Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at udenlandske kommanditister i A K/S eller parallelle K/S’er hertil samt eventuelle danske K/S’er eller tilsvarende udenlandske selskaber som A K/S måtte investere i, ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, alene som følge af en investering i A II K/S?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A K/S (Kommanditselskabet)

Kommanditselskabets formål vil være at foretage bæredygtige investeringer herigennem at levere et attraktivt afkast til kommanditisterne. Investeringerne vil primært blive foretaget gennem en række udenlandske investeringsenheder. Investeringsenhederne kan være skattepligtige selskaber eller skattetransparente strukturer tilsvarende danske kommanditselskaber, ligesom der også kan blive investeret med lån. Indtægterne fra investeringerne forventes hovedsageligt at komme fra planmæssig fældning af samt værdistigninger på de bæredygtige investeringer.

I relation til risikodiversifikation vil Kommanditselskabet sørge for at foretage minimum seks forskellige investeringer i løbet af Kommanditselskabets levetid, der forventes at være 15 år. Samtidigt må maksimalt 30 % af Kommanditselskabets samlede kapitaltilsagn være placeret i den samme investering.

Investeringerne vil blive foretaget globalt i en række forskellige områder for at sikre en yderligere spredning i relation til produkter og markeder.

Idet Kommanditselskabet blandt andet vil have fokus på, at investeringerne skal være bæredygtige, planlægges det at følge FN’s principper for ansvarlig investering, PRI, der er en række fælles globale retningslinjer for investorers ansvarlige adfærd.

Kommanditselskabet er ikke etableret endnu, men påtænkes stiftet som et dansk kommanditselskab, der er registreret med c/o adresse hos et advokatfirma i X-by og underlagt dansk lovgivning i lighed med ethvert andet dansk selskab. I forbindelse med stiftelsen af Kommanditselskabet vil der blive udarbejdet en Limited Partnership Agreement (K/S-aftale), som udgør det aftaleretlige grundlag for Kommanditselskabet. Kommanditselskabet vil ikke have nogen ansatte og hverken faktisk eller retlig rådighed over lokaler i Danmark, mens generalforsamlingen vil blive afholdt på skiftende adresser.

Strukturen for Kommanditselskabet kan illustreres som følger: 

 

For at imødekomme forskellige struktureringskrav i udlandet og forskellige krav fra Kommanditisterne kan det blive nødvendigt at etablere parallelle K/S’er til A K/S for opsplitning af Kommanditisternes investeringstilsagn. Skatterådet bedes i den forbindelse lægge til grund, at eventuelle parallelle K/S’er vil blive etableret på identiske vilkår og med samme struktur som beskrevet for A K/S.

I forhold til A K/S’s investering i eventuelle danske eller udenlandske K/S’er så fungerer disse blot som holdingselskaber for de underliggende investeringer, og de etableres først efter, at der er truffet en investeringsbeslutning af Komplementaren til A K/S.

Kommanditisterne

Kommanditisterne forventes primært at komme til at bestå af danske pensionskasser samt et begrænset antal udenlandske institutionelle investorer, herunder pensionskasser hjemmehørende i blandt andet Europa og USA.

Det er en forudsætning for Kommanditisternes investeringer gennem Kommanditselskabet, at dette ikke medfører et fast driftssted i Danmark, da det vil medføre trippel-beskatning; først lokal beskatning, hvor investeringerne er, derefter dansk beskatning via det faste driftssted og endelig beskatning i Kommanditisternes hjemland. Et investeringsprodukt, der er udsat for trippel-beskatning er ikke salgbart, og ved international sammenligning vil eventuel dansk beskatning, der opstår blot fordi, der investeres gennem et dansk kommanditselskab være et fordyrende led, der ikke ses i andre lande.

Det er derfor et afgørende kriterium for, at Kommanditselskabet ender med at blive etableret, at Skatterådet besvarer det stillede spørgsmål med et ”Ja”.

Den erhvervsdrivende fond B

Komplementaren er endnu ikke etableret, men påtænkes stiftet som en dansk erhvervsdrivende fond, der er registreret med c/o adresse hos et advokatfirma i X-by og underlagt dansk lovgivning i lighed med enhver anden dansk erhvervsdrivende fond. Komplementaren vil ikke have nogen ansatte, og vil heller ikke have faktisk eller retlig rådighed over lokaler i Danmark.

Komplementaren stiftes af Spørger og vil som selvejende institution ikke have nogen ejere.  Det er dog muligt, at komplementaren for Kommanditselskabet ikke bliver ”Den Erhvervsdrivende Fond B”, men et helejet datteranpartsselskab heraf, hvis det vurderes som mere hensigtsmæssigt i relation til at kunne genbruge den erhvervsdrivende fond som komplementar for flere kommanditselskaber udbudt af Spørger. Skatterådet kan i den forbindelse forudsætte, at den efterfølgende beskrivelse af bestyrelsens sammensætning for Komplementaren, dvs. både ”Den Erhvervsdrivende Fond B” og et datteranpartsselskab, vil være det samme.

På illustrationen er Komplementaren alene vist som den erhvervsdrivende fond.

Komplementaren, der i den endnu ikke færdige Limited Partnership Agreement vil blive betegnet som "General Partner", vil være komplementar for Kommanditselskabet og således hæfte med hele sin kapital for Kommanditselskabets forpligtelser. I overensstemmelse med gældende dansk lovgivning samt Limited Partnership Agreement vil Komplementaren være tillagt alle de økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser over Kommanditselskabet, dog med ret til at outsource administration og investeringsrådgivning vedrørende Kommanditselskabet til C A/S.

