Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvaret med et ja, kan Skatterådet så bekræfte, at Boet efter A har skattemæssigt fradrag for midler overført til Fonden efter reglerne i ligningslovens § 8 S?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører den skattemæssige behandling af en Fond, som nu afdøde A i henhold til oprettet testamente ønskede stiftet i forbindelse med sin død.

A drev landbrugsvirksomhed og boet er som følge af aktiviteten og aktiverne et skattepligtigt, erhvervsdrivende dødsbo. Boet efter A behandles ved bobestyrer.

A havde disponeret over sin arv ved testamente af xxx. As testamente er vedlagt anmodningen om bindende svar. Af boets midler skal forlods udredes fire legater i henhold til testamentets § 2, samt afsættes midler til etablering af gravsted og vedligeholdelse heraf i 40 år. Smykker og indbo fordeles til legatarerne.

I henhold til testamentets § 4 skal boets øvrige formue tilfalde en fond, B og A Familiefond (i det følgende benævnt "Fonden"), og fondens formål skal være følgende:

1. Støtte forskning og uddannelse vedrørende et medicinsk specialområde på X-Hospital — hertil skal udbetales et legat på 2 mio. kr., når midler og lejlighed byder sig.
2. Afsættelse af et legat på 2 mio. kr. til etablering af en skulptur på havnearealerne ved X-By Havn.
3. Afsættelse af et legat på 1 mio. kr. til kunstudsmykning på X-Hospital. Fonden skal således erhverve et eller flere malerier. Malerierne skal anvendes som kunstudsmykning på hospitaler og lignende i X-Kommune, primært til ophængning på X-Hospital.  
4. Fondens øvrige midler skal anbringes i værdipapirer. Hovedstol og afkast skal anvendes til støtte for kunst og kultur i X-Kommune, således at der uddeles fire legater årligt af 250.000 kr. efter ansøgning. Ansøgninger vedrørende musik, skulptur, billedkunst og landart skal have fortrinsret.

Legatet på 2 mio. kr., som skal støtte forskning og uddannelse vedrørende et medicinsk specialområde på X-Hospital, vil blive udbetalt direkte af boets midler, og Skatterådet kan således lægge til grund, at Fondens formål alene vil være støtte til kulturelle formål.

Fravigelsen af testamentets § 4 i forhold til udbetalingen af legatet til et medicinsk specialområde på X-Hospital sker med henvisning til bobestyrers varetagelse af boets interesser og findes i øvrigt overensstemmelse med afdødes vilje.

SKAT har den 5. december 2017 anmodet Spørger om at konkretisere, hvilken støtte X-Kommune har givet tilsagn om, og hvilke opgaver der omfattes af sekretariatsbistanden, og hvilket omfang denne sekretariatsbistand antages at få.

X-Kommune har i en skriftlig hensigtserklæring af 4. januar 2018 meddelt Fonden, at kommunen vil give tilskud til Fonden i form af følgende ydelser:

1. Sekretariatsbistand (arbejdskraft), værdi: 50.000 kr.
2. Kontorartikler, PC, Telefon mv., værdi 15.000 kr.
3. Lokaler til møder i fondens bestyrelse og lokale til arbejdskraften vedrørende sekretariatsbistand, værdi 20.000 kr.
4. Forplejning til møder i bestyrelsen, værdi: 15.000 kr.
5. Fravalg af honorar for bestyrelsespost til en repræsentant fra X-kommune, værdi 20.000 kr.

Det fremgår videre i hensigtserklæringen, at X-Kommune er villig til at give bindende tilsagn ved fondens etablering under forudsætning af, at fondens formål er som oplyst (støtte til kunst og kulturlivet i X-Kommune), og dermed har et formål som X-Kommune kan støtte.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Efter ligningslovens § 8 S er der hjemmel til fradrag for gaver i form af pengebeløb (stk. 1) og kunstværker (stk. 2), som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, som i det foregående år har modtaget driftstilskud fra stat eller kommune, eller hvis der er tale om en nyetableret institution, hvis der foreligger et tilsagn fra kommune eller stat om driftstilskud. Bestemmelserne i ligningslovens § 8 S, stk. 1 har følgende ordlyd:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune." (Spørgers fremhævelse)

Afgørende er herefter, om Fonden kan anses for at være en kulturinstitution omfattet af ligningslovens § 8 S.

