Parter

A

(v/Adv. Niclas Holst Sonne)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/Adv. Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommere

Mikael Friis Rasmussen, Ulla Ingerslev, Niels Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår, om sagsøger, As, skattepligtige indkomst i de omhandlede indkomstår skal forhøjes med kursgevinster realiseret på hans fordring mod selskabet G1 Ltd.; et selskab som A i en holdingstruktur var majoritetsejer af (94 %) og ubestridt havde bestemmende indflydelse i.

Sagens hovedspørgsmål er, om A i dagældende kursgevinstlov § 14, stk. 2, 4. pkt.'s forstand må anses at have været "hovedaktionær" i det nævnte debitorselskab. I givet fald er han skattepligtig af kursgevinsterne.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 324.717 kr. (2009), 508.416 kr. (2010) og 492.543 kr. (2011).

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A ejer personligt samtlige aktier i G2 A/S,  der ejer alle aktier i G3 A/S, som ejer 94% af aktierne i G1 Ltd.

A købte personligt pr. 1. januar 2009 en fordring på G1 Ltd på nominelt ca. 30 mio. DKK for 400.000 euro, og A har i de omhandlede indkomstår realiseret kursgevinster på denne fordring.

Endelig er det ubestridt, at A har overdraget 15% af fordringen til G4 AB v/salgsdirektør IG ved en overdragelsesaftale dateret den 9. maj 2012. Parterne er alene uenige om, hvorvidt overdragelsen skal have virkning fra den 1. juli 2011.

SKAT har truffet afgørelse den 12. juni 2013, og Landsskatteretten har truffet afgørelse den 29. oktober 2014.

Landsskatterettens begrundelse var følgende:

"...

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af den skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere fremgår bl.a., at 1. pkt. finder anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Landsskatteretten finder i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at klageren er at anse for hovedaktionær i G1 Ltd., idet klageren ejer G2 A/S, som ejer 100 % af G3 A/S, som ejer 94 % af G1 Ltd. At G3 A/S har stillet aktierne i G1 Ltd. som sikkerhed for fordringen har ingen betydning i denne henseende.

Retten finder herefter, at klageren som hovedaktionær i G1 Ltd er omfattet af kursgevinstlovens § 14, hvorefter han er skattepligtig af gevinst på fordringer.

[Den følgende del af begrundelsen er udeladt, da den vedrører opgørelse af kursgevinsterne, der er ubestridt under denne sag.]

Repræsentanten har tillige nu gjort gældende, at klageren har afstået 15 % af fordringen i 2011, hvilket ikke tidligere er anført.

Retten finder herefter, at anskaffelsessummen må fastsættes til 10 % af fordringen, således som lagt til grund af SKAT og tidligere af repræsentanten, samt at det ikke kan tillægges betydning ved kursfastsættelsen, at klageren har afstået 15 % af fordringen, idet dette ikke er dokumenteret.

..."

Dommen indeholder i øvrigt ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 3.

Forklaring

A har bl.a. forklaret, at han startede samarbejdet med G1 Ltd i 1988, da han indgik en aftale for Skandinavien, og i 1990´erne fik de opbygget en god virksomhed.

Han overvejede ved sit køb af fordringen på G1 Ltd, om købesummen på 400.000 euro skulle finansieres privat eller via G1 Ltd, hvilket dog ville medføre udvanding af kapitalgrundlaget i selskabet. I tilknytning hertil ville en nedskrivning af lånet give en berigelse til de mindretalsaktionærer, der ejede 6% af selskabet. Han havde samtidig personlig ret til patenter og varemærker, og lånet blev derfor placeret hos ham personligt. På det tidpunkt i 2009 var hensynet til likviditeten i selskabet afgørende. Købet af fordringen var absolut ikke et "røverkøb" men en aftale mellem to ligestillede parter.

Salgsdirektør IG erhvervede 15 % af aktierne i G3 A/S og 15 % af lånet. Handlen blev indgået mundtligt i 2011 og offentliggjort på et sommerarrangement i 2011. Aftalen forudsatte en aktionæroverenskomst, som blev forhandlet over flere måneder. Først da aktionæroverenskomsten var på plads, underskrev de aftalen. Indtil da handlede de på en måde, der afspejlede aftalen. Skemaet over betalinger på lånet, der fremtræder som udarbejdet af ham den 9. januar 2015, er udfærdiget af virksomhedens økonomichef. Hvis aktionæroverenskomsten ikke var blevet til noget, skulle aftalen være gået tilbage.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter, begge dateret 8. februar 2016.