Kommanditistselskabet udpeger Investeringsrådgiverselskabet til at administrere og yde investeringsrådgivning til Kommanditselskabet, dog vil Komplementaren altid skulle godkende investerings- og salgsbeslutninger, som indstilles af C A/S, inden at Kommanditselskabet kan gennemføre en investering eller et salg af en foretaget investering.

I forbindelse med Komplementarens godkendelse af købs- og salgsbeslutninger kontrolleres det bl.a.; 

• at investeringen er i overensstemmelse med Kommanditselskabets investeringsstrategi og investeringsrestriktioner,
• at beslutningsgrundlaget for investeringsbeslutningen er tilstrækkeligt oplyst, gennemtænkt og dokumenteret, og
• at salgsbeslutningerne er kommercielt velbegrundede og dokumenterede,

Bestyrelsen på mindst 3 personer i Komplementaren træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal. 

Komplementaren har ingen ansatte, men ledes af en bestyrelse på mindst tre medlemmer, der er udvalgt på grundlag af deres baggrund og erfaring og forventes at have økonomisk og juridisk indsigt i de investeringer, Kommanditselskabet planlægger at foretage.

Spørger vil udpege den første bestyrelse i Komplementaren i forbindelse med stiftelsen af Den Erhvervsdrivende Fond B. Bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond er herefter selvsupplerende.

Et flertal i bestyrelsen, dvs. mindst to medlemmer ved en bestyrelse på tre, vil altid være eksterne i forhold til Spørger, dvs. juridisk og økonomisk uafhængige af Spørger.

De mindst to eksterne bestyrelsesmedlemmer vil typisk være advokat eller anden form for rådgiver med professionel indsigt i området, blive vederlagt med et årligt vederlag i størrelsesordenen 50.000 – 150.000 kr. pr. medlem afhængig af mødeaktiviteten. De eksterne medlemmer vil ikke være underlagt instruktion fra Spørger og vil oppebære væsentlige indtægter fra andet arbejde og kilder end fra Komplementaren.

Ét bestyrelsesmedlem ud af mindst tre kan være en ansat hos Spørger eller på anden vis relateret til Spørger.

Komplementaren vil modtage et markedskonformt vederlag for sin ubegrænsede hæftelse for Kommanditselskabet, enten som garantiprovision og/eller som en høj rente af et udlån til Kommanditselskabet. Endvidere vil Komplementaren modtage et markedskonformt vederlag for at varetage de ledelses- og forvaltningsmæssige opgaver for Kommanditselskabet.

Komplementaren vil således i hele Kommanditselskabets levetid altid være uafhængig i forhold til Spørger ejer- og bestyrelsesmæssigt samt sikre et indtægtsgrundlag, der modsvarer Komplementarens udgiftsniveau og give mulighed for et mindre overskud, der enten kan uddeles årligt, hensættes til senere uddelinger eller opspares, som bestyrelsen måtte træffe beslutning om fra gang til gang.

Bestyrelsen i Komplementaren vil mødes, når det er nødvendigt. Mødeaktiviteten vil være hyppigere i investeringsperioden og exit-perioden. Bestyrelsesmøderne vil blive afholdt hos centralt placerede udbydere af mødefaciliteter, pr. telekonference eller lignende, dog aldrig hos Spørger. Flere møder vil kunne foregå hos den samme udbyder, men lokalerne lejes fra gang til gang. Ved denne organisering skabes der ikke fast driftssted i Danmark for Kommanditisterne, hvilket tidligere er blevet bekræftet i SKM2012.676SR og SKM 2012.190.SR.

C A/S (Investeringsrådgiverselskabet)

Investeringsrådgiverselskabet er et dansk aktieselskab, der er underlagt dansk lovgivning i lighed med ethvert andet dansk selskab. C A/S er endvidere underlagt Finanstilsynet i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. (LAIF).

I forbindelse med etableringen af Kommanditselskabet vil der blive udarbejdet en Advisory Agreement (investeringsrådgiveraftale), som udgør det aftaleretlige grundlag for Investeringsrådgiverselskabets virke. Investeringsrådgiverselskabet vil have lokaler og ansatte i X-by og vil således være fuldt skattepligtige til Danmark. Investeringsrådgiverselskabet vil være ejet 100 % af D A/S.

Investeringsrådgiverselskabet vil administrere Kommanditselskabet i relation til bogføring og regnskabsrapportering samt udvælge og analysere potentielle investeringsemner i overensstemmelse med den overordnede investeringsstrategi for Kommanditselskabet, som er fastsat i Limited Partnership Agreement. Investeringsrådgiverselskabet vil herefter deltage i den indledende fase med due diligence mv. og vil endvidere kunne afgive ikke-bindende indikative bud med henblik på at signalere interesse for en investering. Investeringsrådgiverselskabet vil herefter, når tilfredsstillende due diligence er gennemført fremsætte investeringsanbefalinger til Komplementaren. Yderligere vil Investeringsrådgiverselskabet løbende monitorere eksisterende investeringer og orientere Komplementaren herom.

Advisory Agreement med Investeringsrådgiverselskabet forventes at indeholde overordnede retningslinjer udstukket af Kommanditselskabet om at følge generelle og specifikke instrukser, som Kommanditselskabet måtte give fra tid til anden. Sådanne instrukser vil dog aldrig vedrøre selve investeringsbeslutningerne, idet denne kompetence tilhører Komplementaren alene.

Investeringsrådgiverselskabet vil således aldrig kunne træffe investeringsbeslutninger på vegne af Kommanditselskabet, og sådanne beføjelser hverken kan eller må uddelegeres i henhold til Advisory Agreement, der udgør aftalegrundlaget for Investeringsrådgiverselskabets arbejde.

