Vejledningen til trin 5 fremgår af TPG 1.98 og 1.99. Hvis det i trin 4 (ii) er fastlagt at den part, der påtager sig risikoen baseret på trin 1-4(i), ikke udøver kontrol over risikoen, eller ikke har den finansielle kapacitet til at påtage sig risikoen, så bør risikoen allokeres til den part, der udøver kontrol over risikoen, og har den finansielle kapacitet til at påtage sig risikoen. Er der flere forbundne parter, som både udøver kontrol over risikoen, og har den finansielle kapacitet til påtage sig risikoen, så bør risikoen allokeres til den af disse parter, der udøver mest kontrol.