A har gjort følgende gældende:

"...

Der er mellem sagsøger og Skatteministeriet enighed om, at sagsøger vil være skattefri af de i 2009 - 2011 oppebårne kursgevinster på fordringen på G1 Ltd, medmindre sagsøger er omfattet af KGL § 14, stk. 2, 4. pkt. For at være omfattet af bestemmelsen skal sagsøger være omfattet af begrebet "hovedaktionær" som anvendt i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt.

Sagsøger gør gældende, at sagsøger ikke er "hovedaktionær" i G1 Ltd i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt's forstand og derfor ikke er omfattet af bestemmelsen. Sagsøger er derfor ikke skattepligtig af de på fordringen oppebårne kursgevinster i 2009 2011.

Begrebet "hovedaktionær" som anvendt i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt, skal forstås i overensstemmelse med hovedaktionærbegrebet som defineret i ABL § 4. Dette fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Der er ikke tiltænkt nogen forskel i afgrænsningen eller rækkevidden af de to begreber.

Hovedaktionærbegrebet er i ABL § 4 baseret på en definition af begrebet "hovedaktionæraktier." Det fremgår af forarbejderne til ABL § 4, og af alle øvrige relevante fortolkningsbidrag, at definitionen af "hovedaktionæraktier" i ABL § 4 alene omfatter direkte ejede aktier, mens indirekte ejede aktier ikke er omfattet af definitionen. Dette har Skatteministeriet nu også erkendt, jf.  Skatteministeriets duplik, s. 2.

Da indirekte ejede aktier falder udenfor definitionen af hovedaktionæraktier, kan indirekte ejede aktier ikke i sig selv gøre en fordringshaver til hovedaktionær efter KGL § 14, stk. 2, 4. pkt. Dette er konsekvensen af, at definitionen af "hovedaktionæraktier" i ABL § 4 er bestemmende for, om fordringshaveren er "hovedaktionær" i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt.

En fordringshaver, der ikke ejer hovedaktionæraktier som defineret i ABL § 4, kan derfor ikke være hovedaktionær efter KGL § 14, stk. 2, 4. pkt.

Det følger heraf, at der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøger af kursgevinster på sagsøgers fordring mod G1 Ltd i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Til Skatteministeriets anbringender bemærker sagsøger følgende:

Skatteministeriet har tidligere gjort gældende, at sagsøgers aktier i G1 Ltd skal anses for hovedaktionæraktier som defineret i ABL § 4, og at sagsøger derfor må anses for hovedaktionær i G1 Ltd i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt's forstand, jf. Skatteministeriets svarskrift s. 4. Skatteministeriet har altså i forbindelse med den tidligere skriftveksling under sagen gjort gældende, at definitionen af "hovedaktionæraktier" i ABL § 4 var afgørende for, om sagsøger er "hovedaktionær" i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt's forstand.

Efterfølgende har Skatteministeriet imidlertid erkendt, at sagsøgers aktier i G1 Ltd ikke er hovedaktionæraktier i ABL § 4's forstand, jf. Skatteministeriets duplik s. 2. Dette har dog ikke ført til en anerkendelse af den manglende beskatningshjemmel, men har resulteret i, at Skatteministeriet har introduceret en ny fortolkning af reglerne. Skatteministeriet gør nu, så vidt forstås, gældende, at sagsøger er "hovedaktionær" i ABL § 4s forstand (og dermed også i KGL § 14s forstand), selvom sagsøgers aktier i G1 Ltd ikke er omfattet af definitionen af "hovedaktionæraktier" i ABL § 4. Denne nye fortolkning begrunder Skatteministeriet med, at ABL § 4 skal "oversættes", når ABL § 4 skal anvendes i sammenhæng med KGL § 14, stk. 2, stk. 2. 4. pkt.

Fortolkningen er uforenelig med forarbejderne til KGL § 14, stk. 2, 4. pkt., hvoraf fremgår, at begrebet "hovedaktionær" i KGL § 14, stk. 2, 4. pkt skal forstås på samme måde som i ABL § 4 (matr. saml. s. 21-24). Det kan kun betyde, at spørgsmålet om fordringshavers status skal afgøres baggrund af definitionen af "hovedaktionæraktier" i ABL § 4. Det er denne definition, og ikke noget som helst andet, som lovgiver har anvendt til at afgrænse kredsen af skatteydere, der skal behandles som hovedaktionærer efter KGL § 14, stk. 2, 4 pkt.

