Afgørelsen offentliggøres i redigeret form.
Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse, ikke udgør en momspligtig leverance?
- Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det da bekræftes at samme areal tilsvarende kan udtages uden moms, og arealet efter udtagningen kan frasælges som led i udøvelse af privat ejendomsret?
Svar
- Afvises
- Bortfalder
Beskrivelse af de faktiske forhold
I 1980´erne indkøber spørger et grundstykke til brug for vask og lettere klargøring af sin virksomheds køretøjer. Grunden indeholder ingen bygninger, men der er kloakering og indlagt el og vand til skellet.
Grunden bliver erhvervet uden moms i medfør af den daværende momslov, og spørger har dermed ikke opnået adgang til fradrag for moms ved anskaffelsen.
I købsåret fører spørger el og vand ind på grunden fra skellet, men der er ikke siden anskaffelsen gjort andre tiltag eller foretaget byggemodning på grunden. Der påhviler dermed ingen reguleringsforpligtelser på grunden i medfør af momslovens §§ 43 og 44.
I forbindelse med grundens anvendelse som vaske- og klargøringsplads for køretøjerne, har virksomheden indtil 31. december 2015, som led i de momspligtige aktiviteter, fradraget moms af udgifter til el og vand; derudover har der alene været fradraget moms af obligatoriske udgifter til dagrenovation og kontingent til grundejerforening.
Siden 1. januar 2016 har der ikke været fradraget moms af udgifter i tilknytning til grunden, da spørger ønsker at foretage udtagning af grunden til private formål.
Arealet er en byggegrund, som ifølge planlovens bestemmelser kan bebygges. Grunden kan bebygges til såvel erhvervsmæssig som privat brug. Der er fremsendt kopi af de aktuelle ejendomsoplysninger og BBR-meddelelse.
Ejendommen indgår i virksomhedsskatteordningen.
Ejendommen er endnu ikke udtaget til privat formål, da det bindende svar afventes. Hvis svaret er bekræftende, vil det blive noteret, at ejendommen er udtaget til privat brug.
Spørger har supplerende oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til anvendelsen af det omhandlede areal, som i første omgang blot vil blive henlagt til Spørgers private formue. Spørger har forskellige overvejelser, som går i retning af:
- Det overvejes, at opføre byggeri på grunden med henblik på salg eller udlejning. Det vil i givet fald være Spørger selv, der vil forestå opførelse mv.
- Alternativt kan der blive tale om salg af den samlede grund til en ekstern køber, hvis dette måtte vise sig mest fordelagtigt.
Formålet med anmodningen om bindende svar er blandt andet at sikre en afklaring af, om det er realistisk at gennemføre et salg af grunden, hvorfor dette også vil kunne få indflydelse på, hvordan der forholdes med grunden.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
Det bemærkes først og fremmest, at udtagning af aktiver som er omfattet af momslovens regler om investeringsgoder jf. ML §§ 43 og 44 bliver omfattet af ML § 8, stk. 2 om udtagning i fald eventuelle reguleringsperioder er udløbet. En momspligt forudsætter dog, at virksomheden har taget helt eller delvist momsfradrag ved indkøb, fremstilling m.v. jf. EU dommen C-229/15 Mateusiak.
Da der ikke påhviler nogen reguleringsforpligtelse på det omhandlede areal, er det således bestemmelsen i Momslovens § 8, stk. 2 som er bestemmende for den momsmæssige behandling ved udtagning af aktivet.
Af momssystemdirektivets artikel 16 og 18 litra b om udtagning af varer følger det, atdet forhold at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager en vare, som han vil anvende til privat brug eller til brug for en ikke-afgiftspligtig form for virksomhed, sidestilles med levering af varer mod vederlag, såfremt varen eller de bestanddele, som den er sammensat af, har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen på tidspunktet for erhvervelsen eller for udtagningen.
For så vidt angår ovennævnte artikler, så er det vores opfattelse, at de finder anvendelse - som det fremgår af deres ordlyd - når den omhandlede vare eller de bestanddele, som den er sammensat af, har givet adgang til momsfradrag ved erhvervelsen. Jf. desuden de forenede sager C-180/10 og C-181/10 Slaby & Kuc præmis 47, som fandt at artikel 16 ikke fandt anvendelse da de i sagen omhandlede arealer var erhvervet uden moms og dermed uden ret til momsfradrag.
