Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at CCF og underliggende sub-fonde skal anses for transparent enheder efter danske skatteregler?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

CCF er en irsk investeringsenhed etableret som en såkaldt "Common Contractual Fund". CCF er en kontraktuel investeringsenhed oprettet i henhold til aftale med et administrationsselskab X Ltd - herefter "Manager"). Common Contractual Funds kan i Irland etableres som enten UCITS-fonde eller non-UCITS-fonde.

Manager ønsker at tilbyde investering i CCF til danske institutionelle investorer i form af fx pensionskasser og forsikringsselskaber. Manager ønsker derfor klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af CCF.

CCF er omfattet af UCITS-direktivet (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities, Rådets Direktiv 2009/65/EF). UCITS-direktivet er implementeret i irsk ret i form af "European Communities (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities) Regulations 2011". I Irland kan UCITS-fonde etableres i form af “common contractual funds", “unit trusts", “variable or fixed capital companies" eller  “Collective Asset-management Vehicles".

CCF reguleres af en aftale - "the Deed" (eller "aftalegrundlaget") - indgået mellem Manager og depositaren (Northern Trust Fiduciary Services Ireland Limted). CCF etableres som en såkaldt "unincorporated body". CCF er i Irland ikke en selvstændig juridisk person. Investorerne ("Unitholders") anses i henhold til the Deed som medejere af CCF's aktiver og indkomst, jf. herved afsnit 2.1:

“The Manager hereby establishes the CCF as an umbrella Common Contractual Fund being an unincorporated body under which the Unitholders of [Global Equity Fund] and any subsequent Sub-Funds participate and share in the property of the relevant Sub-Fund, including without limitation, income arising thereon and profits derived therefrom as such income and profits arise, as co-owners in accordance with the terms of this Deed and the sole object of which is the collective investment in transferable securities and other liquid financial assets referred to in Regulation 68 of the Regulations of capital raised from the public and which operates on the basis of risk spreading. As such, neither the CCF nor any Sub-Fund is an incorporated entity and neither the CCF nor any Sub-Fund has a separate legal personality. [...]"

CCF er etableret som en "umbrella fund", hvilket betyder, at der kan oprettes flere afdelinger i regi af CCF, hvor aktiver og investorer i de respektive afdelinger er fuldt ud adskilt fra hinanden.

CCF juridiske karakteristika er videre beskrevet i prospektets punkt 2:

“The CCF is an open-ended umbrella common contractual fund established as a UCITS under the Regulations on [ l ] 2016 and constituted by the Deed of Constitution, which is governed by the laws of Ireland. Neither the CCF nor the Fund is an incorporated entity and neither the CCF nor the Fund has a separate legal personality. Instead, the CCF is a form of undivided co-ownership that the eligible investors who acquire units, and become Unitholders in a Fund, will have in relation to the property of the relevant fund and the income that is derived from such property."

Formålet med CCF er at skabe afkast for deltagerne gennem investeringer i en portefølje af globale værdipapirer. Investeringerne sker hovedsaglig i børsnoterede værdipapirer i form af aktier, obligationer og andre pengemarkedsinstrumenter under hensyn til et princip om risikospredning. CCF vil anvende langsigtede investeringsstrategier for at opnå sin målsætning, og ihændehaverperioden forventes i de fleste tilfælde at overstige 5 år.

Det fremgår af prospektet, at investorerne i CCF er institutionelle investorer, og ingen fysiske personer kan investere i CCF.  

CCF udsteder "Units", således at investorerne opnår en hertil svarende ejerandel af CCF's aktiver jf. the Deed afsnit 3.3:

“Each Unit represents an undivided co-ownership interest of a Unitholder as a tenant in common with the other Unitholders in the assets of a Sub-Fund. No Unit shall confer any specific interest or share in any particular part of the Assets of a Sub-Fund. Units are not shares but serve to determine the proportion of the underlying assets of the CCF to which each Unitholder is beneficially entitled."

Der udstedes ikke beviser for ejerandelene, men investorerne registreres med ejerandel i et investorregister. Investorerne modtager et til ejerandelen svarende forholdsmæssigt afkast af investeringerne og hæfter kun for den indskudte kapital. Units kan ikke overdrages, men investorerne kan kræve sig indløst ved Manager. Manager har ved visse begivenheders indtræden mulighed for at suspendere retten til indløsning, bl.a. i tilfælde af at Manager på vegne af CCF ikke har mulighed for at handle de underliggende værdipapirer (og derved have vanskeligt ved at skabe fornøden likviditet til brug for indløsninger).

