Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger (herefter: H1) vil blive beskattet, som hvis selskabet var likvideret på tidspunktet for fusionen?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at G1 ikke ved opgørelse af indkomst skal medregne fortjeneste eller tab ved annullering af anparterne i H1 i forbindelse med gennemførelse af fusionen?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at G1 ikke ved annullering af anparter i H1 i forbindelse med gennemførelse af fusionen er begrænset skattepligtig til Danmark i form af en udbyttebeskatning?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at G1s A-landske moderselskab, G2 eller aktionærerne i G2 ikke er begrænset skattepligtig til Danmark ved udlodning i forbindelse med endelig gennemførelse af fusionen?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Information om H1

H1 blev etableret den 1. september 1999. En kopi af et udførligt virksomheds resumé er indsendt til SKAT; en kopi af selskabets aktionærregister af 11. maj 2017 er indsendt til SKAT; og endelig er en kopi af det seneste regnskab for H1 indsendt til SKAT.

Vedtægterne for H1 anfører, at selskabets formål er at drive handel og finansielle aktiviteter, herunder erhvervelse og afholdelse af aktieinvesteringer i danske og udenlandske virksomheder samt beslægtede aktiviteter som fastlagt af direktionen.

Beskrivelse af ejerstrukturen

H1 er holdingselskab og ejer 100 procent af selskabet G3 og 98,84 procent af selskabet G4. Begge selskaber er registreret i og skattepligtige i Z-land. H1 er et helejet datterselskab af G1, et selskab registreret og skattepligtigt i Y-land, og kun i Y-land.

G4s primære aktivitet er at erhverve aktier og kapitalandele i andre selskaber og ejendomsforetagender relateret til fast ejendom. G4. er et holdingselskab, som indirekte delvist ejer to kommercielle bygninger i Z-lands hovedstad.

G3 er engageret i driften og administrationen af de samme to kommercielle bygninger lokaliseret i Z-land hovedstad.

Både G4. og G3 er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Z-land.

G1 blev stiftet i oktober 1999 med hovedaktiviteten at være holdingselskab i enhver form, i Y-land og andre udenlandske virksomheder og enhver anden form for investering. Den daglige administration udføres af medarbejdere af gruppens europæiske hovedkontor, som også er lokaliseret i Y-land. Disse kontorer er styret af et søsterselskab til G1 i Y-land, som også er direkte ejet af G2. Sidstnævnte er selskabet, der indtrådte i lejeaftalen om leje af kontoret og er også arbejdsgiveren for de tre ansatte af gruppen. En af de tre ansatte er PP som også er direktør for G1 (se nedenfor).

Kopi af seneste regnskab (2015) for G1 er indsendt til SKAT. Selskabets aktier i H1 er beskrevet i regnskabet på side 5. Endvidere er der indsendt kopi af stiftelsesdokument og vedtægter for G1 og en kopi af udskrift af 16. marts 2017 vedrørende G1. Stiftelsesdokumentet og vedtægterne er på to sprog. Som vist på udskrifteter direktørerne i selskabet PP, bosiddende i Y-land og BU, bosiddende i W-land.

G1 er et helejet datterselskab af G2. En kopi af aktionærregisteret for G1 er indsendt til SKAT.

G2 er koncernens øverste holding-, finansierings og administrationsselskab, hvorfra koncernens største internationale investeringsbeslutninger træffes. En kopi af det ureviderede regnskab pr. 31. december 2016 er indsendt til SKAT. Selskabets registrerede adresse er i A-land, og selskabets direktører er BR og FH, som begge er bosiddende i A-land. G2 er et selskab sammenlignelig med et dansk kapitalselskab med begrænset ansvar, og er underlagt X-landsk selskabsbeskatning efter XXX indkomstprincippet og er omfattet af dobbeltbeskatningsaftaler indgået af A-land med andre lande.

