Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at H3 (X-land)’s nytegning af nominelt 1.000 DKK B-aktier i H1 A/S ikke udløser skat i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1?
2. Kan det bekræftes, at den beskrevne vedtægtsændring i H1 A/S ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for H4 (X-land) eller H3 (X-land), jf. selskabsskattelovens § 2?
3. Kan det bekræftes, at overdragelsen af A-aktierne i H1 A/S fra H4 (X-land) til H3 (X-land) ikke medfører begrænset skattepligt for H4 (X-land) til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2?
4. Kan det bekræftes, at H3 (X-land)’s apportindskud af de A- og B-aktier, som selskabet ejer i H1 A/S, i H2 A/S mod vederlag i form af nominelt 1.000 DKK nyudstedte aktier i H2 A/S og en fordring på ca. 650 mio. DKK, ikke medfører begrænset skattepligt heraf i Danmark for H3 (Xland), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. selskabsskattelovens § 2 D?
5. Kan det bekræftes, at annulleringen af A-aktierne i H1 A/S ikke udløser skat i Danmark, idet såvel aktieavance og udbytte hidrørende fra koncernselskabsaktier er skattefrit?
6. Kan det bekræftes, at H3 (X-land) ikke er begrænset skattepligtig af udbytter fra H2 A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A-koncernen er et større handelskonglomerat i X-land (indenfor EU), der blev stiftet i X-land i 197X. Koncernen har hovedsæde i X-land og beskæftiger ca. 1.000 personer der. Det ultimative øverste selskab er indregistreret og hjemmehørende i X-land.

Koncernen opererer inden for forskellige forretningsområder. Det største forretningsområde har flere tusinde medarbejdere fordelt på aktiviteter i flere lande, inklusiv Danmark.

Som det er almindeligt i mange større koncerner, herunder mange større danske koncerner, har koncernen centraliseret sine ansættelsesforhold på den måde, at alle medarbejdere i koncernens hovedkontor er ansat i et medarbejderselskab, som er et helejet datterselskab af det ultimativt øverste selskab.

Derfor har hverken det ultimativt øverste selskab eller selskaberne mellem dette og de danske selskaber egne ansatte, men trækker på de nødvendige ressourcer fra medarbejderselskabet, som leverer disse ressourcer via serviceaftaler.

Aktierne i det ultimativt øverste selskab handles udelukkende på børsen i Y-land.

Aktionærerne i det ultimativt øverste selskab er en blanding af institutionelle investorer, selskaber og enkeltpersoner, placeret primært i Nordamerika, Storbritannien, Europa m.v.

Væsentlige aktionærer (defineret som aktiebeholdninger på 3 %) er vedlagt anmodningen om bindende svar.

Det ultimativt øverste selskab ejer bl.a. alle aktierne i H4 (X-land). H4 (X-land) ejer alle aktierne i H1 A/S, som er det danske holdingselskab i den danske del af koncernen.

Nuværende koncernstruktur (forenklet)

Ingen af de danske selskaber ejer aktier i udenlandske selskaber.

De påtænkte dispositioner

Koncernen påtænker at gennemføre følgende dispositioner:

1. H4 (X-land) stifter et nyt selskab, H3 (X-land).
2. Der gennemføres en kontant kapitalforhøjelse i H1 A/S. Kapitalforhøjelsen er på nominelt DKK 1.000 svarende til 1 aktie og tegnes af H3 (X-land). Der indføres i forbindelse med kapitalforhøjelsen aktieklasser, således at den aktie, der tegnes i forbindelse med kapitalforhøjelsen er en B-aktie uden stemmerettigheder, udbytteret eller ret til likvidationsprovenu ud over kurs pari. De øvrige aktier, der ejes af H4 (X-land) bliver til A-aktier i forbindelse med kapitalforhøjelsen (aktier med stemmeret, ret til udbytte og overskud i tilfælde af likvidation). På dette tidspunkt vil aktierne, (nu benævnt A-aktier) bære hele den økonomiske værdi.
3. Der gennemføres en generalforsamling og vedtægtsændring, således at de aktier som H4 (X-land) ejer (A-aktierne) ændres til at være aktier uden ret til udbytte, stemmerettigheder eller likvidationsprovenu ud over kurs pari. Alle disse rettigheder bliver i stedet pålagt B-aktierne.
4. A-aktierne i H1 A/S overdrages fra H4 (X-land) til H3 (X-land).
5. H3 (X-land) stifter et nyt dansk selskab, H2 A/S.
6. H3 (X-land) apportindskyder i H2 A/S selskabets A- og B-aktier i H1 A/S, mod vederlag i form nominelt 1.000 DKK nyudstedte aktier i H2 A/S og en fordring på ca. 650 mio. DKK.
7. A-aktierne i H1 A/S annulleres. Der vil ikke ske udlodning i forbindelse med annulleringen.

Koncernstruktur efter de påtænkte dispositioner (forenklet)

Årsag til de påtænkte dispositioner

Udeladt af hensyn til anonymisering

Spørgers opfattelse og begrundelse

Nedenfor redegøres der nærmere for vores opfattelse, og hvorfor de stillede spørgsmål således alle kan besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 1

H3 (X-land)’s nytegning af nominelt 1.000 DKK B-aktier i H1 A/S udløser efter vores opfattelse ikke skat i Danmark.

