Parter

H1

(v/Adv Birka Wendy Nielsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Merete Engholm

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 26. juni 2017, har sagsøger, H1, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal betale 999.649,59 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 26. juni 2017 til betaling sker.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 kan kræve det påstævnte beløb, som udgør A-skat og AM-bidrag tilbagebetalt. En tidligere ansat viceskoleleder IZ begik databedrageri overfor skolen, idet han overførte midler fra H1 til sig selv og sin ægtefælle, som ikke var ansat på skolen, ved udstedelse af fiktive lønsedler til sin ægtefælle, ansatte og tidligere ansatte ved H1, og påførte egne kontonumre. I forbindelse med de fiktive "lønudbetalinger" modtog SKAT beløb svarende til A-skat og AM-bidrag.

Betalingerne af A-skat og AM-bidrag er sket i perioden juni 2007 til december 2012.

IZ blev bortvist den 27. november 2014 og politianmeldt af H1 den 11. marts 2015.

Ved Byrettens dom af 19. august 2016 blev IZ dømt for databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved uberettiget i perioden fra den 27. februar 2007 til december 2012 bl.a. at have udfærdiget lønsedler og iværksat lønudbetalinger i andres navne med angivelse af sit eget eller ægtefællens kontonummer, hvorved H1 blev påført et tab på i alt 3.022.873 kr.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af ZE, IZ og JH.

ZE har forklaret bl.a., at han er far til 2 drenge, som går på skolen. Han er formand for H1’s bestyrelse. Det har han været siden august 2017. Han blev valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen i december 2013 og har deltaget i bestyrelsesmøderne siden januar 2014. Inden da havde han ikke særligt kendskab til skolens økonomi, men deltog i forældremøder og hørte generelt om skolens økonomi. Som formand for skolens bestyrelse deltager han i almindeligt bestyrelsesarbejde og arbejder i den sammenhæng tæt sammen med skolens ledelse. Som noget nyt efter problemerne i 2014 indførte man en procedure, hvorefter alle udgifter bliver checket af bestyrelsesformanden. Han kender IZ fra møder på skolen. I 2014 stod IZ for skolens økonomi, budget, løn m.m. Vidnet har ikke kendskab til, om der blev foretaget kontrol med IZ’s lønindberetninger til G2. Han er heller ikke bekendt med, om der var ekstern kontrol af lønindberetningerne. I efteråret 2014 var der en del lærer, der begyndte at tale om tillæg, og de fik da materiale m.m. herom. I den forbindelse kom de til at tale om, hvem der tidligere havde fået tillæg, og det kom da frem, at IZ fik ca. 8.000 kr. i tillæg om måneden, hvilket var sket hele 2014. Det var de i bestyrelsen lidt overraskede over. IZ sagde, det var aftalt med bestyrelsen. Vidnet, som havde været medlem af bestyrelsen siden januar 2014, vidste, at det ikke var rigtigt. IZ sagde, at han havde det på skrift og fastholdt, at det er aftalt. I slutningen af november 2014 var det fortsat ikke dokumenteret, at der var givet tilladelse til tillægget. De inddrog friskole-foreningen og påtænkte bortvisning. Det endte med, at IZ blev bortvist den 27. november 2014, da skolen ikke fik yderligere oplysning fra ham. I januar 2015 kontaktede skolen G1 (G2) med henblik på at få lønsedler, som de kunne gennemgå for den periode, hvor IZ havde været ansat ved skolen, idet der nu var mistanke om flere tilfælde af uberettigede overførsler. Den 27. januar 2015 meddelte G1 skolen, at IZ var "brudt ind " i G1’s lønsystem den 23. januar 2015 og havde foretaget "lønoverførsler" til sin konto for januar 2015 til den 30. april 2015 med et beløb på ca. 40.000 kr., selvom han var bortvist. Fra G1 modtog de endvidere oplyst navne på 15 personer på skolen, som havde fået udbetalt dobbelt løn.

De indgav politianmeldelse mod IZ den 11. marts 2015. Vidnet er ikke bekendt med om skolelederen, MY, førte kontrol med IZ’s arbejde. Når der i revisionsprotokollaterne er omtalt, at der er indbygget en kontrol, idet "en anden ansat" end den, der indberetter og registrerer i lønsystemet godkender løngrundlaget, så ved han ikke hvem "en anden ansat er." Han ved heller ikke, hvem "den ansvarlige leder" var. Når der i revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2010 står, " at skolen har etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse, så ved han ikke, hvad dette var. Når der i politianmeldelsen står "Skolebestyrelsen har gennem en længere periode haft mistanke om, at IZ har ført skolen bag lyset ved at opgive falsk regnskab," så var det bl.a. fordi, han i 2014 gennem en længere periode havde fremlagt budgetter og balancer med store udsving, så de ikke vidste, hvad de skulle tro på. G1’s lønsystem viste, at der var 15 personer, der havde fået dobbelt løn. Det var G1, som i januar 2015 kontaktede skolen, fordi IZ var blevet bortvist, men alligevel anviste løn til sig selv. Han mener, at skolen kunne bede G1 om diverse lønoversigter.