Aktionærerne i G2 er i henhold til det nuværende aktionærregister dateret den 14. januar 2016 som følger:

• G5 (A-land), indehaver af 10.000 aktier med særlige stemmerettigheder, der bærer stemmeret, men er uden ret til udbytte.
• BR (A-land), indehaver af 100.000 aktier med særlige stemmerettigheder, der bærer stemmeret, men er uden ret til udbytte.
• LR (A-land), indehaver af 100.000 klasse A præferenceaktier, der ikke har stemmeret, men har ret til et præferentielt ikke-kumulativt udbytte svarende til 5 % af det indløsningsbeløb, der beregnes af direktørerne på baggrund af en fair markedsværdi af de samme præferenceaktier.
• G5 (A-land), indehaver af 5.000 ordinære aktier, der er ejet på vegne af(af 1000 ordinære aktier til hver) og som administrator for BT, HT, LT, RT og VT.

BT, HT, LT, RT og VT er alle registreret A-landske enheder med en X-landsk fund og A-landske begunstigede. Fundene er skattepligtige i A-land af deres globale indkomst. 

H1 har ikke modtaget udbytte fra underliggende datterselskaber de seneste 5 år.

Beskrivelse af den foreslåede grænseoverskridende fusion

Det forventes, at H1 vil blive fusioneret med G1, efter at alle de nødvendige godkendelser og formaliteter er opfyldt. G1 vil være det fortsættende selskab. Det forventes, at det skattemæssige underskud i H1 i Danmark fortabes ved fusionen.

Beslutningen om at gennemføre en fusion af to af koncernens europæiske holdingselskaber sker ud fra en strategisk drøftelse, der er mundet ud i, at en yderligere centralisering af det europæiske hovedkontor i Y-land er mest hensigtsmæssig. Det er vurderingen, at en fusion ud fra forretningsmæssige og organisatoriske hensyn vil indebære en række fordele for flere internationale investeringer udført af koncernen.

H1 agter ikke at videreudlodde likvidationsprovenuet eller aktierne i datterselskaberne til direkte eller indirekte aktionærer.

Som følge af fusionen vil de aktier, som H1 er indehaver af, blive overført til G1 som moderselskab for H1. Efter afslutningen af fusionen vil G1 beholde ejerskabet over de aktier, der ydes, og er uden juridisk eller anden forpligtelse til at afhænde eller overføre disse aktier til tredjepart. Det kan dog ikke udelukkes, at G1 kan være involveret i efterfølgende interne reorganisationer med henblik på yderligere centralisering af koncernens europæiske hovedkvarter.

Efter fusionen har hverken G1 eller nogen anden enhed indenfor koncernen forretningsaktivitet i Danmark. 

Fusionen mellem H1 og G1 vil ske efter de selskabsretlige regler om fusion i Danmark og Y-land. I den sammenhæng bemærkes, at Y-land har regler, som kan betragtes som ækvivalente med de danske regler for grænseoverskridende fusioner. Som sådan er det med henblik på denne afgørelse blevet bekræftet, at H1 vil blive anset for under Y-landsk lovgivning at være blevet lukket uden at være gået i likvidation. Dette gælder både med hensyn til selskabsret og skattelovgivning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1.

Kan SKAT bekræfte, at H1 vil blive beskattet, som hvis selskabet var likvideret på tidspunktet for fusionen?

Ad spørgsmål 1
Efter vor opfattelse vil H1 ophøre med at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1. Som følge heraf vil H1 ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, blive beskattet under de samme regler, der gælder for likvidation af et selskab.

G1vil ikke opretholde et fast driftssted i Danmark efter fusionen og aktierne i G3 og G4 vil derfor ikke forblive forbundet med et fast driftssted for G1 i Danmark.

Efter vores opfattelse skal H1 beskattes efter de samme regler, der gælder for likvidation af et selskab i henhold til selskabsskattelovens § 5. I henhold til disse regler anses H1 for at have bortskaffet alle sine aktiver og passiver på datoen for fusionens afslutning og beskattes af eventuel gevinst eller tab i Danmark i overensstemmelse hermed. 

Det er således vor opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at G1 ikke ved opgørelse af indkomst skal medregne fortjeneste eller tab ved annullering af anparterne i H1 i forbindelse med gennemførelse af fusionen?

