Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at tab på mælkekvote godkendes fratrukket efter afskrivningslovens § 40 C, når betalingsrettighederne vedrørende marken overdrages til en aktiv landbruger på markedsmæssige vilkår for efterfølgende at blive lejet tilbage på markedsmæssige vilkår?
2. Kan bekræfte, at basisrettigheder værdiansættes til kr. 500, mens rettigheder med tillæg værdiansættes til kr. 1.000?

Svar 

1. Ja
2. Nej, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver en kvægejendom med ca. 350 årskøer og et ejet areal på ca. 280 ha som er dyrkbart. Derudover er der forpagtet ca 270 ha.

Til ejendommen er der tilknyttet en række betalingsrettigheder, hvor der er basisrettigheder og rettigheder med tillæg.

Der rådes over 465 betalingsrettigheder, der giver ret til udbetaling af støtte. Heraf ejes 304 betalingsrettigheder pr. 21.04.2017.

Det er oplyst, at der er tale om 160 basisrettigheder og 305 rettigheder med tillæg.

Om værdiansættelsen af rettigheder er fremsendt udtalelse fra sagkyndig.

Heraf fremgår:

".... jeg [er af spørger] blevet anmodet om at redegøre for, hvorledes betalingsrettigheder værdiansættes ved køb og salg af disse.

Min forudsætning for at besvare spørgsmålet omkring værdiansættelsen af betalingsrettigheder er, at jeg siden 2005 har beskæftiget mig med køb og salg af landbrugsejendomme herunder også køb og salg af betalingsrettigheder i fri handel. Salgsværdien af betalingsrettighederne har siden ordningen blev indført i 2005 været faldende i hele perioden. Det skyldes, at der har været et større udbud af betalingsrettigheder end der har været efterspørgsel. Årsagen hertil er bl.a. at en del landbrugsarealer er blevet inddraget til byudvikling, veje og andre formål. Vi er derfor ofte blevet kontaktet af kommuner for at høre om vi kan være dem behjælpelige med at sælge betalingsrettigheder de er kommet i besiddelse af, når de har købt landbrugsarealer der skal anvendes til andre formål end landbrug.

Priserne på det vi kalder basisrettigheder dvs. betalingsrettigheder hvortil der ikke er tillæg har det seneste år ligget på omkring kr. 500 pr. stk. Hvis betalingsrettighederne har tillæg af mælke, kvæg eller andre tillæg har priserne på dem ved salg været på op til kr. 1.000 pr. stk. afhængig af hvor stort tillægget er på de enkelte rettigheder.

Det kan oplyses, at tillæggene der bliver udbetalt på de enkelte betalingsrettigheder for hvert år frem til 2020 falder i værdi. Den nuværende ordning løber som nævnt frem til og med 2019, hvorefter der i EU-regi skal tages stilling til hvad der skal ske med støtteordningen."

Spørger overdrager sine betalingsrettigheder vedrørende marken til en nabo den 28. december 2016. Overdragelsen sker på markedsmæssige vilkår.

Herefter lejer spørger de samme rettigheder tilbage også på markedsvilkår.

Der er fremsendt en salgsaftale, hvoraf fremgår hvilke rettigheder, der overdrages, i alt 304 rettigheder. Salgsprisen er xx kr. og eneste yderligere betingelse er at sælger sørger for overdragelsen. Salget sker pr. 28. december 2016.

Der er fremsendt en lejeaftale, hvor spørger lejer de samme 304 rettigheder i perioden 1. april 2017 - 31. december 2017. Lejen er aftalt til xx kr. Det fremgår af aftalen, at parterne i november 2017 skal aftale om lejeaftalen skal forlænges herunder vilkår og pris.

Der er tale om salg til en uafhængig tredjemand.

Saldoen på EU-betalingsrettigheder og mælkekvote udgjorde pr. 31. december 2015 kr. xx efter afskrivningslovens § 40 C.

Af NaturErhvervstyrelsens vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder til brug for ansøgning om støtte for 2017 fremgår:

"Du kan kun få overdraget betalingsrettigheder til ansøgningsåret 2017, hvis du er en aktiv landbruger. Du kan købe eller leje betalingsrettigheder, hvis:

• Du er berettiget til grundbetaling til minimum 2,00 ha støtteberettiget areal, eller
• du er berettiget minimum 300 EUR i slagtepræ- mier og er berettiget til grundbetaling til minimum 0,30 ha støtteberettiget areal.

Du skal opfylde et af de to krav på datoen, hvor du indsender meddelelsen om overdragelsen af betalingsrettighederne, og resten af kalenderåret. Denne regel gælder, medmindre du sælger din landbrugsbedrift inden udgangen af året. Bortforpagter du arealer i løbet af kalenderåret, skal du stadig råde over mindst 2 ha støtteberettiget areal den 31. december.

Du behøver ikke være aktiv landbruger, hvis du arver betalingsrettigheder.

Det er ikke et krav, at du søger grundbetaling eller slagtepræmie, men du skal være berettiget til en af delene."

NaturErhvervstyrelsen inddrog i december 2015 alle betalingsrettigheder, som ikke blev udnyttet i 2015.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med ja.

Hvis SKAT besvare spørgsmål 1 med "ja", så er det vores opfattelse, at værdien i spørgsmål 2 anses for at være markedsværdien, hvorfor denne værdiansættelse kan godkendes med et ja.

EU's mælkekvoteordning blev udfaset pr. 1. april 2015, og efter reglerne i afskrivningslovens § 40 C må mælkekvoten således anses for afstået i 2015 (udløbsåret) til kr. 0.

Efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 11 forudsætter tabsfradrag for en positiv saldo efter afskrivningslovens § 40 C, at der ved udgangen af indkomståret ikke længere ejes rettigheder.

Ved overdragelse af betalingsrettigheder i 2016 inden årsskiftet til en tredjemand på markedsvilkår, er det vores opfattelse, at reglerne i afskrivningslovens § 40 C opfyldes, således at der kan foretages et tabsfradrag på overdragelsestidspunktet, hvilket anses for at være på afståelsestidspunktet af betalingsrettighederne.

Advokaten samt to planteavlskonsulenter er af den opfattelse, at vi kan overdrage betalingsrettigheder til en aktiv landbruger og så kan han leje dem ud til Spørger igen. Der er således ikke krav til køberen om han har et areal der svarer til det antal rettigheder han køber af Spørger.

Køber overtager alle ejerrettigheder over betalingsretterne, inkl. muligheden for at sælge til anden side, kunne pantsætte, hvilket er de væsentligste ejerbeføjelser. Ligeledes er det ham, der fra købet har prisrisikoen/muligheden for gevinst, og ham der må vurdere, om han får forrentet den investerede kapital tilstrækkeligt attraktivt. Den retlige råden er alene begrænset ift. lejeaftalen, hvilket jo svarer til at købe en udlejet ejendom eller lignende.

Derudover henvises der til SKM2005.86 LSR, hvor man besluttede at sælge og samtidig leje bilen tilbage, hvilket måtte anerkendes skattemæssigt under forudsætninger som nævnt i præmisserne, selvom der var tale om koncernforbundne selskaber. Så meget desto mere her, hvor det er uafhængige parter. Dertil er der tale om markedsvilkår, og der er tale om en varig overdragelse.

Vurdering: Der er efter vores opfattelse på ingen måder grundlag for et krav om, at der ikke samtidig må være lavet en lejeaftale.

Derudover godkendes sale and lease back arrangementer i et vist omfang. Det er jo stadig køber, der skal finansiere købesummen og sælger kan reinvestere købesummen. Sælger får frigivet likviditet, der ellers vil være bundet, tilpasset balancen osv. Der er ligeledes tale om civilretligt bindende aftaler, hvilket jo indebærer en risiko for sælger, nemlig at køber ikke overholder sine forpligtelser. Tilsvarende har køber den risiko, at lejer ikke overholder sine forpligtelser. Dertil er der tale om markedsvilkår, og der er tale om en varig overdragelse.

Da overdragelsen er sket i ultimo december 2016, og selv om sælger har lejet rettighederne tilbage på samme tidspunkt, så er der indgået to uafhængige aftale, hvor der ikke er vilkår om tilbagekøb, og samtidig er der en reel økonomisk realitet i dispositionen, idet køber af rettighederne har betalt for dem i januar 2017. Samtidig er rettighederne flyttet ved NaturErhvervstyrelsen.

Det er stadig vores opfattelse, at der er en realitet i overdragelsen af rettighederne, hvorfor denne bør godkendes af SKAT.

I diverse handler værdiansættes betalingsrettighederne til ovenstående værdier, hvorfor det er vores opfattelse, at dette svarer til markedsværdien.

Af afskrivningslovens § 45, stk. 2 fremgår det, at ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber lave en fordeling på de aktiver, der overdrages.

Uanset hvilket regelsæt, der anvendes, er udgangspunktet, at overdragne aktiver og passiver ansættes til handelsværdien. Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved salg i det åbne marked.

Ved handel mellem uafhængige parter med modsatrettede interesser giver fastsættelsen af handelsværdien normalt ikke anledning til problemer, idet netop de modsatrettede interesser sikrer en korrekt værdiansættelse.

Det er vores opfattelse, at der er stadig er tale om et marked, hvor der er ikke er en officiel markedspris/børskurs. Det er endvidere vores opfattelse, at selv om NaturErhvervstyrelsen i 2015 inddrog ikke anvendte betalingsrettigheder, så er der et overskud af betalingsrettigheder, hvilket også advokaten har udtalt sig om.

Endvidere har advokaten udtalt sig om, at de priser, som de opererer med i handler mellem uafhængige parter udgør kr. 500 for basisrettigheder, mens rettigheder med tillæg har et pris på op til kr. 1.000.

Det er derfor vores opfattelse, at Skatterådet bør godkende den foreslåede værdiansættelse, idet denne svarer til handelsværdien. Derudover skal SKAT acceptere en handelsværdi, hvis der er tale om uafhængige parter, hvilket der er tale om i dette tilfælde.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tab på mælkekvote godkendes fratrukket efter afskrivningslovens § 40 C, når betalingsrettighederne vedrørende marken overdrages til en aktiv landbruger på markedsmæssige vilkår for efterfølgende at blive lejet tilbage på markedsmæssige vilkår.

Begrundelse

Det fremgår af afskrivningsloven § 40 C, stk. 1, at ved afståelse af rettigheder fragår disse saldoen med afståelsessummen, og et eventuelt tab, som opstår det år, hvor spørger sælger sin sidste betalingsrettighed, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette år, jf. stk. 11.

Som udgangspunkt er det derfor SKATs opfattelse, at spørgsmålet kan besvares bekræftende såfremt salget af betalingsrettighederne betyder, at der ikke længere er aktiver på kontoen og denne udviser en positiv saldo, og dermed er udtryk for et fradragsberettiget tab, jf. afskrivningsloven § 40 C, stk. 11.

Det er spørgers opfattelse, at overdragelsen kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen.

For at anse en overdragelse af betalingsrettigheder for et salg, der betyder at rettighederne fragår saldoen efter afskrivningsloven § 40 C, må der efter SKATs opfattelse ikke i overdragelsesaftalen ske begrænsninger i købers råderet over betalingsrettighederne, herunder at der ikke på forhånd er aftalt vilkår for leje og /eller tilbagekøb af betalingsrettighederne på en måde, der alene gør overdragelsen til en formel og ikke reel overdragelse. Der skal således være en økonomiske realitet i de påtænkte dispositioner, både salgsaftale og eventuel lejeaftale, jf. også TfS 1997, 7 LSR, hvor det anføres at sale og leaseback-konstruktioner er anerkendt i såvel civil som skatteretlig praksis forudsat, at der sker en reel overdragelse af udstyret, samt at den indgåede aftale om tilbageleasing ikke indeholder en tilbagekøbspligt, og i afgørelsen det blev det tillagt afgørende betydning, om en eventuel køberet afspejlede markedsvilkårene.