CCF har ikke selvstændige interne ledelsesorganer og kan ikke erhverve rettigheder eller pådrage sig forpligtelser. Det er Manager, der indgår aftaler på vegne af CCF. Manager agerer derfor på vegne af alle investorerne i CCF og forvalter CCF's midler i overensstemmelse med aftalegrundlaget og fastlægger herunder investeringspolitikken for de enkelte afdelinger i CCF. Manager har derudover bl.a. kompetence til oprette eller lukke afdelinger i CCF.

Manager har i overensstemmelse med aftalegrundlaget uddelegeret administration af CCF til Y Administration (Ireland) og indgået aftale om forvaltning af de underliggende investeringer med Z LLP, der agerer som "investment advisor".

Manager har indgået depotselskabsaftale med A Ltd. Depotbanken er underlagt Manager's instrukser og en række kontrolbeføjelser, herunder bl.a. kontrol af investeringerne samt værdiansættelse af fondsandele.

Irsk beskatning af Fonden

CCF - herunder enhver afdeling - er ikke undergivet irsk selskabskat, Skattepligten påhviler i stedet investorerne. CCF anses dermed for skattemæssigt transparent i Irland. CCF anses ikke i Irland som en "person" efter irske dobbeltbeskatningsoverenskomster, og kan ikke få udstedt hjemstedserklæring af de irske skattemyndigheder.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har anmodet om, at Skatterådet besvarer spørgsmålet bekræftende, således at CCF skal anses for skattemæssig transparent efter danske skatteregler. Det skyldes særligt, at CCF civilretlig ikke er en selvstændig juridisk enhed, men udelukkende er et aftalebaseret sameje mellem deltagerne, samt at CCF ikke fuldt ud har samme karakteristika som en dansk værdipapirfond.

Der er ikke offentliggjort praksis vedrørende den danske skattemæssige kvalifikation af irske common contractual funds som CCF. Den danske skattemæssige kvalifikation af udenlandske juridiske enheder skal efter praksis afgøres efter dansk ret. Den skattemæssige kvalifikation af enheder som transparent eller selvstændigt skattesubjekt bedømmes konkret baseret på enhedens juridiske, forvaltningsmæssige og økonomiske karakteristika. Denne tilgang finder efter praksis også anvendelse ved kvalifikation af udenlandske investeringsenheder, jf. bl.a. SKM2007.317.SR, SKM2009.538.SR, 2009.298.SR, SKM2010.13.SR, SKM2010.15.SR, SKM2012.61.SR, SKM2015.808.SR og SKM2016.6. Tilgangen er også beskrevet i Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.D.1.1.3, der samtidig opremser en række af de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af om en enhed er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, og som i praksis også er de kriterier, der anvendes ved bedømmelsen af udenlandske enheder.

Det følger af praksis, at der ved den skatteretlige vurdering af, om en enhed er et selvstændigt skattesubjekt, lægges afgørende vægt på, om enheden civilretligt er et selvstændigt retssubjekt. Det følger fx af SKM2012.61.SR, hvor Skatterådet fandt at en fransk FCP var skattemæssig transparent og i begrundelsen anfører: "Henset til en samlet konkret vurdering af FCP'et, mener Skatteministeriet, at FCP'et efter en dansk civilretlig vurdering, som det kommer til udtryk i rapporten, vil være at anse for en skattemæssig transparent enhed[vores fremhævelse]."

Tilsvarende anføres i begrundelserne i SKM2012.127.SR og SKM2012.142.SR: "På baggrund af en samlet konkret vurdering af de fremsendte oplysninger og sammenhængen generelt i X-fonden, er det Skatteministeriets opfattelse, at fonden kan betragtes som transparent. I den sammenhæng lægges der bl.a. vægt på beskrivelsen af den civilretlige behandling af X-fonden[vores fremhævelse], samt det forhold at overskuddet skal udbetales til investorerne i henhold til vedtægterne om X-fond. Endvidere lægges der vægt på strukturen omkring X-fond, som er uden selvstændigt ledelsesorgan, mens et administrationsselskab forestår væsentlige beslutninger for fonden. Alle forhold er afgørende i vurderingen, og et enkelt forhold er ikke i sig selv afgørende."

