Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

Spørger ønskede at ændre sin nuværende bonusordning, således at medarbejderne fremadrettet fik mulighed for at opnå bonus, der bestod af en blanding af udbetaling af kontanter og modtagelse af aktier i holdingselskabet (Holding) til favørkurs. Spørger ønskede i den forbindelse at anvende reglerne i ligningslovens § 7 P.

I den nye model ville den enkelte medarbejder ultimo marts få oplyst, hvorvidt medarbejderen modtog bonus for det forudgående kalenderår. Hvis medarbejderen modtog bonus, fik vedkommende oplyst bonusbeløbet, samt hvordan beløbet fordeltes mellem kontanter og mulighed for at modtage aktier i Holding til favørkurs. Medarbejderens erhvervelse af aktier i Holding til favørkurs skulle besluttes af generalforsamlingen i Holding, og den del af bonussen, som bestod af aktier i Holding, ville derfor være betinget af, at generalforsamlingen træf beslutning om, at medarbejderen kunne erhverve aktier i Holding til favørkurs. Værdiansættelsen af aktierne i Holding ville foreligge ultimo april. Generalforsamlingen forventedes at blive afholdt i maj måned, og det ville derfor først være i maj måned, at medarbejderen kunne erhverve aktierne. Den del af bonussen, som bestod af aktier i Holding, ville være betinget af, at medarbejderen og Spørger indgik en individuel aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P senest umiddelbart inden afholdelsen af Holdings generalforsamling. Af denne aftale ville bl.a. oplysninger om værdiansættelsen af aktierne i Holding, antallet af aktier og medarbejderens egenbetaling fremgå.

Det var Skatterådets opfattelse, at der ville foreligge en bindende aftale mellem medarbejderen og Spørger om anvendelse af ligningslovens § 7 P inden, eller senest samtidig, med aftaletidspunktet for aktielønnen. Der blev herved henset til, at medarbejderen og Spørger indgik aftalen om ligningslovens § 7 P inden generalforsamlingsbeslutningen om tildelingen af aktielønnen.

Det var videre Skatterådets opfattelse, at vederlaget var entydigt identificeret i aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P. Der blev herved henset til, at aftalen indeholdt oplysninger om vederlagets art (aktier) og i hvilket selskab, der blev erhvervet aktier i (Holding). Der blev endvidere henset til, at det forudsattes, at aftalen ville indeholde oplysninger om værdiansættelsen af aktierne i Holding og antallet af aktier.

Skatterådet kunne herefter bekræfte, at ligningslovens § 7 P kunne anvendes på den nye model. 

Selskabet havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med selskabets generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Selskabet planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var selskabets hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Skatterådet bekræftede, at ligningslovens § 7 P kunne anvendes på de betingede aktier (RSU’er), som medarbejderne modtog ved konvertering af ikke-modnede (dvs. ikke retserhvervede) tegningsretter, hvis dette aftaltes senest samtidig med indgåelsen af RSU-aftalen. Det var Skatterådets opfattelse, at aftaletidspunktet for aktielønsaftalen om RSU’erne var tidspunktet, hvor medarbejderen og selskabet indgik RSU-aftalen. Der blev herved henset til, at det først var på dette tidspunkt medarbejderen tilmeldte sig RSU-ordningen, og at det først var på dette tidspunkt, at der forelå en endelig og bindende individuel aftale om RSU’er.

Skatterådet henså videre til, at det var medarbejderens eget valg om vedkommende ønskede at indgå aftale om RSU’er. Det blev lagt til grund, at medarbejderen ikke automatisk overgik fra tegningsretter til RSU’er. Der blev henvist til SKM2017.76.SR, hvor der ikke var indgået en ny aftale om aktieløn, når medarbejderen automatisk overgik til en ny periode med købscyklus i aktielønsprogrammet. Hvis medarbejderen derimod meldte sig ud og ind igen i aktielønsordningen var der indgået en ny aftale, som ligningslovens § 7 P kunne anvendes på. I nærværende sag kunne medarbejderne anses for at være meldt ud af Warrantprogrammet ved konverteringen til RSU’er, idet tegningsretterne annulleredes. Medarbejderne valgte herefter selv at indgå de nye RSU-aftaler.

Anmodningen angik en vurdering af, hvorvidt de danske medarbejdere i Spørger kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P for så vidt angik de Matching Shares, som medarbejderne fik tildelt ved deltagelse i medarbejderaktieprogrammet MAP, der var stiftet for visse medarbejdere inden for Spørgers koncern.

Såfremt ligningslovens § 7 P finder anvendelse, vil beskatningen af Matching Shares blive udskudt til tidspunktet, hvor aktierne sælges. Videre vil beskatningen ske som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Dette er mere fordelagtigt, da indkomsten beskattes med en lavere procentsats.

Skatterådet kunne bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse på medarbejdernes Matching Shares. Der blev især henset til, at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, om, at vederlaget skulle være entydigt identificeret, ansås for opfyldt. Der var herved blandt andet lagt vægt på, at aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P indeholdt oplysning om vederlagets art og værdi herunder information om, i hvilket selskab der blev erhvervet aktier i.

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i medarbejderaktieprogrammet MAP, skattemæssigt skulle anses som ejere af Matching Shares og Investment Shares deponeret i MAB, og at indkomst fra Matching Shares og Investment Shares skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet bekræftede videre, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i MAP, skattemæssigt ansås for ejere af Fractional Shares. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at indkomsten fra Fractional Shares for medarbejderne skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse ved medarbejdernes deltagelse i MAP. Der blev herved henset til, at vederlaget ikke var entydigt identificeret i aftalen, og at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1), derfor ikke var opfyldt. Ligningslovens § 7 P kunne derfor ikke anvendes på Matching Shares.

Det var rådets vurdering, at ligningslovens § 7 P heller ikke kunne anvendes på Investment Shares og Fractional Shares, da der ikke var indgået en aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P. Det var videre rådets opfattelse, at ligningslovens § 7 P ikke kunne anvendes på Fractional Shares, da disse ikke kunne anses for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Derfor var der ikke tale om vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier.

Spørger havde i 2016 og 2017 tilbudt en række medarbejdere at deltage i aktielønsordninger. Medarbejderne kunne i perioden den 27. juni - den 1. juli 2016 tilkendegive, om LL § 7 P skulle finde anvendelse i forbindelse med eventuelle fremtidige tildelinger af aktieløn. Den 31. august 2016 blev de pågældende medarbejdere tilbudt aktieløn, i henhold til virksomhedens rammevilkår. Skatterådet kunne bekræfte, at tildelinger af aktieløn i henhold til rammevilkårene for aktieløn kunne omfattes af LL § 7 P. Skatterådet kunne bekræfte, at aktielønsaftalen kunne omfattes af LL § 7 P hvor der forinden tildelingen og medarbejdernes accept af tildelingen, er indgået en aftale om anvendelse af bestemmelsen. Skatterådet kunne også bekræfte, at aktieløn tildelt i 2016 kunne omfattes af LL § 7 P, da aktielønsaftalen er indgået efter den 1. juli 2016.

LL § 7 P kan ikke finde anvendelse på en anpartstildeling. Det er en betingelse, at arbejdsgiverselskabet indgår aftale om, at reglerne i LL § 7 P skal finde anvendelse med hver enkelt ansat, der modtager anparter. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om vederlaget modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. I det konkrete tilfælde havde medarbejderen indgået aftale med moderselskabet, der ydede anpartstildelingen og ikke med arbejdsgiverselskabet (datterselskabet).