Parter

H1 - H2

(Advokat, René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokat, v/adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Fløystrup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 19. december 2014, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt H1/H2 er en virksomhed i momsmæssig forstand.

H1 - H2 ved SB har principalt nedlagt påstand om, at deres momstilsvar for perioden 1. juli 2008 31. december 2010 skal nedsættes med 208.439 kr. og subsidiært, at momstilsvaret for samme periode skal henvises til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Den indbragte afgørelse:

Landsskatteretten har den 24. september 2014 truffet følgende afgørelse i sagen:

"...

Sagen drejer sig om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på grund af en difference mellem bogført og angivet afgiftstilsvar, og at virksomhedens delaktivitet med motorsportsvirksomhed ikke er anset for økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse ændres.

Faktiske oplysninger

Generelt:

H1/H2 (herefter benævnt virksomheden) er drevet af A (herefter benævnt indehaveren), der har etableret virksomheden den 13. november 1995.

Virksomheden er registreret i indehaverens ægtefælles navn.

Aktiviteterne i malerfirmaet består i udlejning af lokaler til og malerarbejde for G1.

I 2000 har indehaveren opstartet virksomheden "H2" under samme CVR-nr. som malerfirmaet

Den samlede virksomhed er halvårs-afregnende i forhold til indsendelse af momsangivelser.

Differencer mellem bogført og angivet afgift:

Det fremgår af et sagsnotat fra SKAT, at der har været afholdt et møde mellem SKAT og virksomhedens revisor den 1. november 2011 med følgende beskrivelse:

"...

Kontrol foretaget hos revisor.

Han oplyste, at det er A der har indsendt momsangivelserne.

Revisors opgave er at lave årsregnskab og selvangivelse.

Revisor opgør hvert år momsen, så A kan se hvordan momsen ser ud.

Dette har A ikke reageret på. (...).

..."

SKAT har ved en gennemgang af virksomhedens bogføring og momsangivelser for perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2011 konstateret følgende differencer:

Perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008:

Bogført udgående afgift	240.097 kr.
Angivet udgående afgift	92.875 kr.
For lidt angivet udgående afgift	147.222 kr.
Bogført indgående afgift	172.353 kr.
Angivet indgående afgift	92.875 kr.
For lidt angivet indgående afgift	79.478 kr.

Perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009:

Bogført udgående afgift	205.412 kr.
Angivet udgående afgift	160.000 kr.
For lidt angivet udgående afgift	45.412 kr.
Bogført indgående afgift	149.950 kr.
Angivet indgående afgift	165.000 kr.
For meget angivet indgående afgift	15.050 kr.

Perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010:

Bogført udgående afgift	122.000 kr.
Angivet udgående afgift	121.000 kr.
For lidt angivet udgående afgift	1.000 kr.
Bogført indgående afgift	11.900 kr.
Angivet indgående afgift	117.000 kr.
For meget angivet indgående afgift	105.100 kr.

Perioden 1. januar 2011 - 30. juni 2011:

Bogført udgående afgift	40.689 kr.
Angivet udgående afgift	60.000 kr.
For lidt angivet udgående afgift	19.311 kr.
Bogført indgående afgift	7.912 kr.
Angivet indgående afgift	58.600 kr.
For meget angivet indgående afgift	50.688 kr.
I alt	265.683 kr.

SKAT har desuden konstateret en bogføringsfejl vedrørende udgående afgift på 72.500 kr.

SKAT har herefter opgjort en samlet difference mellem bogført og angivet afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2011 på 193.183 kr.

Virksomhedens revisor har i e-mail af 9. oktober 2012 kommet med bemærkninger til SKATs opgørelse af differencer og har i den forbindelse for perioden 1. januar - 31. december 2010 anført, at den bogførte indgående afgift rettelig skulle være 20.706 kr. og ikke 11.900 kr. som anført af SKAT. Dette betyder ifølge revisoren en ændring på 8.806 kr.

SKAT har hertil i brev af 6. marts 2013 udtalt, at beløbet vedrørende 2010 tilsyneladende må skyldes en efterpostering SKAT ikke har været opmærksom på, og den indgående afgift for 2010 derfor kan forhøjes med 8.806 kr.

Revisoren har for 2008 anført, at der ikke er bogført moms af et tilmeldingsgebyr på 850 kr. vedrørende køb/leje af en DTC-bil, og af reservedele/reparationer for 60.000 kr. Dette betyder ifølge revisoren en ændring af indgående afgift på i alt 15.212 kr.

SKAT har hertil i brev af 6. marts 2013 udtalt, at der ikke er fremlagt dokumentation for de pågældende udgifter, og at der derfor ikke kan tages stilling hertil.

Det fremgår i den forbindelse af en udskrift fra virksomhedens konto 2760 om "Licens SM", at der pr. 15. april 2008 er bogført en udgift vedrørende bilag 55 på 850 kr. Det pågældende bilag fremgår ikke af virksomhedens konto for indgående moms for 2008.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2008 og 2009, at der har været følgende indtægter og udgifter vedrørende motorsportsaktivteten:

	2008	2009
Sponsorindtægter	223.756 kr.	372.000kr.
Tilmeldingsgebyr Køb/leje af DTC bil	-454.095 kr.	-454.035 kr.
Reservedele/reparationer	-248.226 kr.	0 kr.
I alt	-478.565 kr.	-392.035 kr.

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2010, at ikke har været nogen sponsor eller præmieindtægter, men en udgift til tilmeldingsgebyr på 40.000 kr.

Virksomhedens indehaver har ifølge en dom fra Retten i Y2 af 20. august 2012 i en sag om, hvorvidt det er berettiget, at Landsskatteretten har stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse om, at motorsportsaktiviteten ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2005-2007, afgivet følgende forklaring:

"Sagsøgeren, A har forklaret, at han for ca. 20 år siden begyndte at interessere sig for gokartkørsel og motorsport på hobbyplan. Hans 2 børn, SJ og SM var med ham, fra de var små. SM begyndte at køre gokart som 8 årig og SJ som 11 årig.

SM er nu 27 år og SJ 24 år. Da SM var 8 år gammel, fik hun en gokart i julegave og begyndte at køre i klub i Y1. Senere kom også SJ i klubben, og han blev på et tidspunkt nr. 2 til et danmarksmesterskab. Dansk Automobilsportsunion (DASU) blev interesseret i børnene og støttede dem, og de begyndte at køre løb i udlandet. SM fik således et sponsorat fra en italiensk gokartfabrik. SJ kørte også i Italien og havde en spansk sponsor. Børnene var til løb i udlandet ca. 1 gang månedlig, og sagsøgeren var med dem. Ind i mellem trænede og løb de. I 2007/2008 skiftede de til DTC, der står for Dansk Touring Car, der er den største klasse i Danmark for standardbiler. Børnene kom nu af og til i tv. De kørte i biler, som de lejede for et år ad gangen. Det var nu langt nemmere at få sponsorer.

Det var sagsøgeren, der stod for planlægningen og tog sig af gæsterne og sponsorerne i forbindelse med løbene. Fra 2010 blev der ikke længere kørt DTC løb. Dette skyldes ifølge sagsøgeren finanskrisen, der afholder folk fra at være sponsorer. Sagsøgeren og børnene er imidlertid “klare til start", hvis tiderne bliver bedre. SM er uddannet som dekoratør. Da hun kørte løb, fik hun støtte fra Team Danmark og DASU.

Den del af sagsøgerens virksomhed, der vedrører motorløb, har givet underskud, fordi det har knebet med sponsoraterne, men der ville have været overskud nu, hvis finanskrisen ikke var kommet. Sagsøgeren rettede i år 2000 telefonisk henvendelse til Told-og Skatteregionen, fordi sponsorindtægterne var begyndt at stige. Før den tid havde han ikke betragtet sponsorbidragene som erhvervsindtægt. Han havde talt med sin revisor ME om problemet, og ME havde rådet ham til at kontakte Told og Skat. Han og ME havde talt om, at der måske skulle oprettes et særskilt selskab til motorsportsvirksomheden. Han fik imidlertid at vide, at motorsportsvirksomheden kunne “køre" under samme CVR-nummer, som hans personligt drevne malervirksomhed, H1. Han fik også at vide, at Told og Skat ville rette navnet på hans virksomhed, der herefter hed H1/H2.

I år 2000 havde H2 isoleret set haft et underskud på 100.855 kr. Dette underskud henførte skattevæsenet til SM, men skatteankenævnet gav sagsøgeren medhold i, at underskuddet skulle henføres til ham. Både han og hans revisor var herefter af den sikre formening, at skattevæsenet nu havde accepteret, at H1 og H2 var én virksomhed. Sagsøgeren og hans revisor var til møde med skatteankenævnet, før afgørelsen blev truffet. Trods underskuddet var sagsøgeren overbevist om, at H2 isoleret set med tiden ville give overskud. Både han og hans børn lagde en meget stor arbejdsindsats i denne del af hans virksomhed.

Sagsøgeren er personlig indehaver af H1 og samtidig direktør i virksomheden G1, hvor der er ansat 5-10 malersvende. Han ejer ikke aktierne i G1. H1 driver virksomhed med at udleje lokaler til G1, og han udfører også personligt noget malerarbejde for G1. Der er ingen ansatte i H1.