Det er alene Komplementaren, der kan og vil træffe investeringsbeslutninger på vegne af Kommanditselskabet.

Investeringsrådgiverselskabet vil modtage et markedskonformt honorar bestående af et management fee på markedsniveau. Desuden vil Investeringsrådgiverselskabet i kraft af Advisory Agreement være pålagt et sædvanligt professionelt rådgiveransvar samt selvstændigt hæftelses-og erstatningsansvar for misligholdelse mv. i relation til investeringsrådgivningen.

Endvidere vil Spørger investere i Kommanditselskabet med 1% af den samlede investerede kapital og vil foruden muligheden for afkast af den investerede kapital også være berettiget til merafkast (carried interest), hvis først de øvrige Kommanditister har opnået et forud fastsat minimumsafkast.

Baggrunden for denne medinvestering er en sædvanlig forventning hos Kommanditisterne om, at personerne, der står bag etableringen af Kommanditselskabet, foretager en personlig direkte eller indirekte medinvestering. Herved sker der en eksponering over for samme risici som Kommanditisterne, mens der skabes et incitament til at opnå det bedst mulige afkast, hvilket således også motiverer Investeringsrådgiverselskabet til at yde den bedst mulige indsats. Medinvesteringen kan i høj grad betegnes som branchekutyme.

Baggrund for anmodningen

Kommanditselskabet er endnu ikke etableret, men er i en opstartsfase, hvor potentielle investorer informeres om den påtænkte investeringsstrategi, mens der ligeledes foregår forhandlinger omkring kapitaltilsagn til Kommanditselskabet. I forbindelse hermed er det afgørende for de potentielle udenlandske Kommanditister, at de kan opnå klarhed omkring de skattemæssige forhold ved investeringen, hvilket således er baggrunden for nærværende anmodning om bindende svar.

Særlige forudsætninger

Ved besvarelsen af spørgsmålene bedes SKAT lægge til grund, at Kommanditselskabet ikke bliver omfattet af SEL § 2 C, og således ikke kan beskattes efter reglerne for selskaber.

Endvidere bedes SKAT lægge til grund, at den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst for de udenlandske Kommanditister i relation til statuering af fast driftssted svarer til OECD's model-overenskomst.

Endelig bedes SKAT lægge til grund, at de udenlandske Kommanditister ikke har anden tilknytning til Danmark end investeringen i Kommanditselskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det stillede spørgsmål skal efter vores opfattelse besvares med et ”Ja”.

Lovgrundlag

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, er selskaber og foreninger mv., der har hjemsted i udlandet, skattepligtige til Danmark, for så vidt de:

• udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller
• deltager i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Eftersom ingen af de udenlandske Kommanditister udøver erhverv her i landet, er det efter Spørgers opfattelse alene relevant at vurdere, om investorerne kan anses for at "deltage i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet".

Begrebet fast driftssted er ikke defineret i intern dansk ret, men skal i henhold til praksis fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i OECD's modeloverenskomst og dennes kommentarer, jf. Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.1.2.2. samt retspraksis i øvrigt.

Hovedreglen

Statuering af fast driftssted forudsætter efter hovedreglen i art. 5, stk. 1, at følgende betingelser er opfyldt:

• Foretagendet har et forretningssted i Danmark.
• Forretningsstedet er fast.
• Foretagendets erhvervsvirksomhed udøves helt eller delvist gennem det faste forretningssted.

Endvidere uddybes i art. 5, stk. 2, litra a til f, at udtrykket "fast driftssted" især omfatter et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted mv.

Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent og udgør derfor ikke selv et skattesubjekt. For selskabsdeltagerne i et kommanditselskab (dvs. kommanditisterne og komplementaren) må derfor gøres den antagelse, at de enkelte selskabsdeltagere skal anses at have et fast driftssted i Danmark, såfremt kommanditselskabet udøver en aktivitet fra en lokalitet, der vil opfylde betingelserne for et fast driftssted. Der henvises til Niels Winther-Sørensen m.fl.: Skatteretten 3, 6. udg., s. 487 f.

Agentreglen

Såfremt der ikke kan statueres fast driftssted på baggrund af den ovenfor anførte hovedregel i modeloverenskomsten, kan foretagendet dog få fast driftssted som følge af agentreglen i art. 5, stk. 5, hvis en repræsentant udøver virksomhed for foretagendet og har, og sædvanligvis udøver, fuldmagt til i Danmark at indgå aftaler i foretagendets navn. Dette finder imidlertid alene anvendelse på afhængige agenter, hvorimod en uafhængig agent, hvorigennem foretagendet driver forretning, ikke medfører fast driftssted for foretagendet, såfremt agenten handler inden for rammerne af dennes sædvanlige forretningsvirksomhed, jf. art 5, stk. 6.

Fast driftssted efter Hovedreglen

Det kan efter Spørgers opfattelse overvejes, om fast driftssted for de udenlandske Kommanditister, som følge af deres investering i Kommanditselskabet, kan tænkes at blive statueret gennem aktiviteten i

1. Kommanditselskabet
2. Komplementaren eller
3. Investeringsrådgiverselskaberne.

a) Fast driftssted gennem Kommanditselskabet

Den omstændighed, at Kommanditselskabet eller eventuelle parallelle kommanditselskaber indregistreres i Danmark, medfører ikke i sig selv, at betingelserne for fast driftssted er opfyldt. Kommanditselskabet kommer ikke til at råde over forretningslokaler af nogen art og har dermed ikke noget forretningssted i Danmark. Kommanditselskabet får således ikke et fast forretningssted i Danmark at udøve sin erhvervsvirksomhed fra. Det får heller ikke nogen ansatte eller egen ledelse. Det er herefter Spørgers opfattelse, at fast driftssted for de udenlandske Kommanditister således ikke kan statueres gennem Kommanditselskabets, herunder parallelle K/S’ers eller eventuelle holding-K/S’ers aktiviteter efter hovedreglen i artikel 5, stk. 1., jf. bl.a. også SKM2017.73.SR, SKM2017.72.SR, SKM2017.14.SR, SKM2017.13.SR, SKM2017.12.SR, SKM 2016.448.SR og SKM2012.190.SR.

b) Fast driftssted gennem Komplementaren

Komplementaren overdrager sammen med Kommanditisterne administrations- og rådgivningsopgaverne til Investeringsrådgivningsselskabet, men bevarer bl.a. den fulde beslutningskompetence vedrørende investeringer og salg.