Overkurs er ikke skattepligtig for H1 A/S, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 1.

Derudover skal det anføres, at selvom nytegningen ikke sker til markedskurs, medfører en heraf følgende værdiforskydning mellem aktionærerne, som begge er selskaber i X-land, ikke skattemæssige konsekvenser i Danmark, da værdiforskydningen sker mellem to udenlandske selskaber, som ikke er begrænsede skattepligtige heraf i Danmark.

Ad spørgsmål 2

Den påtænkte vedtægtsændring i H1 A/S medfører, at der overføres værdi fra A-aktionæren til B-aktionæren. Det vil sige, at der overføres værdi fra H4 (Xland) til H3 (X-land).

En vedtægtsændring, hvorved der ændres på aktiernes økonomiske rettigheder, kan efter SKATs praksis medføre, at aktierne i selskabet anses for afstået. Såfremt aktierne i dette tilfælde måtte anses som afstået, vil der være tale om, at udenlandske aktionærer har afstået deres aktier. Da udenlandske aktionærer ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancer realiseret på danske aktier, jf. selskabsskattelovens § 2, medfører den påtænkte vedtægtsændring ikke beskatning i Danmark. Selv hvis der havde været tale om dansk skattepligt, ville der ikke blive udløst beskatning, eftersom der er tale om koncernselskabsaktier.

Uanset at vedtægtsændringen indebærer en værdiforskydning mellem aktionærerne, medfører en sådan værdiforskydning ikke dansk beskatning, idet værdiforskydningen sker fra én udenlandsk aktionær til en anden udenlandsk aktionær, og den udenlandske aktionær, der måtte opnå en gevinst, er efter vores opfattelse ikke skattepligtig heraf i Danmark.

Ad spørgsmål 3

Overdragelsen af A-aktierne fra H4 (X-land) til H3 (X-land) er en overdragelse af aktier mellem udenlandske aktionærer. Aktieavance/aktietab i den forbindelse er ikke underlagt begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2.

I øvrigt bemærkes, at A-aktierne på tidspunktet for overdragelsen har en meget lav værdi.

Ad spørgsmål 4

Dette spørgsmål vedrører H3 (X-land)’s indskud af selskabets A- og B-aktier i H1 A/S i H2 A/S.

H2 A/S betaler vederlag for de erhvervede aktier i H1 A/S i form af nominelt 1.000 DKK nyudstedte aktier i H2 A/S samt en fordring på ca. XXX mio. DKK.

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 og 2 indeholder bestemmelser, hvorefter kontant vederlag modtaget i forbindelse med overdragelse af aktier beskattes som udbytte og ikke som aktieavance. Ingen af disse bestemmelser gælder dog, hvis:

"det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen".

Såfremt H3 (X-land) således kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) eller § 13, stk. 1, nr. 2, inden overdragelsen af aktierne i sidstnævnte selskab til H2 A/S, udløser dispositionen i spørgsmål 4 ikke beskatning af den kontante del af vederlaget og dermed ikke dansk kildeskat.

Efter vores opfattelse kan H3 (X-land) modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). H3 (X-land)’s aktier i H1 A/S er datterselskabsaktier, hvorfor kildebeskatning af udbytter skal frafaldes eller nedsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Efter artikel 5 i Direktivet skal dansk beskatning frafaldes, da alle betingelser herfor er opfyldt. Endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelser, SKM2010.268.LSR og SKM2012.26.LSR.

Efter i artikel 10, stk. 1, c) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal kildebeskatning frafaldes, forudsat at udbyttemodtageren kan anses for "beneficial owner" af udbytterne. Betingelserne vedrørende "beneficial owner" gælder alene, hvis der foreligger misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomst, se SKM2015.268.SR, SKM2014.13.SR og SKM2012.121.ØLR.

I nærværende sag er der ikke tale om misbrug. Koncernens moderselskab og de ved de beskrevne dispositioner berørte selskaber er alle omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. Koncernen opnår ingen fordele ved, at ejerskabet i H1 A/S nu i stedet påtænkes at være i H3 (X-land), fremfor i H4 (X-land). Derfor finder problemstillingerne om dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om "beneficial owner" ikke anvendelse.

Endvidere medfører overdragelsen af aktierne ikke udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D, idet H3 (X-land) kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S umiddelbart forud for overdragelsen, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ad spørgsmål 5

A-aktierne i H1 A/S, som efter gennemførelsen af ovenstående dispositioner ejes af H2 A/S, påtænkes annulleret. Der er tale om annullering af aktier i et selskab (H1 A/S), hvor alle aktier (såvel A- som B-aktier) ejes af samme selskab (H2 A/S).

Dermed er der tale om koncernselskabsaktier. Såvel aktieavance som udbytte hidrørende fra koncernselskabsaktier er skattefrit, hvorfor annulleringen efter vores opfattelse ikke udløser skat i Danmark.