Det fremgår af en afgørelse af september 2004 fra Skatteankenævnet vedrørende en klage over SKATs afgørelse om overførsel af resultat fra "H2" til indehaverens datter, at:

"På mødet blev fremført, at der er tale om et familieforetagende. Der er indtægter og udgifter, hvor ansvar/hæftelse m.v. ikke direkte kan henføres til en bestemt person.

De ordner alt det praktiske med at finde sponsorer, leje af varevognen, som anvendes i H2, tilmeldelse til løb, rejseplanlægning. De er økonomisk ansvarlig for, at alle udgifter i forbindelse med løbene bliver betalt. Det var Deres påstand, at børnene kun skulle køre løbene, hvorfor et skattemæssigt resultat må tilfalde Dem, da det er Dem, der reelt driver H2.

Efter det fremførte på mødet finder skatteankenævnet, at De må anses for ansvarlig for virksomheden.

Ankenævnet har ved afgørelsen kun vurderet de forhold, der er klaget over".

SKATs afgørelse

Virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2011 er forhøjet med i alt 193.183 kr.

Virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2008 - 31. december 2010 er forhøjet med 208.439 kr.

Differencer mellem bogført og angivet afgift:

Det er efter en gennemgang af virksomhedens bogføringsmateriale og momsangivelser konstateret, at afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2008 31. december 2010 opgjort efter momslovens § 56, stk. 1 er angivet med 193.183 kr. for lidt.

Heraf er der for perioden 1. januar 30. juni 2008 fratrukket moms med 19.210 kr.

Den almindelige frist for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar er 3 år efter angivelsesfristens udløb

Afgiftstilsvaret kan fastsættes efter fristen, fordi der efter SKATs opfattelse er begået en groft uagtsom eller forsætlig handling ved, at der ikke er reageret over de af revisoren opgjorte momstilsvar, hvorefter der ikke er sammenhæng mellem de angivne tilsvar og de af revisoren opgjorte, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3.

Derfor er der grundlag for at gennemføre ændringen af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar - 30. juni 2008 på 19.210 kr.

Det for lidt angivne afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2011 på 193.183 kr. opkræves herefter.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Den del af virksomhedens skattemæssige resultat, der kan henføres til motorsportsaktiviteten, har siden virksomhedens start udgjort følgende:

År                  Andel

2000              -100.855 kr.

2001              5.396 kr.

2002              -176.190 kr.

2003              -179.496 kr.

2004              -273.486 kr.

2005              -342.626 kr.

2006              442.195 kr.

2007              -679.353 kr.

2008              -478.565 kr.

2009              -392.035 kr.

2010              40.000 kr.

I alt               -3.099.405 kr.

Der er ikke en sådan sammenhæng mellem malervirksomheden og motorsporten, at de i momsmæssig henseende skal behandles som en samlet virksomhed, og de aktiviteter, der foregår i H2 er udelukkende begrænsede sponsorindtægter vedrørende indehaverens datter og søns kørsel for H2, samt store udgifter til tilmeldingsgebyr og reservedele/reparationer vedrørende deltagelse i løb.

Den pågældende motorsportsaktivitet kan ikke anses for at have et erhvervsmæssigt formål, men alene et privat, da det er virksomhedens indehavers børn, der deltager i motorsport, og udgifterne vedrører denne deltagelse.

Derudover er der ikke nogen sammenhæng mellem virksomhedens hovedaktivitet i form af malervirksomhed og motorsporten.

Det må ligeledes vurderes, at hvis det ikke havde været for den private interesse, havde en motorsportsvirksomhed været lukket på grund af de resultater, der er opnået gennem tiden, idet det bemærkes, at der i perioden 2000 - 2010 har været et samlet skattemæssigt underskud på 3.069.404 kr.

Den fratrukne moms for perioden 1. juli 2008 - 31. december 2010 på i alt 208.439 kr. kan derfor ikke godkendes.

Virksomhedens opfattelse

Der er vedrørende SKATs delafgørelse vedrørende differencer mellem bogføring og angivet afgiftstilsvar påstand om, at SKATs ændring af den indgående afgift for 2010 skal nedsættes med 8.806 kr.

Der er vedrørende SKATs delafgørelse om selvstændig økonomisk virksomhed nedlagt principal påstand om, at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skal nedsættes til 0 kr., da virksomheden skal anses for selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skal nedsættes til 0 kr., da der ikke kan nægtes fradrag for de pågældende udgifter, jf. EU-domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94.

Der er nedlagt mere subsidiær påstand om, at det opkrævede beløb på 208.439 kr. skal nedsættes med 15.212 kr.

Differencer mellem bogført og angivet afgift:

Det er til støtte herfor anført, at virksomhedens revisor for 2010 har konstateret en fejl i SKATs opgørelse over bogført købsmoms, idet købsmomsen vedrørende motorsportsaktiviteten rettelig udgjorde 20.706 kr. og ikke 11.900,67 kr. som ellers fremgår af bogføringen.

Derfor skal den bogførte indgående afgift ændres med 8.806 kr., således at ændringen af den indgående afgift for 2010 skal nedsættes med 8.806 kr. til 96.294 kr.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Der er principalt anført, at virksomhedens indehaver har kørt gokart i mange år, og at det er herfra, at hans børn har fået den store interesse. Tidligt kunne det konstateres, at begge børn havde store talenter. Fra starten blev de støttet af Team Danmark, og de deltog i løb over hele Europa. Efterhånden som børnene blev bedre til sporten, begyndte de at interessere sig mere for at køre biler. Indehaverens datter blev tilbudt at køre DTC-løb, hvilket hun gjorde for første gang i 2007. Indehaverens søn begyndte at køre DTC-løb i 2008.

Uanset om de har deltaget i go-kart-løb eller DTC-løb, har det krævet stor planlægning og mange ressourcer. I den forbindelse skal det eksempelvis nævnes, at der køres DTC-løb otte weekender om året, og at børnene herudover deltager i 15 træningsdage. Hver bil er tilknyttet to mekanikere, der sørger for bilerne fra fredag aften til søndag aften ved hvert DTC-løb.

Aktiviteten har som følge heraf en sådan intensitet, at den skal karakteriseres som erhvervsmæssig. Der kan ikke herske tvivl om, at indehaveren har de faglige forudsætninger for at drive H2. Han har gennem mange år opnået et stort kendskab til branchen, og på det tidspunkt, hvor børnene kørte gokart, sørgede han for al planlægning i forbindelse med den daglige træning og planlægningen af børnenes deltagelse i løb. Efter børnene begyndte at deltage i DTC-løb, og holdene for de enkelte biler overtog planlægningen af træningen og løbsdeltagelsen, har indehaveren haft det overordnede ansvar for virksomheden.

Der er tale om en type af virksomhed, hvor man ikke ved uddannelse kan opnå den nødvendige faglige ekspertise, idet denne alene kan opnås ved mangeårig interesse og deltagelse i sporten. Som følge af indehaverens mangeårige deltagelse i gokart og efterfølgende planlægning og koordinering af de løb, som børnene har deltaget i, har han de faglige forudsætninger for at drive virksomheden.

Det skal særligt understreges, at virksomheden drives professionelt, idet børnene over tid opnåede så stor kunnen indenfor branchen, at de blev anset for professionelle. Dette fremgår eksempelvis af det faktum, at begge børn er blevet støttet af Team Danmark, og at de har haft store sponsorindtægter m.v.

Virksomheden H2 kan ikke klassificeres som en hobbyvirksomhed, idet aktiviteten i virksomheden har været børnenes karriere, som selvsagt ikke er en fritidsbeskæftigelse.

Med hobbyvirksomhed forstås almindeligvis virksomhed, der udøves for indehaverens egen regning og risiko, mens motivet for hobbyvirksomhed ikke er opfyldelsen af almindelig erhvervsmæssige formål om overskudsgivende virksomhed på kort eller lang sigt. Motivet er derimod en opfyldelse af den pågældende persons private interesse af ikke-erhvervsmæssig karakter.

I den forbindelse skal det bemærkes, at indehaverens datter udover deltagelse i diverse løb, har deltaget i et tv program, og der er skrevet talrige artikler om hende, ligesom hun har deltaget i talrige sportsindslag på TV. Dette bekræfter, at motorsporten har været hendes primære fokus og karriere, hvorfor der selvsagt ikke kan være tale om en hobbyvirksomhed.

Det har alene været muligt for indehaverens børn at komme så langt i sporten, fordi virksomheden har været professionel anlagt. Allerede af denne grund svigter forudsætningen for, at der skulle være tale om en hobbyvirksomhed, idet en hobbyvirksomhed ikke har et systematisk eller professionelt tilsnit.

Indehaverens børn er kun holdt op med at køre løb, fordi sponsorindtægterne er blevet for små på grund af finanskrisen.

Virksomhedens indehaver har haft de faglige forudsætninger for at drive en sådan virksomhed og med en sådan intensitet, at det ikke kan betegnes som blot en hobby. Underskuddet har hele tiden været faldende, men indehaveren har haft en forventning om, at virksomheden med tiden ville give overskud.

Aktiviteten med racerkørsel har haft en betydelig reklameværdi for den øvrige del af virksomheden, idet børnenes succes og mediemæssige eksponering i høj grad har været med til at skabe opmærksomhed om hele virksomheden.