Komplementaren får imidlertid hverken faktisk eller retlig rådighed over forretningslokaler i Danmark, idet bestyrelsesmøderne som nævnt ovenfor vil blive afholdt hos centralt placerede udbydere af mødefaciliteter, pr. telekonference eller lignende, afhængig af, hvad der konkret er mest hensigtsmæssigt. Komplementaren kommer således ikke til at udøve Kommanditselskabets erhvervsvirksomhed fra et fast forretningssted, hvorfor Komplementarens aktivitet efter spørgers opfattelse ikke kan resultere i fast driftssted i Danmark for investorerne efter hovedreglen i art. 5, stk. 1, jf. bl.a. også SKM2017.73.SR, SKM2017.72.SR, SKM2017.14.SR, SKM2017.13.SR, SKM2017.12.SR, SKM2016.448.SR og SKM2012.190.SR.

c) Fast driftssted gennem Investeringsrådgiverselskabet

Investeringsrådgiverselskabet udøver ikke Kommanditselskabets virksomhed, men varetager alene en funktion som ekstern administrator og rådgiver, der yder rådgivning og assistance i relation til eksisterende og potentielle investeringer.

Som beskrevet ovenfor er det kun Komplementaren, der i kraft af de tillagte økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser kan udøve den centrale beslutningskompetence vedrørende investeringer og salgsbeslutninger.

Investeringsrådgiverselskabet kan være repræsenteret med ét ud af mindst tre bestyrelsesmedlemmer i Komplementaren og kan således ikke gennemtvinge eller udøve kontrol over de beslutninger, der træffes af Komplementaren ved simpelt flertal.

Der henvises i denne forbindelse til Skatterådets afgørelse i SKM2013.899.SR, hvor der blev statueret fast driftssted for et kommanditselskab. SKM2013.899.SR adskiller sig væsentligt fra nærværende sag, idet der ikke var en egentlig udskillelse af de økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser til en uafhængig beslutningstager. I SKM2013.899·SR var der derimod tale om, at komplementarselskabet var ledet af en bestyrelse bestående af partnere i foretagendet bag investeringsenheden. Samtidigt havde komplementaren udpeget et managementselskab "til at forestå investeringsprocessen samt forvaltning" af kommanditselskabets kapital.

I SKM2013.899.SR var der således - i modsætning til nærværende anmodning – et entydigt personsammenfald mellem bestyrelsen i komplementarselskabet og managementselskabet. Bestyrelsen i managementselskabet varetog foruden investeringsprocessen også den egentlige forvaltning af kommanditselskabets kapital, hvilket sædvanligvis er at betegne som en ledelsesmæssig beføjelse. Endvidere blev møder i komplementarselskabets bestyrelse afholdt på managementselskabets adresse, hvor kommanditselskabet endvidere også havde adresse. Denne sammenblanding, herunder af personer, blev således tillagt betydelig vægt i SKATs begrundelse for at statuere fast driftssted efter hovedreglen i den pågældende sag, idet managementselskabet ansås for at udøve kommanditselskabets virksomhed.

I denne sag er ejerskabet til Komplementaren de facto adskilt fra Investeringsrådgivningsselskabet med den erhvervsdrivende fond. Komplementarens bestyrelse har et flertal af uafhængige sagkyndige personer, der vederlægges på markedsvilkår for deres bestyrelsesarbejde. Komplementaren og dermed bestyrelsen i Komplementaren er tillagt den endelige beslutningskompetence i forbindelse med investeringer og salg.

Til støtte for, at Kommanditisterne ikke skal anses for at drive virksomhed fra et fast driftssted i Danmark skal vi endvidere henvise til SKM2015.95.SR, hvor Skatterådet anførte, at det overordnet er Skatterådets opfattelse, at placeringen af beslutningskompetence er et væsentligt element i vurderingen af sager om fast driftssted for investorer i danske kommanditselskaber. I SKM2015.95.SR var komplementarselskabet, som var tillagt alle ledelses-og forvaltningsmæssige beføjelser over kommanditselskabet, ejet af partnerne bag investeringsprojektet. Disse partnere ejede også et dansk managementselskab. Skatterådet lagde herefter til grund, at beslutningskompetencen for kommanditselskabet hermed var tillagt personer, som samtidigt ejede managementselskabet.

I SKM2015.95.SR var det således Skatterådets opfattelse, at investeringsprojektet var "udarbejdet, oprettet, forvaltet og styret" af partnerne bag investeringsprojektet grundet det væsentlige sammenfald i kontrollen af komplementarselskabet og det danske managementselskab, hvilket førte til, at Skatterådet statuerede fast driftssted for kommanditisterne.

I denne sag er Komplementaren udskilt fra personerne/selskaberne bag investeringsprojektet og Komplementaren er grundet bestyrelsens sammensætning med et flertal af uafhængige repræsenter ikke styret af personerne/selskaberne bag investeringsprojektet.

