Parter
A
(v/Adv. Maria Hygum Fleischer)
Mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Sune Riisgaard)
Afsagt af Landsretsdommerne
Peter Thønnings, Annette Dam Ryt-Hansen og Marie Louise Tønne (kst.)
Sagen oplysninger
Byrettens dom af 11. marts 2016 (BS 157-1170/2015) (SKM2016.463.BR) er anket af A med påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Retsgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 1-3, lyder således (lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 som ændret ved lov nr. 1665 af 20. december 2016):
"§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
...
§ 24. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."
I forarbejderne til skatteforvaltningsloven anføres i punkt 4.7.3. i de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005) følgende:
"Forslag til ændringer: Med etableringen af en enhedsforvaltning forekommer det uhensigtsmæssigt at opretholde både en ordning med bindende forhåndsbesked og en ordning med bindende ligningssvar. Det foreslås derfor, at disse regel samles i ét sæt regler om bindende svar, jf. §§ 21- 25.
Et samlet sæt af regler om bindende svar på hele skatteområdet, bortset fra toldområdet, er en naturlig del af den nye organisering af told- og skatteforvaltningen.
Herved kan der opnås en enklere ordning med færre regler, uden tab af retssikkerhed for borgerne.
Det foreslås i forbindelse hermed, at der indføres regler om bindende svar på spørgsmål om afgiftslovgivningen, bortset fra toldlovgivningen. Forslaget hviler på en rapport fra maj 2004 om bindende afgiftssvar på moms- og afgiftsområdet, afgivet af et udvalg i Skatteministeriet med ekstern deltagelse.
Herefter kan der som udgangspunkt gives bindende svar om alle skattespørgsmål, når den pågældende lov i øvrigt administreres af told- og skatteforvaltningen. Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om ejendomsvurderingsloven. Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål.
Reglerne om bindende svar har således til formål at styrke borgernes retsstilling ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner.
Reglerne skal endvidere ses i lyset af bestræbelser på skatteministerens område på at flytte ressourcer fra efterfølgende myndighedskontrol til forudgående vejledning og service.
Uanset disse regler om bindende svar vil told- og skatteforvaltningen fortsat servicere borgerne gennem vejledning og besvarelse af spørgsmål.
Med indførelsen af en enhedsforvaltning mindskes behovet for den styring af forvaltningen, der ligger bag ordningen med bindende forhåndsbesked fra et centralt organ som Ligningsrådet/Skatterådet. Det foreslås derfor, og for at styrke mulighederne for at kunne give hurtige svar, at bindende svar fremover skal kunne gives af told- og skatteforvaltningen, hvis sagen ikke har principiel karakter. Har sagen derimod principiel karakter, skal told- og skatteforvaltningen forelægge sagen for Skatterådet til afgørelse. De kriterier, der har betydning for, om et bindende svar skal gives af Skatterådet, er nævnt i § 21, stk. 4, nr. 1-5. Anmodninger om bindende svar, der ikke opfylder ét eller flere af disse kriterier, kan told- og skatteforvaltningen også vælge at forelægge for Skatterådet ud fra en konkret vurdering. Det vil her blive tillagt betydning, om spørgeren har udtrykt ønske om et svar fra Skatterådet, eller om det må anses for hensigtsmæssigt at indhente syn og skøn til brug for besvarelsen.
...
Det foreslås, at der som hidtil skal kunne indhentes bindende svar om såvel gennemførte som påtænkte dispositioner. Der kan dog ikke indhentes bindende svar om bevillinger eller dispositioner vedrørende påtænkte dispositioner.
Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om andre dispositioner end de, som spørgeren, eller den spørgeren repræsenterer, har foretaget eller påtænker at foretage.
...
Det foreslås, at de gældende regler for afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar videreføres.
Det foreslås i den forbindelse, at gebyret tilbagebetales, hvis forvaltningen afviser at give et svar. Dette forslag skal ses i sammenhæng med, at en afgørelse om afvisning af at give et bindende svar ikke kan påklages administrativt.
Det foreslås, at de gældende regler for den bindende virkning af bindende ligningssvar videreføres, således at et bindende svar som udgangspunkt binder skattemyndighederne i 5 år. Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan dog efter en konkret vurdering fastsætte en kortere frist for svarets bindende virkning.
Et svar er ikke bindende i det omfang, der sker ændringer i forudsætninger, der har været afgørende for svarets afgivelse, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser.
Som følge af EU-rettens særlige status i forhold til national ret foreslås, at et svar ikke er bindende, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.
Som andre afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, vil et bindende svar kunne påklages enten til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten."
I lovforslagets specielle bemærkninger til § 24 er anført:
"Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.
Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.
Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.
I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.
Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.
Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.
Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.
Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."
Procedure
A har for landsretten ikke gjort gældende, at der foreligger en begrundelsesmangel.
I øvrigt har parterne for landsretten i det væsentlige procederet som for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
SKAT igangsatte den 1. oktober 2012 kontrolsag vedrørende As skatteansættelse for indkomståret 2011. Kontrolsagen blev den 24. marts 2015 udvidet til også at omfatte indkomstårene 2012 og 2013. Af et af SKAT oprettet sagsnotat fremgår, at formålet med kontrolsagen var at foretage en gennemgang af As økonomiske forhold, herunder indtægter fra de selskaber som han havde tilknytning til. SKAT anmodede i den forbindelse den 9. april 2015 A om en række oplysninger vedrørende hans formue, indtægter og gældsforpligtelser.
Det spørgsmål, som A ønsker bindende svar på i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, vedrører en række transaktioner foretaget mellem flere selskaber, herunder en fond i X-land og et Y-land selskab i perioden fra 2009 til 2013, idet det oplyses, at A var medlem af fondens bestyrelse.
Vurderingen af, om skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningsloves § 24, stk. 2, kan afvise at give et bindende svar, beror på et forvaltningsretligt skøn. Et sådant skøn kan alene tilsidesættes af domstolene, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter.
Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24 fremgår, at afvisning vil kunne ske med henvisning til, at spørgsmålet ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende, eller hvis der pågår en kontrol eller revision af den skattepligtige, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om.
Henset hertil og til det oplyste om formålet med kontrolsagen sammenholdt med det spørgsmål, som A ønsker bindende svar på, finder landsretten det ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Landsretten tiltræder herefter, at der er ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter kontrolsagen var til hinder for, at SKAT kunne give et bindende svar på det stillede spørgsmål.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 20.000 kr. inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens karakter, omfang og varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.