Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at andelene ikke anses for afstået, hvis én andelsklasse i en afdeling i Investeringsforeningen I, der er opdelt i andelsklasser, opdeles i to andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger?

2. Kan det bekræftes, at andelene skattemæssigt ikke anses for afstået, hvis en gruppe af investorer i en andelsklasse, i en afdeling i Investeringsforeningen I, der er opdelt i andelsklasser, flyttes til en anden andelsklasse i samme afdeling i samme investeringsforening, når det forudsættes, at de kunder, der skal flyttes, indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. samt, at flytningen foretages på en gang på en given dato, dog senest den 1. juli 2017?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares med et "ja" kan det så bekræftes, at det beløb der udbetales til investorerne i forbindelse med flytningen skal beskattes og indberettes som en udlodning? 

Svar

1. Ja

2. Nej

3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2016.564.SR) taget stilling til, at i de situationer, det bindende svar omhandler, blev andelene skattemæssigt ikke anset for afstået.

Investeringsforeningen I er overordnet set i samme situation som den investeringsforening, der har bedt om bindende svar i SKM2016.564.SR.

I er oprettet i medfør af lov om investeringsforeninger og dermed omfattet af UCITS-direktivet. Investeringsforeningens formål er at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, der anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 og 15 i lov om investeringsforeninger. Midlerne søges til enhver tid placeret således, at der under iagttagelse af et princip om risikospredning opnås et tilfredsstillende afkast eller formueforøgelse.

Investeringsforeningens daglige administration varetages af investeringsforvaltningsselskabet I.

Investeringsforeningen er p.t. opdelt i afdelinger, som investerer i aktier og obligationer med forskellig investeringsstrategi. Nogle af afdelingerne har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C, og de resterende afdelinger har skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Alle investeringsforeningens afdelinger er bevisudstedende, og investeringsbeviserne er registreret i VP Securities.

En del af disse afdelinger er allerede i dag opdelt i andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne består i, at omkostningerne skævdeles eller opgørelsen sker i forskellige valutaer. Baggrunden for denne opdeling er, at man ønsker, at kunder, der ligner hinanden, ejer andele i samme andelsklasse. I en investeringsforening kan der eksempelvis være en andelsklasse, der henvender sig til danske retail-kunder, en andelsklasse, der henvender sig til udenlandske retail-kunder, en andelsklasse, der henvender sig til institutionelle investorer og en andelsklasse, der henvender sig til andre investeringsforeninger, dvs. såkaldte fund-of-fund strukturer.

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed og en række andre love blev der indført et forbud mod at værdipapirhandlere, herunder pengeinstitutter, i visse tilfælde kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne. Den nye lov implementerer MiFID II direktivet (2014/65/EU) i Danmark ved to nye bestemmelser, som er indsat som §§ 46 a og b, i lov om finansiel virksomhed.

De nye regler betyder, at pengeinstitutter m.v., som efter aftale med en kunde yder diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, bliver omfattet af forbuddet mod at modtage og beholde formidlingsprovision. Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2017 i Danmark.

Ved aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning skal pengeinstitutterne m.v. som konsekvens heraf, fremover enten helt afstå fra at modtage sådanne provisionsbetalinger eller alternativt etablere en mekanisme, som sikrer, at eventuelle betalinger fra tredjepart ubeskåret bliver godtgjort kunden hurtigst muligt.

Uden for disse tilfælde er det fortsat muligt for pengeinstitutterne m.v. at modtage og beholde formidlingsprovision betalt af investeringsforeningerne. Det er dog et krav, at formidlingsprovisionen modsvares af, at pengeinstitutterne m.v. tilbyder investorerne en kvalitetsforbedrende service i form af investeringsrådgivning, rapportering m.v.

I overvejer p.t., hvordan man bedst implementerer de nye regler og sikrer, at investorerne behandles korrekt. Den enkleste og bedste løsning for investorerne synes umiddelbart at være, at investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v., placeres i en andelsklasse med lavere omkostninger, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision.

Administrationsomkostningerne skal således variere, så udgifterne til formidlingsprovision udelukkende belastes den eller de andelsklasser, som udgifterne vedrører, mens den eller de andelsklasser, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision, ikke belastes med formidlingsprovision.

En væsentlig forudsætning for at det i praksis kan lade sig gøre at placere investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v. i en andelsklasse med lavere omkostninger, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision, er imidlertid, at de ændringer, der skal foretages, ikke har negative skattemæssige konsekvenser for investorerne i form af en fremrykket beskatning, hvis andelene skattemæssigt anses for afstået.

Hovedparten af afdelingerne i I har i dag ikke en andelsklasse uden formidlingsprovision. I disse afdelinger påtænkes det at opdele den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder, i to andelsklasser; en til de investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v., hvor andelsklassen ikke belastes med formidlingsprovision og en til andre investorer, hvor andelsklassen belastes med formidlingsprovision.

I enkelte af afdelingerne i I eksisterer der i dag en andelsklasse uden formidlingsprovision. Disse andelsklasser henvender sig til andre investeringsforeninger, samt kunder som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v.

Da man oprettede andelsklassen uden formidlingsprovision, blev de investorer, der ejer beviser i den andelsklasse, der henvender sig til danske retail-kunder og har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v., ikke flyttet til andelsklassen uden formidlingsprovision. Disse investorer ligger derfor fortsat i en afdeling med formidlingsprovision, på trods af at de har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v.

I disse afdelinger er der derfor 2 muligheder; enten kan man opdele den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder, i to andelsklasser, som beskrevet ovenfor. Alternativt kan man flytte de investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v. fra den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder til andelsklassen uden formidlingsprovision.

At flytte investorer til en eksisterende andelsklasse, frem for at oprette en ny andelsklasse har den fordel, at man undgår omkostninger til oprettelse af en ny andelsklasse. Med andre ord sparer man investorerne for en omkostning de allerede har betalt én gang, da man første gang oprettede en andelsklasse uden formidlingsprovision.

Udfordringen ved at flytte investorer til en eksisterende andelsklasse, frem for at oprette en ny andelsklasse, er til gengæld, at værdien af et bevis i den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder, ikke er lig værdien af et bevis i andelsklassen uden formidlingsprovision. Det vil derfor være nødvendigt at udbetale et mindre beløb til de investorer, man flytter fra den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder til andelsklassen uden formidlingsprovision, for at sikre, at den værdi, de havde, før de blev flyttet, svarer til den værdi, de har, efter de er blevet flyttet. Det udbetalte beløb til den enkelte investor vil udgøre et beløb, der er mindre end kursværdien af ét bevis.

