Byrettens dom af d. 3 marts 2017, sags nr. 11 A-7466/2016
Parter
Anklagemyndigheden
Mod
T
Afsagt af byretsdommer
Anne Schultz-Nielsen
................................................................................
Sagens oplysninger
Anklageskrift er modtaget den 9. december 2016.
T, Y1-adresse er tiltalt for overtrædelse af
lov om registrering af køretøjer - lovbekendtgørelse nr. 16. af 9, januar 2013 § 20, stk. 2, jf. § 7, stk. 7, jf. registreringsbekendtgørelsen - bekendtgørelse om registrering nr. 1315 af 9, december 2014 § 117, stk. 3. jf. § 87,
ved mandag den 15. februar 2016 ca. kl. 10.55 ad Y2-vej ved Y3-vej i Y4 kommune som personlig ejer af virksomheden G1 med CVR nr. ...11, tidligere G2, og som registreret bruger af varebil ...Q på ikke over 4 t, der er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, at have anvendt køretøjet uden at have mærket siderne med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens CVR nr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte.
Den afgivne forklaring er gengivet i retsbogen, hvortil der henvises.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf. lov om registrering af køretøjer, § 20, stk. 2, jf. § 7, stk. 7, jf. § 117, stk. 3, jf. § 87 i bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t:
T skal betale en bøde på 5.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.