Der er fremsendt både en salgsaftale og en lejeaftale vedrørende overdragelse af betalingsrettighederne.

Som aftalerne er udformet, er der tale om 2 selvstændige aftaler. Salgsaftalen indeholder alene en aftale om salg uden forbehold for at rettighederne skal lejes eller købes tilbage på et givent tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Lejeaftalen vedrører en begrænset perioden, men med mulighed for genforhandling i november måned.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at basisrettigheder værdiansættes til kr. 500, mens rettigheder med tillæg værdiansættes til kr. 1.000.

Begrundelse

SKAT skal bemærke, at der i 2015 skete inddragelse af ikke anvendte rettigheder.

Skatterådet godkendte i SKM2015.419.SR den af spørgeren anførte værdi, hvor det af oplysningerne fremgik, at prisen var ansat ud fra et marked, hvor der var "for mange" betalingsrettigheder.

Det er derfor SKATs opfattelse, at uanset denne afgørelse og det oplyste om prisfastsættelsen for tidligere år, at det forhold, at NaturErhvervstyrelsen i 2015 inddrog ikke anvendte betalingsrettigheder, at dette må påvirke værdien af rettigheder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udtalelsen om værdien af rettighederne er begrundet i den historiske værdiansættelse.

Da der er indsendt en aftale om salg og da denne er indgået med en ikke interesseforbundet part er det dog SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den konkret aftalte overdragelsespris.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Afskrivningsloven § 40 C

Anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

Stk. 2. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. (...)

Stk. 3. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. (...)

Stk. 6. Er saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Er saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.

Stk. 11. I det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb, der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

(...)

Afskrivningsloven § 45, stk. 2

Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.

Forarbejder

Afskrivningsloven § 40 C

(...)

Den foreslåede § 40 C omfatter betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen, eksisterende mælkekvoter, der afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

(...)

Efter § 40 C, stk. 1, skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

(...)

Betalingsrettigheder og mælkekvoter kan udløbe i fremtiden. Derfor indeholder forslaget til affattelse af afskrivningslovens § 40 C regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en betalingsrettighed eller en mælkekvote udløber.

Efter § 40 C, stk. 1, skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

På saldoen skal efter stk. 2, 1. pkt., tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

(...)

Betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

(...)

Tab kan dog efter reglerne i stk. 10 fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver er afstået eller udløber, jf. nedenfor.

(...)

I stk. 10 [nu stk. 11] foreslås, at i det indkomstår, hvor den skattepligtige afstår det sidste af saldoens underliggende aktiver, eller det sidste af saldoens underliggende aktiver udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere betalingsrettigheder eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Fortjeneste eller tab indgår som henholdsvis positiv eller negativ kapitalindkomst, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, som affattet i lovforslagets § 5.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Praksis

SKM2015.419.SR

Skatterådet kan bekræfte, at ved udleje af jord fra spørger til et af spørger ejet selskab skal ske værdiansættelse af beholdningen på rod. Skatterådet kan bekræfte, at værdiansættelse kan ske med udgangspunkt i omkostninger ved etableringen af jordbeholdningen som anført af spørger. Skatterådet kan bekræfte, at selskabet har fradragsret for købsprisen for beholdningen. Skatterådet kan bekræfte, at der kan overdrages forskellige betalingsrettigheder til den af spørger anførte værdi. Skatterådet kan bekræfte, at værdien af betalingsrettighederne ved overdragelse skal fragå Spørgers saldo opgjort efter afskrivningsloven § 40 C, og at restsaldoen kan fratrækkes i indkomståret 2015, da den alene består af mælkekvoter. Skatterådet afviser at besvare spørgsmålet om svarene vil være uændret, såfremt der først sker overdragelse i 2016.