Der henvises igen til Skatterådets afgørelser i SKM2017.73.SR, SKM2017.72.SR, SKM2017.14.SR, SKM2017.13.SR, SKM2017.12.SR, SKM2016.448.SR og SKM2012.190.SR. I alle de oplistede afgørelser blev der ikke statueret fast driftssted. De faktiske omstændigheder i afgørelserne er meget lig med nærværende sag, idet de pågældende kommanditselskaber, X K/S, havde c/o adresse hos en advokat og hverken faktisk eller retlig rådighed over forretningslokaler i Danmark, mens generalforsamlingen ville blive afholdt på forskellige adresser. Beslutningskompetencen var endvidere tildelt bestyrelsen i et komplementarselskab enten ejet af investorerne, et komplementarselskab ejet af en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende fond som komplementar, der i alle tilfælde blev ledet af en i forhold til udbyder af investeringsprojektet uafhængig professionel bestyrelse. Medlemmerne af bestyrelsen var ikke tilknyttet managementselskabet, X Management A/S, eller ejerne heraf. Ifølge Skatterådet var dette en "væsentlig forudsætning for vurderingen".

Sammenlignes denne sag med de oplistede afgørelser er eneste forskel, at i stedet for at alle bestyrelsesmedlemmerne i Komplementaren er uafhængige i forhold til managementselskabet (Investeringsrådgivningsselskabet i denne sag), så er det i denne sag reduceret til to ud af tre. Det ene interne medlem foretrækkes af praktiske årsager, da dette medlem kan fremlægge sagen på bestyrelsesmødet for de eksterne bestyrelsesmedlemmer, således at det ikke er nødvendigt at invitere managementselskabet/Investeringsrådgivningsselskabet med til bestyrelsesmøderne for at fremlægge sagen, ligesom det er med til at reducere omkostningerne til de eksterne bestyrelsesmedlemmer, da det som udgangspunkt kun er de eksterne bestyrelsesmedlemmer, der kræver vederlag for at påtage sig ansvaret og opgaven med at sidde i bestyrelsen for Komplementaren.

I lighed med de oplistede afgørelser er der i nærværende struktur for A K/S en fuldstændig opdeling mellem Investeringsrådgiverselskabet og Komplementaren, idet Komplementaren alene er tillagt alle de investeringsmæssige beføjelser, herunder også salgsbeslutninger i forhold til Kommanditselskabet. Der er endvidere kun et minoritetsmæssigt personsammenfald mellem ledelsen af Komplementaren og ansatte i Investeringsrådgiverselskabet, hvilket ikke kan føre til en anden afgørelse sammenlignet med de oplistede afgørelser, der alle bekræfter, at der ikke opstår et fast driftssted.

Strukturen for A K/S er således væsentlig anderledes end i SKM2013.899.SR og SKM2015.95.SR, idet partnerne bag investeringsprojektet ikke vil være i stand til at kontrollere ledelse eller ejerskab af Komplementaren, der vil være en selvejende institution i form af en erhvervsdrivende fond. Kommanditisterne får efter Spørgers opfattelse herefter ikke fast driftssted efter hovedreglen i art. 5. stk. 1 som følge af investeringen i Kommanditselskabet.

Agentreglen i art. 5. stk. 5

Idet hovedreglen således ikke finder anvendelse, skal det overvejes, hvorvidt der efter agentreglen i artikel 5, stk. 5, kan statueres fast driftssted i Danmark for de udenlandske Kommanditister gennem Investeringsrådgiverselskabet eller Komplementaren. Eftersom en komplementar er en integreret del af et kommanditselskab, vurderes agentreglen i forhold til Komplementarens bestyrelse.

Det følger direkte af ordlyden i art. 5, stk. 5, at det er et afgørende kriterium, at den person eller repræsentant " ... der udøver virksomhed for et foretagende, har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler i foretagendets navn ... ”. Selv om denne del af agentreglen er opfyldt, udløses der kun et fast driftssted, hvis agenten – Investeringsrådgiverselskabet eller Komplementarens bestyrelse kan anses for afhængige agenter.

Investeringsrådgiverselskabet

Investeringsrådgiverselskabet udøver ikke Kommanditselskabets virksomhed, idet Kommanditselskabets centrale virksomhed, investeringsbeslutningerne, alene udøves af Komplementaren. Dernæst har Investeringsrådgiverselskabet ikke fuldmagt til at træffe beslutninger eller indgå aftaler på vegne af hverken Kommanditselskabet eller Kommanditisterne.

De grundlæggende betingelser om udøvelse af virksomhed og fuldmagtsforhold er således ikke opfyldt, hvorefter fast driftssted for de udenlandske Kommanditister efter Spørgers opfattelse ikke kan statueres gennem Investeringsrådgiverselskabet aktiviteter efter agentreglen i artikel 5, stk. 5.

Dertil kommer, at Investeringsrådgivningsselskabet er en del af A-gruppen som samlet set har eksisteret i mere end xx år, har en bred kundekreds og over xx fuldtidsbeskæftigede medarbejdere på et tidspunkt, hvor Kommanditselskabet ikke er stiftet. Investeringsrådgivningsselskabet kan derved på ingen måde anses for juridisk eller økonomisk afhængig af hverken Kommanditselskabet eller Kommanditisterne.

Af disse grunde kan agentreglen i forhold til Investeringsrådgivningsselskabet ikke statuere fast driftssted i denne sag.

Komplementaren og Komplementarens bestyrelse

Komplementaren er en selskabsretlig integreret del af et kommanditselskab og vil ikke per automatik kunne betragtes som en afhængig agent, der skal noget mere til. Dette ”mere” kunne være hvis bestyrelsen var afhængig af de personer/selskaber, der udbyder investeringsprojektet, jf. SKM2013.899.SR og SKM2015.95.SR.