Fordringshaver kan derfor ikke være "hovedaktionær" efter KGL § 14, stk. 2, 4. pkt, hvis han ikke har "hovedaktionæraktier" i debitorselskabet som defineret i ABL § 4.

Det bemærkes også, at uanset hovedaktionærbegrebet i ABL § 4 siden indførslen i 1981 har skiftet placering flere gange og er blevet brugt i forskellige sammenhænge, har der aldrig været noget ønske om at justere begrebet.

Dette fremgår af de gengivne forarbejder til de relevante ændringslov.

ABL § 4 er således, som Skatteministeriet også har påpeget i svarskriftet (side 4, 5. afsnit), en "generel og objektiv regel, som ikke giver mulighed for inddragelse af subjektive hensyn eller tage hensyn til om der konkret foreligger eller er tilsigtet misbrug el.lign."

Heri er sagsøger enig. Det bemærkes dog samtidigt, at sagsøgers køb af fordringen mod G1 Ltd udelukkende er motiveret af forretningsmæssige hensyn, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at inddrage misbrugsbetragninger mv. i denne sag.

Det forhold, at ABL § 4 er en generel og objektiv regel betyder imidlertid også, at der ikke er grundlag for at "oversætte" ABL § 4, eller tillægge bestemmelsen en anden mening, når bestemmelsen skal anvendes i sammenhæng med KGL § 14, stk. 2, 4. pkt, eller andre regler. Skatteministeriets nye forslag til fortolkning af ABL § 4 synes derfor også at være uforenelig med Skatteministeriets egen forståelse af bestemmelsen.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke er nogen holdepunkter for Skatteministeriets nye synspunkt om, at ABL § 4 må forstås på en anden måde eller skal "oversættes", når ABL § 4 skal anvendes i sammenhæng med KGL § 14, stk. 2, stk. 2. 4. pkt.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøger af gevinster på fordringen mod G1 Ltd efter hovedaktionærreglen i KGL § 14, stk. 2., 4. pkt.

Såfremt retten måtte være af den opfattelse, at sagsøger er skattepligtig af kursgevinsten, gøres det subsidiært gældende, at kursgevinsten er opgjort på et forkert grundlag.

Opgørelsen af kursgevinsten tager således ikke højde for det faktum, at sagsøger med virkning fra. 1. juli 2011 solgte 15 % af den tilbageværende hovedstol på lånet til G1 Ltd til selskabet G4 AB, som er ejet af salgsdirektør IG, jf. de fremlagte bilag 15 og 16. Sagsøger kan derfor, for så vidt angår perioden fra 1. juli 2011 og fremefter, ikke beskattes af den del af afdragene, som G1 Ltd har betalt til G4 AB.

..."

Skatteministeriet har gjort følgende gældende:

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2009-2011 skal forhøjes med kr. 324.717,-, kr. 508.416,-, henholdsvis kr. 492.543, i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, idet sagsøgeren har opnået gevinster på en fordring, jf. den dagældende kursgevinstslovs § 14, stk. 2, 1. og 4. pkt., ved G1 Ltd's afdrag på en fordring til sagsøgeren. Dette hovedanbringende er uddybet nedenfor afsnit 1.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte forhøjelserne, jf. nedenfor afsnit 2.

1.         Sagsøgeren skal beskattes af kursgevinsterne ifølge dagældende KGL § 14, stk. 2

Det gøres gældende, at sagsøgeren i overensstemmelse med hovedreglen om beskatning i den dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 1. pkt., skal medregne gevinsterne på fordringen på G1 Ltd. ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, fordi han var hovedaktionær i G1 Ltd. i kursgevinstlovens forstand, jf. den dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 4. pkt., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Dette resultat følger af de nævnte bestemmelsers ordlyd og støttes af forarbejderne til og formålet bag kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Sagsøgeren argumenterer derimod for en indskrænkende fortolkning i strid med ordlyden.