IZ har forklaret bl.a., at han har været ansat som viceskoleleder på H1 fra 1994, indtil han blev bortvist. Han er uddannet civilingeniør. Han stod for skolens personale, økonomi, budget, løn, ansættelser og afskedigelser m.m. Lærerne havde mange forskellige tillæg ca. 4 gange om året blev der lavet om på lønnen. De ansatte kom med skattekort til ham. Han anførte, hvilket løntrin den enkelte lærer var på, og hvordan den pågældendes løn var sammensat. Han sendte oplysningerne til G2 (senere G1). G2 udarbejdede en fil med oplysning om den enkelte lærers løn. Han printede herefter filen, således at hver ansat fik en lønseddel med diverse lønoplysninger. Skolelederen havde ikke kontrol med dette. Det havde han ikke tilstrækkelig indsigt til at kunne gøre. Der var heller ikke andre, der kontrollerede det. Det beroede på tillid til ham. Revisor kom en gang imellem. Revisor checkede bilag herunder lønsedler. Der var ca. 600 lønsedler, der skulle checkes. Han lavede løn til alle på skolen. Ingen ud over vidnet vidste, hvad de forskellige fik i løn, og hvem der fik løn udbetalt. Der var ingen kontrol i det hele taget. Man kunne lave løn til hvem som helst. Han udbetalte løn til en lærer, som ikke var ansat på skolen længere. Dem, der havde fået for meget udbetalt, ville sidst på året kunne se, at vedkommende havde fået for meget udbetalt, men der kom aldrig nogen og sagde, at vedkommende havde fået en månedsløn for meget.

Han har udbetalt løn til sin kone, selv om hun ikke arbejdede på skolen. De havde fået lavet en tilbygning til deres hus, som var blevet dyrere end forudsat. Derfor blev det nødvendigt med flere penge. Han ville udbetale løn til sin kone i 2 år. Derefter ville hun kunne modtage understøttelse. Han ville så holde op med bedrageriet. Han ønskede ikke at snyde skolen. Når revisor kom, ville det være ret tilfældigt, hvis han lige opdagede det. De fiktive lønsedler lå der også, men revisor vidste ikke, hvem der var ansat. Der var ingen kontrol på lønnen i hele perioden fra 2007 til 2012. Der var ingen skærpelse af kontrollen, selv om revisor foreslog forskellige ændringer. Når der i revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2009 står, at der er en person, der registrerer, indberetter og godkender i lønsystemet må det være vidnet, der menes. Der har aldrig været "en anden ansat," der godkendte og foretog kontrol, selv om det er anført i protokollatet. Skolelederen skulle gøre det, men gjorde det aldrig. Det var revisor, der sagde, at det manglede - det sagde Undervisningsministeriet. Skolelederen og vidnet talte med revisor herom men det blev aldrig gennemført. Ledelsen bestod af skolelederen og vidnet. Skolelederen fulgte ikke op på revisors anbefaling. Der blev udarbejdet en forretningsgang. Vidnet har udarbejdet den. Det var revisor, der sagde, at den skulle laves. Vidnet lavede lønindberetninger, og skolelederen skulle checke dem, men det gjorde han aldrig, og skolelederen bad heller ikke om at se dem. Skolelederen skal vide, hvilke lærer og vikarer, der er ansat. Vidnet viste ham forretningsgangen, men den blev ikke fulgt, og ingen fulgte op på dette. Lærerregistret i Fordelingssekretariatet er et eksternt register det vil sige hvem, der var eller havde været ansat på skolen i årets løb. Ingen førte kontrol med skolens register over lærer eller fratrådte lærer. Han var bange for at blive opdaget hvert eneste år, når der er revision. Han var altid nervøs ved lønindberetningerne.

Baggrunden for at der kom et punkt ind i revisionsprotokollatet om besvigelser skyldtes vist, at han havde anskaffet en bærbar pc til skolen og taget den med hjem.