Ad spørgsmål 6

Udbytter fra H2 A/S til H3 (X-land) er ikke kildeskattepligtige i Danmark, og der skal derfor ikke indeholdes kildeskatter herved. Der henvises til det anførte under spørgsmål 4.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H3 (X-land)’s nytegning af nominelt 1.000 DKK B-aktier i H1 A/S ikke udløser skat i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Det er oplyst, at nytegningen af aktier gennemføres som en kontant kapitalforhøjelse på nominelt DKK 1.000, svarende til en aktie. Den nytegnede aktie vil være en B-aktie uden stemmerettigheder, udbytteret eller ret til likvidationsprovenu ud over kurs pari.

Det er ikke oplyst om aktieudstedelsen sker til overkurs eller ej. Spørger anfører dog, at selv om nytegningen ikke sker til markedskurs, medfører en heraf følgende værdiforskydning mellem aktionærerne, som begge er selskaber i X-land, ikke skattemæssige konsekvenser i Danmark.

Spørger begrunder dette med, at værdiforskydningen sker mellem to udenlandske selskaber, som ikke er begrænsede skattepligtige heraf i Danmark.

SKAT bemærker, at overkurs, som et selskab får ved at udstede aktier i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen, ikke skal medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Overkurs er det beløb, der overstiger den tegnede akties pålydende værdi. Tegnes en aktie med en pålydende værdi på nominelt 100 kr. til kurs 150, udgør overkursen 50, som således er skattefri for selskabet.

Selvom overkursen i forbindelse med en kapitaludvidelse overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede aktier, medfører dette ikke i sig selv, at overkursen falder uden for skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Der kan henvises til SKM2006.344.LSR, hvor kurs 240.000 blev betragtet som en skattefri overkurs. Endvidere kan der henvises til SKM2013.73.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at nytegning af kapitalandele til en overkurs, der væsentligt oversteg den regnskabsmæssige indre værdi, ikke ville udløse beskatning hos det selskab, der udstedte kapitalandelene.

I visse tilfælde kan en overkurs, efter en konkret vurdering, dog anses for en udlodning eller et tilskud til de involverede parter. Se bl.a. SKM2004.8.LR, hvor en væsentlig overkurs blev anset for tilskud til det selskab, der udstedte aktier. Ligningsrådet fandt, at der reelt var tale om en vederlagsfri overførsel af midler fra en formuesfære til en anden og dermed tale om et skattepligtigt tilskud. Ligningsrådet kunne ikke anerkende, at en overdragelse af kapitalandele mod en kapitaludvidelse på 10.000 kr. var omfattet af overkursreglen i § 13, stk. 1 nr. 1. Forskellen mellem handelsværdien af kapitalandelenene og det modtagne vederlag på 10.000 kr. blev betragtet som et ikke-fradragsberettiget tilskud til det selskab, der udstedte aktierne, medens den skattemæssige anskaffelsessum herefter ville udgøre 10.000 kr. Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.2.4.3.1.

SKAT anser ikke, at der her kan være tale om tilskud til H1 A/S ved H3 (X-land)’s nytegning af aktier - uanset, at nytegningen sker til overkurs.

En eventuel overkurs vil, efter SKATs opfattelse, falde inden for skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 1, jf. bl.a. SKM2006.344.LSR og SKM2013.73.SR. Der lægges bl.a. vægt på, at H3 (X-land) ejes 100 % af den anden aktionær, H4 (X-land), og at en eventuel overkurs bliver inden for samme formuesfære.

SKAT kan således bekræfte, at H3 (X-land)’s nytegning af nominelt 1.000 DKK B-aktier i H1 A/S ikke vil udløse skat i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne vedtægtsændring i H1 A/S ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for H4 (X-land) eller H3 (X-land).

Begrundelse

Det fremgår, at H1 A/S vil gennemføre en ændring af deres vedtægter, således at A-aktierne ændres til at være aktier uden ret til udbytte, stemmerettigheder eller likvidationsprovenu ud over kurs pari. Alle disse rettigheder bliver i stedet pålagt B-aktierne.

Ved vedtægtsændringen bliver H3 (X-land) således indehaver af aktier med ret til udbytte, stemmerettigheder mv., mens den anden aktionær, H4 (X-land), bliver indehaver af aktier, der ikke har de tilsvarende rettigheder.

Spørger anfører, at der ved en sådan vedtægtsændring overføres værdier fra den ene aktionær til den anden.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, forstås der ved afståelse salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

I visse tilfælde sidestilles vedtægtsændringer i et selskab skatteretligt med en afståelse. Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse. Efter praksis er tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet. Se bl.a. Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.1.4.8.

Efter praksis sker der ikke afståelsesbeskatning, såfremt vedtægtsændringen gennemføres på et tidspunkt, hvor der alene er én ejer, idet der så ikke opstår formueforskydning. Se bl.a. SKM2015.274.SR.

I denne situation er der to aktionærer i H1 A/S på tidspunktet for vedtægtsændringen. SKAT er enig med Spørger i, at der ved en sådan vedtægtsændring overføres værdier fra den ene aktionær til den anden. Der er således, som udgangspunkt, skatteretligt tale om afståelse af aktier. Se bl.a. SKM2010.595.SR, hvor Skatterådet fandt, at der skulle ske afståelsesbeskatning i forbindelse med en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne blev ændret til B-aktier.