Af forarbejderne (L39 2004/05) og SKATs juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.4.3.5.7, fremgår, at ordningen omfatter kulturinstitutioner i bred forstand, bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Omfattet er derimod ikke Folkekirken, højskoler, idrætsorganisationer og lokal radio/tv.

I SKM2009.303SR fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at en fond kunne anses som en kulturinstitution i henhold til ligningslovens § 8 S. Fondens formål i denne sag var at opføre en bygning og stille denne til rådighed for en anden fond, som var på listen over danske kulturinstitutioner. I afgørelsen bekræftede SKAT, at fonden var en kulturinstitution og anførte følgende:

"Da formålet i B-Fonden er at opføre Bygningen og stille denne til rådighed for Fonden D, er det SKATs vurdering, at B-Fonden er en kulturinstitution som dette er forudsat i ligningslovens § 8 S. Der er herved lagt vægt på, at man i forarbejderne har anført, at bestemmelsen omfatter kulturinstitutioner i bred forstand. Der er desuden henset til, at T-kommune, jf. nedenfor har givet tilsagn om underskudsgaranti for driften."

En tilsvarende fortolkning lå til grund for afgørelsen i SKM2013.244.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en erhvervsdrivende fond kunne anses som en kulturinstitution. Fonden havde til formål dels at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i en kommune og en region og dels at bidrage til at støtte den europæiske kulturs mangfoldighed. Der var i sagen givet kommunalt tilsagn om tilskud.

I dette tilfælde er Fondens formål netop at støtte kulturelle formål, herunder ved bidrag til andre kulturinstitutioner. Udkast til fundats er fremsendt med anmodningen om bindende svar.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L39 2004/05) vedrørende ligningslovens § 8 S, afsnit 2.4.2:

"For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, forslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Ved driftstilskud forstås enhver form for ydelse, herunder en underskudsgaranti, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende kulturinstitutions drift. Der er også fradrag for en gave til en kulturinstitution, der har fået en underskudsgaranti til driften i det foregående år, selvom underskudsgarantien ikke er udnyttet. Beslutningen om at bevilge underskudsgarantien anses som et udtryk for, at staten eller kommunen har ønsket at støtte driften af kulturinstitutionen.

Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte fra staten eller kommunerne er ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning. Det gælder bl.a. for kulturinstitutioner, der modtager støtte fra kommunen eller staten til gennemførelse af et konkret projekt." (Spørgers fremhævelse)

Ovenstående fremgår tilsvarende i DJV afsnit C.A.4.3.5.7 og SKM2009.15.SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at huslejetilskud fra en kommune kunne betragtes som et driftstilskud efter ligningslovens § 8 S.

Fonden har den 13. oktober 2017 modtaget et foreløbigt tilsagn om driftstilskud fra X-Kommune. Endelig og formel godkendelse kan dog først foreligge, når X-Kommune har haft anledning til at gennemgå vedtægterne for Fonden.

Konkret har X-Kommune foreløbigt tilkendegivet at give tilsagn om følgende tilskud:

1. Sekretariatsbistand i forhold til fondens administration
2. Stille lokaler hos X-Kommune til rådighed for fonden uden beregning i forbindelse med afholdelse af møder og lignende
3. Stille en repræsentant for X-Kommune til rådighed for fondens bestyrelse uden at modtage vederlag herfor

Det er vores opfattelse, at de ovenfor oplistede tilskud fra X-Kommune til Fonden vil være at betragte som driftstilskud til en kulturinstitution. Skatterådet bedes lægge til grund, at X-Kommune giver en endelige skriftlig tilkendegivelse om ydelse af en eller flere af ovenstående tilskud.