JH har forklaret bl.a, at han er statsautoriseret revisor, og har været revisor for H1 fra 2005 først som revisorassistent og derefter som statsautoriseret revisor fra 2007. I 2013 var det dog en kollega, der underskrev regnskabet, fordi vidnet var syg. Han har en aftale med skolen om, hvordan revisionen skal foretages. Der skal også foretages forvaltningsrevision. De var på skolen højst 4 gange om året. De skulle attestere, hvor mange elever, der gik på skolen. De skulle foretage kasseeftersyn. Det er en velfungerende skole. Det var altid vidnet, der forelagde regnskabet, men måske var det ikke vidnet, der var på skolen til kasseeftersyn. I 2006 lavede de et aftalebrev, hvor de anførte, at revisionen ikke tog sigte på evt. besvigelser, idet det ville være dyrere at udfærdige en sådan revision. Lønområdet er altid udtaget til kontrol. Det er en væsentlig post. Det samme gælder tilskuddet. Man valgte 3 til 4 lønsedler, som blev kontrolleret. Man fik en totalliste over lærer og checkede så, om lønnen var rigtig også i forhold til evt. overenskomster. Man bad så skolens daglige leder bekræfte, at den pågældende var ansat. Lærerlister blev forelagt lederen, som de bad bekræfte, om lærerne var ansat. I revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2008 anbefalede de skolens ledelse, at forretningsgangen vedrørende løn og lønudbetaling blev forbedret, fordi der havde været udgifter til flere lærer, end der var ansatte lærer. Det rettede man op på. Hvis der ikke var noget at bemærke de efterfølgende år, så var der blevet rettet op på det. Når der i samme årsrapport blev foreslået, at skolens ledelse udførte tilsyn med bogholderifunktionen, skyldtes det, at bogholderen altid var bag ud med bogholderiet. Der skulle være styr på bogholderiet, ellers var der ikke styr på "forretningen." I revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2009 anførte de vedrørende Løn og gager, "Ved vor gennemgang har vi konstateret, at der ikke er etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse, idet en ansat har adgang til at registrere og indberette samt godkende i lønsystemet. Ledelsen har dog indbygget en kontrol, idet en anden ansat godkender løngrundlaget og udfører kontrol med indberetningerne og udbetalingerne i lønsystemet." "En anden ansat" kunne kun være en fra bestyrelsen eller skolelederen. Der har ikke altid været fuldstændig funktionsadskillelse. Skolen oplyste, at der var lavet funktionsadskillelse. Når der i revisionsprotokollatet er oplyst, at de ikke havde mistanke om besvigelser, er det anført, fordi Undervisningsministeriet krævede det for friskoler. Det havde ikke tidligere været et krav. Han ikke mistanke om, at noget var ulovligt i perioden. Ledelsen var skolelederen eller en fra bestyrelsen.

Det der er anført i revisionsprotokollatet er en besked til ledelsen eller bestyrelsen, som de skal iagttage. Her er det primært en besked til bestyrelsen. Revisionsprotokollatet bliver forelagt for bestyrelsen, og det er underskrevet af bestyrelsen. Det er det officielle redskab til bestyrelsen, og det er væsentlige oplysninger til bestyrelsen.

Af revisionsprotokollatet for 2010 er det anført, at revisor nu har konstateret, at der er etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse. Det er checket af en fra revisionsfirmaet. Hvis skolen ikke havde fulgt op på det, så ville de sige det til bestyrelsen og det ville have været uforsvarligt. De har checket det stikprøvevis. Der kommer udtræk fra G2 hver måned, så bogholderiet kunne sammenholde oplysningerne om lønudbetalingerne med oplysningerne fra G2. Man ville kunne se, hvis der er sket dobbelt udbetaling af løn eller uberettiget løn. Hvis kontrollen var fulgt, ville det ikke være muligt at begå bedrageri. Det kan kun lade sig gøre, hvis man bryder den kontrol, man siger man har.

Parternes synspunkter

Sagsøger, H1, har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:

Sagens juridiske problemstillinger kan afgrænses som følger:

1) H1’s fordring mod SKATs materielle berettigelse, og

2) fordringens retskraft.

Det gøres gældende, at H1 har en fordring mod SKAT i form af et tilbagebetalingskrav på i alt 999.649,59 kr. svarende til påstandsbeløbet, jf. pkt. 2.1, og at denne fordring ikke som følge af reglerne om fordringers forældelse er bortfaldet, jf. pkt. 2.2.

2.1 Fordringens materielle berettigelse

Det gøres gældende, at SKAT ved IZ’s databedrageri har opnået en uberettiget berigelse på 999.649,59 kr. i form af for meget indbetalt A-skat og AM-bidrag, samt at SKAT skal fralægge sig denne berigelse. Dette understøttes af, (1) at det er SKAT og ikke lærerne der har modtaget den fejlagtige indbetalte A-skat og AM-bidrag, jf. pkt. 2.1.1, (2) at SKAT aldrig har været berettiget til at modtage den indbetalte A-skat på i alt 764.177,59 kr., jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 1, jf. pkt. 2.1.2 og (3) at SKAT aldrig har været berettiget til at modtage det indbetalte AM-bidrag på i alt 235.472 kr., jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 49 a, stk. 1-3, jf. pkt. 2.1.3.

2.1.1 SKAT som rette debitor

Overordnet gøres det gældende, at fordringerne på A-skat og AM-bidrag skal rettes mod SKAT, og ikke mod de lærere, for hvem A-skatten og AM-bidragene er blevet indberettet.

De pågældende lærere er som følge af IZ’s databedrageri ikke blevet beriget, idet lærerne ikke har modtaget de fiktive "lønudbetalinger", fra hvilke A-skatte- og AM-bidragsbeløbene er blevet indeholdt, der alene er tilgået IZ og IT.

Derudover anføres det, at de pågældende lærere af egne lønninger har fået indeholdt og har betalt A-skat og AM-bidrag, uden nedskrivning af den indeholdte og betalte A-skat og AM-bidrag fra de fiktive "lønudbetalinger".