I SKM2015.808.SR anføres ligeledes i begrundelsen: "Det forudsættes ved besvarelsen, at der tillige civilretligt er tale om en selvstændig enhed her i landet [vores fremhævelse]." Fra praksis kan endvidere fremhæves SKM2016.248.SR, der er offentliggjort efter den nedenfor omtalte praksisændring vedrørende kvalifikation af danske værdipapirfonde, og hvor Skatterådet fandt, at en russisk investeringsfond skulle anses for skattemæssigt transparent. SKM2016.248.SR, understreger betydningen af den civilretlige kvalifikation, idet SKAT i begrundelsen lagde afgørende vægt på, at enheden ikke havde civilretlig handleevne: "Særligt under hensyn til, at enheden ikke kan anses at have civilretlig handleevne [vores fremhævelse], idet der ikke er selvstændige ledelsesorganer eller organer, der træder i stedet for, jf. SKM2015.808.SR og SKM2016.98.SKAT, er det SKATs opfattelse, at den pågældende enhed i Rusland ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det er SKATs opfattelse, at der skal være tale om en enhed, der organisatorisk fuldt ud svarer til en værdipapirfond, for at enheden er omfattet af den praksis, der er beskrevet i SKM2016.98.SKAT."

Betydningen af den civilretlige kvalifikation understøttes endvidere af Skatteministeriets rapport "Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer" af 6. november 2015 (herefter "Rapporten"), hvor Skatteministeriet bl.a. adresserer den danske skattemæssige kvalifikation af danske værdipapirfonde. I rapporten anbefaler Skatteministeriet, at praksis for kvalifikation af danske værdipapirfonde ændres, således, at de fremover må anses for at udgøre selvstændige skattesubjekter. Skatteministeriet har tidligere anset danske værdipapirfonde for skattemæssigt transparente (Finanstilsynets rapport fra maj 2011 om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området), og Skatteministeriets fornyede vurdering tager afsæt i Kammeradvokatens notat "Den Skattemæssige Behandling af Værdipapirfonde" af 5. februar 2015 (herefter Notatet). Det følger af både Rapporten og Notatet, at den civilretlige kvalifikation af en enhed skal tillægges afgørende betydning for den skatteretlige vurdering.

Rapporten anfører på s. 172-173: "Ved vurderingen lægger Skatteministeriet bl.a. vægt på, at det på grundlag af en gennemgang af lovgivningen vedrørende værdipapirfonde må konkluderes, at det ikke er utvivlsomt, at en værdipapirfond ud fra en generel civilretlig anskuelse ikke kan defineres som et selvstændigt, juridisk retssubjekt [vores fremhævelse] - en "juridisk enhed". Som det bl.a. fremgår af Kammeradvokatens notat, må værdipapirfonden anses for at have sin egen "skal". Herudover må det antages, at værdipapirfonde er særskilte økonomiske enheder og selvstændige regnskabsmæssige enheder - dvs. at en værdipapirfond har sin egen formuesfære. Det fremgår endvidere, at værdipapirfondens "kasse" er adskilt fra investorerne, der kun hæfter med deres indskud, ligesom værdipapirfondens midler klart er adskilt fra investeringsforvaltningsselskabet. Dette taler for at anse værdipapirfonden for et selvstændigt skattesubjekt. Det fremgår desuden, at en værdipapirfond kan erhverve rettigheder og pådrages forpligtelser fx som aftalepart i retshandler. Uanset at dispositionsforpligtelserne konkret påhviler forvaltningsselskabet, er det værdipapirfonden, der juridisk hæfter for forpligtelserne. Dvs. at værdipapirfonden i en vis forstand må siges at have en selvstændig retsevne - modsat det, som ellers blev lagt til grund ved Skatteministeriets oprindelige vurdering."

Kammeradvokaten foretager indledningsvis i Notatet en selvstændig analyse af den civilretlige kvalifikation og det fremgår bl.a. af konklusionen på side 3, at den civilretlige kvalifikation tillægges afgørende vægt: "På baggrund af en analyse af værdipapirfondes rets- og skattesubjektivitet kan det formentlig konkluderes, at værdipapirfonde udgør selvstændige skattesubjekter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Denne konklusion underbygges dels af, at der er en række karakteristika ved værdipapirfonde, der taler for civilretligt at kvalificere en værdipapirfond som en (relations- og situationsbestemt) selvstændig juridisk enhed, samt dels af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19. En værdipapirfond besidder således på en række punkter egenskaber, der kvalificerer til selvstændighed i økonomisk og retlig henseende - uanset ordlyden af og motiverne til investeringsforeningslovens § 8, stk. 1."