Konklusion

Det er vores vurdering, at Fonden opfylder samtlige betingelser for at kunne betragtes som en kulturinstitution efter ligningslovens § 8 S, da Fonden udelukkende har til formål at støtte kulturelle formål, samt at Fonden har modtaget skriftligt tilsagn om driftstilskud fra X-Kommune, og at Skatterådet derfor kan svare "ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Efter ligningslovens § 8 S er der hjemmel til fradrag for gaver i form af pengebeløb (stk. 1) og kunstværker (stk. 2), som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, som i det foregående år har modtaget driftstilskud fra stat eller kommune, eller hvis der er tale om en nyetableret institution, hvis der foreligger et tilsagn fra kommune eller stat om driftstilskud. Bestemmelserne i ligningslovens § 8 S, stk. 1, 3 og 4, har følgende ordlyd:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

1. gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,
2. gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
3. kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at
4. kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7K.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt." (Spørgers fremhævelse)

Skatterådet kan lægge til grund, at de tildelte midler gives til Fondens kulturelle virksomhed, at midlerne til Fonden har en værdi på mindst DKK 500 årligt, at Fonden ønsker at modtage midlerne, og at indberetninger vil ske i henhold til lovgivningens regler herom.

Afgørende er herefter, om de tildelte midler til Fonden kan anses for ikke at være forbundet med nogen form for modydelse eller klausulering, samt om boet efter A anses for at være et erhvervsdrivende dødsbo omfattet af ligningslovens § 8 S.

Afdøde A drev landbrugsvirksomheden H1 primært i form af bortforpagtning af jord, men herudover dyrkede og solgte han juletræer, samt dyrkede vinmarker omkring H1, hvorfra der blev produceret og solgt vin. Endvidere udlejede han dele af ejendommen H1 i form af udlejning af lager og lokaler til H2 ApS, samt udlejning af stuehuset, som er indrettet i 4-5 lejligheder. Årsrapporten for virksomheden er vedlagt anmodningen om bindende svar.

Som følge af, at A var erhvervsdrivende i hans levetid, er boet efter A et erhvervsdrivende dødsbo. Dødsboet overtog således driften af afdødes erhvervsvirksomhed.

Det er desuden en betingelse, at tildeling af midler til kulturinstitutionen ikke er underlagt nogen modydelse eller klausulering fra givers side. Midlerne som overføres til Fonden er som nævnt følgende:

1. Afsættelse af et legat på 2 mio. kr. til etablering af en skulptur på havnearealerne ved X-By Havn.
2. Afsættelse af et legat på 1 mio. kr. til kunstudsmykning på X-Hospital.
3. Fondens øvrige midler skal anbringes i værdipapirer. Hovedstol og afkast skal anvendes til støtte for kunst og kultur i X-Kommune, således at der uddeles fire legater årligt af 250.000 kr. efter ansøgning.

Boet efter A modtager ingen modydelse for de midler, som Fonden modtager.

I forarbejderne er nævnt som eksempel på klausulering, at et maleri doneres af gavegiver i levende live, hvorefter gavegiver forbeholder sig brugsretten til maleriet i en efterfølgende periode eller til sin død. Det er vores vurdering, at de vilkår, som i testamentet er opstillet for midlernes anvendelse ikke er pålagt en sådan klausulering, at ligningslovens § 8 S ikke kan finde anvendelse. I SKM2009.303.SR var der eksempelvis også angivet en række vilkår for, hvad gaven i den konkrete sag kunne anvendes til. Dette ændrede ikke på, at ligningslovens § 8 S kunne anvendes.

Det er vores opfattelse, at der ved de opstillede vilkår ikke er tale om klausulering, men derimod vilkår, som har til formål at sikre anvendelsen af Fondens midler til kulturelle formål, som foreskrevet i ligningslovens § 8 S.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at boet efter A opfylder samtlige betingelser for at opnå fradrag for midler overført til Fonden efter ligningslovens § 8 S, da boet er et erhvervsdrivende dødsbo, samt at der ikke foreligger klausulering fra boet i forhold til de tildelte midler.