Den eneste eventuelle skatteretlige konsekvens, som IZ’s databedrageri har haft for lærerne har været en (beskeden) højere samlet skattebetaling. Dette skyldes det progressive skattesystem, hvor skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag. Udover dette har lærerne ikke haft grundlag for at opdage eller blot mistænke, at der har været udstedt lønsedler i deres navn.

Derimod er SKAT blevet beriget med A-skattebeløb og AM-bidragsbeløb som SKAT ikke har været berettiget til at modtage, idet udbetalingerne ikke kan karakteriseres som A-indkomst, jf. kildeskattelovens §§ 46, stk. 1, og 49 a, stk. 1-3, se straks nedenfor.

2.1.2 Fejlagtigt indeholdt og indbetalt A-skat

I henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det er således afgørende for, at udbetalinger anses for A-indkomst, at der er tale om lønindtægt i et tjenesteforhold.

I henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. er udbetalingerne fra H1 til medarbejderne og til IT kun A-indkomst i det omfang disse er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det er ikke tilfældet i nærværende sag, idet det må lægges til grund som ubestridt, at udbetalingerne ikke udgjorde løn til H1’s medarbejdere (eller IT), men blev udbetalt til konti tilhørende IZ og IT uden at disse udbetalinger modsvarede personligt arbejde for H1. Det forhold, at IZ har benyttet sig af sin adgang til H1’s lønsystem til brug for foretagelse af udbetalingerne medfører ikke, at den skatteretlige kvalifikation af udbetalingerne ændres.

Udbetalingerne til medarbejderne og til IT kan dermed ikke kvalificeres som A-indkomst, og der skal af udbetalingerne heller ikke indeholdes A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, idet A-skat kun skal indeholdes og betales ved udbetaling af A-indkomst.

På trods af, at udbetalingerne ikke skatteretligt kan kvalificeres som A-indkomst, er udbetalingerne blevet overført ved brug af H1’s lønsystem, hvilket har medført at midlerne er blevet overført som lønindkomst, og der dermed er svaret A-skat (og AM-bidrag) heraf. Som følge af IZ’s databedrageri, er der dermed tilgået SKAT 764.177,59 kr., som SKAT aldrig har været berettiget til at modtage som følge af kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Det gøres på den baggrund gældende, at SKAT skal tilbagebetale den fejlindbetalte A-skat på 764.177,59 kr. til H1.

2.1.3 Fejlagtigt indeholdt og indbetalt AM-bidrag

I henhold til kildeskattelovens § 49 a, stk. 1, udgør den arbejdsmarkedspligtige indkomst vederlag m.v. som beskrevet i § 43, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst udgør således vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Det er uomtvistet mellem parterne, at udbetalingerne til H1’s medarbejdere ikke udgjorde vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det forhold, at IZ har benyttet sig af sin adgang til H1’s lønsystem til brug for foretagelse af udbetalingerne medfører ikke, at den skatteretlige kvalifikation af udbetalingerne ændres.

Udbetalingerne til medarbejderne og til IT kan dermed ikke kvalificeres som arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, og der skal af udbetalingerne heller ikke indeholdes AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, idet AM-bidrag kun skal indeholdes og betales ved udbetaling af A-indkomst.

På trods af, at udbetalingerne ikke skatteretligt kan kvalificeres som A-indkomst, er udbetalingerne blevet overført ved brug af H1’s lønsystem, hvilket har medført at midlerne er blevet overført som lønindkomst, og der dermed er svaret AM-bidrag (og A-skat) heraf. Som følge af IZ’s databedrageri, er der dermed tilgået SKAT 235.472 kr., som SKAT aldrig har været berettiget til at modtage som følge af kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 49 a, stk. 1-3.

Det gøres på den baggrund gældende, at SKAT skal tilbagebetale det fejlindbetalte AM-bidrag på 235.472 kr. til H1.

2.2 Fordringens retskraft - Forældelse

Det gøres gældende, at fordringen mod SKAT, som opgjort i påstanden, ikke er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2.

Herunder gøres det i første række gældende, at H1 (og Revisor) ikke har haft kendskab til og ej heller burde have haft kendskab til fordringen mod SKAT forud for foråret 2015, hvor H1 udliciterede lønindberetningerne og lønudbetalingerne til G1, der blev opmærksomme på, at IZ uberettigede havde tilgået lønsystemet og aktiveret en løbende fiktiv "lønudbetaling" til KA.

Forældelsesfristen har således været suspenderet indtil foråret 2015, og tidligst indtil den 27. januar 2015, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, hvor G1 oplyste H1 om IZ’s aktiviteter i lønsystemet. Hertil gøres det gældende, at H1 har vist den fornødne omhu med hensyn til løbende kontrol med bogholderiet, regnskabet og budgetterne. Udsvinget i lønningsudgifterne grundet IZ’s bedrageri har ikke været af en sådan størrelse, at H1 har været forpligtet til at iværksætte undersøgelser vedrørende lønudgifterne udover den sædvanlige udførte kontrol som beskrevet ovenfor.