Begge aktionærer - H3 og H4 - er selskaber hjemmehørende i X-land og skattepligtige dertil. Aktionærerne er hverken fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark før vedtægtsændringen.

Et udenlandsk selskab, der ikke er skattepligtigt til Danmark, kan afstå sine aktier i et dansk selskab uden beskatning af avancen ved afståelsen, idet der ikke er begrænset skattepligt af aktieavancer, jf. selskabsskattelovens § 2. Det lægges til grund, at transaktionen ikke kan kvalificeres som udbytte.

H4 (X-land) og H3 (X-land) vil således ikke være skattepligtige til Danmark af aktieavance i forbindelse med vedtægtsændringen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen af A-aktierne i H1 A/S fra H4 (X-land) til H3 (X-land) ikke medfører begrænset skattepligt for H4 (X-land) til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2.

Begrundelse

Det er oplyst, at aktierne uden ret til udbytte, stemmerettigheder m.v. (benævnt A-aktier) påtænkes overdraget fra H4 (X-land) til H3 (X-land), som herefter vil eje alle aktier i H1 A/S.

Begge selskaber - H3 og H4 - er selskaber hjemmehørende i X-land og skattepligtige dertil. Selskaberne er hverken fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark før overdragelsen.

Et udenlandsk selskab, der ikke er skattepligtigt til Danmark, kan afstå sine aktier i et dansk selskab uden beskatning af avancen ved afståelsen, idet der ikke er begrænset skattepligt af aktieavancer, jf. selskabsskattelovens § 2.

Det lægges til grund, at transaktionen ikke kan kvalificeres som udbytte. Der henvises i øvrigt til det anførte under spørgsmål 2.

H4 (X-land) vil således ikke være skattepligtig til Danmark af aktieavance i forbindelse med overdragelsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at H3 (X-land)’s apportindskud af de A- og B-aktier, som selskabet ejer i H1 A/S, i H2 A/S mod vederlag i form af nominelt 1.000 DKK nyudstedte aktier i H2 A/S og en fordring på ca. 650 mio. DKK, ikke medfører begrænset skattepligt heraf i Danmark for H3 (X-land), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. selskabsskattelovens § 2 D.

Begrundelse

Det fremgår, at H3 (X-land) påtænker at stifte et nyt dansk selskab - H2 A/S. H3 (X-land) vil herefter apportindskyde selskabets aktier i H1 A/S i H2 A/S. Vederlaget herfor vil være i form af nominelt 1.000 DKK nyudstedte aktier i H2 A/S og en fordring på ca. 650 mio. DKK.

Spørger ønsker bekræftelse på, at denne transaktion ikke medfører begrænset skattepligt i Danmark for H3 (X-land), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. selskabsskattelovens § 2 D.

Efter selskabsskattelovens § 2 D kan selskabers salg af aktier mv. til et koncernforbundet selskab blive behandlet som udbytte. Bestemmelsen er en værnsregel, der skal sikre mod omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Det er bl.a. et krav for at der kan ske omkvalificering til udbytte, at der er koncernforbindelse og at vederlaget sker med andet end aktier i det erhvervende selskab. Se nærmere i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.2.8.

Der sker dog ikke omkvalificering til udbytte, hvis det sælgende selskab kan modtage udbytter skattefrit fra det solgte selskab inden overdragelsen. Hvis det udbyttemodtagende selskab er udenlandsk skal spørgsmålet vurderes efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det skal således vurderes om H3 (X-land) kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S inden apportindskuddet af aktierne til H2 A/S, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Som hovedregel er en udenlandsk udbyttemodtager begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger fra et dansk datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det fremgår dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

H3 er et selskab hjemmehørende i X-land. H3 (X-land) ejer 100 % af aktierne i H1 A/S inden apportindskuddet. Derved er de nævnte betingelser for skattefrihed, som udgangspunkt, opfyldte.

Hvis H3 (X-land) ikke er retmæssig ejer (beneficial owner) af udbytter, kan der alligevel blive tale om begrænset skattepligt.

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udbytte er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Ud fra praksis kan det udledes, at såfremt et udbytte ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende selskab i EU, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter beskatning af udbytte skal frafaldes eller nedsættes, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

Af praksis kan bl.a. nævnes SKM2012.121.ØLR, SKM2012.26.LSR (indbragt for domstolene), SKM2014.18.SR, SKM2014.737.SR, SKM2014.741.SR, SKM2016.222.SR og SKM2017.74.SR.

I SKM2017.74.SR, bekræftede Skatterådet, at der ikke var begrænset skattepligt. Det blev lagt til grund, at der ikke skulle ske videreudlodning til andre end det øverste moderselskab og dette selskabs tilhørende enheder i EU/EØS/DBO-lande.

Ud fra de foreliggende oplysninger og den beskrevne koncernstruktur vil udbytter fra H1 A/S kun kunne videreudloddes til koncernselskaber i X-land. Det ultimative moderselskab, hvortil der kan videreudloddes udbytter, er børsnoteret. Først fra dette selskab kan udbytter videreudloddes til aktionærer, hvor der eventuelt kunne indeholdes kildeskat, hvis udbyttet blev udloddet direkte fra et dansk selskab.