Ad spørgsmål 2
Gevinster eller tab ved annulleringen af aktierne i H1 efter afslutningen af fusionen skal beskattes i overensstemmelse med reglerne for beskatningen af kapitalgevinster ved salg af aktier.

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, indeholder dog følgende undtagelser fra denne regel:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

G1 ejer 100 % af aktiekapitalen af H1. Den første betingelse om at det modtagende selskab skal eje mindst 10 % aktiekapitalen er dermed opfyldt.

I overensstemmelse med vores bemærkninger til spørgsmål 4 nedenfor, er det vores opfattelse, at G1 bør betragtes som den retmæssige ejer af eventuelle udlodninger, der anses for at være foretaget af H1. Aktierne, der ejes af G1 i H1, betragtes som datterselskabsaktier, og en udbytteskat vil blive frafaldet eller reduceret i overensstemmelse med direktiv 2011/96 / EØF og dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Y-land.

Det er vores opfattelse, at reglerne for beskatning af kapitalgevinster ved salg af aktier gælder for aktier ejet af G1 i H1. Da G1 imidlertid ikke er skattepligtig i Danmark og ikke har nogen skattepligtig tilstedeværelse i Danmark, vil en sådan gevinst ikke være skattepligtig i Danmark.

Det er vores opfattelse, at G1 ikke vil blive skattepligtige i Danmark for eventuelle gevinster eller tab ved annullering af aktierne i H1 efter afslutningen af ​​fusionen.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Kan SKAT bekræfte, at G1 ikke ved annullering af anparter i H1 i forbindelse med gennemførelse af fusionen er begrænset skattepligt til Danmark i form af en udbyttebeskatning?

Ad spørgsmål 3

Forsinkede udlodninger fra H1 i det kalenderår, hvor virksomheden er endelig lukket, skal behandles i overensstemmelse med ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1, og er ikke underlagt kildeskat i henhold til kildeskattelovens § 65. H1 bør derfor ikke tilbageholde nogen skat under nogen formodet fordeling i forbindelse med fusionen.

Hovedbetingelserne for anvendelse af bestemmelserne i ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1, er, at modtagelsesselskabet ikke er skattepligtigt i Danmark i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, (C). I henhold til dette afsnit er ikke-hjemmehørende selskaber skattepligtige i Danmark på udlodninger modtaget fra et dansk selskab. Dette gælder dog ikke, hvis aktiebeholdningen i distributionsselskabet betragtes som datterselskabsaktier, og udbytteskatten på udbyttet ville være blevet frafaldet eller ændret i overensstemmelse med enten moderselskabsdirektivet 90/435 / EØF eller en dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark.

Definition af datterselskabsaktier

Definitionen af ​​datterselskabsaktier er fundet i skat af kapitalgevinster ved salg af aktier, § 4A. I betragtning af at alle aktier i H1 ejes (100%) af G1, er det vores opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Beneficial ownership i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Y-land

Det er vores forståelse, at mens det afgøres om, hvorvidt H1 kan betragtes som berettiget til fordelene ved dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Y-land, er det vigtigt at fastslå, at G1 er den retmæssige ejer af enhver formodet distribution. Baseret på SKATs praksis forstår vi, at et vigtigt aspekt, der tages i betragtning, er, om G1 er et "conduit company" som beskrevet i kommentarerne til OECDs modelskatkonvention og den efterfølgende rapport udstedt af Fiscal Affairs, "Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies".

Den daglige administration af G1 udføres af medarbejdere af koncernens europæiske hovedkontor, der også er beliggende i Y-land. Disse kontorer drives af et søsterselskab i Y-land, som ejes direkte af G2. Dette firma har indgået lejekontrakten for udlejning af kontorlokalet og er også arbejdsgiver for de tre medarbejdere ansat i koncernen. En af disse medarbejdere er  PP, som også er direktør for G1

Som følge af fusionen vil de underliggende aktier, som H1 i øjeblikket ejer, overføres til G1, som er det eneste moderselskab. Efter fusionen vil G1 beholde ejerskabet af de aktier, der ydes, og er uden juridisk eller anden forpligtelse til at afhænde eller overføre disse aktier til tredjepart. Det kan dog ikke udelukkes, at G1 kan være involveret i efterfølgende interne reorganisationer med henblik på yderligere centralisering af koncernens europæiske hovedkvarter.