Det bestrides således, at H1 (og Revisor) ikke har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med det manglende kendskab til IZ’s bedrageri, og at H1 således på et tidligere tidspunkt end foråret 2015 burde have været blevet bekendt med den deraf afledte fordring mod SKAT.

Det fastholdes, at forældelsesfristen har været suspenderet indtil foråret 2015, og tidligst indtil den 27. januar 2015, og at der ved indledning af nærværende sag den 26. juni 2017 er sket fristafbrydelse, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1, inden for tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsesfristen er endvidere afbrudt inden for den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. § 3, stk. 3, nr. 4, der for så vidt angår det ældste af fordringerne løb fra den 27. juni 2007. Fordringerne mod SKAT på A-skat og AM-bidrag er dermed ikke forældet.

Måtte retten finde, at Revisor på et tidligere tidspunkt burde have haft kendskab til fordringen mod SKAT som følge af særlig fagkundskab på området, gøres det gældende, at der ikke skal ske identifikation mellem revisor og H1, idet viden eller burde-viden hos andre end H1 er uden betydning for H1’s retsstilling i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. UfR 2000.424 V og UfR 2008.2323 V. Den manglende identifikation medfører, at suspension af forældelsesfristen for H1 vedvarer indtil det tidspunkt, hvor konsekvenserne af revisors fejl faktisk viser sig.

Følgelig vedvarer suspensionen indtil det tidspunkt, hvor H1 opdager, at IZ har foretaget fiktive "lønudbetalinger" til sig selv, hvoraf der er indeholdt og betalt A-skat og AM-bidrag i foråret 2015. Ved indledning af nærværende sag den 26. juni 2017 er der sket frist-afbrydelse, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1, inden for tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsesfristen er endvidere afbrudt inden for den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. § 3, stk. 3, nr. 4, der for så vidt angår det ældste af fordringerne løb fra den 27. juni 2007. H1’s fordring mod SKAT på 999.649,59 kr. er således ikke forældet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i sit påstandsdokument anført følgende:

Et eventuelt krav er forældet

Frifindelsespåstanden støttes i første række på, at et eventuelt krav på tilbagebetaling af de af H1 indeholdte A-skattebeløb og AM-bidrag er forældet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1.

Forældelsesfristens påbegyndelsestidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, er de datoer på hvilke de omhandlede indeholdte A-skatter og AM-bidrag blev afregnet til SKAT i perioden juni 2007 december 2012.

Forældelsesfristen for et krav vedrørende den første måned i den omhandlede periode, juni 2007, skal således regnes fra den 27. juni 2007, mens forældelsesfristen for et krav vedrørende den sidste måned, december 2012, skal regnes fra den 21. december 2012.

For et eventuelt krav vedrørende perioden 27. juni 2007 - 31. december 2007 indtrådte forældelsen den 1. januar 2011, jf. overgangsreglen i den nugældende forældelseslovs § 30, stk. 1.

For et eventuelt krav vedrørende perioden 1. januar 2008 - 21. december 2012 indtrådte forældelsen 3 år efter de enkelte indbetalingsdatoer, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og ikrafttrædelsesreglen i lovens § 29. Et eventuelt krav vedrørende denne periode er derfor forældet i sin helhed, eftersom stævning først er udtaget mod Skatteministeriet den 26. juni 2017.

Forældelsen har ikke været afbrudt ved forældelsesafbrydende skridt efter forældelseslovens § 16, stk. 1, inden forældelsen indtrådte, og der foreligger ingen suspensionsgrunde efter forældelseslovens § 3, stk. 2, da H1 ikke har været i utilregnelig uvidenhed om kravet. Dette støttes nærmere på følgende:

De omhandlede lønudbetalinger foregik systematisk gennem ca. fem et halvt år i perioden februar 2007 til december 2012, hvor der blev uberettiget udbetalt i alt 3.022.873 kr. i lønninger.

Hvis H1 havde foretaget tilstrækkelig regnskabsmæssig og bogføringsmæssig kontrol i årene 2007 - 2012 og iværksat tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og fulgt disse, ville H1 og/eller skolens revisor kunne have afdækket, at der var blevet foretaget uberettigede lønudbetalinger fra skolen.

Allerede i revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2007 (bilag 14) blev H1 af sin revisor gjort opmærksom på et behov for at forbedre forretningsgangene vedrørende løn og lønbehandling.

Det fremgår således af protokollatet (bilag 14, side 6, punkt 4):

" 4. Bemærkninger af særlig betydning for årsrapporten eller for forvaltningen.

Revisionen har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger af væsentlig betydning for årsrapporten eller forvaltningen udover efterfølgende:

Vi anbefaler skolens ledelse, at forretningsgangen vedrørende løn og lønbehandling bliver yderligere forbedret i 2008 således, at der bliver skabt en lønprocedure, der indeholder procedurer til sikring af løbende ajourføring af lærerregisteret i Fordelingssekretariatet.