Såfremt det er muligt at gennemføre en flytning af investorer, uden andre skattemæssige konsekvenser for investorerne end beskatning af det beløb, der bliver udbetalt, vil dette være at foretrække på grund af de lavere omkostninger for investorerne. Såfremt beskatningen af evt. urealiserede gevinster bliver fremrykket ved at flytte mellem andelsklasser frem for at oprette en ny andelsklasse, vil det være nødvendigt at oprette en ny andelsklasse på trods af højere omkostninger.

Rent praktisk vil en evt. flytning af investorer blive gennemført på en måde, så det ligner en opdeling af en andelsklasse i to andelsklasser, dvs. alle de investorer, der skal flyttes, vil blive flyttet på en gang på en given dato, dog senest 1. juli 2017.

Af IFB's orienteringsskrivelse af 14. november 2016 fremgår, at de har spurgt Finanstilsynet om følgende:

Mulighed 2 - En afdeling opdeles i to andelsklasser

En eksisterende afdeling, der ikke hidtil har været opdelt i klasser, opdeles i to andelsklasser:

En andelsklasse uden provisionsbetaling, hvor andelene alene kan indgå i porteføljeplejeordninger, og en andelsklasse med provisionsbetaling omfattende øvrige andele.

Hvis afdelingen ikke er forberedt for etablering af andelsklasser, skal generalforsamlingen først beslutte, at andelsklasser kan etableres, og at bestyrelsen kan træffe beslutning om etablering af den eller de konkrete andelsklasser, jf. LIF § 18. Når dette forhold er på plads, kan opdeling af afdelingen i de to nævnte andelsklasser gennemføres.

En afklaring af spørgsmålet har stor praktisk betydning for branchen, idet mange af vores medlemmer p.t. overvejer en sådan opdeling som følge af MiFID II´s forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision vedrørende andele, som indgår i porteføljeplejeaftaler. Det har stor betydning, at overflytningen kan ske som skitseret, da det i modsat fald vil få væsentlige skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Finanstilsynets svar

 Jf. § 18 i LIF skal generalforsamlingen beslutte, om foreningen kan have afdelinger med andelsklasser. Er det en eksisterende afdeling, der skal opdeles i andelsklasser, skal denne afdelings investorer tillige beslutte på en generalforsamling, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser.

Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, at der skal etableres to andelsklasser (henholdsvis med og uden provisionsbetaling) i afdelingen og disses karakteristika.

Hvis de to nye andelsklasser alene skal differentiere på formidlingsprovision/ikke-formidlingsprovision på baggrund af MiFID's regler, kan bestyrelsen "fordele" investorerne på baggrund heraf. Investorerne skal dog orienteres om, at de nu er medlem i andelsklasse x eller y.

Dette bør kunne besluttes af bestyrelsen, således at investorerne i den hidtidige afdeling automatisk fortsætter i den andelsklasse, der er relevant set ud fra, om andelene bruges i en porteføljeplejeaftale eller ikke. Det forudsættes, at ingen af investorernes vilkår forringes ved den automatiske overflytning til den relevante andelsklasse inden for samme afdeling.

Da det ud fra klassernes karakteristika er givet, hvilken klasse de enkelte investorer kommer til at tilhøre, og da der således ikke er noget at tage stilling til for investorerne, synes det ikke nødvendigt eller at give mening at inddrage investorerne.

Vi er opmærksomme på, at Finanstilsynet tidligere har taget stilling til spørgsmålet i en situation, hvor det er underforstået, at der er en valgmulighed for den enkelte investor. Vi har nu behov for at få afklaret, hvad der gælder i en situation, hvor der reelt ikke er noget at tage stilling til for investorerne, og hvor ingen af investorernes vilkår forringes.

Under de givne forudsætninger, dvs. hvis de to nye andelsklasser alene skal differentiere på formidlingsprovision/ikke-formidlingsprovision på baggrund af MiFID's regler, er det således positivt, at bestyrelsen - dvs. i praksis investeringsforvaltningsselskabet - kan "fordele" investorerne på baggrund heraf. Investorerne skal dog orienteres om, at de nu er medlem i andelsklasse x eller y.

Bemærk, at det er Finanstilsynets vurdering, at LIF ikke giver mulighed for, at en andelsklasse kan opdeles. LIF giver alene mulighed for, at en andelsklasse kan afvikles, jf. § 109 i LIF, efter beslutning herom på en generalforsamling. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, at foreningen overfører medlemmernes andele til en anden andelsklasse i samme afdeling. Der kan ske overflytning af investorer fra én klasse til en anden.

Nyt eksempel

I en eksisterende afdeling, der allerede er opdelt i andelsklasser, etablerer bestyrelsen som konsekvens af MiFID II's regler én ny andelsklasse i samme afdeling: En DKK-andelsklasse uden provisionsbetaling, hvor andelene alene kan indgå i porteføljeplejeordninger. I afdelingen findes i forvejen alene én andelsklasse denomineret i EUR og én andelsklasse denomineret i DKK, som begge er med provisionsbetaling. Den eksisterende DKK-klasse og den nyoprettede DKK-klasse uden provisionsbetaling differentierer alene på formidlingsprovision/ikke-formidlingsprovision på baggrund af MiFID's regler.

Da formålet med den nye andelsklasse uden provision alene er at kunne leve op til MiFID II's regler om, at visse kunder ikke må belastes med formidlingsprovision, bør bestyrelsen derfor kunne "overføre" de pågældende investorer til den nye DKK-klasse uden provision. De investorer, der flyttes over i den nye andelsklasse, skal dog orienteres om, at de nu er medlem i en ny andelsklasse.

Eftersom investorerne i eksemplet overføres fra én klasse til en anden, vurderes reglerne i § 109 i lov om investeringsforeninger m.v. ("LIF") ikke at finde anvendelse. I stedet anvendes reglerne i LIF § 18 om etablering af andelsklasser, hvilket kan besluttes af bestyrelsen under forudsætning af, at vedtægterne indeholder en bemyndigelse til bestyrelsen til at etablere andelsklasser i afdelingen. Det vil sige, at dette eksempel skal behandles på samme måde, som hvis overførslen af investorerne var sket i en afdeling, som ikke er opdelt i andelsklasser i forvejen, jf. Finanstilsynets tidligere svar af 1. november 2016.

Finanstilsynets svar

Finanstilsynet har d.d. bekræftet, at de er enige i, at bestyrelsen i det konkrete tilfælde kan overføre investorer fra den gamle DKK andelsklasse til den nye DKK andelsklasse. Investorerne skal orienteres herom, herunder hvorfor.

