Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke oplysninger den skattepligtige skal give.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvordan kan oplysningerne gives af skattepligtige juridiske personer?
  • Hvilke oplysninger skal der gives af skattepligtige juridiske personer?
  • Hvordan kan oplysningerne gives af skattepligtige fysiske personer?
  • Hvilke oplysninger skal der gives af skattepligtige fysiske personer?

Regel

Den skattepligtige skal i oplysningsskemaet oplyse om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollerede transaktioner). Se SKL § 37 og § 38.

Se også

  • Afsnit C.D.11.12.4 om sanktioner når oplysningspligten ikke opfyldes
  • Afsnit C.D.11.13 om dokumentation- og rapporteringspligten.

Hvordan kan oplysningerne gives af skattepligtige juridiske personer?

For selskabsskattepligtige enheder undtagen kulbrinteskattepligtige skal oplysningspligten opfyldes via TastSelv Selskabsskat.

Øvrige skattepligtige juridiske personer, herunder kulbrinteskattepligtige enheder, kan opfylde deres oplysningspligt ved at udfylde og indsende blanket 05.021 "kontrollerede transaktioner - bilag til oplysningsskemaet". Blanketten findes også i en engelsk version 05.022.

Blanketten er et bilag til oplysningsskemaet, og fristen for at indsende blanketten er den samme som fristen for at indsende oplysningsskemaet. Oplysningspligten gælder for hver enkelt skattepligtig enhed, og oplysningerne skal derfor gives for hver enkelt skattepligtig enhed.

Blanketterne findes på www.skat.dk under Blanketter.

Oplysningerne kan indberettes:

  • Digitalt via TastSelv Selskabsskat.
  • Indsendes som vedhæftet fil til en e-mail til Skattestyrelsen.

For kulbrinteselskaber der ikke kan oplyse via TastSelv Selskabsskat (DIAS), indsendes blanketten sammen med kulbrinteoplysningsskemaet.

Hvilke oplysninger skal der gives af skattepligtige juridiske personer?

Når der oplyses via Tast-Selv, skal følgende spørgsmål blandt andet altid besvares:

  • Har den skattepligtige enhed i hele eller dele af indkomståret tilhørt kredsen omfattet af skattekontrollovens § 37, stk. 1, nr. 6, om kontrollerede transaktioner? 
  • Har den skattepligtige i løbet af indkomståret haft kontrollerede transaktioner (handelsmæssige eller økonomiske) omfattet af skattekontrollovens § 37, stk. 1, nr. 6? Bemærk, der skal også oplyses om:
    • indberettet løn 
    • modtaget og udloddet deklareret udbytte, herunder udbytte udbetalt ved bankoverførsel
    • tilskud (både med og uden modydelse)
    • alle former for kapitalforhøjelser
  • Har der været kontrolleret gæld over 10 mio. kr., og er den samlede fremmedkapital inkl. kontrolleret gæld mere end 4 gange egenkapitalen, jf. SEL § 11? 
  • Har den skattepligtige sammen med koncernforbundne selskaber globalt færre end 250 beskæftigede, jf. reglerne om begrænset dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 40, stk. 1? 
  • Har koncernen en balancesum under 125 mio. kr.? 
  • Har koncernen en omsætning under 250 mio. kr.? 
  • Er alle den skattepligtiges kontrollerede transaktioner med danske enheder fritaget for transfer pricing-dokumentationspligten, som følge af at alle enhederne beskattes efter samme regelsæt, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 1? 
  • Det nøjagtige antal enheder, der har været kontrollerede transaktioner med: i de øvrige EU/EØS-lande, i stater uden for EU/EØS, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med samt i stater uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med 

Se også

  • Vejledningen til de enkelte felter i TastSelv Selskabsskat.
  • Se også vejledningen til blanket 05.021, hvor der er givet nærmere vejledning om de konkrete oplysninger, der skal gives på blanketten.

Hvordan kan oplysningerne gives af skattepligtige fysiske personer?

For fysiske personer kan oplysningspligten opfyldes ved at udfylde og indsende blanket 04.021 Kontrollerede transaktioner - bilag til oplysningsskemaet.

Blanketten er et bilag til oplysningsskemaet, og fristen for at indsende blanketten er den samme som fristen for at indsende oplysningsskemaet, dvs. den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fristen den 1. juli i året efter indkomstårets udløb for at indsende blanketten om kontrollerede transaktioner omfatter også fysiske personer, der modtager en årsopgørelse.

Blanket 04.021 er en digital blanket udelukkende til brug for fysiske personers oplysningspligt om kontrollerede transaktioner.

Blanketten tilgås via et link på skat.dk under blanketter, 04 skat; oplysningsskema og forskud - personer.