På denne baggrund er det SKATs opfattelse, at H3 (X-land) kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S inden apportindskuddet, og at der derfor ikke kan ske omkvalifikation til udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 D.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at annulleringen af A-aktierne i H1 A/S ikke udløser skat i Danmark, idet såvel aktieavance og udbytte hidrørende fra koncernselskabsaktier er skattefrit.

Begrundelse

Det er oplyst, at aktierne i H1 A/S, der er uden ret til udbytte, stemmerettigheder mv. (benævnt A-aktier), påtænkes annulleret. Efter apportindskuddet, som omhandlet under spørgsmål 4, vil alle aktier i H1 A/S blive ejet af H2 A/S. Det fremgår, at annullationen vil ske uden udlodning.

Efter reglerne i ligningslovens § 16 A skal udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelser, som foretages forud for det kalenderår, hvor selskabet opløses, behandles som udbytte. Der kan dog opnås tilladelse til, at det udloddede beløb ved nedsættelse af aktiekapitalen fritages for beskatning som udbytte og i stedet behandles efter aktieavancebeskatningsloven.

En kapitalnedsættelse er omfattet af ligningslovens § 16 A selv om der ikke sker udlodning. Se bl.a. SKM2015.641.ØLR.

Selskabers gevinst eller tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om næringsaktier. Se aktieavancebeskatningslovens § 8.

Udbytte af datterselskabs- og koncernselskabsaktier er ligeledes skattefri. Se selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKAT er således enig med Spørger i, at såvel udbytte som aktieavance i forbindelse med den påtænkte annullering af aktier vil være skattefrit, idet alle aktier i H1 A/S vil blive ejet af H2 A/S.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at H3 (X-land) ikke er begrænset skattepligtig af udbytter fra H2 A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Som anført i SKATs begrundelse ved spørgsmål 4 er en udenlandsk udbyttemodtager, som udgangspunkt, begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger fra et dansk datterselskab. Der kan dog være skattefrihed ved udbytte af datterselskabs- og koncernselskabsaktier, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Som det også er anført i SKATs begrundelse ved spørgsmål 4, kan der opstå begrænset skattepligt, hvis udbyttemodtageren ikke er retmæssig ejer (beneficial owner) af udbyttet.

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Det bemærkes, at efter ligningslovens § 3 gælder en generel omgåelsesklausul - bl.a. sigtende på misbrug af fordele forbundet med moder-/datterselskabsdirektivet.

Efter denne bestemmelse påhviler det skattemyndighederne, at foretage en vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, og at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hoved formål, eller at et af hovedformålene er, at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet eller formålet med direktiverne.

En anmodning om bindende svar kan afvises i tilfælde, hvor omstændighederne er for usikre, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Se bl.a. SKM2016.72.SR, hvor Skatterådet afviste at svare på, om der var begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Se i øvrigt Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit A.A.3.9.

SKAT kan ikke generelt bekræfte, at H3 (X-land) ikke vil blive begrænset skattepligtigt ved enhver udbytteudlodning fra H2 A/S. Som nævnt ovenfor er spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte en transaktionsmæssig vurdering.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 13

Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

(…)

Praksis

SKM2006.344.LSR

B ejede samtlige anparter i A, hvis aktivitet alene bestod i besiddelse af børsnoterede værdipapirer. A havde i 2001 og 2002 underskud på henholdsvis 23,5 mio. kr. og 21,3 mio. kr. I 2002 havde B forud for en kapitalforhøjelse i A på nom. 10.000 kr. ved indskud af 24. mio. kr., ved nytegning af anparter til overkurs, et tilgodehavende i A på ca. 23. mio. kr. Samme år solgte B samtlige anparter i A videre til sit nyerhvervede selskab C, hvorved B realiserede et betydeligt tab på anparterne i A. Overkursen ved kapitalforhøjelsen fandtes omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, og dermed skattefri.

SKM2013.73.SR

Holding A/S er et dansk selskab, der er ejet 100 pct. af Moderselskab S.A. i Luxembourg. Holding A/S har tabt mere end 50 pct. af selskabskapitalen og har besluttet at retablere egenkapitalen ved konvertering af gæld. Det Luxembourgske Moderselskab S.A. påtænker at foretage en nytegning af aktier til overkurs i forbindelse med konverteringen af gæld. Skatterådet udtalte dertil, at der ikke vil være skattemæssige konsekvenser, da overkursen vil være omfattet af skattefriheden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

SKM2004.8.LR

Ligningsrådet blev spurgt, hvorvidt et selskab D’s nytegning af aktier i et nyt moderselskab M2 til en overkurs, der væsentligt oversteg den regnskabsmæssige værdi i M2, ville udløse beskatning hos D, M2, M2’s nye moderselskab M1 eller aktionærerne i dette. Nytegningen skulle ske ved apportindskud af aktierne og anparterne i D’s datterselskaber, og handelsværdien af disse aktier/anparter ville svare til den nominelle værdi af de udstedte aktier i M2 med tillæg af overkurs. Endvidere ønskedes det oplyst, hvorvidt aktietegningen ville udløse beskatning hos eneanpartshaverne i de tre selskaber, der ville blive aktionærer i M1, når det forudsattes, at der ikke ville ske en formueforøgelse for eller formueforskydning mellem anpartshaverne indbyrdes, og at der ikke ville ske udlodning til anpartshaverne. Ligningsrådet udtalte, at forskellen mellem handelsværdien af kapitalandelene i datterselskaberne og det modtagne vederlag, 10.000 kr., i skattemæssig henseende ville være at betragte som et ikke-fradragsberettiget tilskud fra D til M2, som M2 ville være skattepligtig af. Den påtænkte disposition ville ikke udløse beskatning hos de tre eneanpartshavere.