Ad spørgsmål 3

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og stk. 4, kan en fond foretage fradrag i den skattepligtige indkomst af uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. og stk. 4, har følgende ordlyd:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4 nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

"Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

Almennyttige formål

Indledningsvis bemærkes, at begrebet almennyttigt er et universelt begreb på den måde, at begrebet gælder i alle sammenhænge, og at der ikke ses at foreligge en særlig definition af begrebet i skattelovgivningen.

Begrebet er derimod udviklet gennem retspraksis og vurderingen af, hvorvidt en fond har et almennyttigt formål, er herefter en konkret vurdering af den pågældende fonds vedtægter og virksomhed, jf. SKATs juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.9.9.1.3.

Af samme afsnit i SKATs juridiske vejledning 2018-1 fremgår:

"Almennyttigeformål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige." (Spørgers fremhævelse)

Omvendt vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, som udgangspunkt ikke kunne anses for almennyttige.

Om vurderingen af, hvornår der er tale om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål fremgår desuden, at begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2, og SEL § 3, stk. 2.

Samtidig fremgår det, at det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes efter ligningslovens § 8 A, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at foreningen mv. ikke kan betragtes som almennyttig i relation til andre lovbestemmelser.

I SKM2011.66.SR var Skatterådet enig med spørger i, at Fonden havde fradragsret efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og stk. 4, uanset om Fonden kunne opnå godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Af Skatterådets besvarelse fremgik følgende:

"Vurderingen af om en uddeling/hensættelse til senere uddeling kan anses for at være til almennyttige formål m.v. foretages sædvanligvis med udgangspunkt i den praksis og de retningslinjer, der lægges til grund ved administrationen af godkendelser efter ligningslovens § 8 A m.fl.

I relation til godkendelse efter ligningslovens § 8 A stilles dog yderligere betingelser bl.a. om antallet af gavegivere og befolkningsgrundlag.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed.

Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed."

I ligningslovens § 8 A, stk. 1, 1. pkt., er direkte anført, at det skal være "til fordel for en større kreds af personer". I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, er ikke anført, at det skal være til fordel for en større kreds af personer. Uanset dette ligger det i selve begrebet almen, at det skal kunne komme en vis videre kreds til gode. I den skatteretlige litteratur er anført om forståelsen af en vis videre kreds, at dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at "en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" som anført af Erik Werlauff i Festskrift til Ole Bjørn, side 500, jf. SKM2010.329. SR.

Konkret vurdering af vedtægterne for Fonden

Fonden har til formål at støtte en række kulturelle formål:

1. Afsættelse af et legat på 2 mio. kr. til etablering af en skulptur på havnearealerne ved X-By Havn.
2. Afsættelse af et legat på 1 mio. kr. til kunstudsmykning på X-Hospital.
3. Fondens øvrige midler skal anbringes i værdipapirer. Hovedstol og afkast skal anvendes til støtte for kunst og kultur i X-Kommune, således at der uddeles fire legater årligt af 250.000 kr. efter ansøgning.

Overskud i nærværende Fond er på forhånd øremærket til anvendelse af fondens almennyttige formål, da overskud udelukkende kan udloddes til projekter, der opfylder Fondens formål.

I SKM2014.108.SR bekræftede Skatterådet, at en fond havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4. SKAT lagde vægt på, at det almennyttige formål fremgik af vedtægterne samt, at der ved fondens opløsning desuden skulle ske udlodning af overskuddet i overensstemmelse med fondens almennyttige formål.

Ifølge Fondens vedtægter § 14 skal Fonden likvideres 30 år efter stiftes død. Fondens midler skal tilfalde de i vedtægterne anførte fire kulturelle formål (musik, skulptur, billedkunst og landart) med en fjerdedel til hvert formål. De af Fonden ejede malerier skal skænkes til X-Hospital eller andre hospitaler og lignende i X-Kommune.