Spørgsmål 2 (benævnt "Nyt eksempel") går på situationen hvor en afdeling allerede er opdelt i andelsklasser. Spørgsmålet går på om man her kan oprettet en ny andelsklasse (uden formidlingsprovision) og derefter "overføre" en del af investorerne til denne nye andelsklasse. Dette vil jeg sidestille med at opdele en andelsklasse i 2.

Hertil svarer Finanstilsynet at dette kan lade sig gøre, forudsat at investorerne bliver orienteret.

I forhold til dit spørgsmål vedr. størrelsen på provision i den andelsklasse, der fortsat har formidlingsprovision, vil det være sådan at de investorer, der bliver i denne andelsklasse ikke vil opleve at deres omkostninger stiger. Deres omkostningsprocent vil forblive den samme. Hvis du ser på de 2 andelsklasser samlet, vil den samlede provision derfor falde.

Den 23. februar 2017 oplyste spørger følgende:

I princippet kan der både være tale om minimumsbeskattede afdelinger og akkumulerende afdelinger, men det der er mest interessant for os er naturligvis de minimumsbeskattede, idet de er underlagt realisationsbeskatning.

Når jeg læser SKM2016.564.SR synes jeg det fremgår, at det skattemæssigt ikke gør en forskel om der er tale om minimumsbeskattede afdelinger eller akkumulerende afdelinger.

I forhold til forskelle i værdi, er det korrekt at den enkelte andelsklasse ejer en forholdsmæssig andel af de aktiver, der ligger i afdelingen. Når der alligevel er forskel i kursen skyldes det, at der er forskel i omkostninger i den enkelte andelsklasse. Omkostningerne bliver "betalt" via et lavere afkast til investorerne end de ville have fået, hvis de havde investeret direkte i de samme aktiver, altså uden om en investeringsforening.

Som udgangspunkt vil andelsklasserne derfor have samme værdi, men efter man har taget højde for omkostninger, vil der være forskel i værdi på andelsklasserne. Når der er tale om andelsklasser, der har eksisteret i en periode, vil der derfor være forskel i kursen på det enkelte bevis.

Hvis et bevis koster 10 øre mere end et andet bevis, kan man naturligvis ikke bytte 1:1, da investorerne skal have samme værdi før og efter ombytningen. Hvis man for den enkelte investor ikke kan give vedkommende et antal af beviser i den "nye" andelsklasse, der værdimæssigt svarer til de beviser vedkommende havde i den "gamle " andelsklasse, er man nødt til at udbetale et lille kontantbeløb. Beløbet til den enkelte investor vil være mindre end værdien af et bevis, idet investoren får så mange beviser i den "nye" afdeling som muligt.

Den 27. februar 2017 oplyste spørger følgende:

Som udgangspunkt er jeg enig i at forskellen mellem værdien af de enkelte andelsklasser burde udligne sig årligt i forbindelse med udlodning, da forskellen alene opstår pga. forskellige omkostninger. Dette vil dog kun gøre sig gældende, hvis afkastet blev udloddet ved afslutningen af indkomståret for afdelingen. I praksis bliver afkastet dog først udloddet i året efter det er optjent. Derfor vil der være en rente-rentes effekt af forskellen i værdien fra indkomstårets start til udlodningen fortages, og dette vil resulterer i at forskellen i værdi mellem andelsklasserne aldrig udlignes.

Jeg har forsøgt at opstille et forenklet regneeksempel, for at vise denne effekt, samt hvilke udbetaling det vil medføre, når investorer flyttes fra en afdeling til en anden. Der er tale om et rent fiktivt eksempel, så afkast og omkostninger svarer ikke til virkeligheden.

		Andelsklasse A	Andelsklasse B	Pr. bevis Andelsklasse A	Pr. bevis Andelsklasse B
Antal beviser i afdelingen		1.000	1.000	100,00	100,00
Værdien af afdelingen primo år 1		100.000	100.000	100	100
Afkast år 1 før omkostninger	8,00%	8.000	8.000	8	8
I alt		108.000	108.000	108	108
Omkostninger - Andelsklasse A	2%	2.000		2
Omkostninger - Andelsklasse B	1%		1.000		1
Værdi af andelsklassen ultimo år 1		106.000	107.000	106,00	107,00
Beløb der skal udloddes primo år 2 - fx 1.4		6.000	7.000	6	7
Afkast fra primo år 2 frem til udlodningen - før omkostninger	2%	2.120	2.140	2,12	2,14
I alt		108.120	109.140	108,12	109,14
Omkostninger - Andelsklasse A	0,5%	530		0,53
Omkostninger - Andelsklasse B	0,25%		268		0,27
Værdien af afdelingen 1.4 år 2 - før udlodning		107.590	108.873	107,69	108,87
Udlodning		6.000	7.000	6	7
Værdien af andelsklassen 1/4 år 2 - efter udlodning		101.590	101.873	101,59	101,87
Afkast fra udlodning frem til ultimo år 2 - før omkostninger	6%	6.095	6.112	6,10	6,11
I alt		107.685	107.985	107,69	107,98
Omkostninger - Andelsklasse A	1,50%	1.524		1,52
Omkostninger - Andelsklasse B	0,75%		764		0,76
Værdien af andelsklassen ultimo år 2		106.162	107.221	106,16	107,22
Beløb der skal udloddes pr. ¼ år 3		6.162	7.221	6,00	7,00
Afkast fra primo år 3 frem til udlodning - før omkostninger	2%	2.123	2.144	2,12	2,14
I alt		108.285	109.365	108,28	109,37
Omkostninger - Andelsklasse A	0,5%	531		0,53
Omkostninger - Andelsklasse B	0,25%		268		0,27
Værdien af afdelingen 1/4 år 3 - før udlodning		107.754	109.097	107,75	109,10
Udlodning		6.162	7.221	6,00	7,00
Værdien af andelsklasserne ¼ år 3 - efter udlodning		101.592	101.876	101,59	101,88
Afkast fra udlodning frem til 1/7 år 3 - før omkostninger	2%	2.032	2.038	2,03	2,04
I alt		103.624	103.914	103,62	103,91
Omkostninger - Andelsklasse A	0,5%	508		0,51
Omkostninger - Andelsklasse B	0,25%		255		0,25
Værdien af afdelingen 1/7 år 3		103,116	103.659	103,12	103,66

Pr 1/7 år 3 skal to investorer flyttes fra Andelsklasse A til Andelsklasse B.