Det fremgår af afgørelsen, at vedrørende handel med betalingsrettigheder findes der ikke en børs med en så omfattende handel med betalingsrettigheder, at der kan findes en børskurs, der kan give en indikation af markedsprisen.

Generelt er det således, at det på dette område er købers marked. Dette skyldes for det første, at der er for mange betalingsrettigheder i Danmark i forhold til, hvad der kan udnyttes. Udnyttelsen af (fra og med 2015 alle) betalingsrettigheder forudsætter, at der drives et areal i forholdet 1:1.

TfS 1997, 7 LSR

Klageren havde i henhold til faktura af 31. december 1991 købt edb-udstyr af B ApS, hvorefter udstyret i henhold til leasingaftale af samme dato var tilbageleaset til B ApS.

Landsskatteretten anførte i sin begrundelse, at en sådan konstruktion var anerkendt i såvel civil som skatteretlig praksis forudsat, at der var sket en reel overdragelse af udstyret, samt at den indgåede aftale om tilbageleasing ikke indeholdt en tilbagekøbspligt. Ved denne vurdering blev det tillagt afgørende betydning, hvorvidt en eventuel køberet afspejlede markedsvilkårene.

Landsskatteretten fandt dog, at der alene var etableret en formel ejendomsret. Retten fandt endvidere, at leasingtagerens pligt til at anvise en køber til en forud fastsat pris, svarende til restgælden på købesummen, måtte sidestilles med en købepligt ved leasingaftalens ophør, og lagde endvidere vægt på, at klageren i henhold til kontraktgrundlaget ikke havde sædvanlige ejerbeføjelser over leasingaktivet. Endelig henså retten til, at med undtagelse af det beskedne kontante indskud, som var forudsat erlagt ved oprettelsen af projektet, havde der ingen pengestrømme været mellem klageren og B ApS. Afgørelsen blev allerede under hensyn hertil stadfæstet.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.5.3

(...)

De skattemæssige forhold vedrørende en række betalingsrettigheder er reguleret i AL § 40 C, der har virkning fra og med indkomståret 2005.

AL § 40 C omfatter:

• Betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen
• Eksisterende mælkekvoter, der afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom
• Mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

(...)

Saldo for betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter

(...)

Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, der er omfattet af AL § 40 C, stk. 1-3 og som er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

Saldoværdien skal opgøres ved udgangen af indkomståret. Se AL § 40 C, stk. 5. Denne værdi opgøres på denne måde

• saldoværdien ved indkomstårets begyndelse
• tillæg af anskaffelsessummer
• fradrag af afståelsessummer, der er indgået på saldoen i indkomstårets løb efter reglerne i AL § 40 C, stk. 1-4.

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør et beløb, der består af tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i AL § 40 C, stk. 6-11. Se AL § 40 C, stk. 5.

Saldoværdien bliver positiv, hvis de regulerede anskaffelsessummer overstiger afståelsessummerne.

En positiv saldoværdi repræsenterer et underskud ved indkomstårets udgang, og kan hverken trækkes fra eller afskrives ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst. Se AL § 40 C, stk. 6. Tab kan dog trækkes fra i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver er afstået eller udløber. Se AL § 40 C, stk. 11 samt nedenfor, hvor der står mere om dette.

Saldoværdien bliver negativ, hvis afståelsessummerne overstiger de regulerede anskaffelsessummer.

Den skattepligtige skal indtægtsføre en negativ saldoværdi ved indkomstårets udgang. Se AL § 40 C, stk. 7. Det vil sige, at beløbets positive værdi regnes med ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst. Beløbet indtægtsføres som positiv kapitalindkomst.

I det indkomstår, hvor det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, regnes fortjeneste eller tab med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Se AL § 40 C, stk. 11.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

(...)