Derudover er det anført, at det har siden indkomståret 2000 været således, at alle indtægter og udgifter vedrørende motorsportsvirksomheden er afholdt af virksomheden. Baggrunden herfor var, at indehaveren i år 2000 telefonisk fik oplyst af Told-og Skatteregion Y3, at indtægterne kunne indgå i den eksisterende virksomhed under samme CVR-nr. uden behov for oprettelse af et selvstændigt CVR-nr. Herefter fik virksomheden tillægsbetegnelsen “/ H2".

Der foreligger ikke skriftlige ansættelseskontrakter m.v. for så vidt angår indehaverens børns tilknytning til H2. Imidlertid er alle indtægter og udgifter vedrørende børnenes motorsport indgået i H2 siden år 2000. Børnene har i forhold til de enkelte sponsorer, teams eller leverandører ikke påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko, idet alle udgifter og indtægter er indgået i H2.

Der er i de omhandlede år ikke udbetalt løn til børnene, idet den samlede drift af virksomheden ikke har været overskudsgivende.

Børnenes forpligtelse i H2 har været at køre de enkelte løb og repræsentere virksomheden og sponsorerne over for tredjemænd i forbindelse med de løb og motorsportsarrangementer de har deltaget i som kørere.

De indgåede sponsorkontrakter og teamaftaler er underskrevet i den enkelte kørers navn over for den enkelte sponsor og det enkelte team. Dette er en hel naturlig følge af, at H2 selvsagt ikke henset til virksomhedens karakter, har mulighed for at erstatte den ene kører med den anden kører, såfremt der måtte opstå komplikationer, der medfører, at en af kørerne ikke har kunnet opfylde de indgåede kontrakter.

Virksomhedens indehaver har i de omhandlede år forestået al drift af H2, bortset fra den konkrete motorløbsvirksomhed i form af kørsel af racerne. Kørerne har således alene skullet møde op og køre løbene, samt repræsentere sponsorerne. Herudover har indehaveren forestået al virksomhed.

Indehaveren har således indgået sponsoraftaler, planlagt løbssæsonen, forestået rejseplanlægning, tilmeldelse til de enkelte løb, leje af materiel, samt al anden forestående drift af H2.

Det er videre anført, at Retten i Y2 i sin dom har fundet det dokumenteret, at aktiviteten med motorsport indebærer et intensivt og betydeligt tidsforbrug, ligesom det lægges til grund at der er opnået betydelige indtægter herved.

Det gøres derfor gældende, at disse oplysninger og størrelsen af de opnåede indtægter fra aktiviteten medfører, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at aktiviteten ikke er blevet betragtet som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, jf. TfS 1997, 639, ligesom det ikke er et selvstændigt krav, at aktiviteten har opnået et overskud for at kunne kvalificeres som en økonomisk virksomhed i momslovens forstand, jf. UfR 1989.567.Ø.

Det er subsidiært anført, at det fremgår af EU-Domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94 (INZO), at den afgiftspligtiges rettigheder ikke kan ændres på baggrund af senere indtrådte faktiske omstændigheder.

Det fremgår hertil af kontorindstillingen, at det lægges til grund, at der ikke på noget tidspunkt har været drevet selvstændig økonomisk virksomhed, men dette er ikke korrekt, da skatteankenævnet tidligere har anerkendt, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Denne status omfatter økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Derfor må det baggrund af den nævnte dom fastholdes, at det ikke er berettiget, at SKAT har opkrævet moms med tilbagevirkende kraft.

Det er mere subsidiært anført, at der for 2008 ikke hverken er bogført købsmoms af en udgift til tilmeldingsgebyr løb/leje af DTC bil eller til reservedele/reparationer. Købsmomsen af disse udgifter kan opgøres til henholdsvis 212 kr. og 15.000 kr.

Derfor skal disse to beløb ikke medregnes ved opgørelsen af den fratrukne købsmoms for 2008, hvorved den fratrukne købsmoms for perioden 1. juli 2008 - 31. december 2011 skal nedsættes med 15.212 kr. til 193.227 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om opgørelse og angivelse af afgiftstilsvar:

Det fremgår af § 56 i daværende lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 om merværdiafgift (herefter benævnt momsloven), at:

"Stk. 1. Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Stk. 3. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker".

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, at registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

Efter bestemmelsens stk. 4 er afgiftsperioden for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Regler om selvstændig økonomisk virksomhed:

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Ifølge bemærkningerne til lovbestemmelsen er formuleringen i overensstemmelse med artikel 4 i det dagældende 6. momsdirektiv.

Den pågældende bestemmelse findes i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 med følgende ordlyd:

"Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Det fremgår af præmisserne 25-29 i EU-Domstolens dom af 26. september 1996 i sag C-230/94 (Renate Enkler), at:

"25 Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

26 I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27 Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28 I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29 Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen".

Det fremgår af præmis 21 i EU-Domstolens dom af 29. februar 1996 i sag C-110/94 (INZO), at retssikkerhedsprincippet er til hinder for, at den afgiftspligtiges rettigheder kan ændres på grund af senere indtrådte faktiske forhold. Heraf følger, at fra det tidspunkt, hvor myndighederne på baggrund af virksomhedens oplysninger har accepteret, at virksomheden er afgiftspligtig, kan dette principielt ikke senere ændres med tilbagevirkende kraft, afhængigt af om bestemte begivenheder indtræffer.

Difference mellem bogført og angivet afgift:

Retten finder i overensstemmelse med SKATs udtalelse, at den bogførte indgående afgift for 2010 kan forhøjes til 20.706 kr., svarende til en difference for 2010 på 96.294 kr.

Den påklagede opkrævning vedrørende differencer mellem bogført og angivet afgift for perioden 1. januar 2008 30. juni 2011 nedsættes herefter med 8.806 kr. til 184.377 kr.

Selvstændig økonomisk virksomhed:

Det lægges til grund, at H2 hverken indgår som part i de enkelte køre-eller sponsorkontrakter eller er angivet som helt eller delvis modtager af sponsorbidrag eller præmiepenge i de pågældende kontrakter, samt heller ikke har indgået kontrakter med det enkelte barn om ansættelse eller modtagelse af honorar fra det enkelte barn for sine ydelser over for denne ved barnets udøvelse af motorsport.

Henset hertil og til karakteren af den udøvede aktivitet med motorsport finder Landsskatteretten, at denne i helt overvejende grad er et udslag af indehaverens private interesse. Denne aktivitet kan således ikke anses som økonomisk virksomhed omfattet af momslovens § 3, og der er følgelig ikke fradragsret for moms af de afholdte udgifter i henhold til momslovens § 37.

Retten finder videre ikke, at de i INZO-dommen angivne retningslinjer er til hinder for, at SKAT i nærværende sag kan fremsætte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms. Indehaveren har i modsætning til de faktiske forhold i INZO-dommen ikke udøvet momspligtig virksomhed med motorsport. Følgelig er kravet om tilbagebetaling af tidligere udbetalte negative momstilsvar berettiget. Afgørelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Det bemærkes, at parternes tvist under denne sag alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt H2 har udøvet selvstændig virksomhed i momslovens § 3, stk. 1´s forstand.

Forklaringer

SJ har forklaret, at han startede med at køre gokart, da han var 10 år gammel, og at det hurtigt viste sig, at han havde talent. Han fulgte det traditionelle karriereforløb med først at køre gokart i Danmark og udlandet, hvorefter han rykkede op og kom til at køre biler i DTC-klassen. Han kan ikke huske, hvornår han rykkede op til DTC-klassen, men forud for oprykningen havde han gennem flere år opnået rigtig gode resultater indenfor gokart-kørsel. DTC-klassen, er den største bilklasse, man kan køre i Danmark. Det er en anerkendt bilklasse i hele Europa. Det er naturligt at starte med gokart og gå videre til at køre i DTC-klassen først i Danmark og dernæst videre til udlandet eksempelvis til Tyskland. DTC-klassen er langt mere professionel end de forskellige gokartklasser. Man skal være god for at få en kontrakt med et professionelt team, derudover skal man også stille med en sum penge for at køre for teamet.

I 2008 indgik han en kontrakt om at køre for G2, som det fremgår af kontrakten, der er gengivet i ekstrakten på side 85. Der er tale om en sædvanlig kontrakt indenfor den bilklasse, han kørte. Han forpligtede sig til at stå til rådighed for teamet som deltager i alle DTC løb i 2008 sæsonen og til i øvrigt at deltage i træninger, tests m.v.

Foreholdt, at der ikke af kontrakten mellem ham og G2 udtrykkeligt fremgår, hvilke resultater og sportslige mål han skulle opnå har SJ forklaret, at det af kontraktens punkt 12 fremgår, at G2 ville indgå aftale med en virkelig kompetent og erfaren kører, som kunne hjælpe ham på vej. Det var det mest interessante punkt for ham i kontrakten. Det lykkedes for teamet at tilknytte PT, som er en ung men kompetent kører, og som stod for at give ham sparring og at hjælpe ham i hans videre udvikling.

Han skulle som led i aftalen med teamet betale 700.000 kr. for 2008 sæsonen. Han var ikke selv inde over det økonomiske. Han var ung og ønskede bare at køre racerløb. Derfor var det hans far, A, som tog sig af den økonomiske side af sagen. Sådan var det også, da han kørte gokart. Han har ikke på noget tidspunkt været inde i det økonomiske. Han og hans far drøftede, at det var nødvendigt at finde sponsorer, og han fandt også selv nogle. Derudover var han ikke involveret i, i hvor høj grad det lykkedes at indgå aftaler om sponsorater.