Der er enighed om ejerstrukturen i de omhandlede indkomstår 2009-2011. Sagsøgeren var eneaktionær i G2 A/S, som ejede 100 pct. af G3 A/S, der igen ejede 94 pct. af debitorselskabet G1 Ltd. Sagsøgeren ejede altså ikke aktier direkte i debitorselskabet, men kontrollerede dette selskab og koncernen via ejerskabet til G2 A/S. Det er ubestridt, at sagsøgeren opnåede betydelige gevinster på fordringen i 2009-2011. Faktum ligger fast, og sagens afgørelse beror dermed på en fortolkning af retsgrundlaget.

Det følger af dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, om beskatning af kursgevinster:

"Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. (...)." (mine understregninger)

Som det fremgår, er det efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt., hovedreglen, at gevinst på fordringer (som ikke i stedet beskattes efter særreglerne i §§ 15 og 16) medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsens 2.-3. pkt. indeholder undtagelser hertil.

Efter bestemmelsens 4. pkt. - som er afgørende i denne sag - fastholdes hovedreglen imidlertid, "hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4."

Spørgsmålet er altså, om sagsøgeren er "hovedaktionær" i debitorselskabet G1 Ltd. i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 4. pkt.'s forstand.

Den citerede bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007, § 11, nr. 4. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen følger (LFF 2006-2007, 1. saml., L199):

"...

Det foreslås herudover, at det nye 1. pkt. skal finde anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor. Det vil sige, at mindsterentereglen i det nye 2. pkt. ikke finder anvendelse i disse situationer, og at der i disse situationer altid vil være skattepligt af kursgevinsten. Bestemmelsen skal hindre skattespekulation ved, at et selskab med en hovedaktionær udsteder obligationer med pant i fast ejendom eller skibe og sælger disse til hovedaktionæren. Uden bestemmelsen vil selskabet få fradrag for kurstab i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, og aktionæren vil kunne være skattefri af kursgevinsten i medfør af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at hovedaktionæren altid vil være skattepligtig af kursgevinsten, fordi obligationerne i relation til denne aktionær altid vil være »sortstemplede«. Begrebet »hovedaktionær« defineres på samme måde som i aktieavancebeskatningsloven, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 4." (mine understregninger)

..."

Det fremgår således af ordlyden af og forarbejderne til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, at begrebet "hovedaktionær" i kursgevinstlovens forstand anvendes på samme måde som "hovedaktionær" i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Parterne er uenige om fortolkningen af kursgevinstlovens dagældende § 14 i sammenhæng med aktieavancebeskatningslovens § 4.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at beskatning af en kursgevinst efter dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, er betinget af, at kreditor er aktionær direkte i debitorselskabet, dvs. ejer mindst én aktie i debitorselskabet. Sagsøgeren argumenterer altså for, at der ikke kan ske beskatning af kursgevinster, selvom kreditor - som her - kontrollerer debitorselskabet via de overliggende selskaber.

Dette er Skatteministeriet ikke enig i. Efter SKATs, Landsskatterettens og ministeriets opfattelse er det tilstrækkeligt, at kreditor via ejerskab af / kontrol over et overliggende selskab - som her - indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i debitorselskabet, jf. nedenfor om aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 2.

Det centrale spørgsmål er med andre ord, om sagsøgeren har ret i, at den omstændighed, at der mellem sagsøgeren og debitorselskabet var indskudt selskaber - som han havde bestemmende indflydelse over - medfører, at han så ikke er skattepligtig af kursgevinsterne.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 var og er indsat under overskriften: "Definition af hovedaktionæraktier".

Dette begreb "hovedaktionæraktier" - anvendes også i selve bestemmelsen. Af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår således:

"...

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. (min understregning)

..."

Det vil sige, at "hovedaktionæraktier" er aktier eller anparter, der ejes af en skattepligtig som defineret i det citerede ("skattepligtige, der ejer eller ..."), jf. også § 4, stk. 2, omtalt nærmere nedenfor.

Det er dermed netop denne "skattepligtige, der ejer eller ...", som er "hovedaktionær". Og de aktier, som denne ejer, er dermed "hovedaktionæraktier".

Aktieavancebeskatningslovens § 4 indeholder dermed en definition af, hvad der skal forstås ved "hovedaktionæraktier" - som betegner en bestemt type aktiv. Og bestemmelsen indeholder samtidig en definition af, hvad der skal forstås ved begrebet "hovedaktionær" - som i stedet betegner en bestemt personkreds.

Det er centralt at holde sig denne sondring for øje i nærværende sag, idet kursgevinstlovens § 14, jf. ovenfor, netop ikke henviser til en definition af, hvad der forstås ved "hovedaktionæraktier", men kun til begrebet "hovedaktionær". Dette fremgår udtrykkeligt af kursgevinstlovens ordlyd og af forarbejderne, jf. ovenfor.

Med andre ord er det ikke en betingelse for kursgevinstbeskatning, at kreditor ejer "hovedaktionæraktier" i debitorselskabet. Det er alene en betingelse, at kreditor er "hovedaktionær" i debitorselskabet i aktieavancebeskatningslovens § 4's forstand.

Sondringen mellem de to begreber "hovedaktionæraktier" og "hovedaktionær" er næppe relevant inden for aktieavancebeskatningslovens område, hvor det jo drejer sig om en beskatning af aktier. Men når aktieavancebeskatningslovens § 4 anvendes i sammenhæng med kursgevinstlovens § 14, er det interessante naturligvis ikke, om den pågældende ejer aktier i et selskab - det er jo ikke en aktiebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, som er på tale - men derimod om den pågældende person ejer en fordring mod et selskab, så der er grundlag for at beskatte en gevinst på en fordring efter kursgevinstloven. Efter kursgevinstloven er det alene relevant, om fordringshaver er omfattet af personkredsen "hovedaktionær", men ikke om fordringshaver ejer aktiver i debitor i form af "hovedaktionæraktier".

Sagsøgeren behandler i sine processkrifter i alt væsentligt kun spørgsmålet om, hvad der anses for "hovedaktionæraktier", og han har i sin gennemgang af lovgivning, administrative forskrifter, praksis m.v. fokus rettet mod aktieavancebeskatningsloven og dennes regler om beskatning af aktier. Men der er netop ikke tale om en beskatning af aktier i denne sag, men om en beskatning af en gevinst på en fordring som hjemlet i kursgevinstlovens § 14. Hovedparten af det, som sagsøgeren anfører, er dermed irrelevant.

Hvis man "renser" aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for en definition af begrebet "hovedaktionæraktier" - som ikke har nogen betydning i nærværende sag - og kun fastholder den - relevante - definition af begrebet "hovedaktionær", ville 1. pkt. lyde:

"...

Som hovedaktionær anses skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien."

..."

Helt i tråd med det anførte fulgte det af den dagældende Ligningsvejledning for de omhandlede år 2009-2011, jf. f.eks. Selskaber og aktionærer 2010-2, afsnit S.G. om beskatning af aktier, underpunkt S.G.2.2.4, "Hovedaktionærbegrebet":

"...

En aktionær anses som hovedaktionær efter ABL § 4 stk. 1-3, hvis den skattepligtige ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Der medregnes aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., jf. nedenfor. (...)"

..."

Sådan havde "Hovedaktionærbegrebet" været beskrevet i vejledningen i en årrække.

I den konkrete sag ejede sagsøgeren ikke "hovedaktionæraktier" i G1 Ltd., for han ejede jo slet ingen aktier i selskabet Men han er "hovedaktionær" i dette selskab i den forstand, hvori begrebet anvendes i aktieavancebeskatningslovens § 4, jf. nedenfor.

Selvom sagsøgeren altså ikke ejer aktier eller "hovedaktionæraktier" i debitor, G1 Ltd., er han efter aktieavancebeskatningslovens § 4 "hovedaktionær", jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 4. pkt., og gevinster på fordringen er dermed skattepligtige.

Når sagsøgeren er enig i, at der ville være tale om "hovedaktionæraktier" i G1 Ltd., hvis han ejede én aktie direkte i selskabet, så har han reelt også erkendt, at sagsøgeren er "hovedaktionær", for det er jo kun en sådan "hovedaktionær", hvis aktier er "hovedaktionæraktier".

Det afgørende i nærværende sag er som nævnt, om sagsøgeren er omfattet af begrebet "hovedaktionær", dvs. "skattepligtige, der ejer eller ..." osv., jf. også om § 4, stk. 2, straks nedenfor.

Det er han.

Af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, fremgår det nemlig (med mine understregninger og fremhævninger):

"...

"Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. (...)"

..."

Når der altså skal tages stilling til, om en skattepligtig efter stk. 1 ejer/ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder/rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien - og dermed er "hovedaktionær" - følger det udtrykkeligt af § 4, stk. 2, at forskellige aktier "medregnes" ved afgørelsen heraf. Der "medregnes" således bl.a. aktier tilhørende selskaber, hvorover den skattepligtige - "direkte eller indirekte" - har bestemmende indflydelse via aktiebesiddelse.

Også et indirekte ejerskab via bestemmende indflydelse over overliggende selskaber skal dermed indgå ved bedømmelsen af, om den skattepligtige er "hovedaktionær" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1's forstand ("skattepligtige, der ejer eller ..."), og dermed også er "hovedaktionær" og skal beskattes som sådan efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 4. pkt.

Hvis f.eks. en fysisk person A via et direkte ejerskab til selskab B har bestemmende indflydelse over det af selskab B ejede selskab C, er A "hovedaktionær" i både selskab B og i selskab C i aktieavancebeskatningslovens § 4's forstand. Selve A's aktier i selskab B er hovedaktionæraktier. Da A ikke ejer aktier direkte i selskab C, har han ingen hovedaktionæraktier i selskab C - men det ændrer ikke ved, at han er "hovedaktionær" i selskab C som defineret i § 4.

Overført til kursgevinstlovens § 14 indebærer ovenstående det ganske naturlige resultat, at gevinst ved en fordring mod et selskab længere nede i ejerkæden også skal beskattes, hvis den skattepligtige (eller dennes nærtstående) har bestemmende indflydelse over debitorselskabets ejer via direkte eller indirekte ejerskab af de overliggende selskaber.

I den konkrete sag skal G3 A/S' ejerandel på 94 pct. i G1 Ltd. "medregnes" ved stillingtagen til, om sagsøgeren ejede mindst 25 pct. af aktiekapitalen i G1 Ltd.

Dette skyldes, at sagsøgeren havde bestemmende indflydelse over G3 A/S, idet han via sit ejerskab til G3 A/S' moderselskab, G2 A/S, med § 4, stk. 2, 5. pkt.'s ordlyd, "på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne" i G3 A/S.

Når G3 A/S' ejerandel således medregnes, er det klart, at sagsøgeren ejede mindst 25 pct. af aktiekapitalen i G1 Ltd. og dermed er "hovedaktionær" i § 4, stk. 1's forstand.

Sagsøgeren er dermed "hovedaktionær" i G1 Ltd. i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, pkt., og dermed skal sagsøgeren beskattes som sket.

Man kunne også anskue det sådan, at når kursgevinstloven som her henter sin begrebsdannelse fra aktieavancebeskatningsloven, så skal sidstnævnte lovs begrebsdannelse "oversættes" til den kontekst, kursgevinstloven indgår. Det betyder, at aktieavancebeskatningslovens § 4 - i relation til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 4. pkt. - skal læses sådan, at:

"...

Som hovedaktionærfordringer anses fordringer, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.", jf. stk. 2.

..."

Hertil kommer, at sagsøgerens fortolkning er i modstrid med kursgevinstlovens formål og vil føre til oplagte omgåelses- og misbrugsmuligheder. Det savner mening og strider mod formålet med kursgevinstlovens dagældende § 14 at stille et krav om, at kreditor - udover fordringen - skal eje mindst én aktie direkte i debitorselskabet. Dette har ingen relevans inden for kursgevinstlovens område. Det centrale er, om den pågældende kreditor har bestemmende indflydelse over debitorselskabets ejerselskab enten direkte eller indirekte - og det har sagsøgeren via sit ejerskab af det øverste selskab og koncernen. Det er jo denne bestemmende indflydelse, som kunne misbruges til ved skattespekulation at opnå en asymmetrisk beskatning som nævnt i kursgevinstlovens forarbejder som citeret ovenfor.

Vedrørende sagsøgerens gentagne anbringender om legalitetsprincippet og grundlovens § 43, jf. f.eks. stævningen, side 10, bemærkes, at der ikke indenfor skatteretten gælder noget generelt krav om klar hjemmel eller et skærpet hjemmelskrav.

2. Sagsøgeren har ikke bevist, at fordringen blev delvist solgt i 2011

For så vidt angår selve opgørelsen af sagsøgerens kursgevinst anfører sagsøgeren (stævningen, side 10, nederst), at opgørelsen ikke har taget højde for "det faktum, at sagsøger med virkning pr. 1. juli 2011 solgte 15% af den tilbageværende hovedstol på lånet til G1 Ltd til selskabet G4 AB".