Hvilke oplysninger skal der gives af skattepligtige fysiske personer?

Når du oplyser via blanket 04.021, skal du først svare på, om du har bestemmende indflydelse over et eller flere selskaber, og/eller om du har et eller flere faste driftssteder, og dernæst om du har haft kontrollerede transaktioner.

Hvis der ikke har været kontrollerede transaktioner, og der derfor kan svares nej, er blanketten færdigudfyldt og kan indsendes.

Hvis der har været kontrollerede transaktioner, og der derfor skal svares ja, er næste spørgsmål, om du har haft kontrollerede transaktioner med et eller flere af dine selskaber og/eller faste driftssteder ud over

  • indberettet deklareret udbytte, der er udbetalt ved bankoverførsel,
  • løn, der er indberettet som A-indkomst og udbetalt ved bankoverførsel,
  • løn i form af fri bil og/eller fri telefon, der er indberettet som A-indkomst.

Hvis der kan svares nej på dette spørgsmål, er blanketten færdigudfyldt og kan indsendes. Skal der derimod svares ja, skal der gives oplysninger om de øvrige kontrollerede transaktioner mv. NB - bemærk der er ikke tale om at udbytte og løn undtages fra oplysningspligten i skattekontrollovens § 38, men blot at der er tale om oplysninger om transaktioner, der allerede er oplyst en gang til Skattestyrelsen.

De oplysninger, der skal gives på blanket 04.021 afhænger derfor af, om der har været kontrollerede transaktioner og i givet fald da af, hvilke kontrollerede transaktioner der har været.

Fysiske personers kontrollerede transaktioner

Ved fysiske personers kontrollerede transaktioner forstås transaktioner mellem bl.a.:

  1. en skattepligtig fysisk person og en juridisk person hjemmehørende i Danmark eller i udlandet, som den skattepligtige udøver en bestemmende indflydelse over,
  2. en skattepligtig fysisk person og dennes faste driftssted beliggende i udlandet,
  3. en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk person, og dennes faste driftssted i Danmark og
  4. en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk person, og dennes kulbrintetilknyttede virksomhed i Danmark omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1.

Ved juridiske personer i litra a. ovenfor forstås selvstændige skattesubjekter, uanset om de er skattepligtige, og uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Fx anparts- og aktieselskaber og tilsvarende kapitalselskaber, fonde og foreninger.

Ved bestemmende indflydelse i litra a. ovenfor forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

Nærtstående er ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Hvis man alene eller i fællesskab med nærtstående fx direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne, har man bestemmende indflydelse.

Hvis en ægtefælle fx ejer 30 pct. af aktiekapitalen i et selskab, og den anden ægtefælle fx ejer 21 pct. af aktiekapitalen i det samme selskab, udøver ægtefællerne i fællesskab bestemmende indflydelse over selskabet, og begge ægtefæller skal derfor hver især indsende bilag til oplysningsskemaet om kontrollerede transaktioner.

Hvis en ægtefælle fx ejer 51 pct. af aktiekapitalen i et selskab, og den anden ægtefælle ingen aktier ejer i det selskab, er det kun den ægtefælle, der ejer 51 pct., der udøver bestemmende indflydelse og derfor skal indsende bilag til oplysningsskemaet om kontrollerede transaktioner.

Kontrollerede transaktioner omfatter alle handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem fx en skattepligtig fysisk person, og en juridisk person, som den skattepligtige fysiske person udøver en bestemmende indflydelse over.

Alle transaktioner, fx køb/salg af fast ejendom, bil mv., mellem fx en selskabsdeltager og selskaber, som selskabsdeltageren direkte eller indirekte, i fællesskab med nærtstående mv. eller i henhold til aftale med andre selskabsdeltagere udøver bestemmende indflydelse over, er kontrollerede transaktioner.

En aktionærs tilgodehavende på en mellemregning for udlæg for sit selskab er også en kontrolleret transaktion.

Bemærk: Hvis en nærtstående til en aktionær med bestemmende indflydelse ikke selv ejer aktier mv., vil transaktioner mellem en sådan nærtstående og den nærtståendes aktionærs selskab ikke opfylde definitionen på kontrollerede transaktioner. Men da sådanne transaktioner som regel er afledt af aktionærens bestemmende indflydelse, anses de, når det er tilfældet, for at have passeret aktionæren og er derfor kontrollerede transaktioner mellem aktionæren og det selskab, aktionæren udøver bestemmende indflydelse over. Se herom fx SKM2023.273.HR der angik, om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A. Højesteret fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt. Højesteret fandt endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet. Højesteret fandt således, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.