Det er desuden ifølge SKATs juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.9.9.1.3 afgørende, at uddelingerne i sig selv er almennyttige for at kunne opnå fradrag. Fondens formål knytter sig ikke til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men sigter imod at danne grundlag for et bestemt kulturelt virke, som vil komme en bred kreds af borgere til gode, hvorfor Fondens formål som helhed anses for almennyttigt. De ovenfor anførte kulturelle formål er alle i sig selv almennyttige og kommer en videre kreds til gode.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven.

Det er derfor vores vurdering, at Skatterådet kan svare "ja" til spørgsmål 3.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.

Begrundelse

Ligningslovens § 8 S omhandler fradragsretten for gaver givet til kulturinstitutioner. Som sagen er oplyst har Fonden følgende formål:

1. Afsættelse af et legat på 2 mio. kr. til etablering af en skulptur på havnearealerne ved X-By Havn.
2. Afsættelse af et legat på 1 mio. kr. til kunstudsmykning på X-Hospital.
3. Fondens øvrige midler skal anbringes i værdipapirer. Hovedstol og afkast skal anvendes til støtte for kunst og kultur i X-Kommune, således at der uddeles fire legater årligt af 250.000 kr. efter ansøgning.

SKAT bemærker, at det er oplyst, at et legat på 2 mio. kr., som skal støtte forskning og uddannelse vedrørende et medicinsk specialområde på X-Hospital, vil blive udbetalt direkte af boets midler, og således ikke være en del af Fondens formål.

På den baggrund lægger SKAT til grund, at Fondens formål alene vil være støtte til kulturelle formål. Fonden kan herefter, som sagen er oplyst, anses for en kulturinstitution.

Det er efter ligningslovens § 8 S, stk. 1, en betingelse, at en kulturinstitution i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Dette tilskud skal efter bestemmelsen have karakter af et direkte tilskud, fx i form af et driftstilskud, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende kulturinstitutions drift, fx med huslejetilskud eller en underskudsgaranti. Tilskuddet (eller underskudsgarantien) skal afspejle, at kommunen har ønsket at støtte driften af kulturinstitutionen.

Det fremgår, at X-Kommune i en hensigtserklæring af 4. januar 2018 har meddelt Fonden, at kommunen har til hensigt at give tilskud til Fonden i form af følgende ydelser:

1. Sekretariatsbistand (arbejdskraft), værdi: 50.000 kr.
2. Kontorartikler, PC, Telefon mv., værdi 15.000 kr.
3. Lokaler til møder i fondens bestyrelse og lokale til arbejdskraften vedrørende sekretariatsbistand, værdi 20.000 kr.
4. Forplejning til møder i bestyrelsen, værdi: 15.000 kr.
5. Fravalg af honorar for bestyrelsespost til en repræsentant fra X-kommune, værdi 20.000 kr.

Det fremgår videre i hensigtserklæringen, at X-Kommune er villig til at give bindende tilsagn ved fondens etablering under forudsætning af, at fondens formål er som oplyst (støtte til kunst og kulturlivet i X-Kommune), og dermed et formål som X-Kommune kan støtte.

SKAT skønner, at denne hensigtserklæring ud fra en samlet bedømmelse opfylder kravet om at udgøre et direkte tilskud (driftstilskud) til en kulturinstitution. Det henses navnlig til, at X-Kommune påtager sig at afholde ikke uvæsentlige udgifter for Fonden i form af sekretariatsbistand mv., og yder tilskud i form af kontorartikler, pc, telefon mv.

SKAT finder på den baggrund, at Fonden kan anses for en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S, idet det i begrundelsen forudsættes, at støtten vil blive givet til Fonden, som beskrevet af X-Kommune. Der er ikke ved afgørelsen i øvrigt taget stilling til, hvorvidt bobestyreren kan fravige testamentets § 4 om at legatet på 2 mio. kr. til støtte af forskning og uddannelse vedrørende et medicinsk specialområde på X-Hospital skal indgå i Fonden.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at boet efter A har skattemæssigt fradrag for midler overført til Fonden efter reglerne i ligningslovens § 8 S.