I denne sag er såvel ejerskabet gjort uafhængigt i kraft af den erhvervsdrivende fond, ligesom bestyrelsens sammensætning altid vil mønstre et flertal af bestyrelsesmedlemmer, der er såvel juridisk som økonomisk uafhængige af såvel udbyderne af investeringsprojektet, som af selve investeringsprojektet (Kommanditselskabet). De uafhængige bestyrelsesmedlemmer er professionelle advokater og/eller rådgivere, der har en række forskellige opdragsgivere og væsentlig økonomisk indtjening fra andre kilder end det at være bestyrelsesmedlem i Komplementaren.

Af disse årsager kan agentreglen ikke statuere fast driftssted i forhold til Komplementaren eller Komplementarens bestyrelse i denne sag.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udenlandske kommanditister i A K/S eller parallelle K/S’er hertil samt eventuelle danske K/S’er eller tilsvarende udenlandske selskaber som A K/S måtte investere i, ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, alene som følge af en investering i A K/S.

Begrundelse

SKAT lægger ved besvarelsen af spørgsmålet følgende til grund:

• At kommanditselskabet ikke bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2C, og således ikke skal beskattes efter reglerne for selskaber.
• At den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst for de udenlandske kommanditister svarer til OECD’s modeloverenskomst.
• At ingen af de udenlandske investorer i øvrigt driver virksomhed i Danmark.

Problemstillingen er, om de udenlandske kommanditister – som vil bestå af institutionelle investorer, herunder pensionskasser hjemmehørende i blandt andet Europa og USA – er begrænset skattepligtige til Danmark ved deres deltagelse i det danske kommanditselskab, A K/S.

Selskaber m.v., der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige til Danmark, hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter også udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Den beskrevne struktur svarer til strukturen i SKM2017.73.SR. I den foreliggende sag har komplementaren dog ikke en ejerandel i kommanditselskabet. Der er dog en forskel i forhold til personkredsen, da bestyrelsen i komplementaren i den foreliggende sag har to eksterne medlemmer, mens ét medlem er relateret til investeringsrådgivningsselskabet. Der er derfor i den foreliggende sag et personsammenfald mellem personer i investeringsrådgivningsselskabet og bestyrelsen i komplementaren. I SKM2017.73.SR var der ikke noget personsammenfald.

I de øvrige sager, som repræsentanten har henvist til, er der adskillelse mellem personkredsen i managementselskabet og i komplementaren, idet bestyrelsen i komplementaren har været uafhængig i forhold til managementselskabet.

I SKM2013.899.SR var der et personsammenfald mellem bestyrelsen i komplementarselskabet og spørger. SKAT mente, at projektet var udarbejdet, oprettet, forvaltet og styret af spørger og personer bag, gennem managementselskabet og komplementaren. Derudover var det oplyst, at bestyrelsen i komplementaren, som traf den endelige beslutning om at godkende eller afvise en investeringsbeslutning, forventedes at afholde deres møder på managementselskabets adresse, samt pt. udgjordes af de navngivne partnere i spørger. Managementselskabet havde lokaler og ansatte i Danmark, og da kommanditselskabet reelt blev ledet af disse selskaber, var det Skatterådets opfattelse, at kommanditselskabet herigennem havde rådighed over et fast sted i Danmark.

Det er derfor et spørgsmål om det forhold, at ét af de tre bestyrelsesmedlemmer i komplementaren er relateret til investeringsrådgivningsfirmaet, der endvidere er opdragsgiver, medfører, at beslutningskompetencen i komplementaren reelt ligger hos investeringsrådgivningsselskabet således, at der opstår fast driftssted i Danmark.

Det er således SKATs opfattelse, at fordelingen af eksterne/interne medlemmer på 2/1 i komplementarens bestyrelse betyder, at det er de eksterne bestyrelsesmedlemmer, der har den reelle beslutningskompetence.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke gør en forskel i forhold til den hidtidige praksis, at ét af bestyrelsesmedlemmerne er ansat hos opdragsgiveren eller på anden måde er relateret til opdragsgiveren. Selvom det ene bestyrelsesmedlem er relateret til opdragsgiveren, kan han ikke ændre bestyrelsens beslutninger.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

1. udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6.  (…) Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

OECD’s modeloverenskomst artikel 3

Stk. 1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

1. udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(…)

OECD’s modeloverenskomst artikel 5

Stk. 1.  I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

Stk. 2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter især:

1. et sted, hvorfra foretagendet ledes;

2. en filial;

3. et kontor;

4. en fabrik;

5. et værksted og

6. en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

   Stk. 3. (…)

   Stk. 4. Uanset foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« ikke omfatte:

1. anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

   (…)

f. opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en kombination af de under litra a-e nævnte formål, forudsat at virksomheden på det faste forretningssted, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende art.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, hvor en person - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, for hvem stk. 6 finder anvendelse - der udøver virksomhed for et foretagende, har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som han foretager for foretagendet, medmindre hans virksomhed er begrænset til sådanne, som er nævnt i stk. 4, som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i pågældende stykke.

Stk. 6. Et foretagende anses ikke for at have fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i den stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

Stk. 7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Forarbejder

Kommentarer til OECD’s modeloverenskomst artikel 5

Pkt. 2 Stk. 1 giver en generel definition af udtrykket “fast driftssted”, som fremhæver dets væsentlige karakteristika for et fast driftssted i overenskomstens forstand, det vil sige et klart “situs”, et “fast forretningssted”. Stykket definerer udtrykket “fast driftssted” som et fast forretningssted, igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis. Definitionen indeholder derfor følgende betingelser:

• eksistensen af et “forretningssted”, det vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskineri eller udstyr;
• dette forretningssted skal være “fast”, dvs. det skal være etableret på et givet sted med en vis grad af varighed;
• virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængig af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende.