G1 vil efter fusionen fortsat være administreret i Y-land.

Det er vores opfattelse, at G1 bør opfattes som den reelle ejer af enhver distribution som er udført af H1 som resultat af fusionen.

Vi henviser i øvrigt til afgørelser offentliggjort i SKM2013.375.SR., SKM2014.18.SR., SKM2016.203.SR., SKM2016.222.SR og SKM2017.74.SR.

Desuden er det vores opfattelse, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 7. og 8. punktum, ikke finder anvendelse.

Ligningslovens § 3

Det følger af ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 2, at selskaber ikke har de fordele, der følger af bl.a. direktiv 2011/96/EU, hvis der er tale om:

"arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed."

Efter vores opfattelse finder ligningslovens § 3, stk. 1, ikke anvendelse i dette særlige tilfælde, idet beslutningen om at fortsætte med fusionen ikke i sig selv kan betragtes som kunstig eller ikke ægte, og den udføres på baggrund af reelle kommercielle grunde (henvises til afsnittet "Beskrivelse af den foreslåede grænseoverskridende fusion").

Derudover bemærkes det, at ingen af ​​selskaberne i ejerstrukturen er hjemmehørende i en jurisdiktion uden for EU eller i lande, der ikke har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 3 kan besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Kan SKAT bekræfte, at G1 A-landske moderselskab, G2 eller aktionærerne i G2 ikke er begrænset skattepligtig til Danmark ved udlodning i forbindelse med endelig gennemførelse af fusionen?

Ad spørgsmål 4

Efter vores mening er G1 berettiget til fordelene ved både moderselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Y-land; og bør betragtes som den retmæssige ejer af enhver distribution, der anses for at være foretaget af H1 i forbindelse med fusionen.

Som et resultat heraf må hverken G2 eller nogen af ​​sine direkte eller indirekte aktionærer anses for at have modtaget en distribution fra H1 efter afslutningen af ​​fusionen mellem G1 Og H1.

Derfor er vi af den opfattelse, at H1 ikke skulle have nogen forpligtelse til at opretholde nogen skat på den forventede udbyttefordeling som følge af fusionen.

Endvidere er det vor opfattelse, at reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt. ikke finder anvendelse.

Vi henviser i øvrigt til afgørelser offentliggjort i SKM2013.375.SR, SKM2014.18.SR, SKM2016.203.SR, SKM2016.222.SR og SKM2017.74.SR.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 4 kan besvares med "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 i Danmark vil blive beskattet, som hvis selskabet var likvideret på tidspunktet for fusionen.

Begrundelse

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til et andet selskab, der er en konsekvens af fusionen, betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører således beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver og passiver.

Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter selskabsskattelovens § 5, jf. Den juridiske vejledning C.D.5.1.

Det indskydende selskab beskattes som ved ophør, altså likvidationsbeskatning, uanset at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation. En skattepligtig fusion er blot udtryk for, at det indskydende selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, hvorefter selskabet opløses.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 5, at når et selskab, der er hjemmehørende her i landet, opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen.

H1 vil derfor blive beskattet i Danmark som om, det var likvideret på datoen for fusionens gennemførelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at G1 ikke ved opgørelse af indkomst skal medregne fortjeneste eller tab ved annullering af anparterne i H1 i forbindelse med gennemførelse af fusionen.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at G1 ikke ved annullering af anparter i H1 i forbindelse med gennemførelse af fusionen er begrænset skattepligtig til Danmark i form af en udbyttebeskatning.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at G1s A-landske moderselskab, G2, eller aktionærerne i G2 ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved udlodning i forbindelse med endelig gennemførelse af fusionen.

Begrundelse

Udlodning af likvidationsprovenu

Efter det oplyste er G1s ejerandel af aktierne i H1 100 procent.