Investor 1
Antal beviser i Andelsklasse A	100
Værdien af beviserne i Andelsklasse A	10.311,63
Muligt antal beviser i Andelsklasse B		99,48
Afrundet ned til helt antal beviser		99,00
Værdi af beviserne i Andelsklasse B		10.262,26
Beløb der skal udbetales til investor		49,37

 

Investor 2
Antal beviser i Andelsklasse A	250
Værdien af beviser i Andelsklasse A	25.779,08
Muligt antal beviser i Andelskasse B		248,69
Afrundet ned til helt antal beviser		248
Værdien af beviser i Andelsklasse B		25.707,48
Beløb der skal udbetales til investor		71,60

Forklaring:

Primo år 1 har man en afdeling med en samlet værdi på 200.000 kr. fordelt på 2 andelsklasser (A og B). Hver andelsklasse har en værdi på 100.000 kr. Der er 1.000 beviser i hver andelsklasse og værdien af et bevis er derfor 100 kr. både i A og i B. Det antages, at antallet af beviser i de to andelsklasser er konstant i hele eksemplet. (i praksis kan antallet af beviser ændre sig over tid)

År 1 er der ingen udlodning, idet der er tale om en nyoprettet afdeling. Afkastet i hele år 1 er på 8% og omkostningerne i A er på 2 % af værdien primo mens omkostningerne i B er på 1 % af værdien primo.

Da værdien primo er ens i de to andelsklasser vil afkastet før omkostninger ligeledes være ens i de to andelsklasser. Pga. forskelle i omkostninger vil værdien ultimo år 1 efter omkostninger dog være forskellig - 106 kr. pr. bevis for A og 107 kr. pr. bevis for B. Dermed vil udlodningen ligeledes være forskellig i de to andelsklasser - henholdsvis 6 og 7 kr.

Selvom udlodningen er optjent i år 1, bliver denne først udbetalt 1/4 år 2. Fra primo år 2 og frem til udlodningen vil værdien af B derfor være højere en værdien af A. Dermed vil B også have krav på at de 2 % der i eksemplet er i afkast fra primo år 2 frem til 1/4 år 2 bliver beregnet af en højere værdi end i A. Dermed vil værdien af B også være højere end værdien af A selv efter udlodningen 1/4 år 2.

Dette betyder, at afkastet på 6 % fra 1/4 år 2 frem til ultimo år 2 vil blive beregnet af en højere værdi i B end i A, således at forskellen i værdi af de to afdelinger forsætter.

Det samme ses for perioden frem til 1/7 år 3.

1/7 år 3 vil værdien af et bevis i A derfor være 103,12 og værdien af et bevis i B vil være 103,66.

Forudsætter man at to af investorerne 1/7 år 3 skal flyttes fra A til B er det i beregningen vist, hvor mange beviser de får og hvor stort et kontantbeløb de får udbetalt.

Investor 1 har 100 beviser i A og vil få 99 beviser i B samt 49,37 kr.

Investor 2 har 250 beviser i A og vil få 248 beviser i B samt 71,60 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi mener spørgsmålene skal besvares sådan:

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Ja

Spørgsmål 3: Ja

Begrundelse:

Spørgsmål 1

Af SKM2016.564.SR fremgår det, at andelene ikke anses for afstået i de situationer, hvor en afdeling i en investeringsforening, der ikke allerede er opdelt i andelsklasser, bliver opdelt i andelsklasser.

I Investeringsforeningen I ønsker man at gøre præcis det samme som i SKM2016.564.SR blot med den forskel, at afdelingerne i forvejen er opdelt i andelsklasser, og man derfor vil tage én af disse andelsklasser og opdele i to andelsklasser.

Det ses ikke at gøre en forskel rent skattemæssigt, om man opdeler en afdeling i en investeringsforening i to andelsklasser, eller man opdeler en andelsklasse i en afdeling i en investeringsforening i to andelsklasser.

Det ønskes derfor blot bekræftet, at andelene heller ikke anses for afstået i disse situationer

Spørgsmål 2

Spørgsmålet omhandler de situationer, hvor en afdeling i en investeringsforening i forvejen er opdelt i andelsklasser, og hvor en af disse andelsklasser er uden formidlingsprovision.

I disse afdelinger kan opdelingen af investorer ske på to måder; opdeling af en andelsklasse i to andelsklasser som i spørgsmål 1 eller flytning af investorerne fra andelsklassen med formidlingsprovision til andelsklassen uden formidlingsprovision.

Begrundelsen for at flytte investorerne fra en andelsklasse til en anden er, at man ikke ønsker at have to eller flere andelsklasser i samme afdelinger, der er ens, samt at opdeling i yderligere andelsklasser vil medføre yderligere omkostninger i foreningen.

I praksis vil eneste forskel ved at flytte investorerne og opdele en af andelsklasserne i to være, at i situationen hvor man flytter investorer, vil de få udbetalt et beløb, der er mindre end kursværdien af et bevis.

Den andelsklasse, som investoren flyttes fra, er stort set identisk med den andelsklasse investoren flyttes til. Eneste forskel vil være forskellen i omkostninger.

Jf. den juridiske vejledning 2016-2 C.B.2.1.4.10 skal der ved salg og tilbagekøb af en aktie gå så lang tid mellem salget og købet, at der har været en reel mulighed for kurssvingninger, for at der ved salget er realiseret en avance eller et tab.

Hvis investorer bliver flyttet fra en andelsklasse til en anden, vil det ske til indre værdi i andelsklasserne. Der vil derfor ikke være en reel mulighed for kurssvingninger i forbindelse med flytningen. Henset til, at eneste forskel mellem de to andelsklasser er forskel i omkostninger, må to andelsklasser i samme afdeling skattemæssigt være ens. Skattemæssigt kan der derfor ikke være tale om en afståelse og en erhvervelse. At der i forbindelse med flytningen bliver udbetalt et mindre beløb, bør ikke ændre på dette.

Spørgsmål 3

Baggrunden for at man er nødt til at udbetale et beløb til investorerne, hvis de bliver flyttet fra en andelsklasse til en anden, er, at værdien af de to andelsklasser ikke vil være lig hinanden. For at sikre at den enkelte investors beholdning af beviser har samme værdi før og efter flytningen, skal der udbetales et kontantbeløb, der ikke vil overstige værdien af et bevis.

Dette kontantbeløb må skatteretligt enten kunne ses som en udlodning fra foreningen eller en delafståelse af beholdningen.

Sammenlignelige situationer med dette må være det kontantbeløb, der kan udbetales i forbindelse med en skattefri fusion efter Fusionsskatteloven eller det restbeløb, der udbetales i forbindelse med den skattefrie sammenlægning af ex-kupon beviser og beviser med kupon. I begge tilfælde skal det udbetalte beløb beskattes som udbytte/udlodning.

Det er derfor spørgers opfattelse, at kontantbeløbet skal beskattes og indberettes som udbytte.

I høringssvar af 4. april 2017 gør spørger følgende gældende:

Bemærkningerne vedr. udelukkende spørgsmål. 2, da vi er enige i svaret på spørgsmål 1.

Som jeg gav udtryk for i telefonen, er jeg lidt overrasket over at en overflytning anses som en afståelse. Det jeg er uenig i, er fortolkningen af hvornår der er så stor en forskel på to værdipapirer, at de har forskellige rettigheder.

Grundlæggende kan man jo ikke sælge og efterfølgende genkøbe en aktie mv., og dermed realiserede en gevinst eller et tab på denne aktie rent skattemæssigt, med mindre der imellem salget og købet har været en risiko for at kursen har flyttet sig.

I den konkrete forespørgsel er der sammenfald mellem de aktier man afstår og de aktier man erhverver, idet der er tale om to andelsklasser i samme forening. Her tænker jeg på de aktier der ligger inden i foreningen. Forskellen i pris skyldes udelukkende forskelle i omkostninger i den enkelte andelsklasse. Hvis anmodningen bliver afgjort som indstillet vil det altså betyde, at de personer, der skifter andelsklasse, vil blive beskattet af en gevinst eller få fradrag for et tab ved at afstå og erhverve præcis samme aktiver, og hvor anskaffelsesprisen for det de køber er kendt på det tidspunkt de sælger, og der derfor ikke er en risiko for kursudsving.

Spørgsmålet må være, om det at der er forskel i pris i sig selv er nok til, at der er forskel i rettigheder, og dermed at der er tale om en skattemæssig afståelse.

Hvis man kigger på det bindende svar SKM2009.374.SR og den efterfølgende kendelse fra LSR SKM2011.787.LSR vedr. ex-kupon beviser, har SKAT tidligere argumenteret for, at der kunne være lighed imellem værdipapirer på trods af forskel i pris. I sagen vedr. ex-kupon beviser endte det godt nok med, at der ikke var lighed, frem til udbetalingen af udbytte, men argumentationen kunne tyde på, at en forskel i pris ikke i selv medfører en forskel i rettighed.

Ser man på den praktiske håndtering af sammenlægning af ex-kupon beviser og beviser med kupon, efter at udbytte er fragået, skete dette uden afståelsesbeskatning af ex-kupon beviset. Dette på trods af at prisen på de to beviser efter udlodning kunne være forskellig og der derfor blev udbetalt et mindre beløb. Dette må tale for, at man i nogle tilfælde kan sammenlægge værdipapirer, hvor der er forskelle i pris, uden at der er tale om afståelse.

Samlet set mener jeg, at der, idet prisforskellen er af ren teknisk karakter og man reelt sælger og køber samme underliggende aktiver, ikke kan være tale om en skattemæssig afståelse.

SKATS indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at andelene ikke anses for afstået, hvis én andelsklasse i en afdeling i Investeringsforeningen I, der er opdelt i andelsklasser, opdeles i to andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Begrundelse

Det er oplyst, at Investeringsforeningen I er opdelt i afdelinger. Nogle af afdelingerne har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, og de andre afdelinger har skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., blev der med virkning fra 1. juli 2017 indført forbud mod, at pengeinstitutterne kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne, hvis de modtagne beløb kan henføres til kunder, der har indgået en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning med pengeinstituttet.

Investeringsforeningen I har afdelinger, som allerede er opdelt i andelsklasser. På denne baggrund ønsker de bekræftet, at hvis en andelsklasse opdeles i to andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger, så anses de pågældende investeringsbeviser ikke for afstået.

SKAT bemærker, at afdelingerne i en investeringsforening hver især anses for et skattesubjekt.

Hvis en afdeling i en investeringsforening er opdelt i andelsklasser, er det stadig afdelingen, som anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Opdeling af en andelsklasse i to andelsklasser, i afdelinger som er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C

Spørgsmålet er om de afdelinger i Investeringsforeningen I, som allerede er opdelt i andelsklasser, kan opdeles i en andelsklasse mere, så den nye andelsklasse er for investorer der har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut.

SKAT bemærker, at det er en betingelse for at en afdeling i en investeringsforening, som er opdelt i andelsklasser, kan være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens§ 16 C, at alle investorer forholdsmæssigt får samme beløb af hvert enkelt aktiv og passiv i afdelingen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2. Det vil sige, at såfremt en andelsklasse i en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening kun udbetaler/refunderer formidlingsprovision til nogle af investorerne, så kan foreningen ikke mere minimumsbeskattes.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 433 af 16. maj 2012 kan en investeringsforening være opdelt i andelsklasser på den måde, at investorerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsomkostninger, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles, også være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C.

I SKM2016.564.SR bekræftede Skatterådet, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Skatterådet bekræftede desuden, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening med andelsklasser i EUR og DKK blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det vil sige, at der endte med at være 4 andelsklasser. Det gjaldt bl.a. for investeringsforeningen som var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C.

I SKM2017.129.SR bekræftede Skatterådet, at investeringsbeviserne i et minimumsbeskattet investeringsinstitut ikke ansås for afstået, hvis generalforsamlingen besluttede at bestyrelsen kunne opdele afdelingerne i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at andelsklasse A videreførte afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B ikke opkrævede formidlingsprovision. I dette spørgsmål var det forudsat, at de eksisterede investorer alle blev tildelt andele i andelsklasse A. Skatterådet bekræftede også, at generalforsamlingens samtidige beslutning om at tildele beviser til medlemmer, der skulle allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke medførte at beviserne ansås for afstået.

I denne sag er der tale om at afdelinger, som allerede er opdelt i andelsklasser, inden det tidspunkt, hvor de nye regler i § 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed har virkning fra, opdeles i flere andelsklasser.

Det vil sige, at på det tidspunkt, hvor andelsklasserne opdeles yderligere, ejer alle investorerne forholdsmæssigt lige meget af aktiverne og passiverne i afdelingen, og det vil de også gøre efter en eventuel opdeling af en andelsklasse i flere andelsklasser.

SKAT finder, at den påtænkte opdeling i yderligere andelsklasser, ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne i de minimumsbeskattede afdelinger anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsbeviserne er ejet af en bred kreds af investorer, at opdelingen sker for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, at opdelingen ikke sker af økonomiske hensyn og at der ikke sker formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i flere andelsklasser.

Opdeling af en andelsklasse i to andelsklasser, i afdelinger, som er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19

Spørgsmålet er om de afdelinger i Investeringsforeningen I, som allerede er opdelt i andelsklasser, og som er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan opdeles i en andelsklasse mere, så den nye andelsklasse er for investorer der har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut.

Udgangspunktet er, at et investeringsinstitut som udsteder beviser, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, medmindre investeringsinstituttet vælger at være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C.

Fx vil investorerne i et investeringsinstitut, som opdeles i andelsklasser, som ikke opfylder de betingelser, som et minimumsbeskattet investeringsinstitut skal overholde, blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Som det fremgår af forarbejderne, da man indførte reglerne om andelsklasser i investeringsforeninger, er det således, at hvis en investeringsforening opdeles i andelsklasser og ikke opfylder kravene for at være minimumsbeskattet, så bliver investorerne omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det er SKATs opfattelse, at det tilsvarende må gælde, hvis der sker opdeling af en andelsklasse i flere andelsklasser, som bevirker, at betingelserne i ligningslovens § 16 C ikke er opfyldt.

Spørgsmålet er derfor, om en sådan opdeling af en andelsklasse, som allerede er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, kan anses for en afståelse.

SKAT finder, at den påtænkte opdeling af en andelsklasse i en andelsklasse mere ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne i de afdelinger, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsforeningerne er ejet af en bred kreds af investorer, opdelingen sker for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, opdelingen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at andelene skattemæssigt ikke anses for afstået, hvis en gruppe af investorer i en andelsklasse, i en afdeling i Investeringsforeningen I, der er opdelt i andelsklasser, flyttes til en anden andelsklasse i samme afdeling i samme investeringsforening, når det forudsættes, at de kunder, der skal flyttes, indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. samt, at flytningen foretages på en gang på en given dato, dog senest den 1. juli 2017.

Begrundelse

Der er tale om, at man vil flytte de investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v. fra den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder til andelsklassen i samme afdeling uden formidlingsprovision.

Efter det oplyste, er der tale om, at værdien af et bevis i den andelsklasse, der i dag henvender sig til danske retail-kunder ikke er lig værdien af et beviser i andelsklassen i samme afdeling uden formidlingsprovision.

I forbindelse med en sådan overflytning vil de investorer der overflyttes således få udbetalt et beløb, som følge af, at værdien af et bevis i Andelsklasse A ikke fuldstændigt svarer til værdien af et bevis i Andelsklasse B. Ved en overflytning får investor således udbetalt et mindre beløb, som følge af, at der ikke kan ske en overflytning 1:1.

Afdelinger som er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C

I SKM2016.564.SR og SKM2017.129.SR samt ovenfor i spørgsmål 1, blev der henset til at på det tidspunkt, hvor der sker opdeling, ejede alle investorerne forholdsmæssigt lige meget af aktiverne og passiverne i afdelingen, og det vil de også gøre efter en eventuel opdeling i andelsklasser.

SKAT fandt derfor, at den påtænkte opdeling i andelsklasser eller i yderligere andelsklasser, ikke ville bevirke, at investeringsbeviserne i de minimumsbeskattede afdelinger ansås for afstået.

Der blev herved henset til, at investeringsbeviserne var ejet af en bred kreds af investorer, at opdelingen skete for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, at opdelingen ikke skete af økonomiske hensyn og at der ikke skete formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser eller yderligere andelsklasser.

I ovennævnte situationer skete ombytningen i forholdet 1:1, hvorimod der i denne sag er tale om, at investor ved ombytningen fra en eksisterende andelsklasse til en anden eksisterende andelsklasse - som begge har været eksisterende i flere år og derfor har forskellig værdi - får ombyttet til færre investeringsbeviser og samtidigt får et beløb udbetalt.

Andelsklasse A og Andelsklasse B har således forskellige rettigheder inden overflytningen.

SKAT finder, at der er en sådan forskel mellem Andelsklasse A og Andelsklasse B, at en overflytning må anses for en afståelse. Der er særligt henset til, at der faktisk bliver udstedt færre beviser.

Spørger har gjort gældende, at det fremgår af Den juridiske vejledning, at sker der salg og tilbagekøb af en aktie, skal der gå så lang tid mellem salget og tilbagekøbet, at der har været en reel mulighed for kurssvingninger, for at der ved salget er realiseret en avance eller et tab.

SKAT finder ikke, at denne tekst fra Den juridiske vejledning har betydning i denne sag, da der i denne sag netop ikke er tale om at det der afstås svarer fuldstændig til det, der købes. I denne sag er der jo forskel på de to andelsklasser.

Afdelinger som er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19

På tilsvarende vis, som beviser i minimumsbeskattede afdelinger må beviserne i disse afdelinger anses for afstået ved en sådan overflytning.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar vedrørende spørgsmål 2

Spørger gør bl.a. gældende, at man ikke kan sælge og efterfølgende genkøbe en aktie mv., og dermed realiserer en gevinst eller et tab på denne aktie rent skattemæssigt, med mindre der imellem salget og købet har været en risiko for at kursen har flyttet sig.

Hertil bemærker SKAT, at den praksis spørger henviser til vedrører en situation, hvor det er præcis samme aktie der sælges og tilbagekøbes inden for kort tid. SKAT mener ikke, at denne praksis finder anvendelse, når man fx ombytter en aktieklasse i et selskab til en anden aktieklasse i samme selskab. I den situation er der netop ikke fuldstændig identitet mellem de to aktieklasser, ligesom der ikke i denne sag er fuldstændig identitet mellem de to andelskasser, idet der er forskel på, hvor stor en andel af omkostningerne de to andelsklasser skal bære, hvilket netop har bevirket at kursen ikke mere er ens.

Spørger gør desuden gældende, at i den konkrete situation er der sammenfald mellem de aktier der afstås og de aktier der erhverves, idet der er tale om to andelsklasser i samme forening. Spørger oplyser, at han her tænker på de aktier foreningen har investeret i. Forskellen i pris skyldes udelukkende forskelle i omkostninger i den enkelte andelsklasse. Hvis anmodningen bliver afgjort som indstillet vil det betyde, at de personer, der skifter andelsklasse, vil blive beskattet af en gevinst eller få fradrag for et tab ved at afstå og erhverve præcis samme aktiver, og hvor anskaffelsesprisen for det de køber er kendt på det tidspunkt de sælger, og der derfor ikke er en risiko for kursudsving.

Spørger henviser bl.a. til SKM2011.787.LSR. Klagen angik spørgsmålet om salg af et bevis i en afdeling af en udloddende investeringsforening og køb af et bevis i samme afdeling umiddelbart efter, skattemæssigt ville blive anerkendt som et salg og et køb, såfremt det bevis, der blev solgt, gav ret til udbytte, og det bevis, der blev købt ikke gav ret til udbytte. Landsskatteretten lagde til grund, at salget hhv. købet angik beviser i samme afdeling af en udloddende investeringsforening, hvor der på handelstidspunktet var knyttet forskellige rettigheder og fondskoder til henholdsvis det solgte og købte bevis indtil førstkommende generalforsamling. Herefter måtte forskellen vedrørende retten til udbytte som udgangspunkt alt andet lige anses for at medføre, at salgsprisen oversteg købsprisen. Landsskatteretten fandt, at salget med efterfølgende køb ikke på det foreliggende kunne tilsidesættes skattemæssigt. Det forhold, at det erhvervede bevis ville have samme rettigheder og fondskode efter førstkommende generalforsamling, kunne således ikke i sig selv begrunde, at beviserne skattemæssigt kunne anses for at være identiske på handelstidspunktet, og derfor fandt Landsskatteretten, at der var tale om et salg. 

SKAT bemærker, at det der dengang hed udloddende investeringsforeninger nu hedder minimumsbeskattede investeringsforeninger.

I SKM2011.787.LSR fandt Landsskatteretten således, at der var tale om et reelt salg. SKAT finder, at den sag understøtter, at der i denne sag må være tale om et salg, når der flyttes fra en andelsklasse til en anden, og der er forskel i rettighederne i de to andelsklasser. Landsskatteretten underkendte Skatterådets afgørelse, og Skatterådets afgørelse kan derfor ikke tillægges vægt.     

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares med et "ja", ønskes det bekræftet, at det beløb der udbetales til investorerne i forbindelse med flytningen skal beskattes og indberettes som en udlodning.

Begrundelse

Da spørgsmål 2 besvares med "Nej", bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.         Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

(...)

 Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

 (...)

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

  Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2 og 3

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

  Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. (...)

Investeringsforeningslovens § 18

Vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en dansk UCITS kan indeholde bestemmelser om, at den danske UCITS' afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og at bestyrelsen kan etablere andelsklasser i en afdeling. I en bestående afdeling i en investeringsforening eller SIKAV skal afdelingens investorer dog først på en generalforsamling have truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. (...) Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.

  Stk. 2. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om at etablere en andelsklasse, skal den danske UCITS give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 4. (...)        

  Stk. 3. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.

  Stk. 4. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.

 (...)

Investeringsforeningslovens § 109, stk. 1

Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV træffes af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

(...)

Lov om finansiel virksomhed §§ 46 a og 46 B som indsat ved lov nr. 632 af 8. juni 2016

  § 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende institut eller selskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med instituttet eller selskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

  § 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføljepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kunder.  (...) Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. (...)

(...)

Forarbejder

Af svaret til spørgsmål 7 til lov nr. 392 af 25. maj 2009 (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.) fremgik bl.a. følgende:

En opdeling i andelsklasser medfører ikke nogen indskrænkning i den indflydelse, en investor har som medejer af en investeringsforening. I henhold til lovforslaget stemmer en investor i en andelsklasse således på lige fod med investorer i andre andelsklasser, hvad angår forhold som vedrører alle investorerne. Er der imidlertid tale om et forhold, der alene vedrører én andelsklasse, vil det kun være denne klasses medlemmer, der har stemmeret. Ved afvikling af en andelsklasse er det f.eks. kun den pågældende andelsklasses medlemmer, der kan stemme.

Lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 af 29. februar 2012) (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.)

(...)

Endelig indebærer forslaget, at det bliver muligt at oprette andelsklasser, hvor forskellen mellem de forskellige andelsklasser ligger i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, der skal bæres af deltagerne i de respektive andelsklasser.

(...)

Det foreslåede stk. 2 i ligningslovens § 16 C fastslår, at adgangen til at vælge sig omfattet af reglerne i ligningslovs § 16 C er betinget af, at beviserne i investeringsinstituttet eller afdelinger heri berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelingen. Bestemmelsen svarer til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 14, dog med den ændring, at reglen om, at beviserne i foreningen skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden ikke er videreført.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil således inden for den beskrevne ramme kunne være opdelt i andelsklasser.

Dermed vil investeringsinstitutter eksempelvis kunne være opdelt i andelsklasser, hvor opdelingen fungerer på den måde, at der opgøres et samlet afkast, som fordeles forholdsmæssigt mellem deltagerne, men hvor deltagere i en andelsklasse f.eks. får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i euro, mens deltagere i en anden andelsklasse får afkastet tilskrevet i danske kroner, og deltagere i en tredje andelsklasse får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i dollar osv.

Betingelsen om, at beviserne skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelinger heri, er således ikke til hinder for en differentiering mellem deltagerne i forhold til, hvilken valuta minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb udbetales eller godskrives i. Derimod er betingelsen til hinder for, at investeringsinstituttet kan opnå eller bevare status som minimumsbeskattet, hvis der sker en opdeling i andelsklasser, hvor der i de forskellige andelsklasser indgår klassespecifikke aktiver, f.eks. finansielle kontrakter til afdækning af valutakursrisici.

Investeringsinstitutter vil også kunne være opdelt på den måde, at deltagerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsudgifter, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles. Det vil sige, der f.eks. kan være en opdeling i to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene ligger i, at deltagerne i den ene andelsklasse skal bære 30 pct. af administrationsudgifterne, mens den anden andelsklasse skal bære de resterende 70 pct.

(...)

Spørgsmål 2 til lov nr. 632 af 8. juni 2016 (LF 159 2015/16) Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II))

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for de skattemæssige konsekvenser for investorer, der på grund af den planlagte forskudte ikrafttræden af MIFID II, skal have tilbageført formidlingsprovision? Herunder bedes ministeren konkret forholde sig til denne problemstilling: Konsekvensen af den forskudte ikrafttræden er, at investor skal have en provision tilbage, der ikke er betalt direkte af investor. Provisionen er betalt via et nedslag i investors afkast. Skal det beløb, der tilbageføres ses som skattepligtigt merafkast? Hvis ja, skal afkastet beskattes som kapitalafkast eller som personlig indkomst?

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at den planlagte forskudte ikrafttræden ikke har noget at gøre med de skattemæssige konsekvenser.

De skattemæssige konsekvenser er en følge af lovforslagets forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision bl.a. i tilfælde, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig porteføljepleje. Pengeinstitutterne kan vælge at efterleve forbuddet ved ikke at modtage formidlingsprovisioner, hvorved der ikke vil være provision, som skal tilbageføres til investor, og dermed ikke noget skattespørgsmål.

Det er kun i tilfælde, hvor pengeinstitutterne fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, at der skal ske en videregivelse til investorerne. Spørgsmålet om, de skattemæssige konsekvenser ved at videregive formidlingsprovisioner, som er fratrukket i afkastberegningen i investeringsforeningen, har jeg forelagt for skatteministeren, som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

"Der er tale om en situation, hvor en provision mv. betales til en investor. Der er tale om et beløb, som betales fra fx et investeringsinstitut via et pengeinstitut til investor. Det lægges ved besvarelsen til grund, at pengeinstituttet blot videreformidler beløbet til investor, og at der således ikke er tale om et beløb, som pengeinstituttet har ret til.

I en sådan situation vil der reelt være tale om en udbetaling af et beløb fra investeringsinstituttet til investor. Sådanne beløb vil blive beskattet på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne.

Det udbetalte beløb vil være skattepligtigt for ejeren af investeringsbeviset på lige fod med øvrigt udbytte fra det pågældende investeringsinstitut. Det vil sige, at hvis der fx er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er aktiebaseret, skal beløbet kvalificeres som aktieindkomst. Hvis der derimod er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er obligationsbaseret, eller et investeringsselskab, vil beløbet skulle kvalificeres som kapitalindkomst."

Praksis

SKM2017.129.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne i et minimumsbeskattet investeringsinstitut ikke ansås for afstået, hvis generalforsamlingen besluttede at bestyrelsen kunne opdele afdelingerne i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at andelsklasse A videreførte afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B ikke opkrævede formidlingsprovision. I dette spørgsmål var det forudsat, at de eksisterede investorer alle blev tildelt andele i andelsklasse A.

Skatterådet bekræftede også, at generalforsamlingens samtidige beslutning om at tildele beviser til medlemmer, der skulle allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke medførte at beviserne ansås for afstået.

SKM2016.564.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt bl.a. når investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C.

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening (nu kapitalforening) indebar ikke en skattepligtig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.

C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(...)

Bemærk

Såfremt en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen omfattet af ABL § 19, og SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 2. 

(...)

C.D.1.1.10.8.6 Opdeling af minimumsbeskattet afdeling i andelsklasser - vedtægtsændring 

Når en eksisterende afdeling af en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, anses afdelingen fortsat skattemæssigt for en enhed.

En investeringsforening kan være minimumsbeskattet, uanset at afdelingen er opdelt i andelsklasser, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at omkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C. Der er ikke ved indførelsen af muligheden for skævdeling af omkostninger, taget stilling til hvilke konsekvenser det har, hvis en eksisterende minimumsbeskattet afdeling opdeles i andelsklasser, som opfylder betingelserne for, at afdelingen efter opdelingen er minimumsbeskattet.

SKAT finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklasserne består i, hvilken valuta der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen omfattes af ABL § 19. 

Om en vedtægtsændring i en afdeling bevirker, at investeringsbeviserne anses for afstået, beror - ligesom det gør for vedtægtsændringer i aktieselskaber - på en konkret vurdering af vedtægtsændringen.

SKAT finder, at en vedtægtsændring i en eksisterende minimumsbeskattet afdeling efter en konkret vurdering ikke skal anse for en afståelse af investeringsbeviserne, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i at omkostningerne skævdeles.

C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

(...)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen. I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

(...)

C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

(...)

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

(...)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

Aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab på fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000 kr. For investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i denne lovs § 14 tilsvarende anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 26

Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet.

Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

(...)

Stk. 6. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

(...)

SKAT skal i øvrigt henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Praksis

SKM2009.374.SR

Skatterådet bekræftede, at der kunne ske salg og genkøb af beviser i samme afdeling af en udloddende investeringsforening med kort tidsinterval, forudsat at der i perioden ville være en reel usikkerhed om kursen.

Tilsvarende bekræftede Skatterådet, at der kunne ske salg af beviser i en afdeling af en udloddende investeringsforening med udbytteret og køb af beviser i samme afdeling uden udbytteret, forudsat at der i perioden ville være en reel usikkerhed om kursen.

SKM2011.787.LSR

Salg af et bevis i en afdeling af en udloddende investeringsforening og køb af et bevis i samme afdeling umiddelbart efter, hvor det solgte bevis giver ret til udbytte, men det købte bevis ikke giver ret til udbytte, anerkendtes skattemæssigt som et salg og et køb.

Den juridiske vejledning 2017-1 C.B.2.1.4.10 Salg og tilbagekøb

(...)

Regel

Et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.

Den juridiske vejledning 2017-1C.B.2.1.7.3 Aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden?

(...)

Regel

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser skal normalt opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 24, stk. 1, og § 26. I visse tilfælde skal aktie-for-aktie-metoden dog anvendes.

(...)

Hvornår anvendes aktie-for-aktie-metoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?

Reglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 24, stk. 1, og § 26.

(...)

Hvad betyder gennemsnitsmetoden?

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktionærens samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se ABL § 26, stk. 2 og 6.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for både aktier mv. og konvertible obligationer, der er udstedt af samme selskab.

(...)

Ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum medregnes alle skatteyderens aktier mv. i det pågældende selskab (...). Det gælder, uanset om aktierne har forskellige rettigheder, og om nogle af aktierne er optaget til handel på et reguleret marked mens andre aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Alle aktier medregnes uanset ejertid.

Hvis aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi.

Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, når den skattepligtige afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del.

(...)

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende (nominelle) værdi (såfremt aktierne har en pålydende værdi). Se ABL § 26, stk. 6.

(...) 

Aktier, annulleret som følge af kapitalnedsættelse eller delvis udlodning af likvidationsprovenu, og salg af aktier til det udstedende selskab eller visse datterselskaber

Er der foretaget en kapitalnedsættelse i selskabet, og er det udloddede beløb beskattet som udbytte efter LL § 16 A, stk. 1 og 2, medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen, ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.2.

Det samme gælder, hvis der er foretaget en delvis udlodning af likvidationsprovenu.

Er der foretaget salg af aktier til det udstedende selskab eller visse datterselskaber, og er salgssummen beskattet efter LL § 16 B, stk. 1, dvs. efter samme regler som udbytte, så skal anskaffelsessummen for de solgte aktier regnes med ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.3.

(...)

SKAT skal i øvrigt henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.