset om registreringen er sket på et forkert grundlag, eller de selskabsretlige betingelser senere er bortfaldet. Skattepligten opretholdes derfor, uanset om selskabet senere får en faktisk eksistens i kraft af egen økonomisk virksomhed, afholdelse af generalforsamling, regnskabsføring etc., og uanset om dets indtægter og udgifter reelt må henføres til et andet skattesubjekt, typisk hovedaktionæren.

Note 1, s. 327:

I den skatteretlige teori har det tidligere være diskuteret, om et selskab kunne anses som en skatteretlig nullitet med den følge, at selskabets skattepligt måtte ophæves. Nullitetsbetragtningen kunne navnlig aktualiseres, såfremt de formelle betingelser for registreringen bortfaldt, eller såfremt selskabets økonomi de facto var integreret i hovedaktionærens personlige økonomi (…). På trods af, at nullitetsbetragtningen havde en vis støtte i ældre praksis - f.eks. UfR 1934.45 H, er det givet, at der ikke er grundlag for at bortse fra et indregistreret selskabs generelle skattepligt, jf. Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, p. 396.

Karnov.dk. Note 3 til selskabsskatteloven: LBKG 2016-09-06 nr. 1164

Afgørende for skattepligten er, om selskabet er optaget i aktieselskabsregisteret. Ved L 2009 212 er anpartsselskabers skattepligt på linje med aktieselskabers skattepligt direkte indskrevet i loven.

Spørgsmål 3 

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.