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.2.4.3.1 Overkurs ved aktieudstedelse

(…)

Regel

Overkurs, som et selskab får ved at udstede aktier ved

• stiftelse eller
• senere udvidelse af aktiekapitalen

skal ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Overkurs er det beløb, der overstiger den tegnede akties pålydende værdi. Tegnes en aktie med en pålydende værdi på nominelt 100 kr. til kurs 150, udgør overkursen 50, som er skattefri for selskabet. Baggrunden for reglen er, at både indbetaling, pålydende værdi og overkursen skal behandles som skattefrit kapitalindskud.

Skattefriheden gælder både en officiel overkurs, hvor det beløb, som aktionæren indbetaler udover aktiens pålydende værdi, bogføres i selskabet som egenkapital, og en uofficiel overkurs, hvor merværdien ikke bogføres som egenkapital, men er en skjult reserve.

Selvom overkursen i forbindelse med en kapitaludvidelse overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede aktier, medfører dette ikke i sig selv, at overkursen falder uden for skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Se SKM2006.344.LSR hvor tegning af aktier til overkurs skete som forløber for et efterfølgende internt salg af aktierne, hvorved der blev konstateret et fradragsberettiget tab. Landsskatteretten fandt, at overkursen var omfattet af SEL § 13, stk. 1, nr. 1, og dermed skattefri.

Omkvalificering af skattefri overkurs til skattepligtigt tilskud mv.

I visse tilfælde kan overkurs efter en konkret vurdering anses for en udlodning eller tilskud til de involverede parter.

Se

• SKM2004.8.LR, hvor en overkurs blev anset for et tilskud til det selskab, der udstedte aktier.
• SKM2004.491.LSR, hvor overkursen blev anset for en skattepligtig medlemsudlodning fra en forening, idet overkursen blev anset for fastsat for at omdanne en skattepligtig medlemsudlodning til en skattefri aktieavance.

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Stk. 1. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

(…)

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Praksis

SKM2015.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i en A/B-model ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet besvarede spørgsmålet med den forudsætning, at værdiansættelserne i forbindelse med A/B-modellen skete til handelsværdien.

SKM2010.595.SR

Vedrørende en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne ændredes til B-aktier, fandt Skatterådet, at der skulle ske afståelsesbeskatning for de A-aktier, der bliver ændret til B-aktier, da der skete en ombytning af A-aktier med B-aktier.

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.1.4.8 - Vedtægtsændringer

(…)

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

(…)

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

(…)

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

(…)

Selskabsskattelovens § 2 D

Stk. 1. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Praksis

SKM2012.121.ØLR

Ved en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev det mellemliggende Luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab, udloddet til det nederste Luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Landsretten fandt, at en tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsatte, at udbetalingen var ført videre eller i hvert fald med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne forudsætning var ikke opfyldt i denne sag. Landsretten lagde vægt på, at det udbetalte udbytte fra det danske selskab til det Luxembourgske selskab ikke var ført videre, men det var tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab. Efter de foreliggende oplysninger var der heller ikke truffet bestemmelse om senere videreførelse af det tilbageførte udbytte til de bagvedliggende investorer. Derfor fandt Landsretten, at det Luxembourgske selskab var retmæssig ejer af det modtagne udbytte.

SKM2012.26.LSR (Indbragt for domstolene)

Et selskab blev ikke anset for indeholdelsespligtig af udbytteskat vedrørende udbytte udbetalt til moderselskabet på Cypern.

SKM2017.74.SR

Skatterådet bekræftede, at G4 Holdings Ltd. efter en konkret vurdering ikke ville være begrænset skattepligtig af et planlagt udbytte udloddet fra H1 ApS i År 2 eller År 3 efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på, at retmæssig ejer af udbyttet, G2 LLC, blev anset for at være et selskab i USA og var underlagt føderal indkomstskattepligt i USA. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at SF-koncernen havde været på markedet i over 25 år, at G2 LLC havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse, en direktion og 450 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet. Endelig fandt SKAT det afgørende, at det øverste selskab i koncernen, G2 LLC, kunne modtage udbyttet skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1 ApS.

SKM2016.222.SR

Skatterådet bekræfter, at Selskab A (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtig både af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lægger vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede er udloddet, faktisk er anvendt til at finansiere opkøb af et selskab, som er hjemmehørende i A-land, at det kan lægges til grund at det resterende udbytte samt fremtidig udbytte anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der er kommercielt og forretningsmæssigt begrundet, og at der i Selskab J er en investeringskomité, der også faktisk træffer investeringsbeslutninger.