Hans søster SM har også kørt racerløb, men han ved ikke, om hun stadig gjorde det i 2007 og 2008, idet hun holdt, før han gjorde. Han husker ikke det nøjagtige tidspunkt for, hvornår SM holdt op med at køre.

Han kan ikke huske, om de indkørte præmiepenge i 2008. Han har aldrig selv fået udbetalt præmiepenge, heller ikke da han kørte gokart. Præmiepengene gik ind i den store kasse.

G2 så et talent i ham, og for at sikre sig, hvis han skulle blive solgt til et udenlandsk team, indsatte de klausulen i punkt 24 om, at han skulle frikøbes af kontrakten mod betaling af teamets udgifter. Det fungerer på akkurat samme måde som for professionelle fodboldspillere. Hvis en racerkører opnår gode resultater, er det normalt, at man opnår tilbud fra udenlandske teams. Det naturlige næste step for ham ville have været at køre for et tysk team i en standard vognklasse og dernæst rykke videre til en form for langdistancekørsel som Le Mans.

I 2009 indgik han en ny kørekontrakt med G3. Det er den kontrakt, der fremgår af ekstrakten på side 113. Denne kontrakt var endnu et skridt op af karrierestigen for ham, idet han blandt andet fik den tidligere Le Mans vinder, NJ, som sin teamkollega og læremester. Kontrakterne indebar ikke bare køreteknisk læring men også læring med hensyn til, hvordan man håndterer pressen og kontakten til sponsorer. Som led i kontrakten med G3 skulle der betales 900.000 kr. for 2009. Han var stadigvæk ikke inde over det økonomiske. Han og hans far drøftede løbende og uformelt økonomien på et mere overordnet plan uden at sætte tal på. Han havde ikke indtryk af, om det var rentabelt eller ej. Hans far stod for alt det økonomiske for hans vedkommende, og han havde indtryk af, at det foregik på samme måde for SM.

Der har aldrig været skriftlige aftaler mellem ham og H2. Han har ikke selv afholdt udgifter i forbindelse med de to kørselskontrakter for 2008 og 2009. Han har måske indimellem selv betalt kørsel til og fra et løb, men derudover har H2 betalt alle hans udgifter til ophold og transport, ligesom de har betalt til de forskellige køreteams i henhold til kontrakterne. Han har drøftet med sin far, at de, hvis der kom overskud i H2, fortsat skulle lade midlerne indgå i H2 med henblik på at udvikle ham og SM op gennem de forskellige bilklasser. Det var ikke på tale, at de skulle have penge ud.

Det var ikke en del af aftalen, at han skulle finde et bestemt antal sponsorer eller et bestemt sponsorbeløb. Han skaffede sponsorer blandt andet ved at holde oplæg og ved at udnytte sit netværk. Det indgik som led i kørekontrakterne, at han som kører skulle servicere sponsorerne, der typisk blev inviteret med til de forskellige løbsweekender. Plejen af sponsorer kunne bestå i at fortælle om løbene og vise bilen frem. Der kunne være 10-20 og op til 30 sponsorer med på en løbsweekend. For hele G3 og alle de tilknyttede kørere, kunne der være op til 100 sponsorer til stede ved et arrangement. Han kan konkret huske, at han har skaffet en sponsoraftale med G4, som han kendte hjemmefra og med G5. Hans far fortalte til ham, når der var nye interesserede sponsorer med til et løb, som han ønskede, at han skulle tage sig godt af.

Der har aldrig været indgået aftaler mellem ham og H2 om, hvor meget han skulle træne, eller efter hvilke metoder dette skulle foregå. Han skulle selvfølgelig holde sig i den nødvendige gode fysiske form for at dyrke motorsport på højt niveau, ligesom han skulle stille sig til disposition for at servicere sponsorerne. Alle disse opgaver fyldte rigtig meget og gik ud over hans skolegang.

Kørekontrakterne for 2008 og for 2009 indebar, at han fik de nødvendige muligheder for køretræning, fysisk træning og træning med hensyn til omgang med presse og sponsorer.

Det er hans vurdering, at der i 2009 var en realistisk udsigt til, at han kunne komme videre inden for motorsporten, idet han blev anset for at være meget talentfuld. Han var inde i en positiv udvikling, og G3 var et anerkendt team indenfor sporten. At man anså ham for at være et talent, var også baggrunden for, at der blev indsat en klausul om, hvor meget G3 skulle have, hvis han blev solgt videre til et udenlandsk team. Hvis han var blevet solgt til et udenlandsk team, skulle han stadig have betalt, men ikke så meget som i henhold til kontrakterne for 2008 og 2009. Der ville med en udenlandsk kontrakt have været bedre muligheder for at opnå indtægter ved sponsorater, idet der i udlandet er langt større tilskuergrundlag, ligesom der i langt højere grad er tv-dækning og dermed interesse fra sponsorernes side.

Når det alligevel ikke kom til at gå, som de havde håbet, skyldes det finanskrisen. Krisen bevirkede, at det var svært at finde penge til racerløb, og at sponsorerne ikke længere havde penge til at skyde ind i sporten. Der var ikke længere så mange deltagere i de danske løb. Skulle han have fortsat sin udvikling, skulle han have været til udlandet. Pengene forsvandt fra branchen, og dermed forsvandt håbet om, at han kunne opnå bedre resultater. Han er ikke senere startet som racerkører igen.

Oversigterne, gengivet i ekstrakten på side 89, viser hans resultater under nogle træningsløb, der fandt sted op til et løb, før tidskørslerne. Man kan af oversigten på side 89 se, hvordan han placerede sig tidsmæssigt i forhold til blandt andet MJ og WJ.

Han er ikke bekendt med, hvilke udgifter hans far selv har afholdt. Han husker ikke, at han i årene forud for 2008 og 2009 selv skulle have afholdt udgifter ved at deltage i motorløb. Han kan måske i enkelte tilfælde have betalt udgiften til at køre til banen.

Foreholdt sponsorkontrakten på 10.000 kr. inkl. moms med G5 gengivet i ekstrakten på side 115, har SJ oplyst, at han ikke selv modtog de 10.000 kr., selvom der var tale om et personligt sponsorat. Han tror, at pengene blev overført til H2. Han kan ikke svare på, hvorfor beløbet ikke er indtægtsført hos H2.

A har forklaret, at H2 blev stiftet i 2000. Fordi han selv havde kørt rigtig meget gokart, fik hans børn også interesse for at køre. SJ og SM begyndte at køre gokart, da de var henholdsvis 13 og 8 år gamle. De havde begge talent, og da der begyndte at komme sponsorindtægter, stiftede de H2. I den forbindelse tog han kontakt til SKAT, der fortalte ham, at de "kunne køre" H2 under samme CVR-nr. som H1.

H1 er ejet af hans kone, SB, mens han selv er daglig leder af virksomheden. Han har drevet H1 ved siden af H2 i hele den periode, der er omhandlet af denne sag. Det var ham, der stod for at udføre det praktiske arbejde i H1 med at udføre malerarbejde, udstede fakturaer samt lave tilbud og indgå kontrakter. Hans kone arbejder ikke for H1 men har fuldtidsjob et andet sted.

Når det kunne lade sig gøre for ham, at drive både H1 og H2, skyldtes det, at han arbejdede op mod 70 timer om ugen. H2 havde kontor samme sted som H1. Der har aldrig været afholdt møder med deres sponsorer på kontoret, idet arbejdet med at finde sponsorer og indgå kontrakter foregik ved, at han rettede henvendelse til sponsorerne der, hvor de boede.

For at finansiere H2 var det nødvendigt at skaffe sponsorindtægter. Det var ham der stod for at skaffe disse, idet både SM og SJ havde nok at gøre med at passe deres træning og skolegang ved siden af. I starten fungerede han også som mekaniker i H2. Eftersom SJ og SM var talentfulde og hurtigt udviklede sig, ansatte H2 en udefrakommende mekaniker. Den pågældende var interesseret i gokart og arbejdede frivilligt mod at få dækket sine omkostninger i forbindelse med løb og andre aktiviteter.

I den tid, SJ og SM kørte gokart gik det hele tiden fremad rent sportsligt. De kørte begge blandt andet for fabriksteams, hvilket gav rigtig god PR og betød, at der blev lagt mærke til dem begge. De regnede med, på baggrund af de resultater, SJ og SM havde opnået i de italienske og tyske mesterskaber og til EM og VM, at det ville være nemmere for dem at komme videre op i de øvrige bilklasser. Mens børnene kørte gokart, var der ikke så god økonomi, at H2 kunne betale ham eller børnene løn. Virksomhedens økonomi hang ikke tilstrækkelig sammen til, at der var mulighed for at betale løn.

I 2007 skiftede SJ og SM fra gokart til at køre racerløb i biler. SM startede op i Clio cuppen og fortsatte videre over i DTC klassen, mens SJ startede direkte i DTC. Ændringen betød, at han måtte løbe endnu hurtigere for at skaffe sponsorer. Det var ham, der stod for alt det praktiske omkring transporter af biler og materiel både, da børnene kørte gokart, og også da de siden kom til at køre DTC. Hans arbejdsopgaver blev endnu flere, da børnene skiftede, fordi han skulle sørge for at arrangere transport af bilerne og sørge for dæk samtidig med, at han stadig skulle servicere sponsorerne.