Vi henviser til vore yderligere kommentarer i de efterfølgende afsnit, som efter vor opfattelse bør indgå i ledelsens vurdering og godkendelse af årsrapporten samt i vurderingen af forvaltningen. "

Videre fremgår (bilag 14, side 8, punkt 5.3):

"Vi har assisteret med udarbejdelse af afstemninger af løn i forbindelse med bogførte lønninger i bogholderiet og herunder påset, at der er foretaget en afstemning af udbetalte lønninger med indberetning til SKAT. Dette arbejde har ikke givet anledning til bemærkninger udover de med ledelsen gennemgåede.

Vi foreslår, at skolens ledelse udfører tilsyn med bogholderifunktionen, bl.a. ved løbende opfølgning af bogholderens registreringer i bogholderiet samt bogholderens afstemninger, minimum ved måneds rapporteringerne til ledelsen. Herudover har dette arbejde ikke givet anledning til bemærkninger udover de med ledelsen gennemgåede. "

Af protokollatet for årsregnskabet 2008 (bilag 15, side 6, punkt 4) fremgår:

"4. Bemærkninger af særlig betydning for årsrapporten eller for forvaltningen Revisionen har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger af væsentlig betydning for årsrapporten eller forvaltningen udover efterfølgende:

Vi foreslår, at skolens ledelse udfører tilsyn med bogholderifunktionen, bl.a. ved løbende opfølgning af bogholderens registreringer i bogholderiet samt bogholderens afstemninger, minimum ved måneds rapporteringerne til ledelsen.

Vi anbefaler skolens ledelse, at forretningsgangen vedrørende løn og lønbehandling bliver yderligere forbedret i 2009 således, at der bliver skabt en lønprocedure, der indeholder procedurer til sikring af løbende ajourføring af eventuelt udbetalt a conto løn til ansatte.

Vi henviser til vore yderligere kommentarer i de efterfølgende afsnit, som efter vor opfattelse bør indgå i ledelsens vurdering og godkendelse af årsrapporten samt i vurderingen af forvaltningen. "

Af protokollatet for årsregnskabet 2009 (bilag 16, side 9, 6. afsnit f.) fremgår:

"Løn og gager

Ved vor gennemgang har vi konstateret, at der ikke er etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse idet, en ansat har adgang til at registrerer og indberette samt godkende i lønsystemet. Ledelsen har dog indbygget en kontrol, idet en anden ansat godkender løngrundlaget og udfører kontrol med indberetningerne og udbetalingerne i lønsystemet.

Alle løngrundlag bliver attesteret af den ansvarlige leder i forbindelse med lønbehandlingen for de enkelte løngrupper på skolen, hvilket giver en øget intern kontrol.

Vi har påset og konstateret, at skolen har stoppet udbetalinger af a conto løn til ansatte på skolen.

Vi synes, at det er en god ide, at der bliver foretaget en for skolen passende funktionsadskillelse, der sikrer skolen endnu mere så, at mulighederne for eventuelle besvigelser samt fejl bliver minimeret mest muligt, hvis det er muligt i det af skolen benyttede lønsystem."

Ovennævnte forhold er gennemgået og drøftet med ledelsen og giver ikke anledning til væsentlige bemærkninger."

Af protokollatet for årsregnskabet 2010 (bilag 17, side 9, 6. afsnit f.) fremgår:

"Løn og gager

Ved vor gennemgang kan vi konstatere, at skolen har etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse samt, at ledelsen har indbygget kontroller, idet en ansat har adgang til at registrerer og indberette i lønsystemet og en anden ansat godkender løngrundlaget og udfører kontrol med indberetningerne og udbetalingerne i lønsystemet.

Alle løngrundlag bliver attesteret af den ansvarlige leder i forbindelse med lønbehandlingen for de enkelte løngrupper på skolen, hvilket giver en øget intern kontrol.

Skolen har foretaget en passende funktionsadskillelse, der sikrer skolen og minimerer eventuelle besvigelser og fejl mest muligt ved brug af det af skolen benyttede lønsystem.

Vi kan konstatere, at skolens ledelse har fulgt vore tidligere anvisninger på området. Ovennævnte er gennemgået med ledelsen og giver ikke anledning til bemærkninger."

Af protokollaterne for årsregnskaberne 2007-2009 kan det altså udledes, at H1 gentagne gange af revisor blev gjort opmærksom på et behov for at forbedre forretningsgangene vedrørende udbetaling af løn. På trods heraf gennemførte H1 tilsyneladende på intet tidspunkt kontroller af tidligere års lønudbetalinger.

I protokollatet for 2010 anfører revisor, at "ledelsen har indbygget kontroller, idet en ansat har adgang til at registrere og indberette i lønsystemet og en anden ansat godkender løngrundlaget og udfører kontrol med indberetningerne og udbetalingerne i lønsystemet".

Denne interne kontrolforanstaltning kan dog ikke være blevet fulgt af skolen, idet det ellers må antages, at det ikke ville have været muligt for IZ egenhændigt fortsat at iværksætte lønudbetalingerne som sket, oven i købet systematisk og gennem flere år både før og efter 2010.