Pkt. 4 Udtrykket “forretningssted” dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager (f.eks. til oplagring af toldpligtige varer). Videre kan forretningsstedet befinde sig inden for et andet foretagendes område. Det kan f.eks. være tilfældet, når det udenlandske foretagende til stadig anvendelse har visse lokaler eller dele deraf, der er ejet af det andet foretagende.

Til artikel 5, stk. 5:

Pkt. 31.Det er et almindeligt accepteret princip, at et foretagende skal betragtes som havende fast driftssted i en stat, hvis der er en person, som under visse betingelser handler på dettes vegne, selv om foretagendet ikke skulle have et fast driftssted i denne stat i stk. 1 og 2’s forstand. Denne bestemmelse har til hensigt at give den pågældende stat beskatningsretten i sådanne tilfælde. Stk. 5 fastsætter således de betingelser, under hvilke et foretagende skal antages at have et fast driftssted i henseende til enhver handling, udført af en person, der handler på foretagendets vegne. (…)

Pkt. 32. Personer, hvis aktiviteter kan medføre et fast driftssted for foretagendet, er såkaldte repræsentanter, det vil sige personer, der uanset om de er ansatte eller ej, ikke er uafhængige repræsentanter omfattet af stk. 6. Sådanne personer kan være enten fysiske personer eller selskaber og behøver ikke være hjemmehørende i, eller have et forretningssted i den stat, i hvilken de udfører arbejde for foretagendet. Det ville ikke have været i de internationale økonomiske forbindelsers interesse at bestemme, at opretholdelse af enhver afhængig person ville medføre “fast driftssted” for foretagendet. En sådan behandling skal begrænses til personer, som under hensyn til omfanget af deres bemyndigelse eller karakteren af deres virksomhed i særlig grad forpligter foretagendet i forretningsvirksomhed i vedkommende stat. Stk. 5 går derfor ud fra, at kun personer, der har fuldmagt til at indgå kontrakter, kan føre til fast driftssted for det foretagende, der benytter dem. I så fald har personen tilstrækkelig fuldmagt til at forpligte foretagendets deltagelse i forretningsvirksomhed i vedkommende stat. Anvendelsen af udtrykket “fast driftssted” i denne sammenhæng forudsætter, at denne person benytter denne fuldmagt gentagne gange og ikke blot i isolerede tilfælde.

(…)

Pkt. 33.Fuldmagten til at afslutte kontrakter skal dække kontrakter vedrørende handlinger, der udgør foretagendets egentlige forretningsvirksomhed. (…)

Pkt. 33.1 Kravet om, at en agent “sædvanligvis” skal indgå kontrakter, afspejler det tilgrundliggende princip i art. 5, at et foretagendes tilstedeværelse i en stat skal være mere end blot kortvarig, for at foretagendet skal anses for at have et fast driftssted og således være skattepligtig i denne stat. Omfanget og hyppigheden af den virksomhed, der er nødvendig for at kunne fastslå, at agenten “sædvanligvis udøver” en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, afhænger af kontrakternes art og arten af den virksomhed, der arbejdes for. (…)

Til artikel 5, stk. 6

Pkt. 36.Hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, kan det ikke beskattes i den anden kontraherende stat med hensyn til denne virksomhed, hvis repræsentanten handler inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer (se pkt. 32 ovenfor). Selv om det er klart, at en sådan repræsentant, som repræsenterer et enkelt foretagende, ikke kan udgøre et fast driftssted for det udenlandske foretagende, er stk. 6 indsat i artiklen for klarheds skyld og for at understrege dette.

Pkt. 37.En person vil kun falde inden for stk. 6’s anvendelsesområde, det vil sige, han vil ikke udgøre et fast driftssted for det foretagende, på hvis vegne han handler – hvis

a) han er uafhængig af foretagendet både juridisk og økonomisk, og

b) han handler inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer, når han handler på foretagendets vegne.

Pkt. 38. Om en person er uafhængig af det repræsenterede foretagende afhænger af graden af de forpligtelser, denne person har over for foretagendet.

Hvor personens kommercielle virksomhed for foretagendet er undergivet dettes detaljerede instruktioner eller omfattende kontrol, kan en sådan person ikke betragtes som uafhængig af foretagendet. Et andet vigtigt kriterium vil være, om driftsherrerisikoen skal bæres af personen eller af det foretagende, personen repræsenterer.

(…)

Pkt. 38.6En anden faktor, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om der foreligger uafhængighed, er antallet af fuldmagtsgivere, som agenten repræsenterer. En uafhængig status er mindre sandsynlig, hvis agenten udøver sin virksomhed helt eller næsten helt for blot ét foretagende gennem hele sin virksomheds levetid eller i en længere tidsperiode. Dette faktum er imidlertid ikke i sig selv afgørende. Alle faktiske omstændigheder skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om agentens virksomhed udgør en selvstændig virksomhed, hvor han bærer risikoen, og hvor han modtager vederlag som følge af, at hans forretningsmæssige viden og kunnen anvendes. I tilfælde, hvor en agent arbejder for flere fuldmagtsgivere inden for sin virksomheds sædvanlige rammer og ingen af disse er dominerende med hensyn til den virksomhed, der udføres af agenten, kan der foreligge juridisk afhængighed, hvis fuldmagtsgiverne handler sammen for at kontrollere agentens arbejde.