Det var ham, der forhandlede om kontrakten gengivet i ekstrakten på side 85 mellem G2 og SJ i 2008. Udover G2 var også G3 allerede på dette tidspunkt interesseret i at indgå en kontrakt med SJ. Vilkårene i kontrakten blev individuelt forhandlet på plads. Kontraktens punkt 10 om personlige sponsorer på en del af bilens flader var meget vigtig for dem. De solgte reklamepladsen på SJs bil videre til deres sponsorer. Også punkt 13 om størrelsen af det beløb, der skulle betales for, at SJ kunne køre for G2 var genstand for forhandling. I den forbindelse var det vigtigt for dem, at der var afsat et fornuftigt beløb til dæk. Jo flere dæk en kører kan teste, jo bedre bliver vedkommende. Det var G2, der kontaktede SJ, og han og SJ deltog begge i de første møder. Det endte med at være ham alene, der deltog i de følgende møder, hvor kontrakten blev handlet på plads. SJ var selvfølgelig med, da kontrakten blev underskrevet. Det var ham, der vurderede økonomien i aftalen.

Kontrakten gengivet i ekstrakten på side 113 mellem SJ og G3

for 2009 blev til på samme måde. Det var den tidligere racerkører NJ, der var teamchef for G3, og han kontaktede dem allerede i 2008, fordi han ville have SJ til at køre for sit team. De valgte at skifte team, fordi G3 havde bedre og nyere biler, ligesom de havde NJ som teamchef. NJ kunne med sin store erfaring hjælpe til med at gøre SJ til en endnu bedre racerkører. G3 var i 2009 Danmarks bedste team, og det var et naturligt skridt at skifte team. Det er korrekt, at prisen for at køre med den nye kontrakt steg til 900.000 kr.

I forholdet mellem ham og børnene havde de den aftale, at hvis der på sigt blev overskud, skulle det deles mellem SJ og SM og H2. De håbede på, at SJ og SM kunne komme til at leve af at køre racerløb. Aftalerne mellem dem blev ikke nedfældet på skrift. Efter som de var i familie aftalte de sig frem mundtligt, og der var tale om en tillidssag. Som led i aftalen, aftalte de også, at de foregående års underskud skulle dækkes ind, før overskuddene skulle deles i tre lige store dele mellem børnene og H2.

Foreholdt SKAT's afgørelse gengivet i ekstrakten på side 132 og H2s skattemæssige resultater for 2000 til 2010 på i alt -3.099.405 kr., har A forklaret, at selvom der var underskud i mange år, regnede de med, at SM og SJ ville få et tilbud fra enten Tyskland eller USA, og at de dermed ville begynde at tjene penge på at køre. Begge børn var meget talentfulde. Hvis de havde fået de forventede kontrakter, ville de hurtigt have været i stand til at dække underskuddet ind. NJ tilkendegav gang på gang, at de skulle fortsætte, fordi SJ havde stort talent. Han var bekendt med, at der var et underskud på 478.565 kr. for 2008, da de indgik aftalen med G3. Han var imidlertid helt sikker på, at SJ ville komme videre til udlandet, og at han via sin lønindtægt og sponsorkronerne kunne rette underskuddet i H2 op. Hvis SJ var kommet til Tyskland for at køre, ville han have tjent ca. 800.000 kr. om året, og hertil kom sponsorindtægterne. Det er ikke unormalt i deres branche, at man kører nogle år med underskud, før man begynder at tjene penge. Sådan har det været for alle de kendte racerkørere. MJ havde i mange år end ikke salt til et æg og det samme gør sig gældende med NJ og KT.

Det var ham, der indgik sponsoraftalen gengivet i ekstrakten på side 115 med G5. Foreholdt, at det fremgår heraf, at den var gældende for "Danish Touringcar Championship 2009" og vedrørte SJ og ikke H2, har A forklaret, at det er en tastefejl. Meningen var, at pengene skulle gå til H2 og ikke SJ. Det samme gør sig gældende med hensyn til sponsorkontrakten gengivet i ekstrakten på side 116 med G4. Udover disse havde de også kontrakt med en række andre sponsorer. Kontrakterne med disse var gemt på en PC, der på et tidspunkt er gået ned uden, at de har haft en sikkerhedskopi. Derfor er de andre sponsorkontrakter gået tabt, hvorfor de ikke været i stand til at fremlægge dem i forbindelse med sagen. De havde også kontrakter med en farvehandel, et malerfirma, en elinstallatør og et supermarked. Sponsorerne havde deres navne på SJs racerbil. De løb, SJ deltog i, blev transmitteret i TV hver søndag eftermiddag.

Når der blev kørt løb, var det ham, der sørgede for at invitere sponsorerne, vise dem rundt og sørge for forplejning.

Foreholdt, at det af fakturaen gengivet i ekstrakten på side 119 udstedt af G3 til H2 den 11. november 2009 fremgår, at G3 havde et tilgodehavende på 849.147,99 kr. hos H2 sammenholdt med, at det af H2s regnskab for 2009 gengivet i ekstrakten på side 107 fremgår, at der alene i regnskabet indgår debetposter til G3 på henholdsvis 290.000 kr. og 160.000 kr. svarende til 450.000 kr., og forespurgt, hvorfor de resterende 399.147,99 kr. ikke optræder i regnskabet, har A forklaret, at forskellen måske kan henføres til skader på bilerne. Der var en del udgifterne i H2, som ikke blev taget med i regnskaberne, fordi der ikke måtte opstå negativ moms. Det var SKAT, der i forbindelse med, at de vejledte ham om, at han kunne køre H2s aktiviteter ind over H1s cvr.nr. tilkendegav, at der ikke måtte opstå negativ moms. Det blev også bekræftet af deres revisor. Han drøftede med deres revisor, om de skulle tage alle udgifterne med i bogføringen, men han sagde, at det skulle de lade være med, fordi der derved ville opstå negativ moms.

H2 var i øvrigt ikke enig med G3 i, at de skyldte hele beløbet på 849.147,99 kr. Primo 2010 blev der indgået en aftale med G3, der indebar, at H2 betalte 600.000 kr. kontant, mens de afdrog det resterende tilgodehavende på 249.147,99 kr. over en periode. Han er enig i, at H2 ikke har bogført alle de fire indbetalinger, som fremgår af fakturaen på side 119, med i alt 622.500 kr. eller restbeløbet på 849.147,99 kr. i regnskabet for 2009, bortset fra 450.000 kr.

Med udgangen af november 2009 var planerne om videreudvikling af H2 sat på standby som følge af finanskrisen. Krisen førte til, at sponsorerne var væk, og de fik aldrig gang i forretningen igen. Det er først nu i 2016, at der igen så småt er ved at komme gang i DTC-løb i Danmark. Det var ikke muligt for dem at finde nogen, som ville smide penge i foretagendet, og derfor måtte de opgive at køre H2 videre.

Der blev stort set lukket ned for kørsel i DTC-klassen på Jyllands-ringen i 2009. Han er ikke bekendt med, om der blev afviklet løb i denne klasse fra 2010 og frem. De beløb, der ikke optræder i H2s regnskab for 2009 vedrørende gælden til G3, blev lagt ud af SJ, der i 2009 arbejdede som revisorelev. SJ ejede nogle ejendomme, og han kan forestille sig, at han fik råd til at betale de 849.147,99 kr. ved at belåne dem.

Da SM stoppede med at køre ræs i 2008, var det også H2, der betalte 250.000 kr., som skyldig til SMs team.

Han er ikke klar over, hvem der har lavet oversigten gengivet i ekstrakten på side 87 over udgifterne i H2 i 2008 2010. De 250.000 kr., som blev betalt til SMs team i 2008, indgår ikke i beløbet "tilmeldingsgebyr løb/ leje af DTC-bil" på -454.095 kr., der er anført under vareforbrug i 2008. Der kørte en sag mellem SMs team og H2. De tabte sagen i 2009/ 2010. De var ikke enige i, at der skulle betales 250.000 kr. til G6, idet de gjorde gældende, at den bil, teamet havde stillet til rådighed for SM, ikke var god nok, og at hun ikke havde fået tilstrækkelig mekanikerassistance. Når de 250.000 kr., der blev betalt til G6, ikke fremgår af H2s regnskaber, skyldes det også hensynet til, at der ikke måtte opstå negativ moms. Udgiften blev ikke bogført og blev i stedet kørt udenom regnskabet. Når H2 havde råd til at betale regningen, skyldes det, at de havde en god bank og at de optog lån. Han har ikke lagt ud af egen lomme for de udgifter, der ikke er kørt ind over regnskabet.

Foreholdt, at det af SKATs afgørelse af 23. februar 2012 gengivet i ekstrakten på side 129, fremgår under afsnit 2.1 om faktiske forhold, at

"...

A har oplyst til revisor, at der for 2009 ligger modtagne fakturaer for ca. 1 million fra G3 Y3, som er betalt af A, men som ikke er bogført i virksomhedens regnskab. SKAT har bedt om disse fakturaer, men har intet modtaget.

..."

har A forklaret, at det er en fejl. Der skulle rettelig stå, at udgifterne blev betalt af SJ. Der blev ikke indgået en aftale mellem SJ og H2 om, det beløb på godt 850.000 kr., som SJ betalte, var at betragte som et lån.

Det er en fejl, når de 10.000 kr., der den 31. marts 2009 blev indgået sponsoraftale med G5 om, ikke fremtræder af regnskabet for 2009. Det kan måske skyldes, at de fremgår af regnskabet for 2010 i stedet. Foreholdt, at det af regnskabet for 2010 gengivet i ekstrakten på side 127 fremgår, at der i 2010 var 0 kr. i sponsorindtægter, har A forklaret, at i så fald er han enig i, at de 10.000 kr. fra denne sponsoraftale ikke indgår i regnskaberne.

Foreholdt regnskabet gengivet i ekstrakten på side 107, hvoraf fremgår under posten "fælles udgifter" 8.000 kr. til G5 med tillæg af 2.000 kr. i moms, har A forklaret, at det må være de 10.000 kr. for sponsoraftalen med G5, der indgår under denne post. Posten er bogført forkert, i det den er bogført som en udgift i stedet for en indtægt, hvilket er en fejl.

Når det var sæson i perioden fra marts - november, var han udover sit arbejde for H1, beskæftiget ca. 30 timer om ugen samt i weekenderne med at arbejde for H2.

Noget af underskuddet i H2 er dækket ind ved, at SJ har betalt de 849.000 kr., som ikke fremgår af regnskaberne. Der er ikke indgået aftale med SJ om, at han kan gøre krav gældende mod H2 enten helt eller delvist, fordi han har betalt noget af gælden. H2 har ikke lånt penge til at køre ræs for. I stedet har hans hustru lånt 800.000 kr. med sikkerhed i deres sommerhus, så de kunne dække underskuddene ind. En del af underskuddet er i øvrigt dækket ind ved, at det er blevet fratrukket i H1. De havde underskuddene med i deres overvejelser, når de år for år vurderede, om de skulle fortsætte H2. Af den samlede gæld på ca. 3 millioner kroner i bogført gæld med tillæg af den ikke bogførte gæld, blev ca. 800.000 kr. finansieret via lånet i hans kones sommerhus. Resten blev finansieret via H1s kassekredit. Det er ikke forkert at sige, at det, de har fået ind i H1, har dækket underskuddet i H2.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. H2 har i påstandsdokument af 17. november 2015 anført følgende:

"...

Nærværende sag vedrører, hvorvidt H1/H2 v/SBs (herefter H2) motorsportsvirksomhed i perioden 1. juli 2008 31. december 2010 udgjorde økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1.

Sagen vedrører videre, hvorvidt SKAT som følge af retssikkerhedsprincippet og EU-domstolens dom C-110/94, Inzo, er forhindret i med tilbagevirkende kraft at nægte H2 fradrag for den angivne købsmoms.

Det gøres helt overordnet gældende, at den af H2 udøvede motorsportsvirksomhed i den i nærværende sag omhandlede periode havde en sådan intensitet og karakter, at der foreligger økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, idet hensigten med motorsportsvirksomheden var opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Driften af H2 udgjorde økonomisk virksomhed

Det gøres gældende, at H2 i de i nærværende sag omhandlede år 2008-2010 drev selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens § 3, stk. 1s forstand.

Der var betydelige sponsorindtægter i H2 i årene forud for 2008 og 2009 (ekstrakten side 146 nederst), ligesom der i 2008 var sponsorindtægter på henholdsvis kr. 223.756 og kr. 82.000 (ekstrakten side 103 og 106). Endvidere havde H2 sponsorer klar til sæsonen 2010, hvor det forventedes, at driften ville vende og blive overskudsgivende. Imidlertid blev DTC-serien ikke afviklet på sædvanlig vis i 2010 grundet finanskrisen og den generelle afmatning på sponsorområdet. Dette indebar, at virksomheden blev afviklet i 2010 og ikke siden har været i drift med motorsportsvirksomhed.

H2 blev drevet med en betydelig intensitet, professionalisme og fagkundskab med henblik på at opnå indtægter af en mere varig karakter. Dette indebærer, at der i momsmæssig henseende er tale om økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Motorsportsvirksomheden blev således udøvet som sædvanligt indenfor branchen, og det gøres gældende, at der var udsigt til opnåelse af betydelige indtægter af en mere varig karakter og med tiden et overskud ved driften.

Opmærksomheden henledes på, at SKAT ved behandlingen af virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2000 og 2001 accepterede skattemæssigt fradrag for virksomhedens underskud i 2000, og at overskuddet for 2001 skulle beskattes hos A, der forestod driften (ekstrakten side 61 og 65).

Endvidere undlod SKAT at ændre H2s momsansættelser for årene 2005-2007, uanset at man for disse år nægtede fradrag for underskuddet i skattemæssig sammenhæng (ekstrakten side 140).

Det gøres gældende, at SKATs afgørelser om manglende ændringer af H2s momsansættelser for de forudgående år med tydelighed dokumenterer, at SKAT har betragtet den af H2 udøvede virksomhed som økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand frem til indkomståret 2007.

Det gøres gældende, at der ikke er sådanne ændringer i virksomhedens drift i de efterfølgende år 2008, 2009 og 2010, at der på baggrund heraf skal foretages en ændret vurdering af virksomhedens drift som økonomisk virksomhed i momslovens § 3, stk. 1s forstand. I den forbindelse fremhæves, at formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i henhold til fast praksis fra EU-domstolen er uden betydning for fastlæggelsen af momsdirektivets anvendelsesområde, jf. sag C230/94, Renate Enkler.

Det bestrides således, at det i momsmæssig henseende skal tillægges afgørende vægt, i forhold til hvorvidt der foreligger økonomisk virksomhed, at motorsportsvirksomheden gennem de i nærværende sag omhandlede år efter overgangen til DTC ikke har givet overskud.

Det bestrides, at aktiviteten i H2 "i helt overvejende grad er et udslag af indehaverens private interesse" som anført af Landsskatteretten (ekstrakten side 19), eller at "H2 ikke har haft et erhvervsmæssigt formål, men har haft sigte på at indfri sagsøgerens og dennes families private motorsportslige ambitioner og dække familiens private udgifter hertil" som anført i sagsøgtes svarskrift af den 27. marts 2015 (ekstrakten side 40).

Hensigten med driften af H2 har kontinuerligt været at opnå indtægter af en vis varig karakter med henblik på via de talentfulde racerkørere i virksomheden at udvikle denne til det absolut højeste sportslige og økonomiske plan med mulighed for betydelige indtægter fra såvel sponsorer som fabrikshold.

Udviklingen i virksomheden, strukturen og fortsættelsen heraf i årene fra 2000 og fremefter har været båret af hensynet til kontinuerlig udvikling af virksomheden og med henblik på at opnå økonomisk overskud ved driften heraf.

Det bestrides endvidere som anført af sagsøgte i duplik af den 3. november 2015 (ekstrakten side 55), at "det under alle omstændigheder ikke er sagsøgeren, der i relation til aktiviteter med motorsport har drevet en selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand".

Det bestrides, at det faktum, at sponsoraftalerne er indgået mellem sponsorerne og SJ og SM   personligt, på nogen måde indebærer, at H2 ikke skulle være det korrekte momssubjekt og have udøvet økonomisk virksomhed med motorsport.

Det forholder sig således, at indtægter og udgifter ved såvel SMs som SJs motorsportsaktiviteter i de omhandlede år som udgangspunkt er blevet henholdsvis oppebåret og afholdt af H2. Både indtægter og udgifter blev indregnet i driften af virksomheden. Dette fremgår med al tydelighed af de udarbejdede regnskaber og den foreliggende bogføring.

Det gøres gældende, at det faktum, at kørekontrakter og sponsorater er personlige, ikke skal tillægges afgørende vægt ved vurderingen af det momsmæssige subjekt i nærværende sag. Det er helt naturligt, at H2 som virksomhed ikke har haft en substitutionsret i forhold til de enkelte sponsorer og racing teams, således at det var en mulighed at erstatte den enkelte kører med en anden kører. Det samme gælder naturligvis i forhold til de enkelte sponsorer. Dette er baggrunden for, at der er tale om "personlige" kontrakter, der reelt alene kan og skal opfyldes af de enkelte kørere henholdsvis SM og SJ.

Økonomisk forholder det sig dog således, at motorsportsaktiviteten drives samlet som en fælles enhed, hvori alle indtægter og udgifter i relation til SM og SJs motorsportsaktiviteter samles. Dette har været tilfældet helt tilbage til virksomhedens opstart i 2000. Dette er helt naturligt og medfører, at det reelt er H2, der er rette momssubjekt, jf. kørekontrakten (ekstrakten side 86), hvoraf det fremgår, at "alle betalinger og alle fakturaer afregnes igennem H2.

Retssikkerhedsprincippet SKAT kan ikke opkræve tidligere udbetalt negativ moms

Til støtte for den principale påstand gøres det videre gældende, at EU-Domstolens sag C-110/94, Inzo, medfører, at SKAT ikke i nærværende sag kan fremsætte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms.

Det gøres nærmere gældende, at H2 har drevet økonomisk virksomhed med udøvelse af motorsport forud for SKATs afgørelse, der danner baggrund for Landsskatterettens kendelse, der er til prøvelse i nærværende sag. SKAT har behandlet og godkendt H2 som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i indkomstårene 2000 og 2001. Endvidere har SKAT ikke ændret H2s momsansættelser for årene forud for 2008, uanset at disse i skatteretlig sammenhæng ikke er anset for erhvervsmæssige.

Det gøres gældende, at SKAT i henhold til retningslinjerne i Inzo-dommen og retssikkerhedsprincippet ikke er berettiget til at opkræve den i nærværende sag omhandlede moms selv i det tilfælde, hvor retten måtte fastslå, at den udøvede virksomhed ikke kan kvalificeres som økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. LSR 2009.08-03706 og LSR 2013.12-0189239.