Sagsøgeren gør i denne forbindelse subsidiært gældende, at han for perioden 1. juli 2011 og fremefter ikke kan beskattes "af den del af afdragene, som G1 Ltd har betalt til G4 AB".

Under sagens behandling ved Landsskatteretten blev det lagt til grund (bilag 1, side 2, 4. afsnit), at G1 Ltd. i 2009, 2010 og 2011 betalte ydelser på lånet med kr. 400.000,-, kr. 600.000,-, henholdsvis kr. 562.500,-.

Sagsøgeren gjorde også for Landsskatteretten gældende, at han afstod 15 pct. af fordringen i 2011, jf. bl.a. bilag 1, side 12, midt for - hvor det også oplyses, at sagsøgeren herved opnåede en kursgevinst på kr. 66.309,66.

Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at der forelå dokumentation for dette nye synspunkt om, at 15 pct. af fordringen blev afstået i 2011. Sådan dokumentation er sagsøgeren heller ikke fremkommet med under retssagen.

Sagsøgeren har som bilag 15 fremlagt en lånekøbsaftale mellem sagsøgeren og G4 AB. Aftalen er imidlertid ikke dateret den 1. juli 2011, men den 9. maj 2012. Købesummen er da øjensynlig også først betalt i maj 2012 (bilag 16).

Sagsøgte bestrider derfor, at der blev indgået en aftale om delvis overdragelse af lånet i 2011. I denne forbindelse må det som anført i duplikken, side 6, in fine, komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, at han ikke har besvaret ministeriets opfordringer (1-3), jf. svarskriftet, side 6.

Opgørelsen for 2012 og fremefter foreligger vel at mærke ikke til prøvelse i nærværende sag."

Retsgrundlaget

Dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, var sålydende:

"Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1. pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns-og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

...."

Denne affattelse blev indsat ved lov nr. 577 af 2007 efter vedtagelse af lovforslag nr. 199 af 29. maj 2007. Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.:

"Det foreslås herudover, at det nye 1. pkt. skal finde anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor. Det vil sige, at mindsterentereglen i det nye 2. pkt. ikke finder anvendelse i disse situationer, og at der i disse situationer altid vil være skattepligt af kursgevinsten.

...

Bestemmelsen indebærer, at hovedaktionæren altid vil være skattepligtig af kursgevinsten, fordi obligationerne i relation til denne aktionær altid vil være »sortstemplede«. Begrebet »hovedaktionær« defineres på samme måde som i aktieavancebeskatningsloven, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 4."

Aktieavancebeskatningslovens § 4 har følgende ordlyd:

"Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Stk. 3. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og 2 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen."

Rettens begrundelse og afgørelse

Kursgevinster på fordringer efter den dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor.

A ejer personligt samtlige aktier i G2 A/S, der ejer alle aktier i G3 A/S, som ejer 94% af debitorselskabet i denne sag, G1 Ltd.

Afgørende for, om man er hovedaktionær efter kursgevinstlovens § 14, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, er i overensstemmelse med en almindelig forståelse af det skatteretlige hovedaktionærbegreb, om kreditor har bestemmende indflydelse i debitor.

Det er ubestridt, at A havde bestemmende indflydelse på G1 Ltd. Der er ikke grundlag for at antage som A har anført at kreditor skal eje mindst 1 aktie i debitor.

Med denne begrundelse var A i de år, sagen omhandler, hovedaktionær og dermed skattepligtig efter kursgevinstlovens regler.

A har ikke nedlagt en subsidiær påstand om, at kursgevinsten som følge af overdragelsen af 15% af fordringen i G1 Ltd. er opgjort på et forkert grundlag, men er alene fremkommet med et anbringende herom. Hertil bemærker retten:

Aftalen vedrørende overdragelse af 15% af fordringen blev underskrevet af køber og sælger den 9. maj 2012. Retten finder, at A ved sin forklaring og det bilag, han selv har fremlagt, ikke har godtgjort, at der fandt en overdragelse sted allerede i 2011.

På den anførte baggrund frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som anført nedenfor. Omkostningerne dækker Skatteministeriets udgift til advokat og fastsættes skønsmæssigt navnlig under hensyn til, at sagen vedrører en skatteværdi på ca. 669.000 kr. og at hovedforhandlingen havde en varighed af 1 retsdag til 60.000 kr. med tillæg af moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.