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C:D.1.2.2 Erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet

(…)

Hvad er"fast driftssted"

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECDs modeloverenskomst med tilhørende kommentarer.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed

Kort om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed

Skattelovgivningen indeholder ikke en egentlig definition på begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er dog nævnt nogle eksempler. Se SL § 4. Bestemmelsen er ikke udtømmende og beskriver heller ikke, hvordan begrebet skal afgrænses. Afgrænsningen er derfor sket gennem en omfattende praksis vedrørende de forskellige relationer, hvor den har betydning, fx vedrørende brug af virksomhedsordningen, reglerne i kildeskatteloven (om bl.a. indeholdelsespligt) og det ældre regelsæt i den nu ophævede investeringsfondslov.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

(…)

Interessenter, kommanditister mv.

Skattepligtige, der deltager i en selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives som interessentskab eller kommanditselskab, er selvstændigt erhvervsdrivende. (…)

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.F.8.2.2.5.2.1 Hovedregel om fast forretningssted

Virksomhedsudøvelse

Et kontor eller en adresse er ikke i sig selv nok til at udgøre et forretningssted. Det kræves også, at der aktivt foregår en eller anden form for virksomhed fra stedet.

Eksempel 1

Udenlandske kommanditister i et K/S fik fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fortolket i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst artikel 5. K/S'et blev anset for at have et fast forretningssted i Danmark i managementselskabets lokaler, og blev endvidere anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed gennem disse lokaler. Dette medførte, at de udenlandske kommanditister ved deltagelse K/S'et fik fast driftssted i Danmark efter artikel 5, stk. 1. Se SKM2013.899.SR (…)

SKM2012.190.SR

B A/S administrerer en række investeringsenheder. Selskabet ønsker nu at udbytte en ny investeringsenhed, som skal udbydes til såvel danske som udenlandske investorer. Selskabet ønsker at få klarlagt, hvorvidt de udenlandske investorer får fast driftssted i Danmark ved en investering i enheden, A.

Skatterådet bekræfter, at udenlandske investorer ikke vil have fast driftssted i Danmark, hverken efter hovedreglen i artikel 5, stk. 1 i OECDs modeloverenskomst eller efter agentreglen i artikel 5, stk. 5. Forholdene falder derimod under artikel 5, stk. 6, om uafhængige parter.

SKM2012.676.SR

Skatterådet bekræfter, at en udenlandsk investor som kommanditist ikke kan anses for at have fast driftssted i Danmark sm følge af sin investering i A K/S (Kommanditselskabet).

Da Kommanditselskabet i henhold til spørgsmål 1 ikke har fast driftssted i Danmark, kan Skatterådet bekræfte, at det udenlandske komplementarselskab ikke kan anses for at have fast driftssted i Danmark som følge af sin investering i Kommanditselskabet.

Skatterådet bekræfte også, at konklusionen på spørgsmål 1 og 2 ikke ændres af, at en række rutineprægede administrative opgaver vil blive uddelegeret til et direktionsmedlem med fast bopæl i Danmark.

SKM2013.899.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at udenlandske kommanditister i A K/S ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fortolket i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst artikel 5.

Det er Skatterådets opfattelse, at ud fra det oplyste om A K/S, at dette har fast forretningssted i det i Danmark beliggende managementselskabets lokaler. Det er desuden Skatterådets opfattelse, at der drives erhvervsmæssig virksomhed gennem disse lokaler. Dette betyder, at de udenlandske kommanditister ved deltagelse i A K/S får fast driftssted i Danmark efter artikel 5, stk. 1.

Skatterådet afviser at besvare spørgsmålene 2-4, da den forudsætning, der skal lægges til grund for besvarelsen af spørgsmålene, på grund af svaret på spørgsmål 1, ikke er til stede.

SKM2014.632.SR

Skatterådet bekræftede, at udenlandske investorers deltagelse i X K/S ikke i sig selv gør, at investorerne vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Betingelserne for fast driftssted efter artikel 5, stk. 1 og artikel 5, stk. 5 blev ikke anset for opfyldt. Der blev lagt vægt på, at der var en ledelses- og styringsmæssig adskillelse mellem kommanditselskabet og managementselskabet uden personsammenfald. Ligeledes blev beslutningskompetencen holdt adskilt fra X Management A/S.

SKM2015.56.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at investorerne i Spørger ikke blev begrænset skattepligtige til Danmark, hvis der blev etableret et dansk datterselskab af det udenlandske ABC3. Skatterådet kunne dog bekræfte, at investorerne i Spørger ikke blev skattepligtige til Danmark, hvis der blev benyttet en dansk investeringsrådgiver, som ikke var ejet af ABC3.

SKM2015.95.SR

Skatterådet bekræftede, at deltagelse i A K/S, herunder parallelle K/S’er, ikke i sig selv gjorde, at investorerne havde fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Betingelserne for fast driftssted efter artikel 5, stk. 1 og artikel 5, stk. 5, blev ikke anset for opfyldt.

SKM2015.277.SR

A ApS påtænker at lancere en equity fund, B K/S. A ApS fungerer i dag som managementselskab. Selskabet A ApS er stiftet af C A/S. Skatterådet bekræfter, at udenlandske kommanditister i B K/S ikke vil få fast driftssted i Danmark som følge af deltagelse i kommanditselskabet.

SKM2016.448.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udenlandske kommanditister i XX K/S ikke ville have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Skatterådet fulgte ikke SKATs indstilling.

SKM2017.12.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udenlandske kommanditister i XXX K/S ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

SKM2017.13.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udenlandske kommanditister i XXX K/S ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

SKM2017.14.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udenlandske kommanditister i XXX K/S ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra.

SKM2017.72.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udenlandske kommanditister i XXX K/S ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

SKM2017.73.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at udenlandske kommanditister i XXX K/S ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra.