Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en generalforsamlingsbeslutning, hvorefter bestyrelsen foretager en opdeling af afdelingerne i investeringsforeningen I i henholdsvis andelsklasserne A og B, ikke skattemæssigt medfører en afståelse af medlemmernes investeringsbeviser, når det lægges til grund, at andelsklasse A viderefører afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B, jf. spørgsmål 2, adskiller sig fra andelsklasse A derved, at der ikke opkræves omkostninger til betaling af formidlingsprovision?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at generalforsamlingens samtidige beslutning om, at der gennemføres en tildeling af nye beviser til medlemmer, der skal allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke skattemæssigt medfører en afståelse af beviserne?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 1 ikke påvirkes af, at der fastsættes vedtægtsmæssige bestemmelser om, at andelsklasse B - i modsætning til andelsklasse A, der bevarer den hidtidige afdelingsnotering på Nasdaq Copenhagen - hverken optages til notering på Nasdaq Copenhagen eller til handel på et andet reguleret marked?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Generelt

Investeringsforeningen I henvender sig til detailkunder og har i dag flere afdelinger med mange medlemmer.

Investeringsforeningen I er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og er dermed en kollektiv investeringsordning i henhold til UCITS-direktivet. Investeringsforeningens afdelinger er alle bevisudstedende, og hver især et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Afdelingernes investeringsbeviser er udstedt som dematerialiserede værdipapirer registreret hos VP Securities og er optaget til handel på Nasdaq Copenhagen, hvor de kan handles uden begrænsninger.

Investeringsforeningen I er en uafhængig forening med en medlemsvalgt bestyrelse, som varetager investeringsforeningens interesser. Bestyrelsen har udpeget Investeringsforvaltningsselskabet A A/S som administrationsselskab og Fondsmæglerselskabet I A/S som investeringsrådgiver. Investeringsforeningen er således ikke i kraft af en koncernmæssig forbindelse til en bank afhængig af én primær distributør.

Formidling af salg af investeringsbeviser

Fondsmæglerselskabet I varetager opgaven som forvalter for Investeringsforeningen I, herunder porteføljerådgivning (Assets Management). Herudover varetager fondsmæglerselskabet opgaver med rådgivning af en lang række pensionsselskaber og institutionelle investorer ("professionelle investorer"). Fondsmæglerselskabet kan eksempelvis som led i en aftale med en institutionel investor, f.eks. en kommune, sammensætte et investeringsprodukt, hvori kan indgå beviser i investeringsforeningen I.

Salg af beviser til detail-kundesegmentet foretages som udgangspunkt gennem indgåede distributøraftaler. Investeringsforeningen I har i denne forbindelse indgået aftaler om distribution af investeringsforeningens beviser med en række forskellige banker og andre finansielle aktører, som har indvilliget i at rådgive om investeringsforeningens produkter. For denne ydelse betaler investeringsforeningen honorarer i form af provision. Distributørerne har stort set uden undtagelse indgået tilsvarende aftaler med andre investeringsforeninger, hvorfor Investeringsforeningen I har en interesse i at tilpasse foreningens struktur, så produkterne passer ind i distributørernes forretningsmodel.

Baggrunden for vores anmodning om bindende svar

Med den kommende ændring af lov om finansiel virksomhed m.v., implementeres fra 1. juli 2017 forbuddet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (MiFID II), for distributører mod at modtage og beholde provision fra investeringsforeninger, hvis provisionen er ydet som følge af en kundes investering under en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig investeringsrådgivning.

Med det formål at imødekomme distributørerne, overvejer Investeringsforeningen I i lighed med en række andre investeringsforeninger en opdeling på andelsklasser, således at omkostninger til at distribuere investeringsforeningens beviser ikke pålægges investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje. Disse investorer får omdannet deres respektive andele i Investeringsforeningen I til en ny andelsklasse, hvor pengeinstitutterne mv. ikke modtager formidlingsprovision. Den ny andelsklasse vil således få lavere udgifter til administration mv.

Det bemærkes, at ingen af investeringsforeningens afdelinger tidligere har været opdelt på andelsklasser.

Etablering af en ny andelsklasse med lavere omkostninger, forbeholdt visse investorer

Efter lov om investeringsforeninger kan vedtægterne i en investeringsforening indeholde bestemmelser om, at de enkelte afdelinger kan opdeles i andelsklasser. De nærmere retningslinjer for opdeling på andelsklasser er optaget i bekendtgørelse nr. 668 af 17.6.2014 (andelsklassebekendtgørelsen). 

Opdelingen på andelsklasser foregår på den måde, at generalforsamlingen træffer beslutning om, at afdelingerne opdeles i to andelsklasser, nemlig klasserne A og B. Det overlades til bestyrelsen at sørge for det praktiske arbejde med opdelingen. 

Andelsklasse A bevarer den hidtidige ISIN-kode (som er en videreførelse af afdelingens oprindelige ISIN-kode, inden opdelingen i andelsklasser), mens andelsklasse B får en ny ISIN-kode tildelt i forbindelse med oprettelsen.

Andelsklasse B omfatter investorer, som enten er 1) kunde hos en distributør (bank mv.), og hvor investeringen er foretaget som et led i en diskretionær porteføljeplejeaftale eller under en puljeordning, som administreres af en distributør, eller 2) kunde i Fondsmæglerselskabet I (og som har beviser i Investeringsforeningen I).

Grundet de særlige forretningsmæssige forhold, gældende for Investeringsforeningen I, jf. ovenfor, vil klasse B ikke (som det ellers ville være tilfældet) omfatte "investorer, der modtager uafhængig rådgivning i et pengeinstitut" - idet distributørerne af beviser i Investeringsforeningen I ikke optræder som uafhængig rådgiver.

Opdelingen i andelsklasserne A og B medfører, at administrationsomkostningerne fordeles på en sådan måde, at udgifterne til formidlingsprovision udelukkende allokeres til den andelsklasse, som udgifterne vedrører, dvs. andelsklasse A, mens den nye andelsklasse B, hvor der ikke opkræves formidlingsprovision, ikke belastes med udgiften hertil. Der tilsigtes således alene en differentiering af omkostningerne på klasserne A og B.

Den tekniske proces

Om den tekniske proces kan følgende oplyses:

Medlemmer, der skal placeres under andelsklasse B, er kun praktisk og midlertidigt "hjemmehørende" under andelsklasse A, indtil tildelingen af beviser i andelsklasse B er gennemført. Tidsmæssigt vil der være en meget tæt sammenhæng mellem udstedelsen af beviser i andelsklasse A og den efterfølgende udstedelse af beviser i andelsklasse B (til erstatning for beviser i A).

Tildeling af beviserne i andelsklasse B vil blive gennemført med bistand fra VP i form af Corporate Actions (CA), som indebærer, at de kontoførende institutter (og dermed distributørerne) kan foretage den praktiske ombytning af beviser i andelsklasse A med beviser i andelsklasse B, sådan som det også må forudsættes at have været tilfældet i Skatterådets afgørelse (SKM2016.564 SR).

Den nominelle værdi af andelene ændres ikke og kursværdien af de to andelskasser vil være den samme på omdannelsestidspunktet, svarende til de nye beviser i andelsklasserne A og B.

Opdelingen foretages efter de retningslinjer, som Finanstilsynet har meddelt Investeringsfondsbranchen (IFB), jf. IFB's orienteringsskrivelse af 14.11.2016.

Af IFB's orienteringsskrivelse af 14. november 2016 fremgår, at de har spurgt Finanstilsynet om følgende:

Mulighed 2 - En afdeling opdeles i to andelsklasser

En eksisterende afdeling, der ikke hidtil har været opdelt i klasser, opdeles i to andelsklasser:

En andelsklasse uden provisionsbetaling, hvor andelene alene kan indgå i porteføljeplejeordninger, og en andelsklasse med provisionsbetaling omfattende øvrige andele.

Hvis afdelingen ikke er forberedt for etablering af andelsklasser, skal generalforsamlingen først beslutte, at andelsklasser kan etableres, og at bestyrelsen kan træffe beslutning om etablering af den eller de konkrete andelsklasser, jf. LIF § 18. Når dette forhold er på plads, kan opdeling af afdelingen i de to nævnte andelsklasser gennemføres.

En afklaring af spørgsmålet har stor praktisk betydning for branchen, idet mange af vores medlemmer p.t. overvejer en sådan opdeling som følge af MiFID II´s forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision vedrørende andele, som indgår i porteføljeplejeaftaler. Det har stor betydning, at overflytningen kan ske som skitseret, da det i modsat fald vil få væsentlige skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Finanstilsynets svar

 Jf. § 18 i LIF skal generalforsamlingen beslutte, om foreningen kan have afdelinger med andelsklasser. Er det en eksisterende afdeling, der skal opdeles i andelsklasser, skal denne afdelings investorer tillige beslutte på en generalforsamling, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser.

Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, at der skal etableres to andelsklasser (henholdsvis med og uden provisionsbetaling) i afdelingen og disses karakteristika.

Hvis de to nye andelsklasser alene skal differentiere på formidlingsprovision/ikke-formidlingsprovision på baggrund af MiFID's regler, kan bestyrelsen "fordele" investorerne på baggrund heraf. Investorerne skal dog orienteres om, at de nu er medlem i andelsklasse x eller y.

Dette bør kunne besluttes af bestyrelsen, således at investorerne i den hidtidige afdeling automatisk fortsætter i den andelsklasse, der er relevant set ud fra, om andelene bruges i en porteføljeplejeaftale eller ikke. Det forudsættes, at ingen af investorernes vilkår forringes ved den automatiske overflytning til den relevante andelsklasse inden for samme afdeling.

Da det ud fra klassernes karakteristika er givet, hvilken klasse de enkelte investorer kommer til at tilhøre, og da der således ikke er noget at tage stilling til for investorerne, synes det ikke nødvendigt eller at give mening at inddrage investorerne.

Vi er opmærksomme på, at Finanstilsynet tidligere har taget stilling til spørgsmålet i en situation, hvor det er underforstået, at der er en valgmulighed for den enkelte investor. Vi har nu behov for at få afklaret, hvad der gælder i en situation, hvor der reelt ikke er noget at tage stilling til for investorerne, og hvor ingen af investorernes vilkår forringes.

Under de givne forudsætninger, dvs. hvis de to nye andelsklasser alene skal differentiere på formidlingsprovision/ikke-formidlingsprovision på baggrund af MiFID's regler, er det således positivt, at bestyrelsen - dvs. i praksis investeringsforvaltningsselskabet - kan "fordele" investorerne på baggrund heraf. Investorerne skal dog orienteres om, at de nu er medlem i andelsklasse x eller y.

Bemærk, at det er Finanstilsynets vurdering, at LIF ikke giver mulighed for, at en andelsklasse kan opdeles. LIF giver alene mulighed for, at en andelsklasse kan afvikles, jf. § 109 i LIF, efter beslutning herom på en generalforsamling. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, at foreningen overfører medlemmernes andele til en anden andelsklasse i samme afdeling. Der kan ske overflytning af investorer fra én klasse til en anden.

Nyt eksempel

I en eksisterende afdeling, der allerede er opdelt i andelsklasser, etablerer bestyrelsen som konsekvens af MiFID II's regler én ny andelsklasse i samme afdeling: En DKK-andelsklasse uden provisionsbetaling, hvor andelene alene kan indgå i porteføljeplejeordninger. I afdelingen findes i forvejen alene én andelsklasse denomineret i EUR og én andelsklasse denomineret i DKK, som begge er med provisionsbetaling. Den eksisterende DKK-klasse og den nyoprettede DKK-klasse uden provisionsbetaling differentierer alene på formidlingsprovision/ikke-formidlingsprovision på baggrund af MiFID's regler.

Da formålet med den nye andelsklasse uden provision alene er at kunne leve op til MiFID II's regler om, at visse kunder ikke må belastes med formidlingsprovision, bør bestyrelsen derfor kunne "overføre" de pågældende investorer til den nye DKK-klasse uden provision. De investorer, der flyttes over i den nye andelsklasse, skal dog orienteres om, at de nu er medlem i en ny andelsklasse.

Eftersom investorerne i eksemplet overføres fra én klasse til en anden, vurderes reglerne i § 109 i lov om investeringsforeninger m.v. ("LIF") ikke at finde anvendelse. I stedet anvendes reglerne i LIF § 18 om etablering af andelsklasser, hvilket kan besluttes af bestyrelsen under forudsætning af, at vedtægterne indeholder en bemyndigelse til bestyrelsen til at etablere andelsklasser i afdelingen. Det vil sige, at dette eksempel skal behandles på samme måde, som hvis overførslen af investorerne var sket i en afdeling, som ikke er opdelt i andelsklasser i forvejen, jf. Finanstilsynets tidligere svar af 1. november 2016.

Finanstilsynets svar

Finanstilsynet har d.d. bekræftet, at de er enige i, at bestyrelsen i det konkrete tilfælde kan overføre investorer fra den gamle DKK andelsklasse til den nye DKK andelsklasse. Investorerne skal orienteres herom, herunder hvorfor.

Rådgiver oplyste den 31. januar 2017 følgende:

I dag betaler en af de afdelinger, som påtænkes opdelt i andelsklasser, 0,75 pct. i formidlingsprovision. Efter en opdeling i henholdsvis en andelsklasse med formidlingsprovision (andelsklasse A) og en andelsklasse uden formidlingsprovision (andelsklasse B), vil der alene blive opkrævet 0,75 pct. i formidlingsprovision i andelsklasse A.

Set ud fra et afdelingsperspektiv, hvor investorerne i afdelingen efter opdeling i andelsklasser eksempelvis fordeles med 50 pct. i andelsklasse A og 50 pct. i andelsklasse B vil omkostningerne - som omtalt opgjort for afdelingen - til formidlingsprovision således alene udgøre 0,375 pct. Investorerne i andelsklasse A får dog ikke glæde af denne omkostningsreduktion for afdelingen, eftersom de fortsat betaler 0,75 pct. i formidlingsprovision.

Supplerende kan det oplyses, at der ved en opdeling i andelsklasser, hvor der differentieres på omkostninger, er et forbud mod at lade en andelsklasse afholde omkostninger som vedrører en anden andelsklasse. Investorer i andelsklasse B vil være afskåret fra at få den rådgivning, som via distributionsbankerne stilles til rådighed for investorerne i andelsklasse A og som disse investorer betaler for via opkrævning af formidlingsprovisionen.

Svaret må således være, at de investorer, der har beviser, som skal betale formidlingsprovision (andelsklasse A), betaler samme beløb i formidlingsprovision før og efter opdelingen. Investorerne i andelsklasse B betaler ingen formidlingsprovision (efter opdelingen).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi gør følgende argumenter gældende:

Generelt om opdeling på andelsklasser i et minimumsbeskattet investeringsinstitut

Ligningslovens § 16 C, stk. 2, opstiller som overordnet betingelse for, at et investeringsinstitut kan have skattemæssig status som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at alle andele i afdelingen berettiger deltagerne til samme forholdsmæssige afkast af hver enkelt aktiv eller passiv. Det forholdsmæssige afkast skal ifølge bestemmelsen opgøres efter forholdet mellem pålydende af det enkelte bevis og samtlige beviser i afdelingen.

Eksempler på typer af andelsklasser i et investeringsinstitut, omfattet af ligningslovens § 16 C

Ifølge forarbejderne til L 95 2011/12 udelukker bestemmelsen i ligningslovens § 16 C, stk. 2, at der i en andelsklasse kan være klassespecifikke aktiver, idet afkastet fra de klassespecifikke aktiver kun tilskrives den pågældende andelsklasse og ikke alle investorerne i afdelingen.

I forarbejderne opregnes herudover nogle konkrete eksempler på, hvilke parametre andelsklasserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan differentiere på, nemlig:

1. Administrationsomkostninger
2. Tilskrivning af afkastet i forskellige valutaer i andelsklasserne/denominering af andelsklasser i forskellige valutaer (dog uden klassespecifikke aktiver i form af valutaderivater)
3. Udloddende/teknisk udloddende
4. Frivillig udlodning (merbeløb).

Betingelsen i ligningslovens § 16 C, stk. 2, om, at det forholdsmæssige afkast skal fordeles efter pålydende værdi, gælder ikke for de nævnte parametre, da der ikke differentieres på afkast af aktiver og passiver af fællesporteføljen.

Skattepraksis

Der henvises til SKM2016.564.SR - Skatterådets bindende svar af 15. november 2016 (offentliggjort den 1. december 2016).

I denne sag bekræftede Skatterådet, at investeringsbeviser ikke kunne anses for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut mv., og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Dette gjaldt, uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.

Om selve transaktionerne i den pågældende sag var følgende oplyst af spørgeren:

"Investeringsforeningen X overvejer p.t., hvordan man bedst implementerer de nye regler og sikrer, at investorerne behandles korrekt. Den enkelteste og bedste løsning for investorerne synes umiddelbart at være, at investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v. får omdannet deres andele til en ny andelsklasse med lavere omkostninger, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision.

...........

Konkret vil ændringen blive gennemført ved, at bestyrelsen træffer beslutning om, at der i de enkelte afdelinger oprettes to nye andelsklasser; en ny andelsklasse med lavere omkostninger, som specifikt forbeholdes investorer, der har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v., og en andelsklasse, som fortsætter på uændrede vilkår og dermed svarer til de nuværende andele. Stemmerettigheder og økonomiske rettigheder i de to andelsklasser er i øvrigt uændrede efter opdelingen."

Der oplyses ikke yderligere af spørgeren om den tekniske fremgangsmåde.   

Af afgørelsen fremgår det, at Skatterådet har lagt vægt på følgende forhold:

1. Alle afdelinger i investeringsforeningen var ejet af en bred kreds af investorer, som ikke har et interessefællesskab.
2. Opdelingen i andelsklasser sker udelukkende for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision og for at sikre, at investorerne med aftaler om diskretionær porteføljepleje (og uafhængig rådgivning) i pengeinstitutterne ikke belastes med formidlingsprovision
3. Opdelingen i andelsklasser er ikke båret af et hensyn om at opnå økonomiske fordele eller spare skat.
4. Værdien af andelene i de to andelsklasser er umiddelbart efter opdelingen uændret og helt den samme.
5. Opdelingen medfører ikke, at der sker nogen forskydning af værdierne mellem de to andelsklasser/investorerne. På det tidspunkt, hvor afdelingen opdeles i andelsklasser, ejer alle investorerne forholdsmæssigt lige meget af aktiverne og passiverne i foreningen, og det vil de også gøre efter en eventuel opdeling i andelsklasser.
6. Investorerne i de to andelsklasser bevarer efter opdelingen de samme rettigheder, idet de fortsat er berettiget til et forholdsmæssigt afkast af afdelingens formue, dog således at administrationsomkostningerne frem over skævdeles.

SKAT's Juridiske Vejledning

Endvidere henvises til afsnit C.D.1.1.10.8.6. i Den juridiske vejledning. Her fremgår det, at opdeling af en minimusbeskattet afdeling i andelsklasser ikke skal anses for en afståelse af andelen, når forskellen mellem andelsklasserne består i, at omkostningerne skævdeles.

Generelt om spørgsmålene 1 og 2

Transaktionerne i spørgsmål 1 (opdeling i andelsklasserne A og B) og spørgsmål 2 (tildeling af nye beviser til medlemmer i andelsklasse B) skal ses i sammenhæng. Beslutning om henholdsvis opdeling i andelsklasserne A og B og tildeling af beviser i andelsklasse B træffes af generalforsamlingen på ét og samme tidspunkt og foretages i forholdet 1:1 - således som det tilsyneladende også var tilfældet i den ovenfor omtalte sag (SKM2016.564.SR).

Ad spørgsmål 1:

Opdelingen i andelsklasserne A og B medfører efter vores opfattelse ikke, at der indtræder afståelsesbeskatning hos investorerne. Der er ingen materielle forskelle mellem henholdsvis beviserne i de hidtidige afdelinger og andelsklasse A.

Det er derfor vores vurdering, at det stillede spørgsmål skal besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2:

Det er vores opfattelse, at generalforsamlingens beslutning om udstedelse af beviser i andelsklasse B ikke medfører afståelsesbeskatning. Medlemmer i andelsklasse B bevarer deres økonomiske rettigheder, når bortses fra forskydningerne i rettighederne, der fremkommer som en konsekvens af den gennemførte omkostningsdifferentiering. Medlemmer af andelsklasse B modtager således samme afkast fra de underliggende aktiver, ligesom medlemmernes stemmerettigheder er upåvirkede af opdelingen.

Der henvises til omtalen ovenfor af SKM2016.564.SR. SKAT's begrundelser i sagen, se hertil oplistningen ovenfor af en række momenter, gør sig tilsvarende gældende for afdelinger af investeringsforeningen I.

Det stillede spørgsmål skal efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 3:

I denne situation indebærer opdelingen, at investeringsbeviser med tilknytning til andelsklasse A bevarer den hidtidige notering på Nasdaq Copenhagen, mens beviser, knyttet til andelsklasse B, ikke vil være noteret på Nasdaq Copenhagen eller optaget til handel på et andet reguleret marked.

I praksis antages det, at ændringer af vedtægterne for aktieselskaber medfører, at aktierne i selskabet skattemæssigt anses som afstået, hvis ændringerne er så væsentlige, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringerne. Den samme vurdering skal foretages i forbindelse med vedtægtsændringer af investeringsforeninger, se hertil eksempelvis præmisserne i SKM2016.564.SR, omtalt ovenfor.

En ændring af vedtægterne for investeringsforeningsafdelingerne I, hvorefter beviser i andelsklasse B ikke noteres på Nasdaq Copenhagen (eller optages til handel på et andet reguleret marked), kan ikke anses som en ændring, der udløser afståelsesbeskatning. Dette begrunder vi således:

• På skatteområdet findes der ingen afgørelser, der kan støtte et synspunkt om afståelsesbeskatning som følge af, at selskabets aktier opdeles i aktieklasser, der alene differentierer på aktiens status som henholdsvis børsnoteret og unoteret.
• Medlemmerne i andelsklasse B modtager - uagtet afnoteringen - fortsat samme afkast fra de underliggende aktiver og passiver, ligesom medlemmernes stemmerettigheder er upåvirkede af opdelingen.
• Opdelingen udgør blot en omkostningsdifferentiering. En notering på Nasdaq Copenhagen udløser notorisk omkostninger i form af gebyrer, provisioner mv., og disse omkostninger skal udelukkende bæres af ejerne med beviser i andelsklasse (A), hvilket blot er udtryk for en omkostningsdifferentiering i forhold til andelsklasse B.
• En afnotering af beviser i andelskasse B fra Nasdaq Copenhagen har ingen skattemæssige eller pensionsafkastbeskatningsmæssige virkninger for afdelingernes investorer:

1. Efter aktieavancebeskatningslovens § 3 anses omsættelige investeringsbeviser altid for investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Personinvestorer med beviser i andelsklasse B er derfor fortsat omfattet af tabsfradragsbegrænsningsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A ved en afståelse af beviserne.
   Tilsvarende gælder, at selskabsinvestorer medregner gevinst og tab på investeringsbeviser efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 20 A, selv om beviserne de facto ikke er optaget til handel på et reguleret marked, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. 
2. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, sk. 3, skal pensionsafkastskattepligtige investorer medregne gevinst og tab på investeringsbeviser efter lagerprincippet. Investorer, der fremadrettet vil eje beviser i andelsklasse B (der ikke er noteret på Nasdaq Copenhagen eller optaget til handel på et andet reguleret marked) skal fortsat opgøre gevinst og tab på beviserne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 (lagerprincippet).

Sammenfattende er det vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af fremstillingen ovenfor, drejer sagen sig om, hvorvidt der i skattemæssig forstand er sket en afståelse af investeringsbeviser i de enkelte afdelinger. Det mener vi ikke er tilfældet, hvilket bekræftes af følgende to forhold:

• For det første bevares det enkelte medlems (indirekte) ejerskab til afdelingernes underliggende aktiver og afkastet heraf uden afbrydelse under processen med etablering af andelsklasserne A og B (sidstnævnte med eller uden afnotering).
  På intet tidspunkt under de tekniske "manøvrer" frem til den endelige opdeling, vil medlemmerne så at sige "slippe" ejerskabet til afdelingernes formue og afkastet heraf, hvilket bekræfter, at der ikke er grundlag for at statuere afståelsesbeskatning.
• For det andet bevares identiteten af beviserne uændret - bedømt henholdsvis før og efter ændringerne - bortset fra, at der indføres (en i praksis accepteret) omkostningsdifferentiering for så vidt angår formidlingsprovision samt omkostninger i forbindelse med notering på Nasdaq Copenhagen, hvilket ligeledes bekræfter, at der ikke bør statueres afståelsesbeskatning.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en generalforsamlingsbeslutning, hvorefter bestyrelsen foretager en opdeling af afdelingerne i investeringsforeningen I i henholdsvis andelsklasserne A og B, ikke skattemæssigt medfører en afståelse af medlemmernes investeringsbeviser, når det lægges til grund, at andelsklasse A viderefører afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B, jf. spørgsmål 2, adskiller sig fra andelsklasse A derved, at der ikke opkræves omkostninger til betaling af formidlingsprovision.

Begrundelse

Det er oplyst, at investeringsforeningen I er en kollektiv investeringsordning i henhold til UCITS-direktivet.

Det er desuden oplyst, at investeringsforeningen I er opdelt i afdelinger, som alle har status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., blev der med virkning fra 1. juli 2017 indført forbud mod, at pengeinstitutterne kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne, hvis de modtagne beløb kan henføres til kunder, der har indgået en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning med pengeinstituttet.

Investeringsforeningen I overvejer på denne baggrund at opdele afdelingerne, således at der i hver afdeling dels er en andelsklasse med lavere omkostninger og uden formidlingsprovision, som retter sig mod investorer, der har aftaler med pengeinstitutter om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, og en anden andelsklasse som retter sig mod investorer, som ikke har sådanne aftaler med et pengeinstitut. Det gør de for at ligne andre minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C.

I dette spørgsmål spørges, om en opdeling af afdelingerne i henholdsvis andelsklasserne A og B, medfører afståelse af medlemmernes investeringsbeviser, når det lægges til grund, at andelsklasse A viderefører afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B, jf. spørgsmål 2, adskiller sig fra andelsklasse A derved, at der ikke opkræves omkostninger til betaling af formidlingsprovision.

I dette spørgsmål skal det forudsættes, at de eksisterende investorer alle tildeles andele i andelsklasse A.

SKAT bemærker, at det er en betingelse for, at en afdeling i en investeringsforening kan være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C, at alle investorerne forholdsmæssigt får samme beløb udbetalt fra foreningen. Det vil sige, at såfremt en afdeling i en investeringsforening, som er minimumsbeskattet, kun udbetaler/refundere formidlingsprovision til nogle af investorerne, så kan foreningen ikke mere være minimusbeskattet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 433 af 16. maj 2012 kan en investeringsforening være opdelt i andelsklasser på den måde, at investorerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsomkostninger, men hvor udgifter til administration skævdeles, og så være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C.

SKAT finder derfor, at en afdeling i en investeringsforening kan være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, uanset at der i afdelingen er to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne er at administrationsomkostningerne varierer, så udgifterne til formidlingsprovision udelukkende belaster den andelsklasse, som udgifterne vedrører, men ikke den anden andelsklasse, hvor pengeinstitutterne mv. ikke modtager formidlingsprovision.

I SKM2016.564.SR fandt Skatterådet, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt bl.a. når investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C.

SKAT finder, at den påtænkte opdeling i andelsklasser i afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening, hvor alle investorerne bliver tildelt andele i andelsklasse A, ikke vil bevirke at investeringsbeviserne anses for afstået. Der er herved henset til, at afdelingerne er ejet af en bred kreds af investorer, at opdeling sker for at komme til at ligne andre danske minimumsbeskattede investeringsforeninger, som tilpasser sig de nye regler om formidlingsprovision, at opdelingen ikke sker af økonomiske hensyn og at der ikke sker formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser, da alle de eksisterende investorer tildeles andele i andelskasse A.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at generalforsamlingens samtidige beslutning om, at der gennemføres en tildeling af nye beviser til medlemmer, der skal allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke skattemæssigt medfører en afståelse af beviserne.

Begrundelse

De investorer, som fra start får tildelt beviser i andelsklasse A, men som har en aftale om diskretionær porteføljepleje, skal allokeres til andelsklasse B. Dette vil bevirke at andelsklassens udgifter vil være mindre end udgifterne i andelsklasse A i samme afdeling.

I dette spørgsmål er der således tale om, at de investorer, der fra start har fået andele i andelsklasse A umiddelbar efter allokeres til andelsklasse B, såfremt de har en aftale om diskretionær porteføljepleje med et pengeinstitut mv.

Det vil sige, at på det tidspunkt, hvor de allokeres til andelsklasse B, ejer investorerne forholdsmæssigt lige meget af aktiverne og passiverne i afdelingen, og det vil de også gøre efter allokeringen.

SKAT finder, at den påtænkte allokering til andelsklasse B ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne anses for afstået. Det gælder såvel andelsklasse A og B. Der er herved henset til, at afdelingerne i investeringsforeningen er ejet af en bred kreds af investorer, allokeringen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med allokeringen.

SKAT bemærker, at det er en forudsætning for at forblive et minimumsbeskattet investeringsinstitut, at investorerne i en andelsklasse hver især skal afholde forholdsmæssigt samme andel af administrationsomkostningerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at besvarelsen af spørgsmål 1 ikke påvirkes af, at der fastsættes vedtægtsmæssige bestemmelser om, at andelsklasse B - i modsætning til andelsklasse A, der bevarer den hidtidige afdelingsnotering på Nasdaq Copenhagen - hverken optages til notering på Nasdaq Copenhagen eller til handel på et andet reguleret marked.

Begrundelse

Som det fremgår af bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 3, har det ingen betydning for opgørelsen af gevinst og tab på omsættelige investeringsbeviser, om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Det gælder således også for investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsforeninger.

Den i dette spørgsmål påtænkte vedtægtsændring vil betyde, at andelsklasse A vil have udgifter til noteringen m.v., som andelsklasse B ikke vil have.

Som det også fremgår af begrundelsen til spørgsmål 1, kan en afdeling i en investering godt være opdelt i andelsklasser, hvor størrelsen af administrationsomkostninger er forskellig, og fortsat være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C.

I SKM2016.564.SR fandt Skatterådet, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt bl.a. når investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C.

SKAT finder, at vedtægtsmæssige bestemmelser om at andelsklasse B - i modsætning til andelsklasse A, der bevarer den hidtidige afdelingsnotering på Nasdaq Copenhagen - hverken optages til notering på Nasdaq Copenhagen eller til handel på et andet reguleret marked, ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne i de minimumsbeskattede afdelinger anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsforeningsafdelingerne er ejet af en bred kreds af investorer, opdelingen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med vedtægtsændringen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C, stk. 1 og 2

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

  Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. (...)

 (...)

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

  Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1

Hvis (...) et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, (...) skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

Investeringsforeningslovens § 18

Vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en dansk UCITS kan indeholde bestemmelser om, at den danske UCITS' afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og at bestyrelsen kan etablere andelsklasser i en afdeling. I en bestående afdeling i en investeringsforening eller SIKAV skal afdelingens investorer dog først på en generalforsamling have truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. (...) Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.

  Stk. 2. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om at etablere en andelsklasse, skal den danske UCITS give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 4. (...)        

  Stk. 3. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.

  Stk. 4. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.

 (...)

Investeringsforeningslovens § 109, stk. 1

Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV træffes af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

(...)

Lov om finansiel virksomhed §§ 46 a og 46 B som indsat ved lov nr. 632 af 8. juni 2016

  § 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende institut eller selskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med instituttet eller selskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

  § 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføljepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kunder.  (...) Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. (...)

(...)

Forarbejder

Af svaret til spørgsmål 7 til lov nr. 392 af 25. maj 2009 (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.) fremgik bl.a. følgende:

En opdeling i andelsklasser medfører ikke nogen indskrænkning i den indflydelse, en investor har som medejer af en investeringsforening. I henhold til lovforslaget stemmer en investor i en andelsklasse således på lige fod med investorer i andre andelsklasser, hvad angår forhold som vedrører alle investorerne. Er der imidlertid tale om et forhold, der alene vedrører én andelsklasse, vil det kun være denne klasses medlemmer, der har stemmeret. Ved afvikling af en andelsklasse er det f.eks. kun den pågældende andelsklasses medlemmer, der kan stemme.

Lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 af 29. februar 2012) (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.)

(...)

Endelig indebærer forslaget, at det bliver muligt at oprette andelsklasser, hvor forskellen mellem de forskellige andelsklasser ligger i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, der skal bæres af deltagerne i de respektive andelsklasser.

(...)

Det foreslåede stk. 2 i ligningslovens § 16 C fastslår, at adgangen til at vælge sig omfattet af reglerne i ligningslovs § 16 C er betinget af, at beviserne i investeringsinstituttet eller afdelinger heri berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelingen. Bestemmelsen svarer til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 14, dog med den ændring, at reglen om, at beviserne i foreningen skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden ikke er videreført.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil således inden for den beskrevne ramme kunne være opdelt i andelsklasser.

Dermed vil investeringsinstitutter eksempelvis kunne være opdelt i andelsklasser, hvor opdelingen fungerer på den måde, at der opgøres et samlet afkast, som fordeles forholdsmæssigt mellem deltagerne, men hvor deltagere i en andelsklasse f.eks. får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i euro, mens deltagere i en anden andelsklasse får afkastet tilskrevet i danske kroner, og deltagere i en tredje andelsklasse får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i dollar osv.

Betingelsen om, at beviserne skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelinger heri, er således ikke til hinder for en differentiering mellem deltagerne i forhold til, hvilken valuta minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb udbetales eller godskrives i. Derimod er betingelsen til hinder for, at investeringsinstituttet kan opnå eller bevare status som minimumsbeskattet, hvis der sker en opdeling i andelsklasser, hvor der i de forskellige andelsklasser indgår klassespecifikke aktiver, f.eks. finansielle kontrakter til afdækning af valutakursrisici.

Investeringsinstitutter vil også kunne være opdelt på den måde, at deltagerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsudgifter, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles. Det vil sige, der f.eks. kan være en opdeling i to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene ligger i, at deltagerne i den ene andelsklasse skal bære 30 pct. af administrationsudgifterne, mens den anden andelsklasse skal bære de resterende 70 pct.

(...)

Spørgsmål 2 til lov nr. 632 af 8. juni 2016 (LF 159 2015/16) Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II))

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for de skattemæssige konsekvenser for investorer, der på grund af den planlagte forskudte ikrafttræden af MIFID II, skal have tilbageført formidlingsprovision? Herunder bedes ministeren konkret forholde sig til denne problemstilling: Konsekvensen af den forskudte ikrafttræden er, at investor skal have en provision tilbage, der ikke er betalt direkte af investor. Provisionen er betalt via et nedslag i investors afkast. Skal det beløb, der tilbageføres ses som skattepligtigt merafkast? Hvis ja, skal afkastet beskattes som kapitalafkast eller som personlig indkomst?

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at den planlagte forskudte ikrafttræden ikke har noget at gøre med de skattemæssige konsekvenser.

De skattemæssige konsekvenser er en følge af lovforslagets forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision bl.a. i tilfælde, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig porteføljepleje. Pengeinstitutterne kan vælge at efterleve forbuddet ved ikke at modtage formidlingsprovisioner, hvorved der ikke vil være provision, som skal tilbageføres til investor, og dermed ikke noget skattespørgsmål.

Det er kun i tilfælde, hvor pengeinstitutterne fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, at der skal ske en videregivelse til investorerne. Spørgsmålet om, de skattemæssige konsekvenser ved at videregive formidlingsprovisioner, som er fratrukket i afkastberegningen i investeringsforeningen, har jeg forelagt for skatteministeren, som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

"Der er tale om en situation, hvor en provision mv. betales til en investor. Der er tale om et beløb, som betales fra fx et investeringsinstitut via et pengeinstitut til investor. Det lægges ved besvarelsen til grund, at pengeinstituttet blot videreformidler beløbet til investor, og at der således ikke er tale om et beløb, som pengeinstituttet har ret til.

I en sådan situation vil der reelt være tale om en udbetaling af et beløb fra investeringsinstituttet til investor. Sådanne beløb vil blive beskattet på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne.

Det udbetalte beløb vil være skattepligtigt for ejeren af investeringsbeviset på lige fod med øvrigt udbytte fra det pågældende investeringsinstitut. Det vil sige, at hvis der fx er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er aktiebaseret, skal beløbet kvalificeres som aktieindkomst. Hvis der derimod er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er obligationsbaseret, eller et investeringsselskab, vil beløbet skulle kvalificeres som kapitalindkomst."

Praksis

SKM2016.564.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt bl.a. når investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C.

C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(...)

Bemærk

Såfremt en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen omfattet af ABL § 19, og SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 2. 

(...)

C.D.1.1.10.8.6 Opdeling af minimumsbeskattet afdeling i andelsklasser - vedtægtsændring

Når en eksisterende afdeling af en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, anses afdelingen fortsat skattemæssigt for en enhed.

En investeringsforening kan være minimumsbeskattet, uanset at afdelingen er opdelt i andelsklasser, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at omkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C. Der er ikke ved indførelsen af muligheden for skævdeling af omkostninger, taget stilling til hvilke konsekvenser det har, hvis en eksisterende minimumsbeskattet afdeling opdeles i andelsklasser, som opfylder betingelserne for, at afdelingen efter opdelingen er minimumsbeskattet.

SKAT finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklasserne består i, hvilken valuta der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen omfattes af ABL § 19. 

Om en vedtægtsændring i en afdeling bevirker, at investeringsbeviserne anses for afstået, beror - ligesom det gør for vedtægtsændringer i aktieselskaber - på en konkret vurdering af vedtægtsændringen.

SKAT finder, at en vedtægtsændring i en eksisterende minimumsbeskattet afdeling efter en konkret vurdering ikke skal anse for en afståelse af investeringsbeviserne, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i at omkostningerne skævdeles.

C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

(...)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og

• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

(...)

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

(...)

C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

(...)  

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

(...)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 3

Omsættelige investeringsbeviser anses altid for investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 20 A

Gevinst og tab på omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 9, 10 og 17 og kapitel 6-9, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2. For de investeringsinstitutter, der har mindre end otte deltagere, er det en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsinstituttet ikke investerer i fordringer på selskaber, som en deltager i investeringsinstituttet er koncernforbundet med efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3

(...)

Stk. 3. Gevinst eller tab på (...) investeringsbeviser, (...) opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). (...)

(...)

SKAT henviser også til gennemgangen af dette underspørgsmål 1.

Forarbejder

Den nuværende § 3 i aktieavancebeskatningslovens blev indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgik følgende:

Det foreslås, at omsættelige investeringsforeningsbeviser defineres således, at de altid anses for investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Forslaget indebærer, at omsættelige investeringsforeningsbeviser i forhold til beskatning m.v. altid omfattes af reglerne for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, uanset om de reelt er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.

Forslaget har kun betydning for personer, der har omsættelige investeringsforeningsbeviser. For selskaber sondres der allerede efter gældende regler ikke mellem omsættelige beviser optaget til handel på et reguleret marked og beviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked - samme regler gælder for begge typer.

Efter de gældende regler for personer afhænger den skattemæssige behandling af gevinst og tab på omsættelige beviser principielt af, om beviset er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Reelt har sondringen dog kun betydning i forhold til beviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.

For beviser i disse investeringsforeninger, der er optaget til handel på et reguleret marked, er gevinst skattepligtig (aktieindkomst), mens adgangen til fradrag for tab er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kan fradrages i gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

For beviser i disse investeringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, gælder ligeledes, at gevinst er skattepligtig (aktieindkomst) - som gevinst på et værdipapir, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. I forhold til tab er det specifikt fastsat, at disse omfattes af reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Det vil sige, at fradrag for tab er kildeartsbegrænset, så tab kun kan fradrages i gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Det betyder, at personer, der har omsættelige beviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke kan modregne gevinst og tab på beviserne. Hvis en person i samme indkomstår udelukkende har solgt beviser i en sådan investeringsforening, hvor nogle er solgt med gevinst og nogle med tab, så beskattes vedkommende af hele gevinsten i salgsåret. Tabet kan ikke modregnes i gevinsten, men må fremføres til et senere indkomstår, og kan så fradrages, hvis personen får udbytter eller gevinster fra værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Den manglende modregningsadgang inden for samme bevistype er ikke hensigtsmæssig. Med forslaget indføres der en modregningsadgang, i og med at gevinsterne ændrer karakter fra en gevinst på et bevis, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til en gevinst på et bevis, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Med forslaget genindføres det princip for definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser, der var gældende indtil den 1. januar 2010. Frem til dette tidspunkt omfattede definitionen af børsnoterede aktier m.v. omsættelige investeringsforeningsbeviser. Begrebet »børsnoteret« svarer i vidt omfang til det gældende begreb »optaget til handel på et reguleret marked«.

Praksis

C.B.4.5.2 Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

(...)

(...) omsættelige investeringsbeviser altid for optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 3 (...)

Tab på omsættelige investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 21, er derfor kildeartsbegrænset efter samme regler som tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 A og afsnit C.B.2.2.1.4. Det gælder, uanset om investeringsbeviserne rent faktisk er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. 

Reglerne i ABL § 21 gælder ikke for gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19 og afsnit C.B.4.2.

(...)

C.B.4.6 Selskabers gevinst og tab på investeringsbeviser m.v.

(...)

Selskaber skal opgøre gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter samme regler som skattepligtige porteføljeaktier. Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier gælder ikke for investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL § 20 A, stk. 1, og afsnit C.B.2.3.6.

(...)

SKAT henviser også til gennemgangen af dette underspørgsmål 1.