Følgelig kan udtagning af varer eller aktiver, som ikke har berettiget til fradrag ved erhvervelsen, ikke sidestilles med levering mod vederlag.
I den aktuelle sag har spørger erhvervet en grund uden muligheden for fradrag af moms, da grundarealet på tidspunkt for leveringen var fritaget for moms i henhold til dagældende momslov.
Det er vores opfattelse, at forholdene ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene i de forenede sager C-180 og C-181, hvor EU domstolen afgjorde, at personer som havde udøvet momspligtig landbrugsvirksomhed på et bestemt areal, ikke var afgiftspligtige ved et efterfølgende salg af arealet, når salget af arealet indgår som led i forvaltningen af vedkommendes personlige formue. Og domstolen fandt at det var uden betydning at arealet oprindeligt havde indgået i den erhvervsmæssige virksomhed, men var udtaget til private formål uden beregning af moms, da der ikke oprindeligt havde været adgang til fradrag jf. desuden dommens præmis 47.
Det er på den baggrund vores opfattelse, at spørger ved udtagning af grunden til private formål ikke er pligtig at afregne moms når der ikke har været adgang til at fradrage moms ved erhvervelsen, hvorfor det stillede spørgsmål 1 skal besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Jf. bemærkninger til spørgsmål 1, når udtagning af arealet til private formål kan ske uden moms, er arealets efterfølgende anvendelse uden betydning, da sælger er privatperson, og ikke kan anses for afgiftspligtig i momslovens forstand. Dermed vil et efterfølgende salg af arealet, som led i udøvelsen af den private ejendomsret, falde uden for momslovens anvendelsesområde.
Der foreslås følgende svar på det stillede spørgsmål:
"ja"
Afrunding
Det er vores umiddelbare opfattelse, at momspligt ved udtagning af aktiver kun er aktuelt i fald der er opnået fradragsret ved erhvervelsen.
Ikke desto mindre er det relevant at søge endelig afklaring omkring det forhold, som vil sikre en konkret håndtering af momslovens bestemmelser, og ikke mindst en opretholdelse af neutralitetsprincippet ved anskaffelse og efterfølgende udtagning af aktiver, som ved anskaffelsen ikke har berettiget til fradrag.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse, ikke udgør en momspligtig leverance, når der ikke påhviler en reguleringsforpligtelse på grunden, og når arealet ikke har givet adgang til fradrag ved erhvervelsen.
Begrundelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
Ifølge skatteforvaltningsloven § 24, stk. 1 skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation.
Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Det følger af skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".
Folketingets Ombudsmand har i udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1, blandt andet udtalt, at kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er, han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.
I den konkrete anmodning om bindende svar er der spurgt om den skattemæssige virkning af udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse.
Det kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt oplyses, hvad arealet påtænkes anvendt til. Det er derimod oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til anvendelsen af det omhandlede areal, som i første omgang blot vil blive henlagt til spørgers private formue. Det er oplyst, at spørger har forskellige overvejelser, og eksempler på to mulige anvendelser af arealet er nævnt.
På den baggrund er det SKATs opfattelse, at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition.
Det indstilles derfor, at spørgsmålet afvises, jf. skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.
SKAT bemærker vejledende, at spørger har mulighed for på ny at anmode om et bindende svar om en konkret disposition i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 afvises.
Spørgsmål 2
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at samme areal tilsvarende kan udtages uden moms, og arealet efter udtagningen kan frasælges som led i udøvelse af privat ejendomsret.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Lovgrundlag
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
Skatteforvaltningsloven § 24
Stk. 1. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Forarbejder
L 110 2004/05, bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 24
Praksis
Folketingets Ombudsmand, Udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1 (uddrag)
---
"Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.
I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres 'faktum' alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.
Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at der kan gives et bindende svar." ---
SKM2011.641.LSR
Sagen omhandlede et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende. Landsskatteretten fandt, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål og ændrede den påklagede afgørelse således, at spørgsmålet blev afvist og derfor ikke realitetsbehandlet.