Der er således tale om datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, eller en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, litra a-d, er opfyldt.

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, vedrører visse udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Udlodningen i denne sag er ikke omfattet af denne bestemmelse.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b-d, vedrører visse tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen, visse tilfælde, hvor modtageren er en fysisk person, og visse tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier. Udlodningen i denne sag er ikke omfattet af nogen af disse bestemmelser.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, omfatter tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udbytter fra danske selskaber, der udbetales til udenlandske selskaber, er begrænset skattepligtige her til landet, medmindre en sådan beskatning skal frafaldes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 2011/96/EU, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Begrænset skattepligt af udbytter omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Ifølge art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land kan Danmark som kildestat opkræve en skat på X procent af udbytter. Der skal derfor ske nedsættelse af udbyttet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og udbyttet er derfor ikke omfattet af begrænset skattepligt.

Udlodningen er derfor heller ikke omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.

Udlodningen skal derfor beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Beneficial owner

Det er SKATs opfattelse, at hverken direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land, afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis det Y-landske selskab ikke kan anses for "beneficial owner" af udbyttebeløbet, jf. redegørelsen nedenfor.

I relation til om G1 kan anses for at være beneficial owner af udlodningen, har repræsentanten henvist til SKM2013.375.SR, SKM2014.18.SR, SKM2016.203.SR, SKM2016.222.SR og SKM2017.74.SR.

Besvarelsen af spørgsmålet vil udelukkende vedrøre transaktionerne med udlodning af det nævnte likvidationsprovenu/ datterselskabsaktier, hvor det på forhånd kan konstateres, hvem der har dispositionsretten til udlodningerne/ datterselskabsaktierne. Besvarelsen vedrører ikke udlodninger til G1 i øvrigt. En sådan besvarelse kræver, at der er tale om en konkret transaktion, hvor alle relevante fakta er belyst.

Beneficial ownership er således en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen/ datterselskabsaktierne.

Der er her tale om en specifik transaktion. H1 vil skattemæssigt blive anset for likvideret og selskabet udlodder likvidationsprovenuet og aktierne i datterselskaberne til G1

Repræsentanten har oplyst, at G1 ikke er juridisk eller på anden måde forpligtet til at afstå eller overdrage disse aktier til en tredjepart.

Det er på forhånd fastlagt, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen er. Dette indebærer, at det på baggrund af en konkret vurdering er muligt at afgive et bindende svar på spørgsmålet.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., om skattefrihed af udbytte på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier anvendes ikke, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelsen i direktiv 2011/96/EU. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7.-8. pkt.

Det er oplyst, at H1 ikke har modtaget udbytte fra underliggende datterselskaber de seneste 5 år. På den baggrund er det SKATs opfattelse, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7.-8. pkt., ikke er relevant her.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land ikke afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, hvis G1 ikke kan anses for "beneficial owner" af aktieposterne eller det udloddede likvidationsprovenu.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst. I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket "beneficial owner" oversat til: "retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, til artikel 10.

Af kommentarerne fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/ begrænser kildestatsbeskatning af udbytter, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af beneficial owner er efter kommentarerne, om den formelle udbyttemodtager blot "fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst".

Det kan udledes af praksis, jf. SKM2012.320.SR, SKM2013.375.SR, SKM2014.18.SR, SKM2014.168.SR og SKM2014.741.SR, at hvis udbyttet ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU- eller DBO-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU/DBO-selskab blive anset for at være beneficial owner.

Det er oplyst, at H1 ikke agter at videreudlodde likvidationsprovenuet eller aktierne i datterselskaberne til direkte eller indirekte aktionærer.

SKAT finder derfor efter en samlet konkret vurdering, at G1 kan anses for at være beneficial owner af den nævnte likvidationsudlodning.

SKAT har herved lagt vægt på, at repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger planer om, at G1 skal videreudlodde "likvidationsprovenuet" eller aktierne i datterselskaberne.

SKAT forudsætter endvidere, at det samlede likvidationsprovenu stilles til rådighed for selskaber, som er hjemmehørende i lande med hvilke, Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster eller i lande inden for EU/EØS.

Gevinst eller tab fra aktierne vil derfor skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 6, at det er selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på aktier efter lovens regler. Det medfører, at der ikke sker beskatning i Danmark, da G1 ikke er skattepligtig til Danmark.

Ligningslovens § 3

Selvom G1 kan anses som beneficial owner, kan ligningslovens § 3 i nogle situationer medføre, at der alligevel skal ske beskatning.

Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul. Bestemmelsen sigter mod misbrug af de fordele, der er forbundet med bl.a. moder/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Ifølge ligningslovens § 3 har skattepligtige ikke de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater til arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Ved anvendelsen af ligningslovens § 3, stk. 1, betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det er repræsentantens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i den foreliggende situation.

Det skal efter SKATs opfattelse undersøges, hvilken beskatning der ville ske, hvis de mellemliggende selskaber, G1 og G2 (A-land), ikke eksisterede, og der foretoges en udbytteudlodning direkte fra H1 til aktionærerne i G2 ved likvidation af H1.

Med andre ord skal det undersøges, om eksistensen af de to mellemliggende selskaber i kombination med den planlagte skattepligtige transaktion kan føre til en omkvalifikation af udlodningen fra aktieavance til udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Aktionærerne i G2 består dels af fysiske personer, dels af en række trusts og af et selskab (G5). Alle aktionærerne er hjemmehørende i A-land. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., medmindre visse betingelser er opfyldt.

Disse betingelser vil være opfyldt, hvis der fx er tale om en modtagende fysisk person, der er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c).

Aktionærerne LR og BR er hjemmehørende udenfor EU/EØS. LR aktier har ikke stemmeret, mens BRs aktier har stemmeret. BR ejer 100.000 aktier ud af de 110.000 aktier, der har stemmeret. BR har derfor ifølge de foreliggende oplysninger bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Udbytte udloddet til vedkommende fra H1, såfremt G1 og G2 ikke havde eksisteret, skulle derfor have været beskattet som udbytte.

Udbytte til LR skulle i den situation ikke have været beskattet som udbytte, da vedkommende efter det oplyste ikke har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2.

Betingelserne for at være undtaget fra aktieavancebeskatning vil også være opfyldt, hvis der er tale om, at et modtagende selskab ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. ligningslovens § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b).

G5 (A-land) ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen, men har ikke bestemmende indflydelse i H1. En udbytteudlodning fra H1 ved dette selskabs likvidation ville derfor ikke skulle beskattes som udbytte hos G5 (A-land) efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b), selvom de mellemliggende selskaber ikke havde eksisteret.

Det er derfor SKATs opfattelse, at kun BR opnår en skattemæssig fordel ved likvidationen i kraft af, at G1 og G2 (A-land) ligger mellem vedkommende og H1 i koncernstrukturen.

Det er dog SKATs opfattelse, at der er en forretningsmæssig begrundelse for den påtænkte transaktion. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, at G1 er stiftet tilbage i 1999, og at der er ansat medarbejdere til at udføre den daglige administration. De mellemliggende selskaber ses derfor ikke at være stiftet i forbindelse med den planlagte skattepligtige fusion. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at der ikke er tale om et arrangement eller en serie af arrangementer, som ikke er reelle eller ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager.

Den skattemæssige fordel, som BR opnår kan derfor ikke begrunde en tilsidesættelse efter ligningslovens § 3 af likvidationens skattemæssige konsekvenser.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at G1 ikke bliver begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte i forbindelse med annulleringen af aktier i H1.

Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 4, skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Som det fremgår ovenfor anses G1 for beneficial owner af udlodningen. G2 eller andre direkte eller indirekte aktionærer i dette selskab vil derfor ikke blive anset for begrænset skattepligtige til Danmark af en udlodning.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke foreligger planer om, at selskabet skal videreudlodde likvidationsprovenuet eller datterselskabsaktierne til direkte eller indirekte aktionærer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Selskabsskattelovens § 5

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab mv. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3. Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 4. Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 og ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen efter 1. pkt. for en fysisk person, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes, i det omfang den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet som følge af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39 A.

Stk. 6. For skattepligtige foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen mv. helt eller delvis ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Stk. 8. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som følge af, at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af EU. Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A. Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F.

Praksis

Den juridiske vejledning C.D.5.1

(…)

Resumé

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til et andet selskab, der er en konsekvens af fusionen, betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører således beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver. 

(…)

(…)

Regel

Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter SEL § 5. Se afsnit C.D.1.5.1.2 om likvidationsbeskatning.

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig beslutning om fusionen i alle de deltagende selskaber. Se SEL § 8 A, stk. 1. Dette udgangspunkt fraviges dog i SEL § 8 A, stk. 2, idet denne bestemmelse giver mulighed for skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

Virkningstidspunktet for den skattepligtige fusion

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i alle de deltagende selskaber mv. Se SEL § 8 A, stk. 1. Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skatteretten om, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af et aktiv eller en virksomhed indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås. Skattepligtige fusioner kan imidlertid også gennemføres med tilbagevirkende kraft jævnfør nedenfor.

Indkomstopgørelsen i det ophørende selskab

Det indskydende selskab beskattes som ved ophør, altså likvidationsbeskatning, uanset at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation. En skattepligtig fusion er blot udtryk for, at det indskydende selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, hvorefter selskabet opløses.

Overdragelsen af det indskydende selskabs aktiver og passiver til det modtagende selskab betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Den skattemæssige afståelsessum for det enkelte aktiv eller passiv udgøres af det enkelte aktiv eller passivs andel af den samlede handelsværdi.

Ved det samlede vederlag forstås værdien af de aktier i det modtagende selskab samt eventuelle kontanter, som aktionærerne i det indskydende selskab modtager fra det modtagende selskab. Dette medfører således i almindelighed beskatning i det indskydende selskab efter de regler der gælder for afståelsesbeskatning af det enkelte aktiv eller passiv, herunder beskatning af genvundne afskrivninger mv.

Da det indskydende selskab endvidere opløses, indebærer fusionen, at fusionen skal behandles efter reglerne om likvidation. Se SEL § 5. Se endvidere om likvidationsbeskatning afsnit C.D.1.5.1.2 (SKATs understregninger)

(…)

Bemærk

Det er en forudsætning for at anvende reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, at de fusionerede selskaber skal være undergivet dansk beskatning. Se SEL § 8 A, stk. 2.

Bestemmelsen kan således ikke anvendes til en skattepligtig omdannelse af et udenlandsk selskabs virksomhed med tilbagevirkende kraft til en filial af et dansk beskattet selskab. Se i relation til foranstående lovbemærkningerne til SEL § 8 A, nærmere lov nr. 285 af 12. maj 1999. Heraf fremgår følgende: "Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række andre love i nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse på de af disse love omfattede retssubjekter. Det gælder eksempelvis anpartsselskaber, fonde og investeringsforeninger/SIKAV'er, der dermed i de pågældende tilfælde også vil kunne anvende den i den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af selskabsskatteloven."

Spørgsmål 2, spørgsmål 3 og spørgsmål 4

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Aktieavancebeskatningslovens § 6

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i §§ 5, 8-10 og 16-19, § 20, stk. 1, § 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og 43.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige har ikke de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater som implementeret i dansk lovgivning, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 4. Uanset stk. 3 skal stk. 1 og 2 anvendes ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU, hvis den skattepligtige alternativt kunne påberåbe sig en fordel i et af direktiverne om direkte beskatning. (SKATs understregning)

Ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 2 og stk. 3, nr. 1

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.
2. Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

(…)

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:
1. Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
2. Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
3. Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
4. Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. (SKATs understregning)

Kildeskattelovens § 65, stk. 4

Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land

Se under spm. 3

Kommentarer til OECDs modeloverenskomst som senest revideret i 2014

Kommentarerne til Modeloverenskomsten er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket "beneficial owner" oversat til: "retmæssig ejer", nu navnlig behandlet i punkt 12 til artikel 10.