Begrundelse

I besvarelsen af spørgsmål 2 lægges det - som følge af svaret på spørgsmål 1 - til grund, at Fonden kan anses for en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S.

Efter ligningslovens § 8 S, stk. 1, kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige efter visse betingelser har ydet til kulturinstitutioner.

Det er oplyst, at A drev landbrugsvirksomhed, og at boet som følge af dette er et skattepligtigt, erhvervsdrivende dødsbo. Boet er hermed omfattet af den kreds af personer, der kan få fradragsret efter ligningslovens § 8 S, stk. 1.

Efter ligningslovens § 8 S, stk. 3, er det en betingelse for fradrag efter stk. 1, at

1. Gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,
2. gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
3. kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at
4. kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Ud fra det oplyste lægger SKAT til grund, at gaven til Fonden ikke er forbundet med nogen form for modydelse, og at gaven gives til brug for Fondens kulturelle virksomhed, jf. Fondens formål.

Det lægges som en forudsætning for svaret til grund, at Fonden ønsker at modtage gaven, og at Fonden indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

SKAT bemærker, at betingelsen for fradrag i ligningslovens§ 8 S, stk. 4, om, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr., er opfyldt.

SKAT forudsætter endvidere, at betingelserne for fradragsret i ligningslovens § 8 S, stk. 5, er opfyldt, idet gavegiver (boet efter A), ikke må være nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af Fonden. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

SKAT kan på denne baggrund bekræfte, at boet efter A har skattemæssigt fradrag for midler overført til Fonden efter reglerne i ligningslovens § 8 S.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven.

Begrundelse

Spørgsmålet drejer sig om den skattemæssige behandling af B og As Familiefond (herefter: Fonden). Fonden bliver stiftet ved As død. Det ønskes i den forbindelse oplyst, hvorvidt Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven.

SKAT skal indledningsvist bemærke, at det - i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger - lægges til grund, at Fonden ved stiftelsen bliver omfattet af fondsbeskatningsloven. Dermed har SKAT ikke foretaget en selvstændig vurdering af, hvorvidt betingelserne i fondsbeskatningsloven i øvrigt er opfyldt.

Fondens formål er at støtte kunst- og kulturlivet i X-Kommune ved efter ansøgning årligt at uddele 4 legater. Ansøgninger vedrørende musik, skulptur, billedkunst og landart skal have fortrinsret. Fonden skal endvidere erhverve et eller flere malerier. Malerierne skal anvendes som kunstudsmykning på hospitaler og lignende i X-Kommune, primært til ophængning på X-Hospital. Sidst skal Fondens midler anvendes til etablering af en skulptur på havnearealet ved X-By havn.

Fonden skal likvideres 30 år efter A død. Fondens midler skal tilfalde de i vedtægterne anførte kulturelle formål (musik, skulptur, billedkunst og landart) med en fjerdedel til hvert formål. De malerier - som Fonden ejer - skal skænkes til X-Hospital eller andre hospitaler og lignende i X-Kommune.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.9.9.1.3, at begrænsningen til almenvelgørende eller på andre måder almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt vil grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens §§ 8 A og 12, boafgiftslovens § 3, stk. 2 samt selskabsskattelovens § 3, stk. 2. 

Et almennyttigt formål foreligger, hvis den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet skal således komme en vis videre kreds til gode. Det er samtidig en betingelse, at formålet kan karakteriseres som nyttigt ud fra en i befolkningen fremherskende opfattelse. Se Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.9.9.1.3.

Blandt almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil også kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

Skatterådet fandt i SKM2013.244.SR, at en fond havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven. Fonden havde bl.a. til formål, at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i kommunen og regionen.

Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering af ovenstående SKATs opfattelse, at Fonden har et almennyttigt formål efter bestemmelserne i fondsbeskatningsloven. SKAT har ved vurderingen henset til, at formålet kommer en vis videre kreds til gode, ligesom at kredsen, der kan komme i betragtning, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Dertil kommer, at Fondens formål ud fra en i befolkningen fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Der er herved særligt lagt vægt på, at formålet ikke tilgodeser en bestemt virksomhed, forening eller lignende. Derimod sigter formålet generelt mod støtte indenfor kunst- og kultur i X-Kommune, som må anses for et almennyttigt formål ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse. Se SKM2013.244.SR og Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

SKAT skal dog bemærke, at den omstændighed, at Fonden efter sine vedtægter har et almennyttigt formål, ikke i sig selv medfører, at Fonden har fradrag for enhver uddeling til opfyldelse af Fondens formål i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og stk. 4. Det afgørende er derimod, hvorvidt den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almennyttigt eller på anden måde almenvelgørende formål. Se bl.a. SKM2011.350.SR, SKM2013.244.SR og SKM2016.305.SR.

Der er således ikke ved besvarelsen taget stilling til, hvorvidt de enkelte uddelinger fra Fonden vil kunne betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almenvelgørende uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og stk. 4. Dette beror som nævnt på en konkret vurdering af den enkelte uddeling.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 S

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 2.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3.Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

1) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,

2) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

3) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at

4) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.

Stk. 5.Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 6. Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.

Stk. 7. Hvis den skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og 2 tilsvarende.

Forarbejder

Bemærkningerne til lov nr. 1389 af 20. december 2004 (L39 2004/2005)

(…) 2.4.2 Kulturinstitutioner omfattet af fradragsordningen

Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller kommunalt driftstilskud, har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. Folkekirken, højskoler, lokalradio og tv er ikke omfattet af ordningen.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune. Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning mellem en kulturinstitution og private virksomheder.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum. Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer.

Praksis

SKM2013.244.SR

Skatterådet bekræftede, at en erhvervsdrivende fond, som havde til formål dels at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i en kommunen og en region og dels at bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed kunne anses som en kulturinstitution i relation til forståelsen i ligningslovens § 8 S. Der var i sagen givet kommunalt tilsagn om driftstilskud.

SKM2009.303.SR

Skatterådet bekræftede, at B-Fond, der stod for opførelse af et byggeri, der skulle gives til en anerkendt kulturinstitution, var en kulturinstitution i relation til LL § 8 S. Skatterådet kunne samtidig bekræfte, at spørgeren var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 8 S for gaver til B-Fond.

SKM2009.15.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en institution omfattet af selskabsskattelovens § 1 havde fradragsret for gaver ydet til en kulturinstitution efter LL § 8 S. Skatterådet kunne også bekræfte, at et huslejetilskud fra en kommune kunne betragtes som et driftstilskud efter ligningslovens § 8 S.

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.4.3.5.7 Gaver til kulturinstitutioner

(….) Kulturinstitutioner

Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud, er omfattet af fradragsordningen.

Ordningen omfatter kulturinstitutioner i bred forstand, bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse.

Den eneste betingelse er, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. De fleste kulturinstitutioner modtager driftstilskud hvert år.

Der kan dog være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at den skatteyder, der donerer gaver, på forhånd kan vide, om gaven er fradragsberettiget, er det en betingelse, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune. Se § 8 S, stk. 1 og 2.

Nyetablerede kulturinstitutioner

Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, hvis der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Institutioner der ikke er omfattet

Følgende institutioner er ikke omfattet af ordningen:

• Folkekirken
• Højskoler
• Lokalradio og -tv
• Idrætsorganisationer
• Institutioner med idrætsaktiviteter.

Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter, er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende.

Eksempel på en institution hvor de kulturelle aktiviteter er dominerende

Et medborgerhus hvor en bordtennisklub træner i kælderen.

Driftstilskud

Driftstilskud og underskudsgaranti

Driftstilskud er enhver form for ydelse, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende kulturinstitutions drift, fx huslejetilskud.

En underskudsgaranti bliver også betragtet som et driftstilskud. Det har ingen betydning for fradragsmuligheden, om underskudsgarantien bliver udnyttet eller ej. Beslutningen om at bevilge underskudsgarantien anses som et udtryk for, at staten eller kommunen har ønsket at støtte driften af kulturinstitutionen.