Ved ikke at have etableret tilstrækkeligt sikre og effektive forretningsgange vedrørende lønudbetalinger, ved ikke at have gennemført kontroller efter revisors gentagne påpegning af konstaterede forhold i revisionspåtegningerne, og ved ikke at have fulgt egne interne kontrolforanstaltninger vedrørende lønudbetalinger, har H1 ikke været i utilregnelig uvidenhed om kravet vedrørende uberettigede indeholdte og afregnede A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

At H1 burde have haft kendskab til de uberettigede lønudbetalinger på mere end 3 mio. kr. understøttes desuden for det første af, at der var er tale om både absolut og relativt store hævede beløb i forhold til H1’s samlede lønudgifter i de pågældende år. H1 må antages at være klar over, hvad lønudgiften pr. lærer var, og dermed skolens forventede samlede lønudgift, samt hvor mange lærere, man havde ansat. Ikke desto mindre reagerede hverken H1’s ledelse eller skolens revisor på, at der i gennemsnit i årene 2007-2012 blev udbetalt ca. 550.000 kr. mere pr. år i løn til lærere, end hvad lønudgiften til det reelle antal ansatte lærere måtte forventes at være.

For det andet var der tale om relativt store "ekstra" lønudbetalinger for de enkelte ansatte på skolen. Lønnen for en nyansat folkeskolelærer udgør ifølge Danmarks Lærerforenings hjemmeside ca. 330.000 kr. i grundløn om året (2018-tal). Sammenholdt hermed har de uberettigede lønudbetalinger medført en væsentlig afvigelse for den enkelte lærer. F.eks. udgjorde de uberettigede lønudbetalinger i 2008 (bilag 2) samlet ca. 88.000 kr. til medarbejderen NE, ca. 80.000 kr. til medarbejderen LA og ca. 108.000 kr. til medarbejderen MH.

For det tredje er en lang række af lønudbetalingerne sket til IZ’s hustru, IT, som aldrig har været ansat på skolen. I 2010 blev der iværksat 16 lønudbetalinger i hendes navn for et beløb på i alt 372.183,28 kr. I 2011 blev der iværksat 24 udbetalinger på i alt 472.212,72 kr., mens der i 2012 blev der iværksat 24 udbetalinger på i alt 440.833,92 kr. (bilag 2).

H1 burde således have haft kendskab til sit eventuelle krav senest på et tidspunkt, der ligger længere tilbage end tre år før H1 udtog stævning mod Skatteministeriet.

At H1 også reelt nærede mistanke om besvigelserne mod skolen understøttes bl.a. af, at H1 i procesindlæg II, s. 4, 2. afsnit, anfører, at ZE ved sin tiltrædelse som bestyrelsesformand hos H1 i 2014 valgte at gennemgå lærerstabens lønsedler for uregelmæssigheder. H1 anfører samtidig i procesindlæg I, s. 4, 5. afsnit, at revisoren NK ikke på noget tidspunkt har identificeret forhold, der kunne give anledning til mistanke om, at der fra skolens lønkonti uberettiget blev overført beløb til IZ. Det forhold, at der er udført revision, og at revisoren angiveligt ikke har identificeret forhold, der kunne give anledning til mistanke om uregelmæssigheder i lærerlønningerne, stemmer ikke med, at bestyrelsesformanden øjensynlig straks ved sin tiltrædelse valgte at foranstalte en gennemgang af lønsedlerne.

Ovenstående stemmer i øvrigt ikke med det i procesindlæg II, s. 5, sidste afsnit, anførte om, at H1 og H1’s revisor ikke havde adgang til de af skolen udstedte lønsedler.

På baggrund af ovenstående må det tilregnes H1 som mindst uagtsomt og er udtryk for manglende agtpågivenhed, at H1 ikke foretog nogen form for undersøgelser og kontroller af lønoverførslerne i de pågældende år og ikke iværksatte og fulgte sikre og effektive kontrolforanstaltninger.

Af ovennævnte grunde har H1 ikke en retskraftig fordring, der kan kræves opfyldt af Skatteministeriet, jf. forældelseslovens § 23, stk. 1.

Skatteministeriet er ikke rette sagsøgte for et eventuelt krav

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det i anden række gældende, at Skatteministeriet ikke er rette sagsøgte for det rejste krav.

De omhandlede indeholdte A-skatter og AM-bidrag er tilflydt de personer, som lønudbetalinger ifølge lønsedlerne er sket til (bilag 1), hvorfor kravet rettelig måtte rejses mod de pågældende og ikke mod Skatteministeriet (SKAT). Dette støttes nærmere på følgende:

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

"I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten." (understreget her)

og af kildeskattelovens § 49 b, stk. 1.

"Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgør ved enhver udbetaling bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt. (understreget her)

Ved udbetaling af lønindkomst er arbejdsgiveren altså forpligtet til at indeholde foreløbig A-skat og AM-bidrag af bruttolønnen.

Arbejdsgiverens pligt til at indeholde foreløbig skat ved udbetaling af løn blev indført ved kildeskatteloven fra 1967, lov nr. 100 af 31. marts 1967. Af forslaget til loven, lovforslag nr. 26 af 7. december 1966, fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger:

"10. Arbejdsgivernes funktioner.