Både praksis, Skatteministeriets analyse i Rapporten samt Kammeradvokatens analyse i Notatet, støtter efter vores opfattelse, at den skattemæssige kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt forudsætter, at en enhed civilretligt er et selvstændigt retssubjekt. En enhed, der ikke kan pådrage sig forpligtelser og erhverve rettigheder, og dermed ikke civilretligt er et selvstændigt retssubjekt, kan i sagens natur ikke gøres til genstand for skattebetaling og skattekrav og dermed ikke være et selvstændigt skattesubjekt.

Som nævnt foretager Kammeradvokaten i Notatet en analyse af, om danske værdipapirfonde kan anses for selvstændige retssubjekter. Danske værdipapirfonde er ikke selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1. Betydningen heraf adresseres også i Kammeradvokatens Notat, hvor det som anført ovenfor med nogen usikkerhed konkluderes, at en dansk værdipapirfond uanset bestemmelsen i investeringsforeningslovens § 8, må anses at være en relations- og situationsbestemt selvstændig juridisk enhed. Til grund for konklusionen lægger Kammeradvokaten bl.a. vægt på:

• at danske værdipapirfonde kan være pligtsubjekt ved låneoptagelse, hvor lån optages af administrationsselskabet men på vegne af værdipapirfonden, hvorved værdipapirfonden er debitor, og det antages herved, at kreditorer kan rette deres krav mod værdipapirfonden, og værdipapirfonden hæfter for forpligtelserne,
• at værdipapirfonden kan erhverve rettigheder og pådrages sig forpligtelser,
• at værdipapirfonden formentlig har partshabilitet, således at den som organ kan stævnes og indstævne andre,
• at værdipapirfonden entydigt kan identificeres i kraft af tildeling af et SE-nummer,
• at værdipapirfonden har en ledelse, der kan træffe beslutninger vedrørende og på vegne af værdipapirfonden, idet ledelsen dog ikke er en del af enheden men udøves af et administrationsselskab,

Kammeradvokaten når således frem til, at danske værdipapirfonde i en vis udstrækning må antages at være en selvstændig juridisk enhed. CCF adskiller sig fra de af Kammeradvokaten i Notatet fremførte kriterier bl.a. ved, at CCF, i) ikke kan optage lån og ikke hæfte for forpligtelser, idet adgangen til låneoptagelse i henhold til CCF'ens aftalegrundlag tilfalder Manager, Manager vil hæfte og være debitor på lån og lånets kreditor skal rette eventuelle krav mod Manager, der dog - afhængig af låneaftalen - kan have regres mod Unitholders, ii) CCF kan generelt ikke pådrage sig forpligtelser over andre, iii) CCF kan ikke indstævnes for en domstol og iv) CCF tildeles ikke noget registreringsnummer af irske myndigheder, der identificerer CCF som en selvstændig enhed overfor omverdenen.

CCF er ikke et selvstændigt retssubjekt efter irsk ret. CCF er en såkaldt kontraktuel baseret investeringsenhed, hvor deltagerne ejer de underliggende aktiver og oppebærer retten til indkomsten. CCF er således ikke en enhed, men derimod et aftalebaseret sameje mellem deltagerne. Det er vores opfattelse, at CCF på baggrund af ovenstående heller ikke efter dansk ret kan anses for et selvstændigt retssubjekt, og CCF kan derfor heller ikke anses for et selvstændigt skattesubjekt.

CCF er som danske værdipapirfonde omfattet at UCITS-direktivet. UCITS-direktivet anviser en række regulatoriske rammer for visse kollektive investeringsinstitutter og investeringsenheder med henblik på at sikre investorbeskyttelse og regulerer bl.a. forhold som tilsyn, depositar, administration, investeringspolitik og informationsforpligtelser. Investeringsenheder omfattet af UCITS kan i henhold til art. 1, stk. 3 tage følgende form: "De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber), som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber).

I henhold til dette direktiv omfatter:

1. udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«

2. udtrykket »andele« i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter."

CCF er som nævnt en såkaldt kontraktuel enhed, der efter UCITS er oprettet i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber). Skatteretligt kan enheder omfattet af UCITS-direktivet kvalificeres som transparente eller selvstændige skattesubjekter, jf. SKM2012.61.SR,

Kontraktuelle UCITS er i hidtidig praksis normalt blevet kvalificeret som skattemæssigt transparente efter danske regler, jf. også SKM2012.61.SR.