SKM2014.741.SR

Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2014.737.SR

Skatterådet bekræfter, at A ApS anses for at have afstået aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor flytningen af ledelsens sæde flytter til Holland.

Skatterådet afviser at besvare, om A ApS skal indeholde skat af et likvidationsprovenu i forbindelse med skattepligtens ophør, idet der er tale om en transaktion, hvor det ikke er fastlagt, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen er.

SKM2014.18.SR

A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2013.446.SR

A-koncernen under det ultimative moderselskab, A i x-land, påtænkte at udskille x-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen blev opdelt i to koncerner. Den overordnede plan var, at koncernen skulle opsplittes i to, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet var, at flytte E ApS' nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hørte til efter opsplitningen.

Skatterådet bekræftede, at E ikke var forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som blev foretaget i forbindelse med ovennævnte omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det blev lagt til grund, at der ikke skulle ske videreudlodning til andre end det øverste moderselskab A og dette selskabs tilhørende enheder i EU/EØS/DBO-lande.

SKM2012.320.SR

Skatterådet bekræftede, at moderselskabet C AB i forbindelse med en udlodning fra A A/S ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at C AB (eller andre af koncernselskaberne/aktionærerne over C AB) ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de udloddede aktieposter fra A A/S.

Det blev lagt til grund, at udlodningen ikke skulle videreudloddes og heller ikke var bestemt til at blive videreudloddet.

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.2.8 - Omgåelse af udbyttebeskatning - SEL § 2 D

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen, der imødegår omgåelse af udbyttebeskatningen som følge af koncerninterne omstruktureringer. Se SEL § 2 D. Afsnittet er i store dele en kort gengivelse af lovbemærkningerne til § 2 D (L 81).

(…)

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning.

Ved den skattefrie aktieombytning blev et nyt selskab indskudt mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.

Selskabsskattelovens § 2 D medførte, at det vederlag, der ikke bestod af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtog ved den skattefrie aktieombytning, ansås som udbytte. Bestemmelsen fandt anvendelse, hvis der i aktionærkredsen var en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet fik efterfølgende kendskab til dokumenter, hvor skatterådgivere markedsførte en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandlede et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D

For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet, indførtes det ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 (lovforslag L 81), at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier, andelsbeviser og andre lign. værdipapirer, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Ændringerne forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse med aktier.

Vederlag

Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse.

Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte.

Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D vil fortsat finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.

Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Koncernforbindelse

I modsætning til den førgældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse.

I de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med fx en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.

Tomme selskaber

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der fx er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Efter § 2 D, stk. 3, skal aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgå i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.

Ved skattepligtig fusion og spaltning skal vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Virkningstidspunkt

Loven får virkning for vederlag i forbindelse med afståelse af aktier, der foretages fra den 20. november 2013. Ved afståelse forstås, at der er indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af aktier.

Hvis afståelsen sker i forbindelse med omstrukturering, hvor beslutningen kræver vedtagelse på en generalforsamling, f.eks. fusion eller spaltning, har loven virkning for vederlag, hvor omstruktureringen vedtages den 20. november 2013 eller senere. Dette gælder også vederlag, der modtages i forbindelse med en omstrukturering, hvor det indskydende selskab ikke ophører, dvs. grenspaltning.

Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen

De selskaber, foreninger mv., der er omfattet af reglen, er juridiske personer hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i udlandet.

Med juridiske personer sidestilles selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende i udlandet, som efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Bestemmelsen omfatter således også tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber, foreninger mv. deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktier i et dansk koncernforbundet selskab.

(…)

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 8

Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 A

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

(…)

Selskabsskattelovens § 13

Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

(…)

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

Praksis

SKM2015.641.ØLR

Et forsikringsselskab erhvervede i 2008 5,1% af aktiekapitalen i et aktieselskab. Med udgangen af 2008 var egenkapitalen i aktieselskabet tabt, og aktionærerne, herunder forsikringsselskabet, besluttede som led i en rekonstruktion at nedsætte selskabets aktiekapital til kr. 0 til dækning af underskud. Samtidig blev det besluttet at forhøje aktiekapitalen ved kontantindskud. Hele kapitalforhøjelsen blev tegnet af et andet aktieselskab, hvori forsikringsselskabet også var aktionær.

Landsretten tiltrådte, at der forelå en langvarig administrativ praksis for, at også den situation, hvor aktiekapitalen i et selskab nedskrives til kr. 0, og det beløb, der kan udloddes til aktionærerne ved nedsættelse af aktiekapitalen, derfor udgør kr. 0, er omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1. Den administrative praksis var ikke i strid med en naturlig sproglig forståelse af ligningslovens § 16A, stk. 1, lovens formål og det i forarbejderne anførte. Hertil kom, at samme forståelse fremgik af forarbejderne til en senere ændring af aktieavancebeskatningsloven.

Landsretten tiltrådte på den baggrund, at nedsættelsen af aktiekapitalen, der medførte en udlodning til forsikringsselskabet på kr. 0, var omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1, og at aktieavancebeskatningslovens regler derfor kun fandt anvendelse, hvis der blev givet dispensation efter ligningslovens § 16A, stk. 2.