Andre former for tilskud

Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte fra staten eller kommunerne, er ikke omfattet af fradragsordningen.

Eksempler på tilskud der ikke berettiger til fradrag

• Kulturinstitutioner der modtager støtte fra kommunen eller staten til gennemførelse af et konkret projekt.
• Institutioner der modtager miljøtilskud.

Gaver omfattet af ordningen

Ved ordet gave forstås i denne sammenhæng alle former for ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra institutionen.

Begrebet gaver er ikke defineret i lovgivningen, men efter dansk rets almindelige regler, herunder retspraksis, foreligger der en gave, når en person giver eller lover at tilføre en anden part en vederlagsfri fordel på giverens bekostning. Dispositionen skal således fremtræde som et udslag af gavmildhed.

Eksempel på en ikke-gave

Et medlemskab af en støtteforening til et museum, hvor medlemskabet medfører, at virksomheden får modydelser som fri entré, rabatter for virksomhedens forretningsforbindelser og lignende. Sådanne udgifter skal fortsat behandles efter de almindelige fradragsregler, herunder reglerne om fradrag for repræsentationsudgifter og sponsorbidrag.

Gaver til drift og anlæg

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som fx en tilbygning til et museum.

Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal den offentlige hovedtilskudsyder godkende gaven, inden institutionen accepterer gaven. En sådan godkendelse indebærer enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer. Se SKM2009.15.SR og SKM2009.303.SR. (….)

Gave fra dødsbo

Dødsboet efter en gavegiver kan få fradrag for udgifterne til at frembringe eller erhverve gaven, hvis gavegiveren ville have opfyldt betingelserne for at få fradrag.

Der er ikke fradrag for udgifterne, hvis det er arvingen, der giver gaven. Det skyldes, at den afdøde i dette tilfælde ikke længere disponerer over gaven.  Det er i den forbindelse uden betydning, om arvingen sidder i uskiftet bo. Det fremgår af et svar til skatteudvalget. (…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Praksis

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1

Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

Fondsbeskatningslovens § 4

Stk. 1. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden mådealmennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 6, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

Praksis

SKM2016.305.SR

Skatterådet bekræftede, at fondens uddeling af “X-Arkitekturpris" var en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Der må dog foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddeling for at kunne vurdere, hvorvidt denne udelukkende kunne anses som værende en anerkendelse af den pågældendes arkitekts kunstneriske fortjenester og dermed skattefri i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19

SKM2013.244.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4. Fonden havde til formål, at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet i X by og Y region. Samtidig skulle fonden bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldigheder, samt bidrage til udvikling af åbne og medlevende bymiljøer, der tilgodeså fællesskab med plads til forskellighed.

Der blev ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at der boede mere end 300.000 personer i kommunen og dertil kommer regionen. Der blev samtidig lagt vægt på, at alle - i hvert fald i princippet - kunne deltage i arrangementerne. Kredsen, der kunne komme i betragtning, var derfor afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg.

SKM2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4. Fonden havde til formål at støtte almennyttige og almenvelgørende formål i det område, der var X’s virkeområde.

Støtten kunne ydes til fysiske og juridiske personer til gavn for konkrete projekter, der falder inden for fondens formål, herunder eksempelvis men ikke udtømmende, støtte til sociale, kulturelle og kunstneriske formål, sygdomsbekæmpelse og sundheds fremmende formål, uddannelses- og udviklingsmæssige formål mv.

Skatterådet fandt, at den omstændighed, at en fond har et almennyttigt eller almenvelgørende formål efter sine vedtægter, ikke i sig selv indebærer, at fonden vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det afgørende var derimod, at den konkrete uddeling kunne siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Da fonden ikke kunne konkretisere uddelingen nærmere, fandt Skatterådet, at det ikke endeligt kunne afgøres, hvorvidt uddelingen kunne anse som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.

Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv., punkt 55

(…) For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. (…)

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

(...) Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1 er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. (...)

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område. (...)

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. 

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. (...) 

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål. (...)