Se under spm. 3

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land

Art. 10

Udbytte

Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retsmæssige ejer, ikke overstige:

1. 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
2. 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Stk. 3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, "jouissance" aktier eller "jouissance" rettigheder, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Stk. 4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Forarbejder

Kommentarer til OECDs modeloverenskomst som senest revideret i 2014

Kommentarerne til Modeloverenskomsten er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket "beneficial owner" oversat til: "retmæssig ejer", nu navnlig behandlet i punkt 12 til artikel 10.

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at tydeliggøre betydningen af ordene “betalt til en person, der er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten blev betalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “betalt til ... en hjemmehørende" i stk. 1 , var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng, men ikke referere til nogen teknisk mening, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i en snæver, teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “betalt ... til en hjemmehørende", og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og omgåelse.

I tilfælde, hvor administratorerne (the trustees) i en diskretionær trust ikke udbetaler udbytter optjent i en given periode, kan disse administratorer, i deres egenskab af sådanne (eller trusten, hvis den anerkendes som en særskilt skattepligtig enhed), blive betragtet som de retmæssige ejere af en sådan indkomst i relation til anvendelsen af art. 10, selvom de ikke betragtes som de retmæssige ejere i henhold til den relevante trustlovgivning.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som handler i sin egenskab af agent eller mellemmand, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehørende i den anden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstår som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende.

Praksis

SKM2012.320.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at A DK A/S ikke skal indeholde skat i forbindelse med udlodning af en aktiepost i datterselskabet B AB til sit moderselskab C AB, jf. kildeskattelovens § 65, da C AB ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med selskabets likvidation, jf. kildeskattelovens § 65, idet likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Skatterådet kunne bekræfte, at C AB (eller andre af koncernselskaberne/aktionærerne over C AB) ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de udloddede aktieposter fra A A/S og/eller likvidationsprovenu fra A A/S.

SKM2013.375.SR

A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Cypern. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Cypern. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE´s skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2014.18.SR

A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2014.168.SR

Skatterådet bekræfter, at A Holdings ApS i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu/datterselskabsaktier i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal indeholde skat, jf. kildeskattelovens § 65, idet B S.L. og C S.L. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

SKM2014.741.SR

Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2016.203.SR

Skatterådet bekræftede, at A ApS' danske skattepligt ophørte på tidspunktet for flytning af ledelsen og af selskabets hjemsted fra Danmark til Spanien. Skatterådet bekræftede desuden, at A ApS skattemæssigt ville blive anset for at være likvideret i Danmark, såfremt A ApS' skattepligt til Danmark ophørte. På et spørgsmål om, hvorvidt det kunne bekræftes, at A S.A. eller aktionærerne i A. S.A. ikke var begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenu i forbindelse med A ApS' skattemæssige likvidation, idet likvidationsprovenuet skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, svarede Skatterådet "Ja".

SKM2016.222.SR

Skatterådet bekræfter, at Selskab A (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtig både af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lægger vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede er udloddet, faktisk er anvendt til at finansiere opkøb af et selskab, som er hjemmehørende i A-land, at det kan lægges til grund at det resterende udbytte samt fremtidig udbytte anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der er kommercielt og forretningsmæssigt begrundet, og at der i Selskab J er en investeringskomité, der også faktisk træffer investeringsbeslutninger.

SKM2017.74.SR

Skatterådet bekræftede, at G4 Holdings Ltd. efter en konkret vurdering ikke ville være begrænset skattepligtig af et planlagt udbytte udloddet fra H1 ApS i År 2 eller År 3 efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på, at retmæssig ejer af udbyttet, G2 LLC, blev anset for at være et selskab i USA og var underlagt føderal indkomstskattepligt i USA. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at SF-koncernen havde været på markedet i over 25 år, at G2 LLC havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse, en direktion og 450 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet. Endelig fandt SKAT det afgørende, at det øverste selskab i koncernen, G2 LLC, kunne modtage udbyttet skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1 ApS.