SKAT har med SKM2016.98.SR, udsendt et styresignal vedrørende ændring af praksis for den skattemæssige kvalifikation af danske værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforeninger (lovbek. nr. 1051 af 25. august 2015). SKAT anfører i styresignalet, at SKAT efter en fornyet overvejelse ændrer den hidtidige praksis, hvorefter danske værdipapirfond er blevet anset som skattemæssigt transparente.

I SKM2016.6.SR, der omhandlede den danske skattemæssige kvalifikation af en svensk UCITS værdipapirfond, der, jf. styresignalet SKM2016.98.SKAT, organisatorisk svarede til en dansk værdipapirfond, fandt Skatterådet, at den svenske fond skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet havde tidligere ved SKM2010.316.SR, vurderet at tilsvarende svenske værdipapirfonde var omfattet af ABL § 19. Svenske værdipapirfonde anses også i Sverige som selvstændige skattesubjekter.

Af SKAT's styresignal SKM2016.98.SKAT, fremgår det, at såfremt en udenlandsk værdipapirfond organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i SEL § 2. Det fremgår ikke specifikt, hvilke kriterier, der skal anvendes ved bedømmelsen af, om en udenlandsk enhed organisatorisk er sammenlignelig med en dansk værdipapirfond, og det følger heller ikke af Styresignalet, at en UCITS-enhed per definition skal anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den danske skattemæssige kvalifikation af en UCITS skal dermed foretages ud fra de i praksis udviklede principper, hvor kvalifikationen foretages på grundlag af de juridiske karakteristika. Her kan der bl.a. lægges vægt på de ovenfor beskrevne karakteristika, der af Kammeradvokaten fremhæves som afgørende for, om der civilretligt foreligger et selvstændigt retssubjekt. Det følger også af Skatteministeriets rapport "Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer" af 6. november 2015 s. 173, at det er Skatteministeriets opfattelse, at den danske skattemæssige kvalifikation af udenlandske værdipapirfonde fortsat skal baseres på en konkret vurdering af enhedens karakteristika: "I forhold til udenlandske værdipapirfonde vil der dog skulle foretages en konkret vurdering baseret på den specifikke selskabsretlige konstruktion, da den ikke nødvendigvis svarer til den danske."

Det følger af ovenstående, at enheder omfattet af UCITS-direktivet ikke pr. definition skal anses for selvstændige skattesubjekter. UCITS-direktivet regulerer ikke de omfattede enheders skattemæssige forhold. I SKM2016.6.SR, anfører SKAT i indstillingen, at der efter SKAT's opfattelse er en formodning (vores fremhævelse) for, at en UCITS-værdipapirfond er et selvstændigt skattesubjekt, men at den nærmere afgørelse heraf må bero på en konkret vurdering af SEL § 1 samt praksis i tilknytning hertil.

Det forhold, at CCF er omfattet af UCITS-direktivet, som direktivet er implementeret i irsk ret, medfører dermed ikke i sig selv, at CCF skal anses som et selvstændigt skattesubjekt.

I afgørelsen SKM2016.6.SR, vedrørende den svenske værdipapirfond, fremgår det af spørgerens argumentation, at den svenske værdipapirfond er en selvstændig juridisk enhed. CCF er som nævnt efter vores opfattelse ikke en selvstændig juridisk enhed. CCF adskiller sig endvidere fra den svenske værdipapirfond derved, at CCF ikke er reguleret af selskabsretlige vedtægter, men er etableret ved en aftale (the Deed) mellem Manager (Marathon Asset Management Ireland Limited) og depositaren (Northern Trust Fiduciary Services Ireland Limted), ejerandele i CCF kan ikke sælges til tredjemand, men deltagerne kan alene kræves sig indløst ved Manager, hvilket også er et krav efter UCITS (hvor børsnoterede ejerandele dog på anden vis kan anses for at opfylde kravet om indløsningsret jf. UCITS-direktivets artikel 1, stk. 2, litra b), samt at CCF efter intern irsk ret ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt. I modsætning til danske værdipapirfonde og svenske värdespapperfonde, der er tiltænkt en bred kreds af detail-investorer, henvender CCF sig endvidere udelukkende til typisk få institutionelle investorer, hvor det ikke er hensigten, at deltagerne har adgang til hyppig omsætning af investeringen.