Efter de gældende regler kan der kun i særlige tilfælde blive tale om, at den skattepligtiges arbejdsgiver skal deltage i opkrævningen af skat, der påhviler den skattepligtige. Dette gælder, hvor den skattepligtige ikke inden det tidspunkt, da udpantning kan begæres, har betalt den ham påhvilende skat, idet oppebørselsmyndigheden her ved skriftlig henvendelse til hans arbejdsgiver kan forlange, at denne foretager tilbageholdelse i lønnen til dækning af det skyldige skattebeløb.

Ved den nu foreslåede opkrævningsordning tillægges der arbejdsgiverne, det vil i den forbindelse sige alle, der udbetaler A-indkomst, videregående opgaver i forbindelse med skatteopkrævningen, idet de uden nogen forudgående begæring herom fra oppebørselsmyndigheden er pligtige til ved enhver udbetaling af A-indkomst at indeholde skat for A-indkomstmodtageren og at indsende det indeholdte beløb til det offentlige." (understreget her)

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag sker altså for den indkomstmodtager, der er skattepligtig af lønudbetalingerne.

Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, modregnes i den skattepligtiges slutskat, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a. Ifølge § 61, stk. 1, skal den skattepligtige tilsvare det beløb, hvormed slutskatten måtte overstige de foreløbige skatter, der er modregnet efter § 60.

A-skat og AM-bidrag, der er indeholdt efter kildeskattelovens §§ 46, stk. 1, og 49 b, stk. 1, tilgår dermed dén skattepligtige, der har fået godskrevet beløbet som foreløbig skat.

H1 har indeholdt foreløbig A-skat og AM-bidrag af de omhandlede lønudbetalinger efter kildeskattelovens §§ 46, stk. 1, og 49 b, stk. 1. De foreløbige skattebeløb er dermed tilgået de personer, som lønudbetalingerne ifølge lønsedlerne med angivelse af cpr.nr. er sket til (bilag 1), idet beløbene er blevet modregnet i disse indkomstskattepligtige personers slutskat, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a. Dermed er de pågældende i skatteansættelsesmæssig henseende blevet godskrevet de omhandlede A-skattebeløb og arbejdsmarkedsbidrag.

H1 måtte således rette kravet om tilbagebetaling af den indeholdte A-skat og AM-bidrag mod de personer (bilag 1), som har modtaget de pågældende beløb ved at have fået modregnet beløbene i deres slutskat. At disse personers slutskat eventuelt skulle være opgjort på et forkert grundlag som følge af de i sagen omhandlede lønudbetalinger, ændrer ikke herpå. Såfremt en skatteansættelse er sket på forkert grundlag, må den skattepligtige anmode om genoptagelse af skatteansættelsen efter regelsættet i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Betalingerne af A-skat og AM-bidrag til SKAT er foretaget i perioden juni 2007 til december 2012.

For så vidt angår spørgsmålet om et evt. krav er forældet bemærkes, at forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor de indeholdte A-skatter og AM-bidrag blev afregnet til SKAT i perioden juni 2007 - december 2012. jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Forældelsesfristen regnes derfor fra den 27. juni 2007, hvor der skete indbetaling til SKAT. Et evt. krav for perioden fra den 27. juni 2007 til 31. december 2007 er forældet den 1. januar 2011 jf. forældelseslovens § 30, stk.1. For krav der forfaldt i perioden 1. januar 2008 til 21. december 2012 er forældelsesfristen 3 år jf. forældelseslovens § 3, stk.1, og da denne sag er anlagt ved indlevering af stævning den 26. juni 2017, er krav fra denne periode ligeledes forældet.

Spørgsmålet er herefter om forældelsen for et evt. krav har været afbrudt. Sagsøger har ikke inden der er indleveret stævning i sagen foretaget skridt mod SKAT til afbrydelse af forældelsen jf. forældelseslovens § 16.

Sagsøger har anført, at sagsøger ikke var bekendt med kravet før G1 gjorde opmærksom på, at IZ forsøgte at overføre penge til sig selv i januar 2015, hvor han var bortvist og således først på dette tidspunkt fik kendskab til kravet.

Der var imidlertid af sagsøgers revisor i revisionsprotokollaterne i perioden flere gange påpeget, at sagsøger burde indføre procedurer til sikring af lønudbetaling. Efter forklaring fra IZ var der imidlertid ingen kontrol af lønudbetalingerne, og revisor foretog kun stikprøvevis kontrol. Der blev således betalt et beløb på ca. 3 mio. kr. uberettiget over perioden. Endvidere blev en stor del af lønudbetalingerne foretaget til IZ’s ægtefælle IT. I 2010 blev der således foretaget 16 lønudbetalinger til IT, i 2011 blev der foretaget 24 udbetalinger og i 2012 blev der ligeledes foretaget 24 udbetalinger til IT, som ikke var ansat.

På den baggrund finder retten, at sagsøger burde have fået kendskab til et evt. krav. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er derfor ikke suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3, stk.2. Sagsøgers krav er forældet og sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der tilkendes sagsøgte et beløb på 100.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes,

H1 skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.