Dispensationsadgangen efter ligningslovens § 16A, stk. 2, beroede på et forvaltningsretligt skøn, som alene kunne tilsidesættes af domstolene, hvis det var behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Landsretten fandt ikke, at det var påvist, at skønnet var i strid med lovgrundlaget, eller at der ved afgørelsen var lagt vægt på uvedkommende hensyn.

Endvidere var der ikke oplysning om afgørelser, hvor forholdene var helt som i den foreliggende sag, og der var ikke grund til at antage, at afgørelsen var i strid med den foreliggende administrative praksis og lighedsgrundsætningen.

Byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet af landsretten.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24

(…)

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit A.A.3.9 - Muligheden for afvisning af en anmodning

Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for at afvise en anmodning om bindende svar i tilfælde, hvor anmodningen er utilstrækkelig oplyst eller hvor omstændighederne er for usikre eller hvor der er kompetence problemer. Se SFL § 21 og SFL § 24.

(…)

Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt

Der kan endvidere afvises i særlige tilfælde, nemlig hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Se SFL § 24, stk. 2. En typisk afvisningsårsag kan her være, at en påtænkt disposition ikke er tilstrækkeligt eller entydigt beskrevet som i sagen SKM2014.494.SR, der er beskrevet nedenfor.

Eksempel (usikkerhed om faktiske oplysninger)

I SKM2016.153.SR afviste Skatterådet anmodningen om bindende svar, idet Skatterådet fandt, at det var overvejende usandsynligt, at forudsætningen som spørgeren bad om blev lagt til grund, kunne anses for opfyldt.

Se også SKM2017.261.SR hvor en spørger havde forudsat, at denne kunne erhverve medarbejderoptioner til køb af børsnoterede aktier i en virksomhed fra en medarbejder i virksomheden. Efter en nærmere vurdering af de fremlagte planer for optionsprogrammet i virksomheden, fandt Skatterådet, at der var en række forhold, der pegede på, at det var overvejende usandsynligt, at optionerne kunne overdrages til tredjemand. Skatterådet afviste derfor at besvare de stillede spørgsmål.

Se SKM2017.575.SR, hvor anmodningen om bindende svar blev afvist, da spørgers indlagte forudsætninger om, at bonus ikke var retserhvervet i optjeningsåret, ikke fremgik tilstrækkeligt entydigt i det beskrevne faktum.

Eksempel (usikkerhed om betingelse i lovbestemmelse kan anses for opfyldt)

Skatterådet finder efter en samlet vurdering ud fra de konkrete omstændigheder, at spørgsmålet ikke kan besvares med fornøden sikkerhed. Se SKM2016.72.SR

Eksempel (usikkerhed om kommanditisters overdragelse af anparter til komplementar)

Kommanditisterne påtænkte at overdrage kommanditistanparter til komplementarselskabet og havde anmodet om bindende svar om de skattemæssige virkninger. Der var imidlertid en sådan usikkerhed om dispositionens endelige indhold, at anmodningen om bindende svar blev afvist, fordi dispositionen blev anset for at have foreløbig karakter, således at en besvarelse ville få karakter af rådgivning. Et spørgsmål om kursgevinstbeskatning blev ligeledes afvist, fordi den påtænkte disposition ikke var præcist og fyldestgørende beskrevet. Se SKM2014.494.SR.

Eksempel (usikkerhed om lægers ansættelsesvilkår i privathospital)

Der ønskedes bindende svar om, hvorvidt læger tilknyttet et privathospital skulle anses som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Da de enkeltes lægers vilkår ikke nødvendigvis var ens og da eventuelle forskelligheder ikke var tilstrækkelig belyst, blev anmodningen afvist, fordi den ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2. Se SKM2014.451.SR.

Eksempel (usikkerhed om vilkår for lån)

Angående et spørgsmål om fradragsret for renteudgifter blev det lagt til grund, at der bestod en ikke ubetydelig usikkerhed om lånets rentebærende karakter, hvorfor der skete afvisning, se SFL § 24, stk. 2. Se SKM2013.327.SR.

Eksempel (afvisning som følge af usikkerhed om ekspropriationsvilje)

Der manglede tilstrækkelige oplysninger om ekspropriationsvilje angående en ejendom i Tyskland, der var frivilligt overdrager, hvorfor der skete afvisning med henvisning til SFL § 24, stk. 2. Se SKM2013.220.SR.

Eksempel (tidspres)

Det fremgår også af lovforarbejderne, at afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet er af så hastende karakter, at det ikke er muligt at besvare det inden for spørgerens tidsramme.

Eksempel (sammenhæng med spørgerens øvrige forhold)

Afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet ikke kan besvares løsrevet fra spørgerens øvrige forhold.

Eksempel (usikkerhed om indhold af civilretlig aftale)

Anmodning om bindende svar om avance ved salg af landbrugsejendom blev afvist, da der var usikkerhed om aftaletidspunktet. Se SKM2009.556.SR.

Eksempel (usikkerhed om grundlaget for næringsbeskatning)

Anmodningen om bindende svar om avance ved salg af parcelhus blev afvist, fordi de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold var så usikre, at det ikke var muligt at vurdere, om der var grundlag for næringsbeskatning. Se SKM2011.53.BR.