Det bestrides, at H2s handlinger i relation til momsangivelser eller driften af motorsportsvirksomheden i øvrigt på nogen måde kan kvalificeres som svig eller misbrug af momssystemet.

Bevisbyrden for, at der foreligger svig eller misbrug, påhviler sagsøgte, der ikke på nogen måde har løftet denne.

Den subsidiære hjemvisningspåstand

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten ved sin prøvelse måtte finde, at den udøvede virksomhed alene udgjorde økonomisk virksomhed i en del af den i sagen omhandlede periode. I dette tilfælde bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 16. november 2015 anført følgende:

"...

Det momsretlige grundlag

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af deres samlede afgiftstilsvar til statskassen fradrage den indgående afgift (købsmoms), som virksomheden har betalt af indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Fradragsretten for købsmoms forudsætter, at en virksomhed ved indkøb af de pågældende varer og ydelser handler i egenskab af en afgiftspligtig person, dvs. at indkøbene sker til brug for driften af selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. momslovens § 3.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at en afgiftspligtig person er en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, gennemfører momssystemdirektivets definition af begrebet "afgiftspligtig person", som fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"Ved "afgiftspligtige person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldte. Herunder skal det godtgøres, at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person, i hvilken forbindelse afgiftsmyndighederne kan kræve, at en persons erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed er bestyrket af objektive momenter, jf. Domstolens domme i sag C-230/94, Enkler, præmis 24, sag C-110/94, Inzo, præmis 23, og sag 268/83, Rompelman, præmis 24.

Afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, beror på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. Domstolens dom i sag C230/94, Enkler, præmis 24, og 26-30.

Dansk retspraksis og administrativ praksis er i overensstemmelse med ovennævnte praksis fra EU-Domstolen, jf. eksempelvis TfS 2006,549 V (SKM2006.286.VLR), TfS 2000,447 V og SKM2012.161.BR samt Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D,A.3.1.4, herunder afsnit D,A.3.1.4.2.2 om afgrænsningen af økonomisk virksomhed over for hobbyvirksomhed.

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, jf. EU-Domstolens dom C-263/11, Redlihs, ECLI:EU:C:2012:497, præmis 35 (med henvisning til ovennævnte Enkler-dom, præmis 28).

Anbringender

1. udøvelse af økonomisk virksomhed

Det gøres gældende, at sagsøgerens børns aktiviteter med motorsport ikke udgør selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og at sagsøgeren dermed ikke kan anses for en afgiftspligtig person i relation til disse aktiviteter jf. momslovens § 3, stk. 1. Derfor har sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for at fradrage købsmoms på i alt kr. 208.439 for indkøb til brug for aktiviteterne med motorsport for perioden 1. juli 2008 - 31. december 2010 er opfyldte.

Det må efter en samlet vurdering lægges til grund, at motorsportsaktiviteterne ikke er udøvet med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, og at motivationen for aktiviteterne i H2 ikke er økonomiske forhold, men private interesser.

Til støtte herfor henvises til Retten i Y2s dom af 20. august 2012 (bilag 11), som handler om, hvorvidt samme motorsportsaktiviteter i regi af H2 dog for årene 2005-2007 kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand. Her vurderer Retten i Y2, at motorsportsaktiviteterne "har haft karakter af en fritidsinteresse og hobby for [A] og hans børn", og at det "ved en samlet vurdering af omsætning og resultater i tiden efter år 2000 ... forekommer usandsynligt, at denne form for virksomhed ville blive rentabel" (bilag 11, side 11). I ankesagen ved Vestre Landsret tilkendegav landsretten, at der ville ske stadfæstelse af byrettens dom, jf. bilag 12, hvorefter sagen blev hævet.

Der er ikke i nærværende sag grundlag for at nå frem til en anden vurdering af motorsportsaktiviteterne.

Der henvises til, at H2 har givet store og vedvarende underskud i alle årene med undtagelse af 2001, hvor der var et mindre overskud på kr. 5.396. I alle de øvrige år, har underskuddene været på mindst kr. 100.000 (bortset fra 2010, hvor aktiviteterne ophørte), og det samlede underskud er over kr. 3 mio. jf. SKATs afgørelse i bilag A, side 4, midtfor.

En virksomhed, som selv om den i et eller andet omfang måtte indebære levering af varer og ydelser mod vederlag konsekvent giver vedvarende store underskud og ikke har udsigt til på noget tidspunkt at gå i nul eller give overskud, udgør ikke udøvelse af økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Konsekvensen af, at man accepterede, at en konstant underskudsgivende aktivitet udgør økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, ville være, at aktiviteten kun vil medføre negative afgiftstilsvar, som indebærer et tab for statskassen, idet de negative tilsvar enten vil blive udbetalt af statskassen som godtgørelse efter momslovens § 56, stk. 1, 3. pkt., eller vil blive modregnet i et positivt afgiftstilsvar hidrørende fra virksomhed udøvet under samme registrering (som det er tilfældet i nærværende sag). En sådan udnyttelse af momssystemet falder uden for momsreglernes formål.

De over en lang årrække vedvarende og store underskud ved aktiviteterne med motorsport i nærværende sag viser på objektivt grundlag, at det ikke er de økonomiske forhold, der har været sagsøgerens motivation for driften af H2, men derimod dennes og familiens private interesse for motorsport. Dette understøttes også af den omstændighed, at A tilsyneladende har betalt en større andel af udgifterne til motorsportsaktiviteterne af egen lomme uden at bogføre og angive udgifterne i virksomheden (bilag H, side 3, midt for).

At nogle af disse udgifter relateret til motorsportsaktiviteterne er afholdt i privat regi understreger, at sagsøgeren ikke i relation til motorsportsaktiviteterne har drevet en selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, men derimod blot ladet virksomheden afholde nogle af udgifterne forbundet med SJs og SMs fritidsinteresse.

Formålet med virksomheden er således ikke at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, men noget andet, i dette tilfælde varetagelse af private interesser. Dette bestyrkes også af den tætte familiære forbindelse, deltagerne i motorsportsaktiviteterne har til hinanden.

Motorsportsaktiviteterne, som efter deres art egnet til at forfølge både private og erhvervsmæssige formål, er da heller ikke udøvet under omstændigheder som en tilsvarende økonomisk virksomhed ville udøve sådanne aktiviteter, jf. ovennævnte Redlihs-doms præmis 35, hvilket ligeledes understreger, at motorsportsaktiviteterne ikke er udøvet med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

For det første foreligger der ikke et fyldestgørende dokumentationsgrundlag i form af fakturaer, sponsoraftaler og øvrig korrespondance for det samarbejde, som H2 ifølge sagsøgeren har haft med sponsorerne. En udøvelse af motorsportsaktiviteter under sådanne omstændigheder, hvor der ikke engang kan fremlægges et indtægtsgrundlag i form af sponsoraftaler vedrørende selve virksomheden, kan ikke anses for normal i sammenligning med andre tilsvarende økonomiske virksomheder. Et sådant manglende dokumentationsgrundlag kan ikke udbedres under hovedforhandlingen ved eventuelle vidneforklaringer om samarbejdet med sponsorer.

For det andet har der ikke været et nøje reguleret aftalegrundlag for samarbejdet mellem H2 og henholdsvis SJ og SM, og der er heller ikke udbetalt løn eller vederlag for de udøvede aktiviteter i den påståede økonomiske virksomhed. Dette understreger, at motorsportsaktiviteterne ikke har haft et erhvervsmæssigt formål, men derimod er begrundet i private interesser, hvor eksempelvis krav til børnenes arbejdsindsats, resultater m.v. selvsagt ikke reguleres.

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at indtægter og omkostninger skulle være delt ligeligt mellem H2 og sagsøgerens børn.

Det er på ingen vis understøttet af sagens dokumenter, at SJ og SM har afholdt halvdelen af omkostningerne forbundet med motorsportsaktiviteterne. Tværtimod fremgår det af bilag H, side 3, midtfor, at yderligere udgifter skulle være afholdt af A, som tilsyneladende har betalt en større andel af udgifterne til motorsportsaktiviteterne af egen lomme.

Den omstændighed, at aktiviteterne måtte være udøvet af talentfulde racerkørere på eliteplan, kan ikke føre til andet resultat, når formålet med aktiviteterne ikke har været at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Sagsøgeren har således handlet som privatperson i relation til motorsportsaktiviteterne, og H2 har ikke haft et erhvervsmæssigt formål, men har haft sigte på at indfri sagsøgerens og dennes families private motorsportslige ambitioner og dække familiens private udgifter hertil.

I anden række gøres det gældende, at det under alle omstændigheder ikke er sagsøgeren, der i relation til aktiviteterne med motorsport har drevet en selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Også af denne grund udgør sagsøgeren ikke i relation til motorsportsaktiviteterne en afgiftspligtig person i medfør af momslovens § 3, stk. 1.

De sponsoraftaler, der er fremlagt i sagen, er indgået direkte mellem den pågældende sponsor og henholdsvis SJ og SM (bilag K). Sagsøgeren er således end ikke part i de aftaler, der ifølge sagsøgeren skulle udgøre grundlaget for de af sagsøgeren benævnte "momspligtige aktiviteter" i form af sponsorydelser til sponsorer og sponsorvederlag fra sponsorer. Det samme er tilfældet for de i bilag 2-3 fremlagte kørerkontrakter. I en enkelt kørekontrakt (bilag 2) nævnes H2, hvor det udelukkende fremgår, at "afregning sker gennem H2" (bilag 2, side 2, min understregning).