Det skal endelig bemærkes, at især CCF's organisatoriske forhold ligeledes understøtter, at CCF skal anses for skattemæssigt transparent. CCF har ikke selvstændige ledelsesorganer (direktion, bestyrelse m.v.), der afholdes ikke generalforsamling eller anden form for deltagermøder og deltagerne er ikke tillagt nogen stemmeret. CCF har, som også beskrevet ovenfor, ingen civilretlig handleevne. Det fremgår af afgørelsen SKM2016.248.SR, hvor den omhandlede russiske investeringsfond blev vurderet som skattemæssig transparent, at den russiske fonds øverste myndighed var generalforsamlingen, samt at fonden var reguleret af vedtægter. Den russiske investeringsfond blev på trods af tilstedeværelsen af visse selvstændige interne ledelsesorganer kvalificeret som transparent. CCF har som nævnt ingen myndighed i form af generalforsamling eller lignende og er ej heller reguleret af vedtægter, og det vil dermed være i klar modstrid med SKM2016.248.SR at anse CCF som et selvstændigt skattesubjekt.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at CCF efter en samlet konkret vurdering skal anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

Vi mener derfor, at spørgsmålet skal besvares med et "ja"

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at CCF og underliggende sub-fonde skal anses for transparent enheder efter danske skatteregler.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1 for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Anses den udenlandske enhed derimod for skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret, anses danske investorer for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de pågældende aktiver i den udenlandske enhed. I udgangspunktet følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT.

For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond. Den omhandlede irske investeringsenhed (CCF) er omfattet af UCITS-direktivet, men er i modsætning til en dansk værdipapirfond en aftalebaseret enhed, hvor investorerne opnår medbestemmelse og medejerskab til de underliggende aktiver. Da den irske investeringsenhed desuden ikke kan påtage sig forpligtelser mv., er SKAT enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, idet den omhandlede irske investeringsenhed savner den for skatteretsevne fornødne selvstændighed.

På baggrund heraf indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: (...)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar (...)

Praksis

SKM2017.16.SR

Skatterådet bekræftede, at en subfund i et luxembourgsk investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A., der etablerede andelsklasser, som var henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kunne være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke havde selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholdt en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skulle anses for selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at værdipapirfonde skalle anses for investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2015.808.SR

Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejede ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der var begrænset skattepligtig til Danmark, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 1, stk. 1. Af begrundelsen fremgik bl.a. følgende:

"I det foreliggende tilfælde er SKAT efter en samlet konkret vurdering enig med repræsentanten i, at den omhandlede tyske investeringsfond skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at Investeringsfonden har selvstændige fondsbestemmelser (vedtægter), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, at Investeringsfonden har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det forudsættes ved besvarelsen, at der tillige civilretligt er tale om en selvstændig enhed her i landet."

SKM2012.426.SR

Skatterådet bekræftede, at et britisk LLP efter dansk skatteret kunne anses som et selskab i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skatterådet afviste derimod, at Y ApS kunne udlodde udbytte til moderselskabet uden indeholdelse af udbytteskat, da et LLP ikke var omfattet af Rådets direktiv 2011/96/EU. Om dobbeltbeskatningsaftaler blev det under indstillingen bl.a. udtalt, at LLP ikke var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK, da selskabet ikke kunne anses, som "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat". Dette følger ligeledes af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst artikel 1, punkt 6.5. Heraf fremgår, at "Ingen fordele vil kunne indrømmes i henhold til overenskomsten mellem den stat, i hvilken interessentskabet er etableret, og kildestaten, hvis interessentskabet anses for skattemæssigt transparent i den stat, hvori det er etableret."

SKM2012.61.SR

Skatterådet bekræftede, at et luxembourgsk FCP, der var omfattet af UCITS-direktivet, var transparent. Af begrundelsen fremgik:

"Det er Skatteministeriets opfattelse, at den konkrete FCP i Luxembourg må vurderes i forhold til den i rapporten kommende nye danske model, investeringsfund, som efter dansk civilret er anset for transparent.

Der henvises til rådgivers redegørelse af FCP'ets karakteristika ovenfor.

Rådgiver oplyser bl.a., at der er tale om en "open-ended" enhed, som etableres af investeringsforvaltningsselskabet A S.A. Formuen ejes af investorerne, men dispositionsretten ligger hos investeringsforvaltningsselskabet. Endvidere er der tale om en selvstændig økonomisk og regnskabsmæssig enhed. FCP'et har ingen selvstændig ledelse. Forholdet mellem investorerne og investeringsforvaltningsselskabet er et kontraktretligt forhold.

Henset til en samlet konkret vurdering af FCP'et, mener Skatteministeriet, at FCP'et efter en dansk civilretlig vurdering, som det kommer til udtryk i rapporten, vil være at anse for en skattemæssig transparent enhed."