Sponsorydelserne (motorsportsaktiviteterne) i henhold til aftalerne udøves således ikke af sagsøgeren men derimod af SJ og SM. På samme vis er det SJ ogSM, der ifølge sponsoraftalerne har ret til sponsorindtægterne.

Disse omstændigheder viser klart, at det ikke er H2, der har udøvet nogen form for "... udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter", jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. afsnit, 2. pkt., men at de i sagen omhandlede motorsportsaktiviteter er udøvet direkte af sagsøgerens børn, SJ og SM, uden anden involvering fra H2, end at afregning eventuelt kunne foretages derigennem, jf. ovennævnte bilag 2, side 2.

2. Retssikkerhedsprincippet

Det gøres endvidere gældende, at retssikkerhedsprincippet, som beskrevet i EU-Domstolens dom i sag C-110/94, Inzo, ikke er til hinder for, at skattemyndighederne nægter sagsøgeren fradrag for købsmoms med den begrundelse, at de pågældende aktiviteter med motorsport ikke udgør økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

I Inzo-dommen havde afgiftsmyndighederne anset et selskab, der havde erklæret over for myndighederne at ville påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med momspligtige transaktioner, for en afgiftspligtig person. Selskabet nåede dog aldrig at foretage momspligtige transaktioner, idet selskabets ejere likviderede selskabet i dets opstartsfase som følge af, at selskabets indledende undersøgelser viste, at den påtænkte virksomhed ikke ville være rentabel. Domstolen fandt, at under disse omstændigheder var det i strid med retssikkerhedsprincippet at ændre selskabets status som afgiftspligtig person med tilbagevirkende kraft, jf. dommens præmis 18-22.

Det i Inzo-dommen beskrevne retssikkerhedsprincip er således til hinder for at lade en oprindeligt udstedt momsregistrering og en oprindeligt opstået fradragsret være betinget af, at senere bestemte faktiske forhold indtræder.

Det er ikke situationen i nærværende sag, og der er heller ikke tale om en sammenlignelig situation, som gør, at principperne i Inzo-dommen finder anvendelse.

Det bestrides som udokumenteret, at skattemyndighederne i 2000 telefonisk tilkendegav, at sagsøgeren kunne drive aktiviteten med motorsport under samme cvr-nr. som H1. Allerede derfor er retssikkerhedsprincippet, som beskrevet i Inzo-dommen ikke til hinder for, at sagsøgeren nægtes fradrag.

Under alle omstændigheder ville en sådan tilkendegivelse som påstået af sagsøgeren ikke udgøre andet end en formløs tilkendegivelse om, at indtægterne i angivelsesmæssig henseende kan henføres under et eksisterende cvr-nr. for en anden virksomhed. Det er ikke udtryk for en (bindende) tilkendegivelse fra skattemyndighederne om, at fremtidige aktiviteter med motorsport kan anses for økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende.

Herudover blev virksomhedens momsregistrering i 1995 udstedt til "H1". Der er således ikke tale om, at sagsøgeren har fået en momsregistrering for den specifikke aktivitet med motorsport i H2, eller at der i øvrigt er foretaget en vurdering af eller truffet en afgørelse om, at sagsøgerens aktiviteter med motorsport på noget tidspunkt og i hvert fald slet ikke i perioden fra 2008 og frem kunne anses for økonomisk virksomhed forbundet med momspligtige transaktioner, hvis bare bestemte faktiske forhold var indtrådt.

Det er således ikke korrekt, når det i stævningen, side 9, 4. afsnit, anføres, at det er "ubestridt, at H2 er en momspligtig virksomhed, hvorfor den udøvede virksomhed i 2000 og 2001 udgjorde økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand". Det er heller ikke korrekt, at skattemyndighederne som anført af sagsøgeren har "godkendt", at sagsøgeren drev erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i indkomstårene 2000 og 2001. Det fremgår udtrykkeligt af skatteankenævnets afgørelser for disse indkomstår (bilag 9 og 10), at skatteankenævnet kun har taget stilling til, hvem der skulle anses som rette indehaver af virksomheden.

Også på den baggrund er det EU-retlige retssikkerhedsprincip ikke til hinder for skattemyndighedernes nægtelse af fradrag.

Endelig gøres det gældende, at retssikkerhedsprincippet i medfør af Inzo-dommen kun er til hinder for, at skattemyndighederne ændrer en persons status som afgiftspligtig person med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor virksomheden blev momsregistreret og anset for en afgiftspligtig person af skattemyndighederne.

Det forhold, at en virksomhed en gang er blevet momsregistreret, afskærer således ikke afgiftsmyndighederne fra senere at vurdere, om forudsætningerne for momsregistrering (fortsat) er opfyldt, jf. eksempelvis TfS 2006,549 V (SKM2006.286.VLR) og TfS 2000,447 V.

I anden række gøres det gældende, at der foreligger svig eller misbrug, og at SKAT som følge heraf kan kræve de fratrukne købsmomsbeløb tilbagebetalt, jf. Inzo-dommen, præmis 24.

Sagsøgeren har således foregivet at ville udøve en bestemt økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand (i form af aktiviteter med motorsport), mens formålet i virkeligheden har været at inddrage momsbelagte private udgifter i den afgiftspligtige for der at opnå et stort momsfradrag for udgifterne.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det må have stået sagsøgeren klart fra starten eller i hvert fald senest ved begyndelsen af den af sagen omhandlede periode at aktiviteterne med motorsport aldrig ville give overskud eller gå i nul, men ville give store vedvarende underskud og dermed store negative afgiftstilsvar med tab for statskassen til følge.

Endelig gøres det gældende, at SKAT ikke ved behandlingen af virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 har godkendt motorsportsaktiviteterne som økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

I den forbindelse bemærkes, at det interne sagsnotat dateret den 1. november 2011 (bilag H, side 2) på ingen måde er udtryk for en (bindende) tilkendegivelse fra skattemyndighederne om, at aktiviteterne med motorsport kan anses for økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Myndighederne har ikke på noget tidspunkt forholdt sig til spørgsmålet om momsmæssigt fradrag. Det anførte er således alene udtryk for, at SKAT ikke vedrørende 2005-2007 nægtede fradrag momsmæssigt. Dette afskærer ikke SKAT fra i denne sag at nægte sagsøgeren ret til at fradrage købsmoms i momstilsvaret for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2010.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Fradragsret for købsmoms efter momslovens § 37 forudsætter, at virksomheden i forbindelse med de foretagne indkøb har handlet i egenskab af en "afgiftspligtig person". I henhold til momslovens § 3 er en afgiftspligtig person "en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed", hvilket i henhold til momssystem-direktivets artikel 9 indebærer, at der skal ske: "udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter".

H2s aktiviteter har bestået i at udnytte SBs og As to børns aktiviteter indenfor motorsport. Der er således tale om en aktivitet, der kan udnyttes både erhvervsmæssigt og privat. A har ved siden af H2 været daglig leder af H1, mens SB har haft et andet fuldtidsjob. Der foreligger ikke skriftlige aftaler mellem H2 og SJ og SM i relation til samarbejdet, heller ikke med hensyn til hvilke krav børnene skulle leve op til, og hvilke forventninger H2 havde til deres sportslige resultater. Bortset fra to sponsorkontrakter for 2009 med en samlet værdi af 55.000 kr. har der ikke været fremlagt dokumentation for, at der skulle være indgået yderligere sponsoraftaler. Hverken A, SM eller SJ har fået udbetalt løn eller vederlag for deres arbejde for H2 i de ti år, virksomheden har været drevet, og det fremgår af forklaringerne, at en del af virksomhedens udgifter er blevet betalt via overskuddet i H1 samt ved lån optaget med sikkerhed i SJ og SBs faste ejendomme. Det fremgår videre, at virksomhedens bogføring har været mangelfuld, og at det samlede underskud i virksomheden fra 2000 til 2010 kan opgøres til ca. 3 mio. kroner.

Herefter, og idet det efter forklaringerne lægges til grund, at det først og fremmest var As og børnenes sportslige ambitioner og ønsker, der var afgørende for den fortsatte drift af H2, finder retten efter en samlet vurdering ikke, at H2 har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i den forstand, der er omfattet af momslovens § 3, stk. 1.

Det bemærkes videre, at det ikke er dokumenteret, at SKAT i 2000 tilkendegav overfor A, at de fremtidige aktiviteter i H2 udgjorde en selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Reglerne for momsfradrag er endvidere klare og forudsigelige, og det EU-retlige retssikkerhedsprincip er ikke til hinder for, at SKAT som led i den almindelige kontrol tager stilling til, om en virksomheds aktiviteter helt eller delvist opfylder kravene for at opnå momsfradrag. Retten tager derfor i det hele SKATs påstand om frifindelse til følge som anført nedenfor.

Vedrørende sagens omkostninger bestemmes det, at H2 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 45.000 kr., beløbet udgør i det hele udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne taget hensyn til sagens udfald, karakter og omfang, herunder at sagen har været behandlet over to ½ retsdage på grund af sygdom hos sagsøgerens vidner.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H2 til Skatteministeriet betale 45.000 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage